/ Forside / Interesser / Fritid / Biler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
Manglende acceleration efter mekanikerbesø~
Fra : Rene B


Dato : 14-10-09 09:01

Hej,

Jeg har netop været ved mekaniker med min Mitsubishi Carisma 1.8 GDI
da bremsekaliberen ikke fungerede fordi en ventil fra manifolden var
sodet til. Første gang man bremsede virkede det fint, anden gang var
den bare rigtig hård og bremser neæsten ikke. Det fik de løst ved at
skifte ventilen fra manifolden til bremseforstærkeren.

De har nu afleveret en bil til mig som for det første konstant lyser i
den orange motorlampe, og som nummer 2 accelerer den ikke som den
skal. Bilen kører som normalt men med speederen trykket længere ned
end normalt, dvs. når speederen er trykket helt ned accelererer den
som når speederen normalt er ½ nede etc. Den første halvdel af
speederen sker der ikke noget. Udover det har den en meget sløv
tomgang, omkring 200 omdr. Systemet siger at den nu kører ca. 7 km/l
mod normalt 13/14 stykker.

De pårstår nu at det naturligvis ikke er noget de har lavet og jeg
bare har været uheldig at det lige skete da jeg startede bilen ude hos
dem. De snakker om svinghjul, defekt speeder og hvad de lige kunne
komme i tanke om. Det er i øvrigt et org. mitsubishi værksted jeg fik
den lavet.

Hvad jeg tror er at enten får motoren for meget luft, eller også får
den intet, fordi de har ødelagt noget mens de var derinde.

Er der nogle her der ved noget hvad det reelt kunne være ?

mvh
Rene B

 
 
Henrik B. (14-10-2009)
Kommentar
Fra : Henrik B.


Dato : 14-10-09 16:30

"Rene B" <renebeining@gmail.com> skrev i meddelelsen
news:b477f714-3eae-4236-98c9-fad24076936a@k4g2000yqb.googlegroups.com...

> De har nu afleveret en bil til mig som for det første konstant lyser i
> den orange motorlampe, og som nummer 2 accelerer den ikke som den
> skal. Bilen kører som normalt men med speederen trykket længere ned
> end normalt, dvs. når speederen er trykket helt ned accelererer den
> som når speederen normalt er ½ nede etc. Den første halvdel af
> speederen sker der ikke noget. Udover det har den en meget sløv
> tomgang, omkring 200 omdr. Systemet siger at den nu kører ca. 7 km/l
> mod normalt 13/14 stykker.

Kør ikke med det - ud over direkte tilbage til værkstedet.

> De pårstår nu at det naturligvis ikke er noget de har lavet og jeg
> bare har været uheldig at det lige skete da jeg startede bilen ude hos
> dem. De snakker om svinghjul, defekt speeder og hvad de lige kunne
> komme i tanke om. Det er i øvrigt et org. mitsubishi værksted jeg fik
> den lavet.

Dén skal du ikke acceptere. De må bare se at komme igang. De har vel glemt
at montere et eller andet el. lign. Om ikke andet sætter den fejlkode, når
motorlampen lyser. Hvis de fortsat vil påstå at det ikke er deres
skyld/problem, kan du jo lade en bemærkning falde om, at det må FDM så tage
sig af - uanset om du er medlem af dem eller ej.

--
http://www.saabklub.dk/


Klaus D. Mikkelsen (14-10-2009)
Kommentar
Fra : Klaus D. Mikkelsen


Dato : 14-10-09 21:06

Rene B skriver:
>
> De har nu afleveret en bil til mig som for det første konstant lyser i
> den orange motorlampe

Hvad siger instruktionsbogen om en lysende motorlampe?

> og som nummer 2 accelerer den ikke som den skal.

Klart, den er gået i nødprogram.

> De pårstår nu at det naturligvis ikke er noget de har lavet og jeg
> bare har været uheldig at det lige skete da jeg startede bilen ude hos
> dem. De snakker om svinghjul, defekt speeder og hvad de lige kunne
> komme i tanke om. Det er i øvrigt et org. mitsubishi værksted jeg fik
> den lavet.

Svinghjul og speeder?

> Hvad jeg tror er at enten får motoren for meget luft, eller også får
> den intet, fordi de har ødelagt noget mens de var derinde.
>
> Er der nogle her der ved noget hvad det reelt kunne være ?

Få læst fejlkoder ud, så er det letter at se, hvad der er galt.



Klaus
--
Modelbane Europas hjemmeside: http://www.modelbaneeuropa.hadsten.dk
Min egen hjemmeside nu med nyt domæne http://www.moppe.dk
Sælges 15" stålfælge med Michelin Alpin vinterdæk til VW Golf

alexbo (14-10-2009)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 14-10-09 22:00


"Rene B" skrev

>Hvad jeg tror er at enten får motoren for meget luft, eller også får
>den intet, fordi de har ødelagt noget mens de var derinde.
>Er der nogle her der ved noget hvad det reelt kunne være ?

Noget enkelt,
slangen med returventilen til bremseforstærkeren sidder nærmest uden på
motoren, så der
har ikke været en hel masse skilt ad.
Det kan være falsk luft, det kan være et stik de har pillet af og ikke sat
på eller bare sidder løst.
Jeg er ikke helt klar over om værkstedet har set bilen eller du har talt i
telefon med dem.

Kør ned til værkstedet og bed dem lige kigge på det.
Hvis du vil prøve selv, så tag den store motordækplade af,
bremseforstærkeren er den store runde ting ved bremsevæsken, derfra går en
slange/rør forbindelse, til bagpå motoren, den bør kunne findes, se efter om
et anden slange eller et stik er faldet af.

mvh
Alex Christensen





Rene B (16-10-2009)
Kommentar
Fra : Rene B


Dato : 16-10-09 05:14

On 14 Okt., 22:59, "alexbo" <ale...@email.dk> wrote:
> "Rene B"  skrev
>
> >Hvad jeg tror er at enten får motoren for meget luft, eller også får
> >den intet, fordi de har ødelagt noget mens de var derinde.
> >Er der nogle her der ved noget hvad det reelt kunne være ?
>
> Noget enkelt,
> slangen med returventilen til bremseforstærkeren sidder nærmest uden på
> motoren, så der
> har ikke været en hel masse skilt ad.
> Det kan være falsk luft, det kan være et stik de har pillet af og ikke sat
> på eller bare sidder løst.
> Jeg er ikke helt klar over om værkstedet har set bilen eller du har talt i
> telefon med dem.
>
> Kør ned til værkstedet og bed dem lige kigge på det.
> Hvis du vil prøve selv, så tag den store motordækplade af,
> bremseforstærkeren er den store runde ting ved bremsevæsken, derfra går en
> slange/rør forbindelse, til bagpå motoren, den bør kunne findes, se efter om
> et anden slange eller et stik er faldet af.
>
> mvh
> Alex Christensen

Jeg har nu været tilbage på værkstedet med den og det viser sig at
fejlkoden viser fejl på gasspjældet. En regning der åbenbart let kan
komme op på 12000 kr ifølge værkstedet.

Det er bare pisse ærgeligt sådan noget og beslutningen ligger nu i om
jeg overhovedet skal få den lavet eller skyde den af til den der giver
mest.

/Rene

alexbo (16-10-2009)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 16-10-09 14:35


"Rene B" skrev

>Jeg har nu været tilbage på værkstedet med den og det viser sig at
>fejlkoden viser fejl på gasspjældet. En regning der åbenbart let kan
>komme op på 12000 kr ifølge værkstedet.

Det meget muligt at fejlkoden viser det, men er der nogen der med egen øjne
har set efter om stikket til gaspjældent sidder som det skal, eller en
slange er faldet af.

Jeg synes det er en mærkelig behandling du har fået, tilsyneladende har
værkstedet bare skiftet ventilen til bremseforstærkeren, og så sat den til
afhentning.
Ingen på værkstedet har kørt i bilen så ville de have opdaget de ting du
opdagede, man afleverer ikke med lysende motorlampe, elendig trækkraft og et
forbrug på 15 l./ 100km, i hvert fald ikke uden at sige noget til ejeren.

Jeg ville forsøge et andet værksted, eller kig selv godt efter, af med
plastikdækslet, det kan du sagtens køre uden, mit eget har ikke siddet på i
flere år, det ligger nede i kælderen, sammen med bundpladen.

Evt tag nogle billeder af motoren mest fra bagsiden og gearkassesiden.
Hvis ellers dette fungerer ligger der et billede her
http://picasaweb.google.com/alexbochristensen

Læg mærke til om disse stik sidder som de skal.

mvh
Alex Christensen







Leo Jensen (16-10-2009)
Kommentar
Fra : Leo Jensen


Dato : 16-10-09 05:54

On 16 Okt., 13:14, Rene B <renebein...@gmail.com> wrote:
> On 14 Okt., 22:59, "alexbo" <ale...@email.dk> wrote:
>
>
>
>
>
> > "Rene B"  skrev
>
> > >Hvad jeg tror er at enten får motoren for meget luft, eller også får
> > >den intet, fordi de har ødelagt noget mens de var derinde.
> > >Er der nogle her der ved noget hvad det reelt kunne være ?
>
> > Noget enkelt,
> > slangen med returventilen til bremseforstærkeren sidder nærmest uden på
> > motoren, så der
> > har ikke været en hel masse skilt ad.
> > Det kan være falsk luft, det kan være et stik de har pillet af og ikke sat
> > på eller bare sidder løst.
> > Jeg er ikke helt klar over om værkstedet har set bilen eller du har talt i
> > telefon med dem.
>
> > Kør ned til værkstedet og bed dem lige kigge på det.
> > Hvis du vil prøve selv, så tag den store motordækplade af,
> > bremseforstærkeren er den store runde ting ved bremsevæsken, derfra går en
> > slange/rør forbindelse, til bagpå motoren, den bør kunne findes, se efter om
> > et anden slange eller et stik er faldet af.
>
> > mvh
> > Alex Christensen
>
> Jeg har nu været tilbage på værkstedet med den og det viser sig at
> fejlkoden viser fejl på gasspjældet. En regning der åbenbart let kan
> komme op på 12000 kr ifølge værkstedet.
>
> Det er bare pisse ærgeligt sådan noget og beslutningen ligger nu i om
> jeg overhovedet skal få den lavet eller skyde den af til den der giver
> mest.
>
> /Rene- Skjul tekst i anførselstegn -
>
> - Vis tekst i anførselstegn -

Med udsigt til en udgift på 12.000 ville jeg skrue klumpen af, rense
indvendigt for aflejringer og checke for ting, der hænger eller
napper. Måske et par strøg med et stykke smergellærred kan spare dig
for udgiften. Eller et stik der skal 'masseres' lidt.

Leo

Rene B (18-10-2009)
Kommentar
Fra : Rene B


Dato : 18-10-09 06:18

On 16 Okt., 15:35, "alexbo" <ale...@email.dk> wrote:
> "Rene B"  skrev
>
> >Jeg har nu været tilbage på værkstedet med den og det viser sig at
> >fejlkoden viser fejl på gasspjældet. En regning der åbenbart let kan
> >komme op på 12000 kr ifølge værkstedet.
>
> Det meget muligt at fejlkoden viser det, men er der nogen der med egen øjne
> har set efter om stikket til gaspjældent sidder som det skal, eller en
> slange er faldet af.
>
> Jeg synes det er en mærkelig behandling du har fået, tilsyneladende har
> værkstedet bare skiftet ventilen til bremseforstærkeren, og så sat den til
> afhentning.
> Ingen på værkstedet har kørt i bilen så ville de have opdaget de ting du
> opdagede, man afleverer ikke med lysende motorlampe, elendig trækkraft og et
> forbrug på 15 l./ 100km, i hvert fald ikke uden at sige noget til ejeren.
>
> Jeg ville forsøge et andet værksted, eller kig selv godt efter, af med
> plastikdækslet, det kan du sagtens køre uden, mit eget har ikke siddet på i
> flere år, det ligger nede i kælderen, sammen med bundpladen.
>
> Evt tag nogle billeder af motoren mest fra bagsiden og gearkassesiden.
> Hvis ellers dette fungerer ligger der et billede herhttp://picasaweb.google.com/alexbochristensen
>
> Læg mærke til om disse stik sidder som de skal.
>
> mvh
> Alex Christensen

Hej,

Jeg har nu taget plasticdækslet af og billedet som Alex har liggende
er magen til. Jeg masserede stikkene, tog dem af og på igen og tog
strømmen fra bilen 1 time.

Da jeg startede den igen kørte den perfekt i tomgang og jeg lod den
stå i tomgang 3 minutter. Derefter kørte jeg en tur på 22 km uden
problemer. Den gik dog i stå når jeg kom hen til et lyskryds eller
rundkørsel, hver gang jeg fjernede foden fra speederen var der ingen
omdrejninger på motoren. Jeg lod den så stå i 5 minutter og startede
den igen, her kom det gule lys i motoren igen og den gik igen over på
nødprogram.

Er der nogle nye forlag eller ideer til hvad jeg ellers kan gøre ?

mvh
Rene

alexbo (18-10-2009)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 18-10-09 16:36


"Rene B" <renebeining@gmail.com> skrev

>Jeg har nu taget plasticdækslet af og billedet som Alex har liggende
>er magen til. Jeg masserede stikkene, tog dem af og på igen og tog
>strømmen fra bilen 1 time.

>Da jeg startede den igen kørte den perfekt i tomgang og jeg lod den
>stå i tomgang 3 minutter. Derefter kørte jeg en tur på 22 km uden
>problemer. Den gik dog i stå når jeg kom hen til et lyskryds eller
>rundkørsel, hver gang jeg fjernede foden fra speederen var der ingen
>omdrejninger på motoren. Jeg lod den så stå i 5 minutter og startede
>den igen, her kom det gule lys i motoren igen og den gik igen over på
>nødprogram.
>Er der nogle nye forlag eller ideer til hvad jeg ellers kan gøre ?

Jeg formoder at "uden problemer" betyder fuld trækkraft og god økonomi.
De nye tomgangsproblemer skyldes at batteriet har været taget fra, det kan
tage et par dage før motorstyringen falder på plads.

Der er næppe tvivl om at du ved at tage strømmen fra har slettet
nødprogrammet, men det kan du jo bare prøve, tag strømmen igen og intet
andet, for lige at sikre at det var det der gjorde udslaget.

Dernæst se alt andet efter, find den vacumforbindelse til forstærkeren, følg
den hele vejen for at se om der et sted på vejen er noget andet der ikke
sidder ordentligt.

Naturligvis er det muligt at dine problemer intet har med den tidligere
reparation at gøre, men det er det mest nærliggende og så kan man lige så
godt starte der.

Jeg er ikke imponeret af et værksted der afleverer en defekt bil, og så
bagefter øjeblikkelig afviser at det kan have noget med dem at gøre, det
havde klædt dem at undersøge sagen først.

mvh
Alex Christensen





Rene B (19-10-2009)
Kommentar
Fra : Rene B


Dato : 19-10-09 02:50

On 18 Okt., 17:36, "alexbo" <ale...@email.dk> wrote:
>
> Jeg formoder at "uden problemer" betyder fuld trækkraft og god økonomi.
> De nye tomgangsproblemer skyldes at batteriet har været taget fra, det kan
> tage et par dage før motorstyringen falder på plads.
>

Bilen kører som normalt, normal acceleration, normalt
brændstofforbrug, alt er normalt.

> Der er næppe tvivl om at du ved at tage strømmen fra har slettet
> nødprogrammet, men det kan du jo bare prøve, tag strømmen igen og intet
> andet, for lige at sikre at det var det der gjorde udslaget.
>

Jeg har fundet ud af at jeg faktisk kan tage strømmen af i så lidt som
4 minutter hvorefter
jeg kan køre igen normalt og dermed undgå fejlen. Den kommer så igen
hvis jeg lader bilen stå lidt.

> Dernæst se alt andet efter, find den vacumforbindelse til forstærkeren, følg
> den hele vejen for at se om der et sted på vejen er noget andet der ikke
> sidder ordentligt.
>

Jeg har kigget efter og det virker som om alt sidder normalt, og man
kan ikke høre
nogen forskel overhovedet.

> Naturligvis er det muligt at dine problemer intet har med den tidligere
> reparation at gøre, men det er det mest nærliggende og så kan man lige så
> godt starte der.
>
> Jeg er ikke imponeret af et værksted der afleverer en defekt bil, og så
> bagefter øjeblikkelig afviser at det kan have noget med dem at gøre, det
> havde klædt dem at undersøge sagen først.
>
Jeg har fået udlæst en fejlkode hos værkstedet, den siger :

Fejlkode P95 ETU MOT.1
Fejl på gasspjældhus

Det kostede mig så lige 240 kr oveni for 12 minutters aflæsning, men
måske er det en hjælp.

mvh
Rene


alexbo (20-10-2009)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 20-10-09 13:57


"Rene B" skrev

>Jeg har fået udlæst en fejlkode hos værkstedet, den siger :
>Fejlkode P95 ETU MOT.1
>Fejl på gasspjældhus

>Det kostede mig så lige 240 kr oveni for 12 minutters aflæsning, men
>måske er det en hjælp.

Det er svært at sige, det er ikke altid fejlkoderne rammer rigtigt, en
defekt tændspole kan blive til fejl på luftmængdemåleren.
formentlig fordi der er uforbrændt bensin i udstødningen, det tolker
motorstyringen til at der er forkert blanding, den kan ikke regne ud at det
er en cylinder der ikke tænder.

Nå men jeg synes du skal rense dit gasspjældhus, det hus der ses åbent på
mit billede er også godt sodet, tag den tykke slange af i begge ender, så
har du gaspjældent frit i den ene ende og luftmængdemåleren i den anden.

De to tilsluttede slanger tager du bare af, det er nok nemmest i den anden
ende af slangerne, der sidder de på en metalstuds, det kan være nemmere af
afmontere slangerne der.

Gasspældet, huset og luftmængedemåleren giver du en omgang med
gasspjældsrens, Liqui Moly Drosselklappern-reinniger kan jeg anbefale

http://www.auto-g.dk/Default.aspx?ID=132

Så kan du også lige se om indsugningsslangen er hel og uskadt.

Efter det hele er monteret igen og motoren startet kan du give det hele en
tur til ved med motoren i gang at tage låget af luftfilterkassen og sprøjte
ind i indsugningen.

Jeg synes det er en smule mærkeligt at du kan køre uden problemer og først
ved genstart går den i nødprogram.
Men Det er i hvert fald godt at bilen kan bruges, reelt kan du bare tage
strømmen hver gang du stopper, så er den klar til en tur til.
Det er derimod noget skidt at køre i nødprogram, navnlig hvis bensinen
vælter ind i motoren det har katalysatoren ikke godt af.

mvh
Alex Christensen





Rene B (25-10-2009)
Kommentar
Fra : Rene B


Dato : 25-10-09 02:57

On 20 Okt., 13:57, "alexbo" <ale...@email.dk> wrote:

>
> Nå men jeg synes du skal rense dit gasspjældhus, det hus der ses åbent på
> mit billede er også godt sodet, tag den tykke slange af i begge ender, så
> har du gaspjældent frit i den ene ende og luftmængdemåleren i den anden.
>
> De to tilsluttede slanger tager du bare af, det er nok nemmest i den anden
> ende af slangerne, der sidder de på en metalstuds, det kan være nemmere af
> afmontere slangerne der.
>
> Gasspældet, huset  og  luftmængedemåleren giver du en omgang med
> gasspjældsrens, Liqui Moly Drosselklappern-reinniger kan jeg anbefale
>
> http://www.auto-g.dk/Default.aspx?ID=132
>
> Så kan du også lige se om indsugningsslangen er hel og uskadt.
>
> Efter det hele er monteret igen og motoren startet kan du give det hele en
> tur til ved med motoren i gang at tage låget af luftfilterkassen og sprøjte
> ind i indsugningen.
>
Hej Alex,

Jeg har nu fulgt din opskrift og må sige at du er et geni, fejlen er
væk :). Da jeg afmonterede indsugningsslangen, den store tykke af dem,
var der en tynd slange som fører hen til den forreste del af motoren
som nærmest bare faldt af. Jeg kan se den har været skåret af før og
samlet igen, og jeg kan forestille mig at vedkommende der har
repareret ventilen til min bremseforstærker er kommet til at "puffe"
til den så den er gået løs, helt ubevidst naturligvis. Men da jeg nu
var igang, fulgte jeg dit råd. Gasspjæld kom af og blev renset, det
samme blev indsugningsslangen, luftmængdemåler og luftfilter.

Jeg må så samtidig sige at jeg på mit lille landkort over autoriserede
mitsubishi værksteder har fundet endnu et dårligt. Der findes de
værksteder der prøver at hjælpe mig, og så findes der dem der prøver
at hjælpe sig selv. Den her fejl ville de sandsynligvis have fundet i
løbet af 1 time, og om jeg skulle betale en time mere eller mindre
havde jo ikke betydet noget. I stedet valgte de fremgansmåden "Det
kender vi ikke noget til, og fejlen KAN ikke være vores, men det
bliver dyrt for dig".

mvh
Rene


alexbo (25-10-2009)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 25-10-09 12:09


"Rene B" skrev

>Hej Alex,
>Jeg har nu fulgt din opskrift og må sige at du er et geni, fejlen er væk
>:).

Geni er nok så meget sagt, en smule omtanke er nok til at være bedre end dit
værksted.

> I stedet valgte de fremgansmåden "Det kender vi ikke noget til, og fejlen
> KAN ikke være vores, men det
>bliver dyrt for dig".

Det synes jeg er deres egentlige fejl, først at de afleverer en bil der
kører dårligt, det kan så måske forklares i betragtning af at bilen kunne
køre godt selv med fejlen, så der en mulighed for at den på en kort prøvetur
kørte godt nok.
Men så kommer der en fuldstændig afvisning af at der kunne være en
sammenhæng, en nærmest indlysende sammenhæng, i hvert fald noget der skal
undersøges inden man frasiger sig et ansvar.

Men det er nu endt godt og du har sikkert fået mod på at pille selv en anden
gang, rensningen i sig selv er en god ting, det kunne du godt gøre en gang
om året.

Nu er det ikke rigtig sæson for køling, men jeg har lavet køleskab i
handskerummet, ved at bore to 10 mm huller i det plastikrør der fører luft
til højre sidedyse, nu står der to små stråler kold luft ned i hanskerummet
når aircon er på, kolde cola og chokolade der ikke smelte på turen sydpå.

Se godt efter hvis du borer, du skal nødig bore i airbaggen, handskerummet
er lige til at vippe helt ned.
Det er forøvrigt også et godt sted at sprøjte airconrens ind, sæt på
recirkulation så trækkes luften ind gennem nogle gæller deroppe, sprøjt et
airconrensmiddel ind så finder det selv kølelegemet.
Det forhindrer de bakterier der kan komme i den fugt airconnen trækker ud af
luften.

mvh
Alex Christensen



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste