Bente og jeg kom i dag til at snakke om studenterbrød.
Fra sin barndom i Faaborg husker Bente en krydret og sprød bagt type
studenterbrød som kun en af bagerne i byen kunne lave rigtigt, især de
sprøde kanter var gode. De andre bageres studenterbrød var sådan noget
"klægt snask", siger hun. Det har været ca. 1955-60..
Jeg selv husker røde romsmagende studenterbrød med gul glasur fra
bageren i kælderbutikken i Eskildsgade på Vesterbro i København, det var
muligvis bagt, men afgjort mere klæge end Bentes sprøde studenterbrød
har været. Det har været ca. 1959-62.
Er der nogen af jer som har prøvet at lave studenterbrød (gerne af
gammelt brød), hvordan blev resultatet, og har I nogle opskrifter? Jeg
er mest interesseret i nogle af den bagte, sprøde type som Bente med
begejstring husker.
--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/