Kasper Demant skrev:
> Hvis i har været gift og der ikke er oprettet ægtepagt hvor der er
> truffet særlige bestemmelser ifm. skilsmisse, så deler i efter loven.
>
> I deler alle aktiver 50/50 og i beholder hver især jeres gæld.
Det er ikke helt rigtigt.
Hver part får halvdelen af den anden parts netto-bodel... og det behøver
bestemt ikke svare til en 50-50-deling.
Eksempel:
Et ægtepar skal skilles. De har som eneste fælleseje et hus til en værdi
af en million.
Manden har gæld på 400.000, konen har en gæld på 200.000.
Mandens netto-bo: 500.000 (hans halvdel af huset) - gæld på 400.000 =
nettobodel på 100.000 kroner.
Konens nettobo: 500.000 - gæld på kr 200.000 = nettobodel på 300.000 kroner.
Manden får: (halvdelen af hans egen nettobodel på 100.000 kr ) 50.000
kroner + (halvdelen af konens nettobodel på kr 300.000) kr 150.000 =
200.000 kr
Konen får: (halvdelen af hendes egen nettobodel på 300.000 kr ) 150.000
kroner + (halvdelen af mandens nettobodel på kr 100.000) kr 50.000 =
200.000 kr
Som det ses, er der altså ikke tale om en 50-50-deling, hvor hver
beholder sin egen gæld... tværtimod kommer konen (der har mindst gæld)
til at "aflevere" 100.000 kroner til manden...
--
Venlig hilsen
Jesper Brock
80'er-DJ og cand.jur-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk