---

En barnløs mand er død.
Han har 4 brødre, der alle har børn. To af brødrene er døde, så børnene
bliver automatisk arvinger, men den tredje bror, som også er død, havde
adopteret sine børn.
Disse adopterede børn får nu at vide, at de ikke er arveberettigede gennem
deres far efter deres farbror.
Kan det virkelig være rigtigt?
Der findes ingen testamenter eller andre lignende dokumenter.

---

On 9 Dec., 17:50, "Basilisken" <basilis...@gmail.com> wrote:
> En barnløs mand er død.
> Han har 4 brødre, der alle har børn. To af brødrene er døde, så børnene
> bliver automatisk arvinger, men den tredje bror, som også er død, havde
> adopteret sine børn.
> Disse adopterede børn får nu at vide, at de ikke er arveberettigede gennem
> deres far efter deres farbror.
> Kan det virkelig være rigtigt?
> Der findes ingen testamenter eller andre lignende dokumenter.

For adoptioner efter 1972 har adoptivbarnet den samme retsstilling som
var han adoptantens eget barn. Adoptioner omfattet af den tidligere
adoptionslov fra 1956 kunne dog ske med arveretsforbehold.

---

"Peter W." <peetietheman@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3112a2aa-a6fb-4ad0-886d-378bdf7fbb9a@l13g2000yqb.googlegroups.com...
On 9 Dec., 17:50, "Basilisken" <basilis...@gmail.com> wrote:
> Disse adopterede børn får nu at vide, at de ikke er arveberettigede gennem
> deres far efter deres farbror.
> Kan det virkelig være rigtigt?
> Der findes ingen testamenter eller andre lignende dokumenter.

For adoptioner efter 1972 har adoptivbarnet den samme retsstilling som
var han adoptantens eget barn. Adoptioner omfattet af den tidligere
adoptionslov fra 1956 kunne dog ske med arveretsforbehold.

Tak for svar, Peter W. Som nævnt findes ingen testamenter eller andre
lignende dokumenter, hvorfor arveretsforbehold ikke er taget.

---

"Basilisken" <basilisken@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:1260841726.193324@news1.webhosting.dk...
>
..
>
> Tak for svar, Peter W. Som nævnt findes ingen testamenter eller andre
> lignende dokumenter, hvorfor arveretsforbehold ikke er taget.
Hvis adoptionen er sket før 1972, er det som tidligere nævnt
adoptionsbevillingen, der skal nærlæses. Det har bobestyreren nok gjort.
Adoptivbørnene kan vel få oplyst bobestyrerens begrundelse for, at de ikke
er arveberettigede. De kan så sammenholde det med de regler, der er nævnt
her i gruppen. Derved kan uenigheden vel afklares.
vh
Hanne

---

Basilisken wrote:
> En barnløs mand er død.
> Han har 4 brødre, der alle har børn. To af brødrene er døde, så børnene
> bliver automatisk arvinger, men den tredje bror, som også er død, havde
> adopteret sine børn.
> Disse adopterede børn får nu at vide, at de ikke er arveberettigede gennem
> deres far efter deres farbror.

Hvem siger det til dem?

---

"Jon Bendtsen" <noone@example.com> skrev i en meddelelse
news:hftc25$jhn$1@munin.diku.dk...
> Basilisken wrote:
>> En barnløs mand er død.
>> Han har 4 brødre, der alle har børn. To af brødrene er døde, så børnene
>> bliver automatisk arvinger, men den tredje bror, som også er død, havde
>> adopteret sine børn.
>> Disse adopterede børn får nu at vide, at de ikke er arveberettigede
>> gennem
>> deres far efter deres farbror.
>
> Hvem siger det til dem?

Det gør bobestyreren

---

"Basilisken" <basilisken@gmail.com> skrev i melding
news:1260749910.51@news1.webhosting.dk...
>
> "Jon Bendtsen" <noone@example.com> skrev i en meddelelse
> news:hftc25$jhn$1@munin.diku.dk...
>> Basilisken wrote:
>>> En barnløs mand er død.
>>> Han har 4 brødre, der alle har børn. To af brødrene er døde, så børnene
>>> bliver automatisk arvinger, men den tredje bror, som også er død, havde
>>> adopteret sine børn.
>>> Disse adopterede børn får nu at vide, at de ikke er arveberettigede
>>> gennem
>>> deres far efter deres farbror.
>>
>> Hvem siger det til dem?
>
> Det gør bobestyreren

Det lyder mærkeligt og er næppe korrekt.

Jeg bor i Norge, og vores adoptionslov siger:
§ 13. Ved adopsjonen får adoptivbarnet og dets livsarvinger samme
rettsstilling som om adoptivbarnet hadde vært adoptivforeldrenes...

Det ville undre mig meget om ikke dansk lov har lignende bestemmelse.

mvh

FredT

---

"FRED THIESEN" <fred-thi@online.no> skrev i en meddelelse
news:caGdnd1YPsJvmbvWRVnzvQA@telenor.com...
>
>
> Det lyder mærkeligt og er næppe korrekt.
>
> Jeg bor i Norge, og vores adoptionslov siger:
> § 13. Ved adopsjonen får adoptivbarnet og dets livsarvinger samme
> rettsstilling som om adoptivbarnet hadde vært adoptivforeldrenes...
>
> Det ville undre mig meget om ikke dansk lov har lignende bestemmelse.
>
> mvh
>
> FredT
>
Du burde sætte dig ind i reglerne eller ihvertfald læse det tidligere indlæg
fra Peter W, inden du svarer.For adoptionsbevillinger før 1972 skal man læse
bevillingen, da adoptivforældrene kunne tage forbehold mht adoptivbarnets
arveret.
vh
Hanne

---

"Hanne Christensen" <hannec03@yahoo.dk> skrev i melding
news:4b260b2d$0$281$14726298@news.sunsite.dk...
>
> Du burde sætte dig ind i reglerne eller ihvertfald læse det tidligere
> indlæg fra Peter W, inden du svarer.For adoptionsbevillinger før 1972 skal
> man læse bevillingen, da adoptivforældrene kunne tage forbehold mht
> adoptivbarnets arveret.
> vh
> Hanne
Beklager - det må være noget galt med min newslæser (windows mail) - da jeg
ikke ser noget her fra Peter W.
Jeg syntes blot at OP fortjente et svar.
Når jeg nu går ind på en annen PC ser jeg indlægget fra Peter W. , og jeg
havde selvfølgelig ikke blandet mig ind hvis jeg havde set hans klare svar.

mvh

Fred

---

"FRED THIESEN" skrev

> Jeg bor i Norge, og vores adoptionslov siger:
> § 13. Ved adopsjonen får adoptivbarnet og dets livsarvinger samme
> rettsstilling som om adoptivbarnet hadde vært adoptivforeldrenes...

Har det altid været sådan?
Et adoptivbarn med afdød "far" og 3 afdøde "onkler"" kan formodes at været
adopteret for længe siden,
var norsk adoptionslov da den samme som nu?

mvh
Alex Christensen

---

"Basilisken" <basilisken@gmail.com> skrev

> Han har 4 brødre, der alle har børn. To af brødrene er døde, så børnene
> bliver automatisk arvinger, men den tredje bror, som også er død, havde
> adopteret sine børn.
> Disse adopterede børn får nu at vide, at de ikke er arveberettigede gennem
> deres far efter deres farbror.
> Kan det virkelig være rigtigt?

Ja, hvis adoptionen er fra før 1957, til gengæld har adoptivbarnet arveret
efter sin biologiske slægt.

Der er mange regler og mange muligheder, men først og fremmest er det
adoptionsdatoen der er afgørende.

1.3. Adoptivbørn

Ifølge arvelovens § 4 begrunder adoption samme arveretlige stilling som
biologisk slægtskab, medmindre andet følger af adoptionslovgivningen. Hvad
der følger af adoptionslovgivningen, afhænger af, hvornår adoptionen er
sket, idet regler om adoptions retsvirkninger kun i begrænset omfang er
tillagt tilbagevirkende kraft.

For så vidt angår adoptioner, der er sket den 1. januar 1957 eller senere,
er adoptivbarnet i arveretlig henseende stillet, som om det var adoptantens
biologiske barn. Samtidig er forholdet til den biologiske slægt afbrudt,
således at barnet ikke er legal arving efter sin biologiske slægt, og den
biologiske slægt har ikke legal arveret efter barnet. Ved adoptioner
foretaget før den 1. oktober 1972 kan der dog i adoptionsbevillingen være
taget forbehold om, at barnet bevarer sin arveret efter sin biologiske
slægt.

Er adoptionen sket før den 1. januar 1957, er barnets arveretlige forhold
til sin biologiske slægt derimod som udgangspunkt bevaret. Adoptivbarnet har
således fortsat arveret efter sin biologiske slægt (dog ikke efter faderen
og dennes slægt, hvis barnet er født uden for ægteskab før 1. januar 1938),
og barnets biologiske slægt har arveret efter barnet. Adoptivbarnet er
tillige tvangsarving i forhold til sine biologiske forældre. Adoptivbarnets
arveret i forhold til adoptivslægten er i disse tilfælde begrænset.
Adoptivbarnet er som udgangspunkt arveberettiget efter adoptanten, som var
det adoptantens ægtebarn. I adoptionsbevillingen kan der imidlertid være
taget et testationsforbehold, der medfører, at adoptivbarnet ikke er
tvangsarving. Hvis der er taget testationsforbehold, kan adoptanten derfor
ved testamente fratage adoptivbarnet hele dets arv. Adoptivbarnets
livsarvinger har på samme måde som adoptivbarnet arveret efter adoptanten.
Derimod har adoptivbarnet ikke arveret efter adoptantens slægt og arver
således ikke sine adoptivbedsteforældre eller adoptivsøskende. Adoptanten
har kun i begrænset omfang arveret efter adoptivbarnet, og adoptantens slægt
har ikke arveret efter adoptivbarnet.

Er adoptionen sket før 1. april 1923, afhænger adoptivbarnets arveret efter
adoptanten af adoptionsbevillingens indhold.

En adoptionsbevilling fra før 1957 kan af Justitsministeriet efter ansøgning
fra adoptanterne tillægges retsvirkninger efter den nye lovgivning. Er dette
sket, gælder den nye adoptionslovgivning for det arveretlige forhold mellem
adoptivbarn og adoptant.

mvh
Alex Christensen

---

"alexbo" <alexbo@email.dk> skrev i en meddelelse
news:4b261449$1$279$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Basilisken" <basilisken@gmail.com> skrev
>
>> Disse adopterede børn får nu at vide, at de ikke er arveberettigede
>> gennem
>> deres far efter deres farbror.
>> Kan det virkelig være rigtigt?
>
> Ja, hvis adoptionen er fra før 1957, til gengæld har adoptivbarnet arveret
> efter sin biologiske slægt.
>
> Der er mange regler og mange muligheder, men først og fremmest er det
> adoptionsdatoen der er afgørende.
>
> 1.3. Adoptivbørn
>
> Ifølge arvelovens § 4 [klip] Derimod har adoptivbarnet ikke arveret efter
> adoptantens slægt og arver
> således ikke sine adoptivbedsteforældre eller adoptivsøskende. [klip]
> mvh
> Alex Christensen

Hej Alex.
Tak for dit svar, som med den yderligere viden om forholdene, jeg har, lyder
som om bobestyreren har uret. Sætningen med, hvordan "adoptantens slægt"
defineres, har jeg ikke set før. Vil du fortælle mig, hvilken kilde du
citerer fra?
Mange venlige hilsener

---

"Basilisken" <basilisken@gmail.com> skrev

> Hej Alex.
> Tak for dit svar, som med den yderligere viden om forholdene, jeg har,
> lyder som om bobestyreren har uret.

Hvilken viden er det, og hvad bygger du din konklusion på?
Hvilket år er adoptionerne fra?

Sætningen med, hvordan "adoptantens
> slægt" defineres, har jeg ikke set før. Vil du fortælle mig, hvilken kilde
> du citerer fra?

Jeg kan desværre ikke finde adoptionsloven af 1923 på nettet, men
domstol.dk omtaler emnet.
http://www.domstol.dk/saadangoerdu/ordforklaring/Pages/Ad-Ae.aspx

Den nuværende adoptionslov har et kapitel 2. §16 der ligestiller adopterede
med egne børn,
men ifølge §37 gælder det adopterede efter 1957, plus adopterede før, hvis
det ene eller det andet.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=127296

Det der betyder noget er datoer, konkrete bestemmelser i
adoptionsbevillingen og evt. senere ændringer til denne.

Er adoptionen fra før 1957 vil det være usandsynligt at arveretten er
bevaret, men det afhænger af i hvor høj grad der er tænkt på dette.

Om man adopterede et barn til "eget" brug eller for at hjælpe sin søster der
ikke kan tage vare på sit barn, i sidste tilfælde vil der i højere grad
blive tænkt over arvemuligheder og ønsker.
Dette med familieadoptioner er netop årsagen til at den adopterede bevarede
arveretten til den biologiske familie før i tiden, dengang var der ikke tale
om at hente et barn i Brasilien.
Man adopterede børn i familien, man adopterede sine forhutlede nevøer så de
kunne få en ordentlig opvækst, men man kunne fravælge at de skulle arve
noget.

mvh
Alex Christensen