Hej Andreas,
Det er en fin rapport med mange gode informationer og konstateringer,
som fritidssejlerne kan medtage som grundlag for evt. anvendelse af
LED lys.
Jeg kan oplyse at jeg nu i 31 år har sejlet i samme båd og her anvendt
lanter der blev produceret på Porsbergs maskinfabrik til bl.a.
Coronet. Lanterne er i poleret aluminium og elokseret.
Lanterneglassene er rigtig glas og pærerne er de dertil godkendte
lanternepærer. I den elektriske reservedelskasse ombord har der
igennem årene bl.a. ligget et sæt pærer, fatningerog pakninger; men
der har kun været brug for fatninger. Lanterne er tætte med neopren
pakninger, trods det er lampefatningerne korroderet gennem årene og er
blevet skiftet én gang.
Det må¨da betragtes som rimelig god standard med meget lille
vedligeholdelse.
Rigtig God Jul og Godt Nytår.
Mvh/Harding
On 22 Dec., 22:52, "A.Kaup" <andreask...@gmail.com> wrote:
> > Kan du ikke lave et sammendrag fra projektet og lægge det op her på
> > siden.
>
> Jo - jeg har klippet lidt ind fra projektet, og håber hermed at
> copyright-forhold er ok. Originaltitlen på bachelorprojektet er
> "Diodelanterner" og det er skrevet på SIMAC.
> Hvorvidt projektet stadig er relevant når vi snart snakker 2010 ved
> jeg ikke, men dem der har lyst kan da læse det igennem.
>
> 1.0 Abstract
> I dette projekt vurderes de potentielle fordele, ulemper og
> hindringer, der ligger i en implementering af diodelanterner i danske
> handelsskibe.
> For forståelsens skyld gennemgås den basale lys- og farveteori, og der
> redegøres for gældende krav fra henholdsvis lovgivning og
> klassifikationsselskaber.
> Konventionelle lanterner baseret på glødepærer sammenlignes med
> diodelanterner ud fra følgende parametre: teknologi, driftssikkerhed,
> økonomi og sikkerhed.
> Konklusionen er, at diodelanterner indebærer en række fordele; men
> også en række udfordringer. Det er muligt at fremstille
> diodelanterner, der kan godkendes. Det er dog tvivlsomt om der kan
> opnås en gevinst, såvel økonomisk som sikkerhedsmæssigt, ved at
> indføre disse på nuværende tidspunkt.
>
> 4.0 Problemformulering
> Hvordan kan det lade sig gøre at indføre lanterner baseret på dioder i
> danske handelsskibe? Hvilke tekniske/fysiske problemer indebærer dette
> og hvilken indflydelse vil et sådant skift have på drift, økonomi og
> sikkerhed?
>
> 7.1 Internationale regler
> De internationale lovkrav til lanterner kan findes i Convention on the
> International Regulations for Preventing Collisions at Sea, 1972
> (COLREGs), som er vedtaget i IMO. Den relevante internationale
> lovgivning på området kan således findes i de internationale
> søvejsregler (den danske oversættelse er BEK nr. 632 af 3/7 2003). Her
> er det regel 22a, der er interessant. Det fremgår af denne at toplyset
> på et skib, der er over 50 meter langt, skal kunne ses 6 sømil.
> Hvordan ovenstående skal tolkes fremgår af tillæg 1: ”Anbringelse af
> og tekniske specifikationer for skibslys og signalfigurer” til
> ovenstående. Heraf fremgår det:
> De relevante krav i tillæg 1 er punkterne 7-10 og 14:
> 7 angiver hvilke farver lys lanternerne skal udsende. Disse er
> defineret som arealer i CIE’s 1931 kromaticitetsdiagram.
> 8 angiver mindste lysstyrker for de forskellige lanterner. Det
> interessante tal for os er 94 candela, som er den lysstyrke et toplys
> på et skib over 50 meters længde minimum skal have.
> 9 angiver de horisontale sektorer.
> 10 angiver de lodrette sektorer.
> 14 foreskriver krav om godkendelse af konstruktion og installation af
> lys af den vedkommende myndighed i flagstaten.
> Den fulde ordlyd af ovennævnte krav kan ses af bilag 1. Arealerne
> nævnt i punkt 7 er indtegnet på et kromaticitetsdiagram og vist på
> bilag 2. En beregning af sektorernes betydning for sammenhængen mellem
> lysstrøm og lysstyrke fra et toplys kan ses af bilag 3.
>
> 7.2 Nationale regler
> De nationale regler tager udgangspunkt i BEK 173 af 21/5 1965 ændret
> ved BEK 325 af 14/6 1977:
> Ӥ 198. Lanterner, signalfigurer og lydsignalapparater.
> a. Ethvert skib skal være udrustet med lanterner (…) i sådant omfang,
> at det er i stand til at opfylde kravene i de internationale
> søvejsregler. (…)
> b. Skibe (…) skal være forsynet med et reservesæt side- og
> toplanterner samt med en reserve-agterlanterne og et sæt reserve-
> ankerlanterner. Reservelanterne skal, såfremt de er indrettet til
> elektrisk belysning, kunne tilsluttes skibets elektriske
> nødenergikilde. (…)
> e. En lanterne skal for at kunne opnå certifikat eller typegodkendelse
> opfylde de krav med hensyn til konstruktion m.v. som indeholdes i de
> til enhver tid gældende af direktoratet givne forskrifter. (…)”
> Herudover er lanterner nævnt i ”Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B”
> kapitel V regel 36. Ordlyden i dette er næsten identisk med
> ovenstående.
>
> 7.3 Typegodkendelse
> Som det ses af ovenstående stilles der krav om typegodkendelse.
> Normalt er godkendelsen af udstyr uddelegeret til andre instanser; men
> lanterner ligger stadig i Søfartsstyrelsens regi.30
> Normalt er kravene til typegodkendelse omfattet af Forskrift nr. 12 af
> 2/12 2002 ”Udstyr i skibe”. Heraf fremgår det, at lanterner er nævnt i
> bilag A.2, hvilken vil sige, at der er internationalt krav om
> godkendelse; men at der ikke er internationale prøvningsstandarder på
> området. Der er dog alligevel nævnt standarder for lanterner med
> betegnelserne EN60945 og IEC60945. Disse standarder er dog
> ufuldstændige i den forstand, at en typegodkendelse ikke kan baseres
> alene på disse standarder.
> Kravene til typegodkendelse i Danmark kan derfor findes i Forskrift R
> nr. 380 af 30/12 1983, som er udstedt på baggrund af ovenstående §198
> stk. e. Denne forskrift er pt. ved at blive revideret til bl.a. at
> indeholde krav til diodelanterner. Den nye forskrift har således ikke
> et nummer endnu; men det fremgår af den, at der er en række lempelser
> for diodelanterner i forhold til den gamle forskrift.
> De relevante krav i disse forskrifter er:
> • Selve afprøvningen skal foretages af et anerkendt prøveinstitut.
> • De skal være udført i korrosionsbeskyttet udførelse.
> • De skal gennemgå en vibrationsprøve.
> • De skal være mindst IP5631 hvis de er konstrueret til 110/220V.
> Det er dog sådan, at såfremt en lanterne er godkendt i et andet EU-
> land vil den også kunne blive godkendt i Danmark uden ny afprøvning.32
> Når en lanterne er blevet typegodkendt er dette sket med en bestemt
> lyskilde. Det vil sige, at der kun må benyttes samme lyskilde, som den
> lanternen er typegodkendt med. En udskiftning af lyskilden fx til en
> på diodebasis vil derfor medføre, at hele lanternen skal typegodkendes
> igen.
>
> 9.0 Diodelanterner
> Det første vi undersøgte var om det var muligt at producere en
> diodelanterne, der kunne blive godkendt. Det er der to udfordringer i.
> Dels er der en række mekaniske/fysiske krav og dels en række rent
> lystekniske krav. De mekaniske/fysiske krav bliver allerede opfyldt
> ade konventionelle lanterner og frembyder ikke nogle videre problemer.
> De rent lystekniske krav er derimod mere udfordrende for nye
> lanternetyper.
> Da de fleste lyskilder baseret på dioder er med forholdsvis svag
> lysstyrke undersøgte vi indledningsvist, om det var muligt at
> fremstille en lyskilde, der kunne frembringe de krævede 94 candela. Vi
> fandt hurtigt frem til, at det godt kunne lade sig gøre. Fx fandt vi
> en indsats til lyskurve (til erstatning af både pære, fatning og
> kapslingsglas), der kunne frembringe mere end 200 candela.45 Af andre
> data på denne indsats kan nævnes: 230V, 50 Hz, 11-18 W, IP 65.
> Indsatsen kan endvidere fås med indbygget driftsovervågning således at
> hele lyskurven slukker, hvis et rødt lys går ud. Problemet med denne
> indsats i forbindelse med det vi søger er, at den kun produceres i
> farverne rød, gul og grøn samt at den har meget retningsbestemt
> lysudbredelse.
> Figur 11. Diodelanterne med konventionel back-up (Perko)
> Derefter undersøgte vi, om der var godkendte lanterner på markedet.
> Her fandt vi frem til det danske firma ”Lopolight”, der producerer
> diodelanterner, som er godkendt af Søfartsstyrelsen, til mindre skibe.
> Efter telefonisk henvendelse fik vi bekræftet, at de hverken
> producerer eller planlægger at producere kraftigere lysende lanterner
> i den nærmeste fremtid. De producerer dog et fyr, der ved hjælp af 500
> dioder lyser med over 200 candela. De bekræftede, at det primært var
> et spørgsmål om produktudvikling og typegodkendelse, der forhindrede
> produktionen af en sådan lanterne.
> Dernæst rettede vi kontakt til et andet dansk firma, RGB Lamps, der
> producerer diodebelysning til forskellige formål. Derudover er de
> involveret i forskningsprojekter med Forskningscenter Risø om
> udvikling af lyskilder baseret på dioder.46 De bekræftede, ligesom
> Lopolight, at det er muligt at producere en lyskilde med tilstrækkelig
> lysstyrke, lysspredning og farve. Deres estimat er, at største
> lysspredning for en diodebaseret lyskilde vil være ca. 270°.47
> Det amerikanske firma, Perko, har en færdigudviklet og godkendt
> diodelanterne sat i produktion.48 Se figur 11. De er dog kun godkendt
> af United State’s Coast Guard i henhold til den amerikanske standard
> UL 1104. Disse vil således skulle godkendes af den danske
> Søfartsstyrelse før de kan benyttes i danske skibe.49 Dette indebærer
> i praksis, at de skal afprøves af et anerkendt prøveinstitut i henhold
> til IEC60945 eller EN60945 og Søfartsstyrelsens tekniske forskrift.
>
> 10.0 Sammenligning og diskussion
> 10.1 Teknologi
> Lysdioder frembyder andre muligheder og begrænsninger end glødepærer.
> Lysdioder er generelt mere velegnet til skibsbrug primært fordi de
> bedre tåler rystelser og har markant længere levetid. Da
> diodelanternen ikke behøver at kunne blive åbnet for pæreskift vil det
> derfor være lettere at gøre den fuldstændig vandtæt.
> Da en glødepære afsætter en væsentlig del af sin tilførte energi som
> varmestråling stilles der ikke så store krav til
> varmeafledningsforholdene. Diodelanterner stiller derimod krav om
> køling, da de afgiver varme ved diffusion eller ledning. Denne
> afkøling kan frembringes ved hjælp af en køleplade.
> Frembringelse af lys med den rigtige farve er ikke noget problem med
> glødepærer. Denne teknologi er velkendt og er blevet benyttet i mange
> år. Der kan til gengæld være problemer med farven på dioder. Dels er
> det temperaturafhængigt, hvis der anvendes RGB-teknologi, og dels kan
> de hvide dioder brænde fosforen af under drift. Herved bliver farven
> mere blå end oprindeligt.
> Sollys, der ikke frembyder noget problem for traditionelle lanterner,
> kan ligeledes være et problem for dioder. Det plastmateriale, som
> dioden er indstøbt i, kan blive gulnet af solens ultraviolette
> stråler. Endvidere kan solen accelerere processen med at brænde
> fosforen af dioden.
>
> 11.0 Andre undersøgelser og deres konklusioner
> For at kunne sammenligne vores undersøgelser med anden viden på ...
>
> læs mere »