On Sun, 15 Nov 2009 23:50:08 +0100, Emil wrote:
> Kurt Hansen <kurt@fjerndettetowle.dk> wrote:
>
>>Jeg har så store kvanta af essens til valnøddesnaps, at vi aldrig vil kunne
>>overkomme at konsumere det på sædvanlig vis. Jeg sørger selvfølgelig for at
>>have passende portioner af hver årgang til langtidslagring, men alligevel.
>
> Det lyder ellers meget interessant. Kan du fortælle lidt om
> smagsudvilingen gennem årgangene? (farve, duft og smag).
Allerede inden for det første døgn får ekstrakten farve og bliver mørk i
løbet af få dage. Det rødlige skær forsvinder dog med tiden. Antageligt på
grund af den megen garvesyre i de grønne valnødder, er både duft og smag
ret skarp, med udvikles ret hurtigt. Som årene går forsvinder skarpheden,
farven bliver dyb rødbrun og såvel duft som smag afrundes til det
behagelige. Fra 5-6 år og fremefter bliver den mere og mere portvinsagtig,
eller måske vellagret sherry på Pedro Xemenez. Den ældste jeg har er 11 år
og den er meget kraftig og intensm krydret og med en ikke for påtrængende
sødme.
>>Er der nogen der har ideer til anvendelse af overskudet? Ja, ja, uddeling
>>til gruppens læsere *kunne* være en mulighed, meeeen ....
>
> Oh ja. En ombytning til en valgfri flaske god vin eller speritus kunne
> nok interessere.
Hold mig lige fast; p.t. er jeg for distræt og stresset til at indgå
forpligtende aftaler
> En venlig sjæl sendte mig for nogen tid siden fire grønne valnødder,
> som blev delt i to Mathilde-Café-flasker (29 cl) og påfyldt vodka.
Jeg bruger selv vodka, da den er så neutral. Billige vodkaer har den
skavankm at alkoholprocenter ligger på 37-38 og det er for lidt. 40-42% er
perfekt. To nødder i en halv liter giver et kraftig essens, men det gør
ikke noget; man kan jo fortynde efter behag.
Den idelle trække tid findes ikke. Jeg har trukket i op til et par år og
der er ingen negative bivirkninger. Jeg har også haft nødder i fryseren i
flere år og som har været helt sortem men de giver en rigtig god dram, så
du kan næsten ikke gøre noget forkert.
> Efter filtrering af 1. flaske, blev nødderesterne overhældt med en god
> chile-rødvin, og sat på lager i 3 mdr. i kælderen. Det gav vinen et
> kraftigt løft, eller udtrykt på lydsprog, så kom bassen med.
>
> Så, overført til din virkelighed, kan du sandsynligvis forbedre dine
> vine, ved at ombytte en cl. af disse med essensen - og så gemme dem i
> yderligere tre mdr.
Det skal prøves
> Skal det endeligt være, vil jeg tro, at essensen kan være fin ved
> tilsmagning af forloren skilpadde - blot en cl. til fire personer,
> eller deromkring. Begrænsningens kunst er den største.
Med reference til min beskrivelse af gradvis sherry/portvinsudvikling,
kunne det være en mulighed, bestemt.
--
Venlig hilsen
Kurt Hansen