"alexbo" <alexbo@email.dk> skrev i meddelelsen
news:4ae0c656$0$270$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Arne H. Wilstrup" skrev
>
>> Netop, og den gælder ikke længere -og det er vist en hel del år siden
>> at den forsvandt.
>
> Nej, til begge dele.
Ikke forstået - 120-dages reglen gælder ikke længere. Det er et faktum
med mindre man har en skriftlig aftale om at den skal gælde i et konkret
arbejdsforhold. Funktionærloven giver blot ret til at man kan lave
sådanne aftaler og overalt er firmaer ude af den binding.
læs fx her:
"120-dags reglen betyder, at du kan opsiges med 1 måneds varsel til
fratræden ved en måneds udgang, når du inden for et tidsrum af 12 på
hinanden følgende måneder har oppebåret løn under sygdom i i alt 120
dage. Reglen er beskrevet i funktionærlovens § 5, stk.2, hvor man taler
om forkortet opsigelsesvarsel ved sygdom.
Konkret skal opsigelsen ske i umiddelbar tilknytning til udløbet af de
120 dage, og mens du endnu er syg. I opgørelsen af de 120 dage medregnes
søn- og helligdage samt fridage, men ikke graviditetsbetinget sygdom. De
120 dage behøver ikke at være sammenhængende dage."
Men derudover kan det tilføjes:
"Du skal være opmærksom på, at der ikke står noget i funktionærloven om,
at man skal opsiges efter 120 dages sygdom"
Og videre
"Hvis du er omfattet af 120 dags reglen, skal det fremgå af din
ansættelseskontrakt."
Og det kan så tilføjes:
"Reglen om forkortet opsigelse på grund af sygdom gælder ikke for
offentligt ansatte. Eventuel opsigelse fra en offentlig arbejdsgiver på
grund af sygdom skal derfor ske med dit normale opsigelsesvarsel"
Kilde:
http://ida.dk/ANSAT/ANSAETTELSESVILKAAR/SYGDOM/Sider/120dagesreglen.aspx