Finn Stampe Mikkelsen skrev:
> 1) Er det lovligt for disse unge mennesker at købe det?? Dvs. skulle en
> forhandler overtræde forbuddet, enten tobak eller alkohol, kan den unge
> køber så også straffes. Der er jo ingen tvivl om sælgers strafbarhed.
Den relevante lov er: Lovbekendtgørelse 2008-10-21 nr. 1020
om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og salg af alkohol
til personer under 16 år (ja det er med at holde tungen lige i munden,
hehe).
Køberen straffes ikke. Det er selve salget (altså handlingen at sælge),
der er kriminaliseret, det fremgår også af lovens §5.
"§ 5. For overtrædelse af §§ 1 og 2 straffes butiksindehaveren,
restauratøren, hotelværten, kantineindehaveren m.v. med bøde. Der skal
ved udmålingen af bøde tages særligt hensyn til, om butiksindehaveren,
restauratøren, hotelværten, kantineindehaveren m.v. har gjort sig
skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af §§ 1 og 2. Bestemmelsen i
straffelovens § 23 finder ikke anvendelse."
> 2) Er det strafbart for en "voksen" person at købe disse vare til en der
> ikke selv kan. Dvs. er det strafbart for en 18 årig at købe tobak til en
> 15 årig eller en 17 årig at købe øl til en 15 årig??
Eftersom det ikke er ulovligt for den unge at købe (det er "kun"
ulovligt for den voksne at sælge til ham), kan der ikke blive tale om et
medvirkensansvar, efter Straffelovens §23.
For at den voksne køber kan straffes vil det kræve en selvstændig
kriminalisering af handlingen "at købe til en mindreårig". Der er ikke
en sådan bestemmelse i forbudsloven og jeg har heller ikke kunnet finde
det i Straffeloven - så medmindre jeg har overset noget, må svaret være
nej.
--
Venlig hilsen
Jesper Brock
80'er-DJ og cand.jur-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk