/ Forside / Interesser / Fritid / Biler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
Ny bil: Hvad skal jeg vælge?
Fra : Kurt Hansen


Dato : 07-04-10 05:21

I en anden tråd om privatleasing, er vi nu nået der hen, at skal til
at sætte mig ind i de forskellige bilmærker og modeller og det er
svært, når man har kørt rundt i gamle skrammelkasser i en
menneskealder.

Umiddelbart sværmer jeg for Peugeot, selv om jeg ikke kan argumentere
for det. Jeg har ingen erfaring med nyere biler.

En Peugeot 207 koster 2.795 og en Renault Clio koster 1.695 kr. om
måneden i privalleasing. Om disse to overhovedet er i samme klasse og
er rimeligt sammenlignelige, har jeg ingen anelse om.

Jeg lægger vægt på komfort, lavt støjniveau og behagelig affjedring.
Omdrejningstæller og hækspoiler og andet ekstraudstyr, er jeg helt
ligeglad med.

Mange har sikkert meget at sige om netop deres foretrukne bilmærke og
det kan der jo skrives mange indlæg om. Mere interessant synes jeg det
vil være, om man kan klacificere mærkerne og få skilt der "dårlige"
fra. Hvilke mærker skal man, for enhver pris, undgå? Altså hvilke
biler holder hele tiden på værksted med elektronikfejl m.m.?

Og så lidt om valg af forhandler. Når jeg søger information om
privatleasing på nettet, dukker bl.a. Fleggaard op. Jeg har ingen
personlige erfaringer med dettte firma, men noget får mig til at går i
forsvarsposition. Er der grund til det?

Er der nogen der har erfaringer med leasing og evt. med firmaet man
absolut bør undgå?

 
 
Henrik B. (07-04-2010)
Kommentar
Fra : Henrik B.


Dato : 07-04-10 06:29

"Kurt Hansen" <kurt@defekt.dk> skrev i meddelelsen
news:pf1or59joeb9imduggi4uvrtlemabcnmtt@4ax.com...

> En Peugeot 207 koster 2.795 og en Renault Clio koster 1.695 kr. om
> måneden i privalleasing. Om disse to overhovedet er i samme klasse og

Og en Honda Accord 2,4 Aut. fåes for 2.995,-

> Jeg lægger vægt på komfort, lavt støjniveau og behagelig affjedring.

Jo større bilklasse du vælger, desto mere får du af ovenstående. Det får man
imo ikke i den bilklasse du taler om...

> Mange har sikkert meget at sige om netop deres foretrukne bilmærke og
> det kan der jo skrives mange indlæg om. Mere interessant synes jeg det
> vil være, om man kan klacificere mærkerne og få skilt der "dårlige"
> fra. Hvilke mærker skal man, for enhver pris, undgå? Altså hvilke
> biler holder hele tiden på værksted med elektronikfejl m.m.?

Pøsjø?

--
FUGM - The trademark of world class inkompetence.
http://www.saabklub.dk


Kasper Hansen [8270] (07-04-2010)
Kommentar
Fra : Kasper Hansen [8270]


Dato : 07-04-10 01:47

> Og så lidt om valg af forhandler. Når jeg søger information om
> privatleasing på nettet, dukker bl.a. Fleggaard op. Jeg har ingen
> personlige erfaringer med dettte firma, men noget får mig til at går i
> forsvarsposition. Er der grund til det?

Nej. Fleggaard har en af de mest kundevenlige kontrakter overhovedet.
F.eks. kan du komme ud af aftalen lige fra første måned, ved at betale
1 måneds leasingydelse som straf. Leaser du en bil til 2.500 kr om
måneden er det uhørt billigt - men du taber selvfølgelig også din
udbetaling. De er som regel lidt billigere end mange andre selskaber
fordi de (helt lovligt) kan nøjes med at fakturere tysk moms på 19%.
Samtidig tilbagebetaler de underkørte km (til en rimelig takst). Til
gengæld kan de ikke konkurrere med mærkespecifikke tilbud som f.eks.
BMW's eller Hondas særtilbud.

> Er der nogen der har erfaringer med leasing og evt. med firmaet man
> absolut bør undgå?

Jeg har selv haft en privatleasing aftale igennem BMW (en 320d) som
jeg tegnede i april 2007 og blev nødt til at opsige i december samme
år, fordi jeg pludselig fik muligheden for en udstationering. Normalt
ville det udløse en 'straf' på 6 måneders leasingydelse - altså godt
35.000 kr. Jeg spurgte dem i stedet om jeg måtte købe bilen fri og
sælge den privat -det kunne jeg godt. Det endte med at jeg skulle give
419.000 kr for den, og kunne sælge den for 407.000 kr - altså "kun"
12.000 kr tabt. Min kammerat har forsøgt at komme ud af en Honda
leasingaftale på samme måde, og det kunne ikke lade sig gøre - så der
er forskel på selskabernes fleksibilitet. Min kammerat valgte at
beholde bilen i stedet :)

Du skal virkelig kigge dig for ift. "gode tilbud"... Jeg synes
personligt at Peugeot er ALT for dyre med deres privatleasing. Henrik
B nævner at du kan få en Accord til de penge -det tilbud tror jeg ikke
løber længere. Men du kan f.eks. få en Mini Cooper D til 2.500 kr om
måneden og 15.000 i udbetaling. Det er en markant dyrere bil, som
formentligt også giver bedre komfort og mere "køreglæde" (afhængigt af
hvad man lægger i det ord).
http://www.1-1portal.dk/imagegallery/terminalen/2010/marts/MINI_PrivatLeasing_230310.pdf

Du kan også få en Hyundai i30 til 2.000 kr pr. md (diesel). Jeg tror
ikke at det er noget belæg for at sige at den skulle være teknisk
ringere end en Peugeot:

Terminalen forhandler leasingaftaler på mange forskellige mærker - kig
her:
http://www.terminalen.dk/privatleasing/Default.aspx

Nordania privatleasing kan også være et bud - det er nok i sidste ende
dem der står bag mange af ovenstående aftaler.

Fleggaard har dog som sagt de mest fleksible kontrakter (mig bekendt)
- men så længe man kan klare den månedlige ydelse og ikke har skudt
alt for lavt med km-tallet, så betyder det jo intet.

Mvh. Kasper

Kasper Hansen [8270] (07-04-2010)
Kommentar
Fra : Kasper Hansen [8270]


Dato : 07-04-10 05:09

> I en anden tråd om privatleasing, er vi nu nået der hen, at skal til
> at sætte mig ind i de forskellige bilmærker og modeller og det er
> svært, når man har kørt rundt i gamle skrammelkasser i en
> menneskealder.

Glæd dig... :)

> Umiddelbart sværmer jeg for Peugeot, selv om jeg ikke kan argumentere
> for det. Jeg har ingen erfaring med nyere biler.

Hvis man vælger bil med hjertet, er det betydeligt nemmere at
acceptere småfejl, end hvis bilen er valgt med hjernen. Hvis du bare
er helt tosset med Peugeot, så tag sådan en. Så længe du leaser,
hænger du jo ikke på den i en menneskealder, eller skal bekymre dig om
værditab hvis du vil af med den i utide.

> En Peugeot 207 koster 2.795 og en Renault Clio koster 1.695 kr. om
> måneden i privalleasing. Om disse to overhovedet er i samme klasse og
> er rimeligt sammenlignelige, har jeg ingen anelse om.

Du kan bare sammenligne nypriserne på dem - det er en god indikator.
De fleste nye biler koster nøjagtigt det samme, som andre biler i
samme klasse med tilsvarende udstyr. Audi, BMW og Mercedes er
uhyggeligt enige om priserne på deres modeller, når der er taget højde
for forskelle i udstyret. Men jeg tvivler på at der er noget der
retfærdiggør at en 207'er skal koste 65% mere i månedlig ydelse, med
mindre du sammenligner en skrabet benzinmodel og en veludstyret
dieselmodel. Man kan under alle omstændigheder købe meget brændstof
for 1.100 kr pr md.

> Jeg lægger vægt på komfort, lavt støjniveau og behagelig affjedring.
> Omdrejningstæller og hækspoiler og andet ekstraudstyr, er jeg helt
> ligeglad med.

Dieselbiler har ofte et lavt støjniveau, fordi motoren tager færre
omdrejninger. Jo større bil, jo mere komfort får man sædvanligvis.
Inden for privatleasing kan få hundrede kroner om måneden gøre en
kæmpe forskel på den bil man kan få... Prøv f.eks. at sammenligne
nypriser og leasingpriser på 207 og BMW 116d.

> Mange har sikkert meget at sige om netop deres foretrukne bilmærke og
> det kan der jo skrives mange indlæg om. Mere interessant synes jeg det
> vil være, om man kan klacificere mærkerne og få skilt der "dårlige"
> fra. Hvilke mærker skal man, for enhver pris, undgå? Altså hvilke
> biler holder hele tiden på værksted med elektronikfejl m.m.?

Så længe du kører ny bil, er det altså meget begrænset hvor meget du
kommer til at holde på værksted. Selv de mest fejlramte mærker er
altså ikke super ustabile, efter min erfaring. Samtidig hænger du ikke
på nogen regninger, så det er langt bedre at kigge efter en bil der
opfylder dine behov hvad angår komfort, økonomi, evt. prestige og
kilometer.

/Kasper

Kurt Hansen (08-04-2010)
Kommentar
Fra : Kurt Hansen


Dato : 08-04-10 05:51

Wed, 7 Apr 2010 04:08:57 -0700 (PDT) skrev Kasper Hansen [8270]:

Kurt Hansen skrev:
>>
>> Jeg lægger vægt på komfort, lavt støjniveau og behagelig affjedring.
>> Omdrejningstæller og hækspoiler og andet ekstraudstyr, er jeg helt
>> ligeglad med.
>
>Dieselbiler har ofte et lavt støjniveau, fordi motoren tager færre
>omdrejninger. Jo større bil, jo mere komfort får man sædvanligvis.
>Inden for privatleasing kan få hundrede kroner om måneden gøre en
>kæmpe forskel på den bil man kan få... Prøv f.eks. at sammenligne
>nypriser og leasingpriser på 207 og BMW 116d.

På BMW's leasingside kan jeg se, at den koster 3.350 kr. om måneden.
Helt sikkert rimeligt i forhold til Peugeoten, som nu er steget til
2.795 kr. Dermed er begge biler over min smertegrænse.

Med en Renault Clio til 1.695 eller 1.995, afhængigt af hvor man
læser, har jeg fundet det prisniveau, hvor jeg vil kunne finde en
acceptabel bil. Nu skal jeg så finde ud af hvilke alternativer der er
til Clio'en og som udgangspunkt vil jeg være fordomsfri m.h.t. mærker.

I øvrigt tak for et par gode og informative indlæg.

Kasper Hansen [8270] (08-04-2010)
Kommentar
Fra : Kasper Hansen [8270]


Dato : 08-04-10 03:08

> På BMW's leasingside kan jeg se, at den koster 3.350 kr. om måneden.
> Helt sikkert rimeligt i forhold til Peugeoten, som nu er steget til
> 2.795 kr. Dermed er begge biler over min smertegrænse.

Ja, det bliver til mange penge, når man ganger beløbet op... Det var
egentligt også bare for at fremhæve at 207 var uforholdsmæssigt dyr.

> Med en Renault Clio til 1.695 eller 1.995, afhængigt af hvor man
> læser, har jeg fundet det prisniveau, hvor jeg vil kunne finde en
> acceptabel bil. Nu skal jeg så finde ud af hvilke alternativer der er
> til Clio'en og som udgangspunkt vil jeg være fordomsfri m.h.t. mærker..

Fiat 500 kunne måske være et bud - den er vist helt nede i 1.500 kr.
Fin lille charmerende bil, som har fået fine anmeldelser.
Bemærk at du på Fleggaards hjemmeside kan sortere bilerne efter
månedlig ydelse. Stort set alle minibilerne kan fåes for ca. 1.500
månedligt. Du kan også give en smule mere og få en Focus 1.6 diesel
(stationcar mener jeg endda). Den er veludstyret, rummelig og med en
fornuftig motor. Men du kender bedst selv dit behov :)

> I øvrigt tak for et par gode og informative indlæg.

Det var så lidt... Jeg har selv lige været igennem hele molevitten,
men er endt med at købe. Jeg har dog et stort kørsels og pladsbehov,
hvor leasing ikke var helt så attraktivt som en 1 år gammel bil.

Mvh. Kasper

Kurt Hansen (09-04-2010)
Kommentar
Fra : Kurt Hansen


Dato : 09-04-10 06:25

Wed, 07 Apr 2010 06:20:58 +0200 skrev Kurt Hansen:

>I en anden tråd om privatleasing, er vi nu nået der hen, at skal til
>at sætte mig ind i de forskellige bilmærker og modeller og det er
>svært, når man har kørt rundt i gamle skrammelkasser i en
>menneskealder.
>
>Umiddelbart sværmer jeg for Peugeot, selv om jeg ikke kan argumentere
>for det. Jeg har ingen erfaring med nyere biler.
>
>En Peugeot 207 koster 2.795 og en Renault Clio koster 1.695 kr. om
>måneden i privalleasing. Om disse to overhovedet er i samme klasse og
>er rimeligt sammenlignelige, har jeg ingen anelse om.

Nu har jeg besøgt forhandlerne af begge mærker og der var
overraskelser begge steder.

Renault skød jeg ned på stedet. Deres leasingtilbud med kun 6.000 i
udbetaling var kun på 2 år. Det vidste jeg godt, men jeg havde ikke
lagt mærke til, at de - modsat alle andre - havde angivet kilometerne
som total for hele perioden. De 30.000 km blev således til 2*15.000.
Et tilbud på 25.000 km, som jeg har brug for, bragte Clio'en op på
2.750 kr./md. - altså samme pris som Peugeot 207.

Hos Peugeot var sælgeren, måske ikke overraskende, meget mere
interesseret i at sælge end at lease ud. Den aktuelle model var lige
nedsat med yderligere 10.000 til 169.900. Hvilken model der var tale
om, fremgår ikke af det printede tilbud og Peugeots prisliste
(http://forhandler.peugeot.dk/www-prisliste/Prisliste-personvogne.pdf)
er så ugennemskuelig, at jeg jeg ikke kan sætte en finger på modellen.

Tilbudet lyder:
Dyt 169.900
Radio pack 4.000
Metallak 5.500
Træk 6.000
Levering 3.580
Ialt 189.070

Finansieret over 84 måneder, med 37.000 kr. i udbetaling: 2.382 kr. om
måneden.

Leasing koster 25.000 i udbetaling og 2.650 pr. måned i 3 år med en
begrænsning på 20.000 km.

Der er altså ikke den store forskel. Kan man udbetale 25, kan man vel
også udbetale 37 og den månedlige ydelse er næsten den samme.

Efter 3 år har bilen en salgspris på ca. 50.000 kr., hvor man ved
leasing står med tomme hænder. Med en købt bil kommer der service, som
dog begrænser sig til smøring/olieskift ved 10.000 og service ved
30.000, der - hvis der ikke er noget unormalt - koster et par tusinde.

Så langt, så godt, men nu er jeg jo (om muligt) endnu mere forvirret.
Skal jeg købe og bytte igen efter 3 år, eller skal det være en
beholdebil ind i efterlønsalderen (jeg er 56)? Hvis jeg skal købe,
skal jeg så købe diesel, når jeg kører ca. 25.000 om året?

Alle de +priser, der bringer prisen op på 190.000 ... det er jo
vanvittigt. Hvis jeg skal forhandle om muligt køb, hvor kan jeg så,
med mest sandsynligt resultat, prutte om afslag? Han påstod at 6.000
for træk var billigt, men jeg synes det lyder dyrt.

Jeg har ikke noget at bytte med. Min gamle Golf bliver enten aflivet
omme bag ved laden ved en mindehøjtidelighed, eller skudt af i Den Blå
Avis til en symbolsk pris.

Nu står jeg pludselig og stik mod alle forventninger, og skal overveje
at købe bil til 190.000 kr. Helt surrealistisk for mig. Hvis det
alligevel ender med at jeg køber, i stedet for at lease, kan jeg vel
med fordel købe en 2-3 år gammel brugt 207 - måske endda diesel?

Kasper Hansen [8270] (09-04-2010)
Kommentar
Fra : Kasper Hansen [8270]


Dato : 09-04-10 02:15

> Nu har jeg besøgt forhandlerne af begge mærker og der var
> overraskelser begge steder.

Selvfølgelig :)

> Renault skød jeg ned på stedet. Deres leasingtilbud med kun 6.000 i
> udbetaling var kun på 2 år. Det vidste jeg godt, men jeg havde ikke
> lagt mærke til, at de - modsat alle andre - havde angivet kilometerne
> som total for hele perioden. De 30.000 km blev således til 2*15.000.
> Et tilbud på 25.000 km, som jeg har brug for, bragte Clio'en op på
> 2.750 kr./md. - altså samme pris som Peugeot 207.

Det havde jeg opdaget - men jeg blev lidt i tvivl om dit kørselsbehov.
Men det er reelt nok at de skriver det som 30.000 over 2 år - du må jo
f.eks gerne køre 20.000 det ene år og 10.000 det andet. Men det er
vigtigt at være opmærksom på, når man kigger tilbud.
Du kan få en Ford Focus TDCI inkl. 25.000km årligt for 2.300,- så vidt
jeg husker (hos Fleggaard og Nordania).

> Hos Peugeot var sælgeren, måske ikke overraskende, meget mere
> interesseret i at sælge end at lease ud. Den aktuelle model var lige
> nedsat med yderligere 10.000 til 169.900. Hvilken model der var tale
> om, fremgår ikke af det printede tilbud og Peugeots prisliste
> (http://forhandler.peugeot.dk/www-prisliste/Prisliste-personvogne.pdf)
> er så ugennemskuelig, at jeg jeg ikke kan sætte en finger på modellen.
>
> Tilbudet lyder:
> Dyt 169.900
> Radio pack 4.000
> Metallak 5.500
> Træk 6.000
> Levering 3.580
> Ialt 189.070

Ja, de er gode til at få det til at løbe op...

> Finansieret over 84 måneder, med 37.000 kr. i udbetaling: 2.382 kr. om
> måneden.

Husk at få et tilbud fra din bank også - hos dem kan du også nøjes med
en lavere udbetaling, hvis du har lyst.

> Leasing koster 25.000 i udbetaling og 2.650 pr. måned i 3 år med en
> begrænsning på 20.000 km.
>
> Der er altså ikke den store forskel. Kan man udbetale 25, kan man vel
> også udbetale 37 og den månedlige ydelse er næsten den samme.

Nej, netop derfor er Peugeots privatleasing ikke billigt...
Sammenligner du med en BMW til 400.000, kan du slet ikke låne den
slags penge for 4.000 kr om måneden.

> Efter 3 år har bilen en salgspris på ca. 50.000 kr., hvor man ved
> leasing står med tomme hænder. Med en købt bil kommer der service, som
> dog begrænser sig til smøring/olieskift ved 10.000 og service ved
> 30.000, der - hvis der ikke er noget unormalt - koster et par tusinde.

Det skulle undre mig, hvis du ikke kan få 100.000 for den om 3 år
(privathandel). Små biler holder prisen godt, særligt dieselbiler. Når
vi kommer ned omkring 100.000 kr kan de fleste være med, hvilket også
gavner salgsprisen.

> Så langt, så godt, men nu er jeg jo (om muligt) endnu mere forvirret.
> Skal jeg købe og bytte igen efter 3 år, eller skal det være en
> beholdebil ind i efterlønsalderen (jeg er 56)? Hvis jeg skal købe,
> skal jeg så købe diesel, når jeg kører ca. 25.000 om året?

Normalt siger man at privatleasing først kan svare sig ved biler over
250.000 kr. Når du samtidig har et kørselsbehov der ligger over det
"normal" (med leasingøjne), kan det sagtens ske at det kan være
fordelagtigt at eje.
Jeg vil helt klart sige diesel, eller en lille turbobenzin. Små
motorer lider jo oftest under et svagt moment, og her hjælper turboen
gevaldigt. Gensalgsprisen vil formentligt også være bedre - i hvert
fald for diesel.
Hvis du er typen der alligevel sælger bilen om 3 år, kan det måske
være særligt attraktivt at lease, fordi man ikke skal bekymre sig om
værditab mv. Hvis du derimod godt kunne finde på at beholde den 6-10
år, så køb for guds skyld.

> Alle de +priser, der bringer prisen op på 190.000 ... det er jo
> vanvittigt. Hvis jeg skal forhandle om muligt køb, hvor kan jeg så,
> med mest sandsynligt resultat, prutte om afslag? Han påstod at 6.000
> for træk var billigt, men jeg synes det lyder dyrt.

Det er ikke mit indtryk at der er den store rabat at hente på de små
biler... Måske kan du få 5-10.000 kr i alt. Hvis du låner pengene
igennem forhandleren, kan der også være mulighed for at handle om hans
avance på lånet. Men jeg har ikke meget erfaring med det... 6.000 for
træk på en ny bil, er vist det det koster. De tager sig godt betalt.

> Jeg har ikke noget at bytte med. Min gamle Golf bliver enten aflivet
> omme bag ved laden ved en mindehøjtidelighed, eller skudt af i Den Blå
> Avis til en symbolsk pris.

Det er ikke nødvendigvis skidt, ikke at have noget at bytte med. Hvis
den alligevel bare er klar til skrot, sparer du bare forhandleren for
bøvlet.

> Nu står jeg pludselig og stik mod alle forventninger, og skal overveje
> at købe bil til 190.000 kr. Helt surrealistisk for mig. Hvis det
> alligevel ender med at jeg køber, i stedet for at lease, kan jeg vel
> med fordel købe en 2-3 år gammel brugt 207 - måske endda diesel?

Jeg endte med at købe en bil til 250.000 kr. 16 måneder gammel og
80.000 kr under nyprisen. Så er de første 25% af afskrivningen taget
for mig - og bilen ser stadig ud som ny.
Prøv at søge på bilbasen efter biler der koster mellem 140 og 160.000
og er fra 2009 eller nyere. De har formentligt alle det samme udstyr
som Peugeot'en, og du sparer 30-50.000 kr. Du kan også se om der er
nogle private der er sultne efter at komme af med deres. De har dog
ofte et fuldstændig urealistisk forhold til hvad de kan få for deres
bil.
Du kan f.eks. finde alle følgende biler ud fra de kriterier:
Ford Fiesta 1.3 TDCI
Mazda 2 1.6 DE
Peugeot 207 1.4/1.6 HDI
Renault Clio 1.5 dCI
Skoda Fabia 1.4 TDI Greenline

Lur mig om du f.eks. ikke kan tale denne her mindst 15.000 kr ned
(ifølge bilpriser.dk kan han få 130.000 hos en forhandler):
http://www.bilbasen.dk/brugt-bil/privat/Peugeot-207-1,6-5d.-HDi-90-Comfort-Plus-_ID524795.htm

Jeg har lavet et regneark til at beregne de månedlige udgifter til
hhv. leasingbil og finansieret bil. Hvis du sender mig en mail
(adressen virker), skal jeg sende dig en kopi.

Mvh. Kasper

Kurt Hansen (09-04-2010)
Kommentar
Fra : Kurt Hansen


Dato : 09-04-10 14:10

Fri, 9 Apr 2010 01:15:07 -0700 (PDT) skrev Kasper Hansen [8270]:

>> Renault skød jeg ned på stedet. Deres leasingtilbud med kun 6.000 i
>> udbetaling var kun på 2 år. Det vidste jeg godt, men jeg havde ikke
>> lagt mærke til, at de - modsat alle andre - havde angivet kilometerne
>> som total for hele perioden. De 30.000 km blev således til 2*15.000.
>> Et tilbud på 25.000 km, som jeg har brug for, bragte Clio'en op på
>> 2.750 kr./md. - altså samme pris som Peugeot 207.
>
>Det havde jeg opdaget - men jeg blev lidt i tvivl om dit kørselsbehov.

Det er jeg efterfølgende også selv blevet. Jeg husker ikke hvor mange
kilometer VW'en havde kørt da jeg købte den, men nu har jeg fundet en
synsrapport fra et halvt år før jeg overtog bilen og det antyder at
jeg har kørtca. 60.000 på 3 år og jeg kører mindre nu, end jeg gjorde
i starten. Altså højst 20.000 om året.

>Du kan få en Ford Focus TDCI inkl. 25.000km årligt for 2.300,- så vidt
>jeg husker (hos Fleggaard og Nordania).

Jeg er stadig åben over for alternativer.

>> Hos Peugeot var sælgeren, måske ikke overraskende, meget mere
>> interesseret i at sælge end at lease ud. Den aktuelle model var lige
>> nedsat med yderligere 10.000 til 169.900. Hvilken model der var tale
>> om, fremgår ikke af det printede tilbud og Peugeots prisliste
>> (http://forhandler.peugeot.dk/www-prisliste/Prisliste-personvogne.pdf)
>> er så ugennemskuelig, at jeg jeg ikke kan sætte en finger på modellen.
>>
>> Tilbudet lyder:
>> Dyt 169.900
>> Radio pack 4.000
>> Metallak 5.500
>> Træk 6.000
>> Levering 3.580
>> Ialt 189.070
>
>Ja, de er gode til at få det til at løbe op...

RyanAir om igen. +++++

En FM-radio med CD eller MP# kan vel ikke koste så meget? Og jeg kan
vel bare flytte den jeg har i Golfen over, samtidig med den
elektroniske P-skive. Ren arbejdsløn, så det må blive en del af
rabatten

>> Finansieret over 84 måneder, med 37.000 kr. i udbetaling: 2.382 kr. om
>> måneden.

Har nu fået et sammenligneligt tilbud på en Clio (fastforrentet lån i
84 måneder): 2.050 kr.

Renaultsælgeren påstod, at Clio og Peugeot 207 var direkte
sammenlignelige og svarede til hinanden. Da jeg betvivlede at der
kunne være 25.000 kr. forskel på "den samme" vare, henviste han mig
til supermarkedernes køledisk og kigge priser på en liter letmælk.

Lidt for smart, lidt for glat. Bilsælgere har jeg en indgroet speksis
over for.

>Husk at få et tilbud fra din bank også - hos dem kan du også nøjes med
>en lavere udbetaling, hvis du har lyst.

Det har jeg under alle omstændigheder tænkt mig.

>> Efter 3 år har bilen en salgspris på ca. 50.000 kr., hvor man ved
>> leasing står med tomme hænder. Med en købt bil kommer der service, som
>> dog begrænser sig til smøring/olieskift ved 10.000 og service ved
>> 30.000, der - hvis der ikke er noget unormalt - koster et par tusinde.
>
>Det skulle undre mig, hvis du ikke kan få 100.000 for den om 3 år
>(privathandel). Små biler holder prisen godt, særligt dieselbiler. Når
>vi kommer ned omkring 100.000 kr kan de fleste være med, hvilket også
>gavner salgsprisen.

Det var Peugeotsælgeren der sagde 50.000. Jeg aner jo ingenting.

>> Så langt, så godt, men nu er jeg jo (om muligt) endnu mere forvirret.
>> Skal jeg købe og bytte igen efter 3 år, eller skal det være en
>> beholdebil ind i efterlønsalderen (jeg er 56)? Hvis jeg skal købe,
>> skal jeg så købe diesel, når jeg kører ca. 25.000 om året?
>
>Normalt siger man at privatleasing først kan svare sig ved biler over
>250.000 kr. Når du samtidig har et kørselsbehov der ligger over det
>"normal" (med leasingøjne), kan det sagtens ske at det kan være
>fordelagtigt at eje.
>Jeg vil helt klart sige diesel, eller en lille turbobenzin. Små
>motorer lider jo oftest under et svagt moment, og her hjælper turboen
>gevaldigt. Gensalgsprisen vil formentligt også være bedre - i hvert
>fald for diesel.

Renault-sælgeren sagde, at selv med "brødrister", er diesel lang tid
om at blive varm. Min dagle kørsel til og fra arbejde i Viborg centrum
er på 2*11 km og der mente han at jeg ville blive skuffet m.h.t.
motor- og kabinetemperatur.

>Hvis du er typen der alligevel sælger bilen om 3 år, kan det måske
>være særligt attraktivt at lease, fordi man ikke skal bekymre sig om
>værditab mv. Hvis du derimod godt kunne finde på at beholde den 6-10
>år, så køb for guds skyld.

Det aner jeg simpelthen ikke. Det er fristende at køre i konstant nyt
med hytppige skift, men sikkert også dyrt. Jeg kunne godt finde på at
lade det være en beholdebil, men så er det jo det begynder at blive
problematisk, for i løbet af 10 år vil der komme større reparationer
og andre omkostninger.

>> Nu står jeg pludselig og stik mod alle forventninger, og skal overveje
>> at købe bil til 190.000 kr. Helt surrealistisk for mig. Hvis det
>> alligevel ender med at jeg køber, i stedet for at lease, kan jeg vel
>> med fordel købe en 2-3 år gammel brugt 207 - måske endda diesel?
>
>Jeg endte med at købe en bil til 250.000 kr. 16 måneder gammel og
>80.000 kr under nyprisen. Så er de første 25% af afskrivningen taget
>for mig - og bilen ser stadig ud som ny.

Renault havde f.eks. en 5 måneder gammel Clio Diesel med 11.000
kilometer til minus 12.000 kr. og han antydede, at ved en sådan
handel, var der mere elastik til at handle. Går man et år eller to
længere tilbage, bliver prisforskellen sikkert endnu mere markant, så
det vil jeg klart overveje.

>Lur mig om du f.eks. ikke kan tale denne her mindst 15.000 kr ned
>(ifølge bilpriser.dk kan han få 130.000 hos en forhandler):
>http://www.bilbasen.dk/brugt-bil/privat/Peugeot-207-1,6-5d.-HDi-90-Comfort-Plus-_ID524795.htm
Køb af privat bør være billigere end hos en mærkeforhandler, men der
er vel også en del større usikkerhed m.h.t. skjulte fejl m.m.?

>Jeg har lavet et regneark til at beregne de månedlige udgifter til
>hhv. leasingbil og finansieret bil. Hvis du sender mig en mail
>(adressen virker), skal jeg sende dig en kopi.

Jeg tror jeg befinder mmig i en pris- og kilometerklasse, hvor leasing
ikke er særligt attraktiv, så jeg har foreløbigt droppet tanken.

Armand (09-04-2010)
Kommentar
Fra : Armand


Dato : 09-04-10 23:56

Kurt Hansen skrev:
> Fri, 9 Apr 2010 01:15:07 -0700 (PDT) skrev Kasper Hansen [8270]:
>

>> Ja, de er gode til at få det til at løbe op...
>
> RyanAir om igen. +++++
>
Som med Ryan, kan man jo bare vælge fra. Men dét er nok lettere for et
fly-trip til London end når man handler bil

> En FM-radio med CD eller MP# kan vel ikke koste så meget? Og jeg kan
> vel bare flytte den jeg har i Golfen over, samtidig med den
> elektroniske P-skive. Ren arbejdsløn, så det må blive en del af
> rabatten
>
Jup!
Og det havde været mere problematisk på en leaset bil, medmindre at man
kan bytte tilbage uden at have ændret noget varigt!

> Har nu fået et sammenligneligt tilbud på en Clio (fastforrentet lån i
> 84 måneder): 2.050 kr.
>
> Renaultsælgeren påstod, at Clio og Peugeot 207 var direkte
> sammenlignelige og svarede til hinanden. Da jeg betvivlede at der
> kunne være 25.000 kr. forskel på "den samme" vare, henviste han mig
> til supermarkedernes køledisk og kigge priser på en liter letmælk.
>
> Lidt for smart, lidt for glat. Bilsælgere har jeg en indgroet speksis
> over for.
>
Den er nok snarere i klasse med 206'eren
Derfor også testet samme i denne test:
<http://www.bilzonen.dk/test-og-artikler/bil-tests/2003/2/franske-oliesheiker>
207'ere ér større end 206!


> Renault-sælgeren sagde, at selv med "brødrister", er diesel lang tid
> om at blive varm. Min dagle kørsel til og fra arbejde i Viborg centrum
> er på 2*11 km og der mente han at jeg ville blive skuffet m.h.t.
> motor- og kabinetemperatur.
>
Det kan der være noget om.
Tilsodning af partikelfilter kan også være et emne!


--
Armand.

Armand (09-04-2010)
Kommentar
Fra : Armand


Dato : 09-04-10 23:29

Kasper Hansen [8270] skrev:
>>
>
> Husk at få et tilbud fra din bank også - hos dem kan du også nøjes med
> en lavere udbetaling, hvis du har lyst.
>
Når FDM har sammenlignet bilfinancering er bankerne sjældent særligt
godt med! Det er stedse de samme par financerings-selskaber der topper
Dertil kommer at alt for mange banker stadig ikke er glade for at låne
penge til hr og fru Hansen - Det er faktisk dér jeg tror at
leasing-aftalerne har sit største kundepotentiale

--
Armand.

Armand (09-04-2010)
Kommentar
Fra : Armand


Dato : 09-04-10 23:20

Kurt Hansen skrev:
>
> Ialt 189.070
>
> Finansieret over 84 måneder, med 37.000 kr. i udbetaling: 2.382 kr. om
> måneden.
>
> Leasing koster 25.000 i udbetaling og 2.650 pr. måned i 3 år med en
> begrænsning på 20.000 km.
>
> Der er altså ikke den store forskel. Kan man udbetale 25, kan man vel
> også udbetale 37 og den månedlige ydelse er næsten den samme.
>
> Efter 3 år har bilen en salgspris på ca. 50.000 kr., hvor man ved
> leasing står med tomme hænder.......
>
Den skulle gerne være noget mere værd som kun 3-årig :-/
Hvis du låner 153.000,- har du til sammenligning heller ikke afdraget
meget i løbet af 3 år (36 rater á 2.382,- = 85.752,- hvilket skal ses i
skyggen af det endelige beløb ved lånets afslutning, der er rundt regnet
200.000,-) Men til gengæld er din udbetaling ikke smidt ud af vinduet!

> Så langt, så godt, men nu er jeg jo (om muligt) endnu mere forvirret.
> .............Hvis det
> alligevel ender med at jeg køber, i stedet for at lease, kan jeg vel
> med fordel købe en 2-3 år gammel brugt 207 - måske endda diesel?
>
Dén mulighed foreligger jo også, og afskrivningsmæssigt er de første år
jo langt de dyreste.
For mit vedkommende var den nuværende 6 måneder gammel ved køb!
Besparelsen derved fortaber sig i min erindring - Sikkert p.g.a.
ærgrelsen over at afgifterne blev sat ned kort efter og værdien derved
faldt 35.000,- på en enkelt nat

--
Armand.

Lars Peter Larsen (12-04-2010)
Kommentar
Fra : Lars Peter Larsen


Dato : 12-04-10 17:01

Kurt Hansen wrote:
> I en anden tråd om privatleasing, er vi nu nået der hen, at skal til
> at sætte mig ind i de forskellige bilmærker og modeller og det er
> svært, når man har kørt rundt i gamle skrammelkasser i en
> menneskealder.
>
> Umiddelbart sværmer jeg for Peugeot, selv om jeg ikke kan argumentere
> for det. Jeg har ingen erfaring med nyere biler.
>
> En Peugeot 207 koster 2.795 og en Renault Clio koster 1.695 kr. om
> måneden i privalleasing. Om disse to overhovedet er i samme klasse og
> er rimeligt sammenlignelige, har jeg ingen anelse om.
>
> Jeg lægger vægt på komfort, lavt støjniveau og behagelig affjedring.
> Omdrejningstæller og hækspoiler og andet ekstraudstyr, er jeg helt
> ligeglad med.
>
> Mange har sikkert meget at sige om netop deres foretrukne bilmærke og
> det kan der jo skrives mange indlæg om. Mere interessant synes jeg det
> vil være, om man kan klacificere mærkerne og få skilt der "dårlige"
> fra. Hvilke mærker skal man, for enhver pris, undgå? Altså hvilke
> biler holder hele tiden på værksted med elektronikfejl m.m.?
>
> Og så lidt om valg af forhandler. Når jeg søger information om
> privatleasing på nettet, dukker bl.a. Fleggaard op. Jeg har ingen
> personlige erfaringer med dettte firma, men noget får mig til at går i
> forsvarsposition. Er der grund til det?
>
> Er der nogen der har erfaringer med leasing og evt. med firmaet man
> absolut bør undgå?

Vær opmærksom på om leasingfirmaet tillader montering af trækkrog hvis
du har behov for at køre med trailer eller campingvogn.

De financielle aspekter som i har diskuteret har jeg interesseret læst
med på uden at kunne bidrage til, såeh....

/Lars


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408938
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste