Hej
I går var jeg i et storcenter og gik ind hos en forhandler hvor jeg så
et rigtig godt tilbud på en netbook PC som jeg havde planer om at købe.
Maskinen stod til 3999 kr, en del under prisen andre steder.
Sælgeren forklarede det med, at de fremover kun ville sælge en ny model
som lidt hurtigere (og koster 8499), og derfor havde udsalg på de den
gamle model.
Jeg købte maskinen og nåede lige at komme hjem og begynde at bruge den,
da jeg fik et opkald fra butikken om, at jeg havde fået udleveret en
forkert vare. Ved et nærmere check, kunne jeg se, at den model de havde
udleveret, var én af de nye, dyrere modeller, og butikken sagde at de
ville ende en mand ud med den model jeg skulle have haft, og hente den
anden. Fair nok, tænkte jeg, og pakkede så maskinen ned og ventede 2-3
timer, hvorefter der kom en mand med en anden maskine og en flaske vin.
Da jeg så pakker den "rigtige" maskine op, bliver jeg skuffet, da man
kan se, at pakken ikke var forseglet som den første PC jeg åbnede, at
den er "sjusket" pakket, og diverse små plasticposer har været åbnet og
lukket igen, og selve maskinen har en del fedtfingre, lidt snavs på
tastaturet og et par små ridser på låget. Gummiknoppen på den lille
trackpoint-pind virker også rimelig slidt. - der er tydeligvis tale om
en PC der har været brugt før, enten som demo eller returneret fra en kunde.
Men da jeg købte den i går, spurgte jeg netop til, om de havde flere af
denne vare ude på lageret, netop fordi jeg ikke ville have den PC som
stod fremme i butikken. Jeg undersøgte også prisskiltet i butikken, der
ligesom fakturaren jeg fik, intet nævner om demo-model.
Her til morgen ringer jeg så til butikken og brokker mig over at
maskinen ikke er ny, men virker brugt. Sælgeren forklarer, at "det er jo
klart nok, da det var et demo-tilbud de har solgt mig", og at "jeg sagde
jo at vi var ved at sælge dem ud fra alle vores butikker, de er derfor
den er billig". Han sagde i øvrigt at de slet ikke havde flere nye
maskiner af den type, da de kun "solgte ud fra deres butikker" - hvilket
måske så skal forstås som at de kun sælger deres demo modeller...
Hvor står jeg rent juridisk? Kan jeg kræve at butikken fremskaffer en NY
maskine, når vi har indgået en aftale som ikke nævner en demo-model?
Eller kan jeg kræve en passende kompensation?
Jeg er som udgangspunkt ikke interesseret i at hæve handlen, og kan også
se, at en aftale som udgangspunkt er bindende når den er indgået, iflg.
http://www.forbrug.dk/Spoergsmaal-og-svar/fortrudtkoeb?tc=3A13754A925B401FAFE24C0A036D7A3B