"Sybil" <Butbut@invalid.dk> wrote:
>Min moster kom det i, fordi der var en i familien som ikke kunne lide
>mandler. Men hvis du spørger mig, så er det forbudt at komme det i
>risalamanden.
Naturligvis er det strengt forbudt, alene fordi det er kunstigt, og vi
aner slet ikke hvad det i virkeligheden indeholder.
Der er mange som ikke bryder sig om hakkede mandler, dels børn og dels
tandprotesebærere, som føler sig generet af de mange små skarpe
kanter.
Jeg løste den Gortiske Knude således:
1 liter mælk koges op i microovn med
1 ml salt (brug måleske)
3-5 cm kanelstang (afskyllet for kanelstøv)
1 afskrabet vaniliestang (kornene tilsættes efter kogningen, så flest
smagsstoffer bevares)
Tilsatte 130 gram ris - koges til grød - fisk kanel og vaniliestang
op.
Den varme grød tilsættes de afskrabede vaniliekorn samt
50 (- 100) gram god (60% mandler) marcipan (mandler & sukker) Kan evt.
først oprøres i et par spsk. kogende vand.
Omrøres grundigt og afkøles.
2,5 (- 5) dl. pisket fløde røres forsigtigt i.
Forsøg viste, at de fleste børn foretrak den med 50 gr marcipan og 2,5
dl fløde, og det gjorde jeg også. Det blev rigtigt godt
Min forventning var ellers, at versionen med de 100 gr marcipan vandt,
p.gr.a.sødmen. Men den alt for kraftige marcipanessenslignende smag,
var for voldsom.
m.v.h. Emil