---

Sidste vinter lukkede vi alle luftventiler i båden (som er ca. 10 meter
lang) og hængte en enkelt stor pose fugtfjerner op centralt i båden. Vi
skiftede posen en enkelt gang i løbet af vinteren.

Det fungerede fint - båden var frisk og uden en hengemt lugt af mug da
sæsonen startede.

PÃ¥ denne side http://www.tabykyrkby.se/blog/?p=681 er der en sejler der
har målt på tingene, og hans målinger viser at der er ganske få dage med
risiko for at udvikle mug i båden (faktisk viser hans målinger at der
ikke er nogen risiko overhovedet). Ved lave temperaturer opstår risiko
for mug kun ved høj luftfugtighed og det kan man jo så nemt undgå med en
pose fugtfjerner.

Man kan naturligvis også ventilere, men det synes vi er mere bøvlet.

Mvh

Carsten

PS! Mögel: mug, skimmel, sparde värden: gemte måleværdier

---

Fugtpose er en god ide i LUKKEDE rum, så som i svejsede plastposer
indeholdende elektronik der ligger et stykke tid på laver og i
distributionen inden det kommer frem til slutbrugeren.
MEN båden bør jo ikke være et lukket rum om vinteren. Tvært imod skal
der være så megen ventilation, som det er muligt uden at der plasker
regn og fygesne ind i båden. D.v.s. at alle tvangsventilationsåbninger
skal holdes åbne og hvis taglugen kan stå på klem med en ganske lille
åbning er det da bestemt også en god ide.
En gang om måneden varmes båden godt igennem med luftvarmefyret, når
det er koldt og tørt i vejret, og luft så godt ud inden vognen atter
lukkes til med ventilationen intakt. (Det kan gøres samtidigt med at
motoren tørnes, så har man udført den præventiv vedligeholdelse).
Så bliver båden aldrig fugtig. Med åbne ventilationsmuligheder, som
der jo skal være, vil en fugtpose blot samle vand i fugtigt vejr og
gemme vandet til den tørre periode, således at båden konstant er lidt
småfugtig. Du kan jo kun tømme spanden under posen - ikke selve posen.
Den kemiske affugter er virkningsløs. Den luft som kommer udefra vil
hele tiden tilføre granulatet ny fugt. Den afdryppende vand er desuden
farligt, idet det er ætsende. Konstant frisk luft og en omgang varme
3-4 gange om vinteren er recepten.
Begrundelsen for varme på en gang imellem er skam god nok. Varm luft
kan indeholde meget mere vand end kold luft. Når du derfor varmer
båden godt op i koldt tørt vejr, vil din varme luft optage meget af
den fugt, der evt. kunne være i båden efter sidste tågeperiode. SÅ er
det at du lufter grundigt ud og erstatter din varme fugtige luft med
den dejlige kolde tørre luft udefra. Resultat = tør båd.
Undgå svamp/mug i båden, aftør fladerne med rodalon. efter ca 20 min
afvaskes alle indvendige flader med vand og sæbe.
Har du fundet skimmelsvamp/mug i din båd, og er der nogen i familien,
som lider af uforklarlig træthed, hovedpine, åndedrætsbesvær eller
allergilignende symptomer som for eksempel snue eller kløende øjne
efter ophold i båden , så bør I gå til lægen.
Husk at fortælle lægen, at problemerne måske kan skyldes fugt- og
skimmelsvampe i båden

Mvh/Harding

On 3 Okt., 08:33, Carsten Jensen <jen...@duer.ikke.dk> wrote:
> Sidste vinter lukkede vi alle luftventiler i båden (som er ca. 10 meter
> lang) og hængte en enkelt stor pose fugtfjerner op centralt i båden. Vi
> skiftede posen en enkelt gang i løbet af vinteren.
>
> Det fungerede fint - båden var frisk og uden en hengemt lugt af mug da
> sæsonen startede.
>
> På denne sidehttp://www.tabykyrkby.se/blog/?p=681er der en sejler der
> har målt på tingene, og hans målinger viser at der er ganske få dage med
> risiko for at udvikle mug i båden (faktisk viser hans målinger at der
> ikke er nogen risiko overhovedet). Ved lave temperaturer opstår risiko
> for mug kun ved høj luftfugtighed og det kan man jo så nemt undgå med en
> pose fugtfjerner.
>
> Man kan naturligvis også ventilere, men det synes vi er mere bøvlet.
>
> Mvh
>
> Carsten
>
> PS! Mögel: mug, skimmel, sparde värden: gemte måleværdier

---

Hvadenten campingvognen er på hjul eller har klumpfod er forholdene de
samme.

Intentionerne med affugtningsposerne er gode nok, men det kan ikke
anbefales at bruge disse poser

De saltholdige poser kan nemlig trække yderligere fugt ind i båden i
stedet for at fjerne fugten. Så i stedet for at slippe af med fugten
trækkes der yderligere fugt til.

Den store mængde salt i affugterposerne "damper" og går i forbindelse
med metaldele inde i båden, og det betyder, at der kan opstå ir/
korrison på delene.

Hvorfor bruge 45,- på poserne og derefter udgift til fjernelse af
dette miljøaffald og den afledte væske, når alene udluftning af båden
gør det bedre.

Mekanisk/elektrisk udluftning vil være umuligt i de mange havne hvor
der ikke må være elledninger til båden når den ikke overvåges/er
beboet

Mvh/Harding.


On 4 Okt., 08:36, Carsten Jensen <jen...@duer.ikke.dk> wrote:
> Den Sun, 04 Oct 2009 07:17:37 +0200 skrev Bjarke@Escape:
>
> > Det tror jeg man skal passe på med at generalisere om.
>
> Deri har du muligvis ret. Jeg synes bare det er interessant, at der er en
> sejler, som rent faktisk havde målt på tingene. Hans målinger gælder
> naturligvis ikke præcist for andres både/havne/lande, og vejret skifter
> fra år til år, men de viser dog at der kan være en jævnt høj relativ
> luftfugtighed (den gule kurve - RH), og det kan man altså gøre noget ved
> med fugtfjerner.
>
> > Så pas på med at blive religiøse. Der er flere veje til målet.
>
> Netop. Jeg er sikker på at ventilation kan være godt, men vi har altså
> bare ikke lyst til at efterlade båden med åbne luger eller vinduer gennem
> hele vinteren, når vi kan få ligeså godt et resultat med en fugtfjerner
> til kr. 45,-.
>
> Jeg vil da gerne høre argumenter for at en fugtfjerner skulle være et
> dårligt valg. Indtil videre synes jeg bare, jeg har hørt det sædvanlige
> automatvrøvleri med ritualer fra gamle dage, og det bliver man jo ikke
> meget klogere af.
>
> Den rigtige test for mug er i virkeligheden nok at skille båden ad for at
> se om der er mug bag beklædninger med videre. Man kan sagtens have
> uopdaget mug på skjulte flader, som kan være svære at inspicere, men det
> er en anden snak.
>
> > Jeg undrer mig stadig over, at der ikke er en smart elektronik mand der
> > har lavet en "fugtdifferens" måler, som man kan bruge til at styre en
> > mekanisk ventilation.
>
> Hehe ... den skal ikke være ret dyr, før den bliver udkonkurreret af en
> pose til kr. 45,- og en spand. Til gengæld skal den være så avanceret at
> den rent faktisk kan måle det sted (eller mere sandsynligt: de steder)
> hvor luften kommer ind i båden (eller lige før) og det sted hvor luften
> trækkes ud og så sammenholde de to værdier. Det er sikkert ikke nemt at
> lave generelt, elegant og til en lavere pris end "antal driftsår" * "pris
> for pose fugtfjerner".
>
> Mvh
>
> Carsten

---

Hejsa
Nedenstående er da osse en løsning. Dyr - men sikkert effektiv. Hvis man
samtidigt kan installere et relæ til opladning på batterierne, er det værd
at overveje.

http://powershoppen.sydenergi.dk/Shop/info.htm?url=%2FShop%2Ftabs.htm&articleid=02

http://powershoppen.sydenergi.dk/Shop/images.php?articleid=02&start=0

Hilsen Steffen
--
"E´baad" Pd26 nr.18, Århus.


"Harding E. Larsen" <harding@larsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:cb6fd5c9-2f87-445e-ba62-437b8fe6fc05@p9g2000vbl.googlegroups.com...
Hvadenten campingvognen er på hjul eller har klumpfod er forholdene de
samme.

Intentionerne med affugtningsposerne er gode nok, men det kan ikke
anbefales at bruge disse poser

De saltholdige poser kan nemlig trække yderligere fugt ind i båden i
stedet for at fjerne fugten. Så i stedet for at slippe af med fugten
trækkes der yderligere fugt til.

Den store mængde salt i affugterposerne "damper" og går i forbindelse
med metaldele inde i båden, og det betyder, at der kan opstå ir/
korrison på delene.

Hvorfor bruge 45,- på poserne og derefter udgift til fjernelse af
dette miljøaffald og den afledte væske, når alene udluftning af båden
gør det bedre.

Mekanisk/elektrisk udluftning vil være umuligt i de mange havne hvor
der ikke må være elledninger til båden når den ikke overvåges/er
beboet

Mvh/Harding.


On 4 Okt., 08:36, Carsten Jensen <jen...@duer.ikke.dk> wrote:
> Den Sun, 04 Oct 2009 07:17:37 +0200 skrev Bjarke@Escape:
>
> > Det tror jeg man skal passe på med at generalisere om.
>
> Deri har du muligvis ret. Jeg synes bare det er interessant, at der er en
> sejler, som rent faktisk havde målt på tingene. Hans målinger gælder
> naturligvis ikke præcist for andres både/havne/lande, og vejret skifter
> fra år til år, men de viser dog at der kan være en jævnt høj relativ
> luftfugtighed (den gule kurve - RH), og det kan man altså gøre noget ved
> med fugtfjerner.
>
> > Så pas på med at blive religiøse. Der er flere veje til målet.
>
> Netop. Jeg er sikker på at ventilation kan være godt, men vi har altså
> bare ikke lyst til at efterlade båden med åbne luger eller vinduer gennem
> hele vinteren, når vi kan få ligeså godt et resultat med en fugtfjerner
> til kr. 45,-.
>
> Jeg vil da gerne høre argumenter for at en fugtfjerner skulle være et
> dårligt valg. Indtil videre synes jeg bare, jeg har hørt det sædvanlige
> automatvrøvleri med ritualer fra gamle dage, og det bliver man jo ikke
> meget klogere af.
>
> Den rigtige test for mug er i virkeligheden nok at skille båden ad for at
> se om der er mug bag beklædninger med videre. Man kan sagtens have
> uopdaget mug på skjulte flader, som kan være svære at inspicere, men det
> er en anden snak.
>
> > Jeg undrer mig stadig over, at der ikke er en smart elektronik mand der
> > har lavet en "fugtdifferens" måler, som man kan bruge til at styre en
> > mekanisk ventilation.
>
> Hehe ... den skal ikke være ret dyr, før den bliver udkonkurreret af en
> pose til kr. 45,- og en spand. Til gengæld skal den være så avanceret at
> den rent faktisk kan måle det sted (eller mere sandsynligt: de steder)
> hvor luften kommer ind i båden (eller lige før) og det sted hvor luften
> trækkes ud og så sammenholde de to værdier. Det er sikkert ikke nemt at
> lave generelt, elegant og til en lavere pris end "antal driftsår" * "pris
> for pose fugtfjerner".
>
> Mvh
>
> Carsten

---

"Harding E. Larsen" <harding@larsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:cb6fd5c9-2f87-445e-ba62-437b8fe6fc05@p9g2000vbl.googlegroups.com...
Hvadenten campingvognen er på hjul eller har klumpfod er forholdene de
samme.

Intentionerne med affugtningsposerne er gode nok, men det kan ikke
anbefales at bruge disse poser

Ville jeg heller ikke gøre.

De saltholdige poser kan nemlig trække yderligere fugt ind i båden i
stedet for at fjerne fugten. Så i stedet for at slippe af med fugten
trækkes der yderligere fugt til.

Også min mening/tro.

Den store mængde salt i affugterposerne "damper" og går i forbindelse
med metaldele inde i båden, og det betyder, at der kan opstå ir/
korrison på delene.

Skal vi absolut ikke have.

Hvorfor bruge 45,- på poserne og derefter udgift til fjernelse af
dette miljøaffald og den afledte væske, når alene udluftning af båden
gør det bedre.

Fuldstændigt enig.
Bruger selv almindelig udluftning - dvs. forlugen ca. ½ -1 cm åben,
året igennem.
Har aldrig oplevet problemer
Men det kræver jo at båden er tæt, og ikke div. vandindtrængen hist og
her.

Men kom lige på en tanke!
Kunne man ikke sætte noget billigt mørkt sol-film (indvendigt) på div.
ruder (læs kahyt/doghouse-mv.)?
Det ville da generere noget varme/soleffekt, som nødvendigvis må søge
udendørs. =Temperaturforskel.
Nok mest vinter, ellers kan vi jo se noget. Ved godt der findes flere,
men bare en ide.

Mekanisk/elektrisk udluftning vil være umuligt i de mange havne hvor
der ikke må være elledninger til båden når den ikke overvåges/er
beboet

Derfor min ovenstående alternative forslag

Mvh. "Thulfen"
Hvidovre.

---

Ja, det er rigtigte , at man skla passe med 'vandet' fra fugtposerne. Jeg
fik ødelagt vasken i min cambingvogn, fordi det var dryppet ved siden af.
Det gave dybe tæringer i det rustfrie stål. Kunne ikke poleres væk, så der
måtte en ny vask til....

Bjarke

--
Afsendt fra båden:
Maxi 999 - 'Escape' - Hundige
Position: http://www.maximalt.dk/dkfritidsejlads.htm


"Per Nordahl" <info_/)MASCOT28_/)@per-nordahl.dk> wrote in message
news:4ac883eb$0$290$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Harding E. Larsen" <harding@larsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
> news:cb6fd5c9-2f87-445e-ba62-437b8fe6fc05@p9g2000vbl.googlegroups.com...
> Hvadenten campingvognen er på hjul eller har klumpfod er forholdene de
> samme.
>
> Intentionerne med affugtningsposerne er gode nok, men det kan ikke
> anbefales at bruge disse poser
>
> Ville jeg heller ikke gøre.
>
> De saltholdige poser kan nemlig trække yderligere fugt ind i båden i
> stedet for at fjerne fugten. Så i stedet for at slippe af med fugten
> trækkes der yderligere fugt til.
>
> Også min mening/tro.
>
> Den store mængde salt i affugterposerne "damper" og går i forbindelse
> med metaldele inde i båden, og det betyder, at der kan opstå ir/
> korrison på delene.
>
> Skal vi absolut ikke have.
>
> Hvorfor bruge 45,- på poserne og derefter udgift til fjernelse af
> dette miljøaffald og den afledte væske, når alene udluftning af båden
> gør det bedre.
>
> Fuldstændigt enig.
> Bruger selv almindelig udluftning - dvs. forlugen ca. ½ -1 cm åben, året
> igennem.
> Har aldrig oplevet problemer
> Men det kræver jo at båden er tæt, og ikke div. vandindtrængen hist og
> her.
>
> Men kom lige på en tanke!
> Kunne man ikke sætte noget billigt mørkt sol-film (indvendigt) på div.
> ruder (læs kahyt/doghouse-mv.)?
> Det ville da generere noget varme/soleffekt, som nødvendigvis må søge
> udendørs. =Temperaturforskel.
> Nok mest vinter, ellers kan vi jo se noget. Ved godt der findes flere, men
> bare en ide.
>
> Mekanisk/elektrisk udluftning vil være umuligt i de mange havne hvor
> der ikke må være elledninger til båden når den ikke overvåges/er
> beboet
>
> Derfor min ovenstående alternative forslag
>
> Mvh. "Thulfen"
> Hvidovre.
>
>
>
>

---

Det er nu ikke sådant at de små kalciumklorider sidder inde i posen og
kalder.
Det der sker er at luften i nærheden af posen affugtes og ny luft
kommer til p.g.a. luftens rotation i rummet def sker som følge af
temperaturen og den konstant tilstrømmende luft der kommer ind af selv
den mindste sprække (og dem er der mange af i en båd) luften bliver
konstant trykket ind af vinden der trykker og suger på alle de
påvirkede flader. Man kan ikke undgå at udeluften kommer ind undtagen
hvis man med absolut tør luft konstant presser denne tørre luft ind i
rummet med et overtryk der til enhver tid og med enhver udefrakommende
vindtryk på overbevisende måde kan holde et overtryk i rummet og det
er vist uden for bådejernes pengepung at kunne skabe den tilstand.

Der vil konstant ske en opblanding af ude og indeluften.
Når der affugtes vil ændringen ske fra begyndelsespunktet til
sluttilstanden og afhængig af affugterens konstruktion,
absorptionsmaterialets egenskaber samt lufthastigheden gennem
affugteren holdes der gang i denne proces lige indtil affugteren ikke
kan fungere mere og ligevægtstilstanden med udeluften igen indtræder.

Den væske der konstant drypper ned i spanden har en overflade og der
vil fra denne overflade konstant foregå en fordampning.
Denne væske er saltmættet og det er ikke havsalt den indeholder.
Væskens salt er ret så aggresiv over for metaller.
Selvfølgelig er 45,- ikke den store udgift men det er ikke postevand
du bare hælder ud. Man skal ikke bare tro at fordi det er en klar
væske så er det bare vand.

Med almindelig og rigelig udluftning vil der opnås en
ligevægtetilstand med omgivelserne.
Er båden overdækket skal der være åbent i enderne og presenningen skal
ikke ligge an mod skroget, der skal helst være 20 - 30 cm luft hele
vejen rundt mellem båd og presenning. Sammen med åbne ventiler luger
og døre sker der den bedste udluftning. Selv kistebænkene kan stå åbne
ellr der kan være indbyggede ventiler til kistebænke og adgangsvejene
kan være jalousilåger om man ikke kan lige at båden er åben. ( Alt
udstyr bør være fjernet fra båden både af hensyn til rengøringen af
dette og i tilfælde af indbrud. Der skal ikke være noget til tyvene og
husk også at stigen altid skal være låst, således at den ikke kan
bruges til ombordstigning for tyve).
Er der intet udstyr i bådene finder tyvene hurtigt ud af at både ikke
skal være deres mål.

Mvh/Harding


On 4 Okt., 16:09, Carsten Jensen <jen...@duer.ikke.dk> wrote:
> Den Sun, 04 Oct 2009 02:24:30 -0700 skrev Harding E. Larsen:
>
> > De saltholdige poser kan nemlig trække yderligere fugt ind i båden i
> > stedet for at fjerne fugten. Så i stedet for at slippe af med fugten
> > trækkes der yderligere fugt til.
>
> Det har du muligvis en god grund til at mene, men kan du så ikke forklare
> hvordan det skulle gå til? Hvordan ved fugten udenfor båden at der hænger
> en saltpose indenfor? Og hvordan kommer fugten derind?
>
> > Den store mængde salt i affugterposerne "damper" og går i forbindelse
> > med metaldele inde i båden, og det betyder, at der kan opstå ir/
> > korrison på delene.
>
> Jeg gad i grunden godt vide om der rent faktisk foregår fordampning af
> saltene ved de temperaturer der hersker i vores båd. Jeg tvivler. Og jeg
> tror slet ikke det er noget der batter i forhold til det salt der i
> forvejen er i luften ved havet.
>
> Man kan naturligvis synes at spanden med saltvand kan virke som
> fordampningskar og dermed fastholde et stort fugtindhold i båden, men
> saltvand har lavere damptryk end ferskvand, og da det er meget
> koncentreret saltvand, vil det næppe kunne holde luftfugtigheden oppe på
> et specielt højt niveau.
>
> > Hvorfor bruge 45,- på poserne og derefter udgift til fjernelse af dette
> > miljøaffald og den afledte væske, når alene udluftning af båden gør det
> > bedre.
>
> Udgiften er overkommelig. Vi tømmer bare vandet ud af spanden. Spanden
> tager ikke skade, vi synes udluftning er bøvlet, og jeg kan altså
> stadigvæk ikke forstå hvordan udluftning gør det bedre.
>
> Mvh
>
> Carsten

---

Jeg synes du nærmer dig en fluetistand og forflygtiger problemerne med
anvendelse af Calciumklorid.

Se på dette link:
http://www.silvan.dk/upload/silvan/PRODUKTER/Sikkerhedsdatablade/Fugtfjerner_chlorcalcium_i_skael.pdf
og læs især punkt 12.

Mvh/Harding

On 5 Okt., 08:09, Carsten Jensen <jen...@duer.ikke.dk> wrote:
> Den Sun, 04 Oct 2009 17:27:14 +0200 skrev Ole Pagh:
>
> > Det er ikke "almindelig" havsalt (NaCl - kogsalt), for damptrykket over
> > NaCl vil søge imod ca. 75 %RH, og det vil så nærmest befugte båden.
>
> Hvis man kunne holde den relative luftfugtighed konstant på 75% ville
> det, i følge diagrammet på hjemmesiden, betyde at temperaturen skal over
> 20 grader C i mere end 8 uger før der er risiko for mug. Det ville vel
> være en meget god garanti for godt indeklima ved vinteropbevaring?
>
> > med luftens indhold af ilt, kvælstof osv. Så hvis man fjerner vanddampen
> > /fugten, vil der faktisk opstå en lille trykforskel, og selv om den
> > virkelig er lille, vil fugten søge ind igen via enhver lille sprække,
> > der ikke er tætnet, indtil der igen er opnået ligevægt.
>
> Javist, men indtrængningshastigheden går mod nul hvis der kommer andet
> end fugt ind, og det gør der jo nok (f.eks. ilt, kvælstof, CO2 og så
> videre). Men vil det ikke blive værre i en ventileret båd, hvor fugten
> nærmest bliver blæst ind i båden?
>
> Så deeet...
>
> Mvh
>
> carsten

---

Din vurdering har du sikkert helt for dig selv.

Selv i en Bavaria er der mange huller til det fri, og heldigvis for
det ellers ville båden hurtigt blive hårdt angrebet af skimmelsvamp.
Den er slet ikke så tæt som du forestiller dig.

Prøv at abstrahere lidt fra dine forestillinger om luftskiftet og
accepter at der foregår et større luftskifte end du forestiller dig.
Tænk så på at stoffet Calciumklorid som er det fugtsugende medie
konstant udskiller fugten omkring sig.
Det gør det fordi der tilstadighed tilføres udeluft. Prøv at sætte et
skrivende hygrometer op både i båden og udenfor. og aflæs så
forskellene. De vil være minimale. Men der drypper konstant væske ned
i beholderen underneden. Er det en konstante dryppen der får dig til
at konkludere at luftfugtigheden er væsentligt lavere end udenfor?
Væsken i beholderen fordamper, nuvel hovedparten er 6valent vand og
inddampes igen (Forhåbentligt), oghvad tilfører det af fugtreduktion.
Til gengæld indeholder "luften" i båden også salte fra opløsningen og
denne salt sætter sig på alle indvendige overflader i en udstrækning
således at metaloverfladerne korroderer i båden over tid.
Selve atmosfæren i bådens indre er usundt for mennesker og
saltforbindelserne på alle fladerne forsvinder ikke bare man om
foråret åbner for udluftning.
Den væske som opsamles i beholderen og posens indhold skal ikke bare
smides ud i kloakken eller på jorden. Det skadelige forsvinder ikke
blot man ikke kan se det mere.

Det er konsekvenserne af at bruge fugtposer du skal sammenligne med
almindelig ventilation. fuldstændigt som du selv har spurgt om i
overskriften:
Mugbekæmpelse med ventilation eller fugtfjerner.

Du får blot de bedste råd og må så vurdere om du vil følge dem eller
ej.
Jeg synes blot at det vil være bedst for dig at bevare din båd,
helbred og miljøet frem for at pinde i luftudskiftningsstørrelser
gennem åbninger som ikke er kendte for dig og derfor ikke behandles
særligt seriøst hverken subjektivt eller objektivt.
Jeg har gennem årene været deltagende i processer omkring kort- og
langtidskonservering af fly og på intet tidspunkt har fugtposer været
på tale som en mulig løsning, hvorimod advarsler om fugtposers
anvendelser optræder hyppigt.

Mit bedste råd er at være glad for den almindelige udluftning og glem
alt om fugtposer.

Mvh/Harding



On 5 Okt., 07:28, Carsten Jensen <jen...@duer.ikke.dk> wrote:
> Den Sun, 04 Oct 2009 11:49:42 -0700 skrev Harding E. Larsen:
>
> Hvis jeg alene på baggrund af det du skriver skal sammenligne systemet
> med affugtning med systemet med ventilation, så vinder systemet med
> affugtning.
>
> Du skriver, at man ikke kan undgå, at der kommer udeluft ind i båden, og
> det er jeg helt enig med dig i. F.eks. er vores indgangsluge ikke tæt,
> der er en gennemføring til GPS-kabel som ikke er tæt, og der er sikkert
> andre mindre utætheder, jeg bare ikke har kunne tænke mig til.
>
> Så vidt jeg kan bedømme, er de åbninger imidlertid så små, at
> luftudskiftningen i båden bliver meget lille, og det er slet ikke
> sikkert, at den fugt der gennem disse åbninger transporteres ind i båden,
> er noget problem for affugteren.
>
> Jeg tror, at den største lufttransport gennem disse åbninger vil skyldes
> luftens skiftende temperatur i båden, og den deraf følgende udvidelse og
> sammentrækning af luften i båden. Den mekanisme betyder imidlertid, at
> båden af sig selv vil puste relativ varm (og dermed muligvis fugtig) luft
> ud af båden og trække relativ kølig (og dermed muligvis tør) luft ind i
> båden.
>
> Uanset disse forhold så vil systemet med den lukkede båd under alle
> omstændigheder få mindre udeluft ind i båden end systemet med den
> ventilerede båd (ellers kunne det nemlig være ligegyldigt med
> ventilationen), så hvis det er udeluften der er problemet, så må det være
> vel større ved den ventilerede båd? Fugten kan jo ikke ventileres ud af
> båden, hvis udeluften er fugtigere end indeluften?
>
> Jeg kan prøve at forklare det med et scenarium. Jeg forestiller mig til
> at begynde med at udeluften er blevet maksimalt fugtig. I det ventilerede
> tilfælde bliver båden hurtigt fyldt med fugtig luft og falder
> temperaturen blot en lille smule på bådens sider, f.eks. fordi der er
> blevet nat, vil der dannes kondens som kan løbe alverdens steder hen. I
> det lukkede tilfælde vil affugteren, til gengæld muligvis kunne holde den
> indtrængende fugt i skak. Men selv hvis der dannes kondens vil affugteren
> efterfølgende opsuge den deraf fordampende fugt.
>
> Det er rigtigt at vandet fra affugtningen har en stor overflade, men det
> har også et lavere damptryk end vand ellers har, og det betyder at det
> ikke vil opføre sig specielt flygtigt. Desuden vil det vand der eventuelt
> måtte fordampe fra spanden dampe lige op i affugteren som så fanger det
> igen.
>
> Så summa summarum synes jeg ikke, at jeg har fået en overbevisende
> forklaring på hvorfor ventilation er bedre end affugtning, og da vi
> desuden har erfaret at affugtning i hvert fald et antal gange har
> fungeret tilfredsstillende, fortsætter vi eksperimentet. Så mindsker vi
> også risikoen for at få besøg af gedehamse, flagermus og andet krapyl som
> kommer gennem ventilationsåbningerne.
>
> Mvh
>
> Carsten

---

Nu kan vi næsten ikke klare mere fra din uendelige videndatabase.

Calciumclorid = Clorcalcium se:

http://www.google.com/imgres?imgurl=http://www.peter-hug.ch/meyers/thumb/03/03_0732.jpeg&imgrefurl=http://www.peter-hug.ch/lexikon/chlorcalcium&usg=__RnjrCLTb2m_fo2nb7FzOuSx5qIs=&h=208&w=128&sz=11&hl=da&start=5&tbnid=OcgAcUayM-ZN7M:&tbnh=105&tbnw=65&prev=/images%3Fq%3Dchlorcalcium%26hl%3Dda

Borup Kemi anvender under kemi pulver ordene: Fugtfjerner,
Chlorcalcium i skæl

http://www.borup-kemi.dk/en/Download/Sikkerhedsblade/Kemi%20Pulver.aspx
Klik på dette link og du kommer til det samme datablad udarbejdet af
Chemtox A/S som jeg tidligere har angivet.

Jeg regner med at du forstår den sikre viden som leverandøren
fremlægger.

Kom først igen når du har sikker viden og ikke belemrer os med
tågesnak.

Mvh/Harding

On 6 Okt., 06:48, Carsten Jensen <jen...@duer.ikke.dk> wrote:
> Den Mon, 05 Oct 2009 23:17:52 +0200 skrev Bjarke@Escape:
>
> > Det kan man da ikke bruge som argument. Der står jo også: 'Handsker af
> > plast eller gummi anbefales.'. Det er vel fordi det ikke er rent vand
> > ....
>
> Harding blander to forskellige ting sammen. Det sikkerhedsdatablad han
> henviser til handler om "chlorcalcium i skæl", og det må i følge
> sikkerhedsdatabladet, ikke udledes i kloakken. Men det er der nok heller
> ikke ret mange brugere, der gør. De smider formentligt resterne af
> fugtfjernerposen, med restindhold  af calciumchlorid i skæl, i
> skraldespanden, og det er sådan set helt fint. Eller det er det i hvert
> fald efter mine begreber.
>
> Vandet i spanden - altså den opsamlede fugt som nu er opblandet med
> calciumchlorid - skal naturligvis også fjernes. Her er det altså bare
> mere relevant at læse databladet, der handler om
> "calciumchloridopløsning" end om "calciumchlorid i skæl", for det er
> netop en opløsning, der er tale om. For denne opløsning står, at man ikke
> må hælde det i kloakken i større mængder, men det kan man altså heller
> ikke sige, at man gør, fordi man tømmer en spand opsamlet fugt ud i
> kloakken. Personligt hælder jeg det ud på gruset ved siden af båden, og
> det sker der nok heller ikke noget ved.
>
> En yderligere vinkel på sagen kan være, at calciumchlorid spredes ud på
> grusveje for at dæmpe støvgener, og bruges som frostsikring af vandlåse.
> Jeg tror ikke Borup Kemi forestiller sig, at man ved forårets komme
> opsuger det benyttede calciumchlorid fra sin vandlås, og bortskaffer det
> som farligt affald. Jeg tror derimod, at de regner med, at man bare
> skyller det ud af vandlåsen sammen med det vand, man ellers hælder i
> afløbet.
>
> Af de grunde tror jeg ikke, at calciumchlorid er specielt skadeligt for
> miljøet, og jeg opfatter Hardings fokus på miljøgenerne ved brug af
> fugtfjerner som en misforståelse.
>
> Så nævner Harding, at atmosfæren i båden er skadelig for mennesker og for
> båden, fordi der i følge Harding fordamper salte ud i rummet. Det er bare
> ikke det der står i sikkerhedsdatabladet for en calciumchloridopløsning,
> så der tror jeg altså at Harding tager fejl. Da calciumchlorid desuden
> ikke er flygtigt, har jeg svært ved at tro, at der rent faktisk damper
> salt op i luften, og da slet ikke ved de temperaturer, der hersker i
> vores båd. Rent faktisk tror jeg, at man ved at opvarme saltvandet ville
> kunne inddampe alt saltet igen.
>
> Jeg tror, at havets og vindens saltpåvirkning er det egentlige problem i
> forhold til korrosion, fordi der med vinden kan føres mikroskopiske
> vanddråber, og i dem kan der være opløst salt.
>
> Så kan jeg nok ikke komme det nærmere. Skulle der være nogen som har
> sikker viden om, at jeg tager fejl, og gode argumenter som kan forklare
> det, hører jeg gerne om det.
>
> Mvh
>
> Carsten
> Som glad fortsætter med at fugtfjerne i stedet for at ventilere

---

Hejsa,

Hvor er det lige at de der "skæl" kommer ind i billedet?
Det har vel ikke noget med hårpleje at gøre ... ? Eller hur?

Wikipedia har 124 artikler om skæl ... ...
http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Speciel:Søgning&redirs=0&search=Skæl&fulltext=Search&ns0=1

Efter jeg har gennemlæst databladet, er jeg blevet yderligere bestyrket
i min normale procedure:

At sørge for en god ventilation af båden ... både sommer og vinter ...
rengøre bund og andet og tømme den for alt "ikke-mur-og-nagelfast" og
give fribordet et lag beskyttende voks om vinteren ... og sørge for at
dieseltank og batterier er fuldt opladede ... Det har virket i mange år
uden angreb af mug eller skimmelsvamp eller ... ildelugtende gespenster
....

Og hvis jeg vil "pusle lidt" kan jeg uden de store problemer komme ind
under presenningen og arbejde i læ og tørvejr hele vinteren ...

--
mvh
Flemming Torp

"Harding E. Larsen" <harding@larsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:cf5ae5ec-c7e8-4de0-b631-3f0b833e8590@e34g2000vbm.googlegroups.com...
Nu kan vi næsten ikke klare mere fra din uendelige videndatabase.

Calciumclorid = Clorcalcium se:

http://www.google.com/imgres?imgurl=http://www.peter-hug.ch/meyers/thumb/03/03_0732.jpeg&imgrefurl=http://www.peter-hug.ch/lexikon/chlorcalcium&usg=__RnjrCLTb2m_fo2nb7FzOuSx5qIs=&h=208&w=128&sz=11&hl=da&start=5&tbnid=OcgAcUayM-ZN7M:&tbnh=105&tbnw=65&prev=/images%3Fq%3Dchlorcalcium%26hl%3Dda

Borup Kemi anvender under kemi pulver ordene: Fugtfjerner,
Chlorcalcium i skæl

http://www.borup-kemi.dk/en/Download/Sikkerhedsblade/Kemi%20Pulver.aspx
Klik på dette link og du kommer til det samme datablad udarbejdet af
Chemtox A/S som jeg tidligere har angivet.

---

Hejsa Flemming,

Ja hvad er det nu med de skæl?.
Drenge med skæl kan ingen piger li´, og både er pr definition
hunkønsvæsner.
Når der så samtidigt er vævegfejl i kysen..........

Vi der går ind for et rent miljø og den rene friske luft som sejlere
forstår ikke de skjulte reklameforsøg med kemikalier her og der og
alle vegne.

Ja det er hyggeligt at komme ned i en ren tør og lugtfri båd vinteren
igennem, starte oliefyret op og turne motoren og mødes med ligesindede
på vinterpladsen.

Mvh/Harding

On 6 Okt., 16:46, "Flemming Torp" <fletopkanelbolle2rp.danmark> wrote:
> Hejsa,
>
> Hvor er det lige at de der "skæl" kommer ind i billedet?
> Det har vel ikke noget med hårpleje at gøre ... ? Eller hur?
>
> Wikipedia har 124 artikler om skæl ... ...http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Speciel:Søgning&redirs=0&search=Skæl&fulltext=Search&ns0=1
>
> Efter jeg har gennemlæst databladet, er jeg blevet yderligere bestyrket
> i min normale procedure:
>
> At sørge for en god ventilation af båden ... både sommer og vinter ....
> rengøre bund og andet og tømme den for alt "ikke-mur-og-nagelfast" og
> give fribordet et lag beskyttende voks om vinteren ... og sørge for at
> dieseltank og batterier er fuldt opladede ... Det har virket i mange år
> uden angreb af mug eller skimmelsvamp eller ... ildelugtende gespenster
> ...
>
> Og hvis jeg vil "pusle lidt" kan jeg uden de store problemer komme ind
> under presenningen og arbejde i læ og tørvejr hele vinteren ...
>
> --
> mvh
> Flemming Torp
>
> "Harding E. Larsen" <hard...@larsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelsenews:cf5ae5ec-c7e8-4de0-b631-3f0b833e8590@e34g2000vbm.googlegroups.com...
> Nu kan vi næsten ikke klare mere fra din uendelige videndatabase.
>
> Calciumclorid  = Clorcalcium se:
>
> http://www.google.com/imgres?imgurl=http://www.peter-hug.ch/meyers/th....
>
> Borup Kemi anvender under kemi pulver ordene: Fugtfjerner,
> Chlorcalcium i skæl
>
> http://www.borup-kemi.dk/en/Download/Sikkerhedsblade/Kemi%20Pulver.aspx
> Klik på dette link og du kommer til det samme datablad udarbejdet af
> Chemtox A/S som jeg tidligere har angivet.

---

Den Sat, 03 Oct 2009 03:53:55 -0700 skrev Harding E. Larsen:
> MEN båden bør jo ikke være et lukket rum om vinteren.

Visse vasse, Hvor har du det fra? Hvorfor bør båden ikke være et lukket
rum om vinteren?

> ... når det er koldt og tørt i vejret, og luft så godt
> ud inden vognen atter lukkes til med ventilationen intakt.

"Vognen"? Er det noget du har klippet fra en campingside?

> Med åbne ventilationsmuligheder, som der jo skal være...

Hvorfor *skal* der det? Det er ikke nogen specielt god ide hvis man vil
holde båden tør med fugtposer.

Det kan godt være at ventilation er en god ide hvis man har en utæt båd
der aldrig bliver helt tør, men det gør vores altså, og så er det fint at
overvintre med fugtfjerner i pose.

Riskoen for mug er langt større om sommeren når man bor og laver mad på
båden. Her er det vigtigt at få luftet ud. Men det er svært at se hvorfor
det skulle være vigtigt om vinteren. Og vi har da heller ikke oplevet
problemer som følge af fugtfjerneren.

Mvh

Carsten

---

Det tror jeg man skal passe på med at generalisere om. De 3 både jeg har
haft har været meget forskellige i 'fugt' forstand. Min nuværende er klart
nemmes at holdes tør med ventilation, men det er mærkeligt nok blevet
sværere efter dne er blevet overdækket.

Så pas på med at blive religiøse. Der er flere veje til målet.

Jeg undrer mig stadig over, at der ikke er en smart elektronik mand der har
lavet en "fugtdifferens" måler, som man kan bruge til at styre en mekanisk
ventilation. Ventilation er jo kun godt, når luften man ventilerer ind er
mere tør end den der er i båden i forvejen.

Bjarke

--
Afsendt fra båden:
Maxi 999 - 'Escape' - Hundige
Position: http://www.maximalt.dk/dkfritidsejlads.htm


"Carsten Jensen" <jensen@duer.ikke.dk> wrote in message
news:4ac79cf8$0$291$14726298@news.sunsite.dk...
> Den Sat, 03 Oct 2009 03:53:55 -0700 skrev Harding E. Larsen:
>> MEN båden bør jo ikke være et lukket rum om vinteren.
>
> Visse vasse, Hvor har du det fra? Hvorfor bør båden ikke være et lukket
> rum om vinteren?
>
>> ... når det er koldt og tørt i vejret, og luft så godt
>> ud inden vognen atter lukkes til med ventilationen intakt.
>
> "Vognen"? Er det noget du har klippet fra en campingside?
>
>> Med åbne ventilationsmuligheder, som der jo skal være...
>
> Hvorfor *skal* der det? Det er ikke nogen specielt god ide hvis man vil
> holde båden tør med fugtposer.
>
> Det kan godt være at ventilation er en god ide hvis man har en utæt båd
> der aldrig bliver helt tør, men det gør vores altså, og så er det fint at
> overvintre med fugtfjerner i pose.
>
> Riskoen for mug er langt større om sommeren når man bor og laver mad på
> båden. Her er det vigtigt at få luftet ud. Men det er svært at se hvorfor
> det skulle være vigtigt om vinteren. Og vi har da heller ikke oplevet
> problemer som følge af fugtfjerneren.
>
> Mvh
>
> Carsten

---

Den Sun, 04 Oct 2009 07:17:37 +0200 skrev Bjarke@Escape:

> Det tror jeg man skal passe på med at generalisere om.

Deri har du muligvis ret. Jeg synes bare det er interessant, at der er en
sejler, som rent faktisk havde målt på tingene. Hans målinger gælder
naturligvis ikke præcist for andres både/havne/lande, og vejret skifter
fra år til år, men de viser dog at der kan være en jævnt høj relativ
luftfugtighed (den gule kurve - RH), og det kan man altså gøre noget ved
med fugtfjerner.

> Så pas på med at blive religiøse. Der er flere veje til målet.

Netop. Jeg er sikker på at ventilation kan være godt, men vi har altså
bare ikke lyst til at efterlade båden med åbne luger eller vinduer gennem
hele vinteren, når vi kan få ligeså godt et resultat med en fugtfjerner
til kr. 45,-.

Jeg vil da gerne høre argumenter for at en fugtfjerner skulle være et
dårligt valg. Indtil videre synes jeg bare, jeg har hørt det sædvanlige
automatvrøvleri med ritualer fra gamle dage, og det bliver man jo ikke
meget klogere af.

Den rigtige test for mug er i virkeligheden nok at skille båden ad for at
se om der er mug bag beklædninger med videre. Man kan sagtens have
uopdaget mug på skjulte flader, som kan være svære at inspicere, men det
er en anden snak.

> Jeg undrer mig stadig over, at der ikke er en smart elektronik mand der
> har lavet en "fugtdifferens" måler, som man kan bruge til at styre en
> mekanisk ventilation.

Hehe ... den skal ikke være ret dyr, før den bliver udkonkurreret af en
pose til kr. 45,- og en spand. Til gengæld skal den være så avanceret at
den rent faktisk kan måle det sted (eller mere sandsynligt: de steder)
hvor luften kommer ind i båden (eller lige før) og det sted hvor luften
trækkes ud og så sammenholde de to værdier. Det er sikkert ikke nemt at
lave generelt, elegant og til en lavere pris end "antal driftsår" * "pris
for pose fugtfjerner".

Mvh

Carsten

---

Den Sun, 04 Oct 2009 02:24:30 -0700 skrev Harding E. Larsen:
> De saltholdige poser kan nemlig trække yderligere fugt ind i båden i
> stedet for at fjerne fugten. SÃ¥ i stedet for at slippe af med fugten
> trækkes der yderligere fugt til.

Det har du muligvis en god grund til at mene, men kan du så ikke forklare
hvordan det skulle gå til? Hvordan ved fugten udenfor båden at der hænger
en saltpose indenfor? Og hvordan kommer fugten derind?

> Den store mængde salt i affugterposerne "damper" og går i forbindelse
> med metaldele inde i båden, og det betyder, at der kan opstå ir/
> korrison på delene.

Jeg gad i grunden godt vide om der rent faktisk foregår fordampning af
saltene ved de temperaturer der hersker i vores båd. Jeg tvivler. Og jeg
tror slet ikke det er noget der batter i forhold til det salt der i
forvejen er i luften ved havet.

Man kan naturligvis synes at spanden med saltvand kan virke som
fordampningskar og dermed fastholde et stort fugtindhold i båden, men
saltvand har lavere damptryk end ferskvand, og da det er meget
koncentreret saltvand, vil det næppe kunne holde luftfugtigheden oppe på
et specielt højt niveau.

> Hvorfor bruge 45,- på poserne og derefter udgift til fjernelse af dette
> miljøaffald og den afledte væske, når alene udluftning af båden gør det
> bedre.

Udgiften er overkommelig. Vi tømmer bare vandet ud af spanden. Spanden
tager ikke skade, vi synes udluftning er bøvlet, og jeg kan altså
stadigvæk ikke forstå hvordan udluftning gør det bedre.

Mvh

Carsten

---

Carsten Jensen forklarede den 2009-10-04:
>
> Man kan naturligvis synes at spanden med saltvand kan virke som
> fordampningskar og dermed fastholde et stort fugtindhold i båden, men
> saltvand har lavere damptryk end ferskvand, og da det er meget
> koncentreret saltvand, vil det næppe kunne holde luftfugtigheden oppe på
> et specielt højt niveau.

Det er ikke "almindelig" havsalt (NaCl - kogsalt), for damptrykket over
NaCl vil søge imod ca. 75 %RH, og det vil så nærmest befugte båden.
Det er også derfor man gerne skyller saltlagen af sine sejl efter en
tur i hård sø - ellers bliver sejl og andet holdt konstant fugtigt.

Jeg ved ikke lige hvad det er for et stof (salt) der anvendes i de
såkaldte fugtposer. Hvis det vides, kan man slå stoffets kemiske
egenskaber op og formentlig også den karakteristiske fugtligevægt, der
optræder over det i et lukket rum.

Silicagel anvendes ofte i de små fugtposer, der ligger sammen med f.eks
elktronik. Der er relativt uskadeligt, men jeg mener ikke det kan
anvendes til ligefrem at få fugten til at dryppe ned i en spand.

Jeg er i øvrigt enig i at ventilation er langt at foretrække frem for
at forsøge at tillukke båden helt og så envende fugtsugende medier.
Teoretisk skal båden faktisk tillukkes helt tryktæt for at det kan
blive effektivt, idet luftens fugtighed (vanddamp) er en gasart på lige
fod med luftens indhold af ilt, kvælstof osv.
Så hvis man fjerner vanddampen /fugten, vil der faktisk opstå en lille
trykforskel, og selv om den virkelig er lille, vil fugten søge ind igen
via enhver lille sprække, der ikke er tætnet, indtil der igen er opnået
ligevægt.

--
hilsen Ole
(mail: fjern x'erne i mail adr.)

---

Den Sun, 04 Oct 2009 11:49:42 -0700 skrev Harding E. Larsen:

Hvis jeg alene på baggrund af det du skriver skal sammenligne systemet
med affugtning med systemet med ventilation, så vinder systemet med
affugtning.

Du skriver, at man ikke kan undgå, at der kommer udeluft ind i båden, og
det er jeg helt enig med dig i. F.eks. er vores indgangsluge ikke tæt,
der er en gennemføring til GPS-kabel som ikke er tæt, og der er sikkert
andre mindre utætheder, jeg bare ikke har kunne tænke mig til.

Så vidt jeg kan bedømme, er de åbninger imidlertid så små, at
luftudskiftningen i båden bliver meget lille, og det er slet ikke
sikkert, at den fugt der gennem disse åbninger transporteres ind i båden,
er noget problem for affugteren.

Jeg tror, at den største lufttransport gennem disse åbninger vil skyldes
luftens skiftende temperatur i båden, og den deraf følgende udvidelse og
sammentrækning af luften i båden. Den mekanisme betyder imidlertid, at
båden af sig selv vil puste relativ varm (og dermed muligvis fugtig) luft
ud af båden og trække relativ kølig (og dermed muligvis tør) luft ind i
båden.

Uanset disse forhold så vil systemet med den lukkede båd under alle
omstændigheder få mindre udeluft ind i båden end systemet med den
ventilerede båd (ellers kunne det nemlig være ligegyldigt med
ventilationen), så hvis det er udeluften der er problemet, så må det være
vel større ved den ventilerede båd? Fugten kan jo ikke ventileres ud af
båden, hvis udeluften er fugtigere end indeluften?

Jeg kan prøve at forklare det med et scenarium. Jeg forestiller mig til
at begynde med at udeluften er blevet maksimalt fugtig. I det ventilerede
tilfælde bliver båden hurtigt fyldt med fugtig luft og falder
temperaturen blot en lille smule på bådens sider, f.eks. fordi der er
blevet nat, vil der dannes kondens som kan løbe alverdens steder hen. I
det lukkede tilfælde vil affugteren, til gengæld muligvis kunne holde den
indtrængende fugt i skak. Men selv hvis der dannes kondens vil affugteren
efterfølgende opsuge den deraf fordampende fugt.

Det er rigtigt at vandet fra affugtningen har en stor overflade, men det
har også et lavere damptryk end vand ellers har, og det betyder at det
ikke vil opføre sig specielt flygtigt. Desuden vil det vand der eventuelt
måtte fordampe fra spanden dampe lige op i affugteren som så fanger det
igen.

Så summa summarum synes jeg ikke, at jeg har fået en overbevisende
forklaring på hvorfor ventilation er bedre end affugtning, og da vi
desuden har erfaret at affugtning i hvert fald et antal gange har
fungeret tilfredsstillende, fortsætter vi eksperimentet. Så mindsker vi
også risikoen for at få besøg af gedehamse, flagermus og andet krapyl som
kommer gennem ventilationsåbningerne.

Mvh

Carsten

---

Den Sun, 04 Oct 2009 17:27:14 +0200 skrev Ole Pagh:
> Det er ikke "almindelig" havsalt (NaCl - kogsalt), for damptrykket over
> NaCl vil søge imod ca. 75 %RH, og det vil så nærmest befugte båden.

Hvis man kunne holde den relative luftfugtighed konstant på 75% ville
det, i følge diagrammet på hjemmesiden, betyde at temperaturen skal over
20 grader C i mere end 8 uger før der er risiko for mug. Det ville vel
være en meget god garanti for godt indeklima ved vinteropbevaring?

> med luftens indhold af ilt, kvælstof osv. Så hvis man fjerner vanddampen
> /fugten, vil der faktisk opstå en lille trykforskel, og selv om den
> virkelig er lille, vil fugten søge ind igen via enhver lille sprække,
> der ikke er tætnet, indtil der igen er opnået ligevægt.

Javist, men indtrængningshastigheden går mod nul hvis der kommer andet
end fugt ind, og det gør der jo nok (f.eks. ilt, kvælstof, CO2 og så
videre). Men vil det ikke blive værre i en ventileret båd, hvor fugten
nærmest bliver blæst ind i båden?

SÃ¥ deeet...

Mvh

carsten

---

Her er der lidt om emnet

http://fpn.dk/motor/bad/article1836718.ece#


Mvh
JR

---

Den Mon, 05 Oct 2009 02:53:57 -0700 skrev Harding E. Larsen:

> Jeg synes du nærmer dig en fluetistand og forflygtiger problemerne med
> anvendelse af Calciumklorid.

Nu taler du i strid med sagkundskaben. Produktet du henviser til har som
anvendelse bl.a. isbekæmpelse og støvbekæmpelse. Borup Kemi ville næppe
anbefale denne brug, hvis stoffet var specielt skadeligt for naturen.

Med hensyn til dine meninger om dampe over spanden kan jeg igen henvise
til Borup Kemi. De skriver om en Calciumchloridopløsning på 40%: "Der er
ingen farlige dampe over produktet.". Det kan du læse her: http://
www.borupkemi.dk/~/media/Files/Flydende%20Kemi/Calciumkloridoplsning%
2040.ashx under punkt 11.

Og så kan du ellers sprutte og hvæse alt det du vil - du får ikke ret i
denne sag, med mindre Borup Kemi ændrer vejledning. Jeg tror nemlig at de
rent faktisk ved hvad de taler om.

Men Tak for dit input.

Mvh

Carsten

---

Det kan man da ikke bruge som argument. Der står jo også: 'Handsker af plast
eller gummi anbefales.'. Det er vel fordi det ikke er rent vand ....

Sådan et sikkerhedsdatablad beskæftiger sig jo kun med om det er farligt for
mennesker. Ikke om det kan skade din båd.

Bjarke


--
Afsendt fra båden:
Maxi 999 - 'Escape' - Hundige
Position: http://www.maximalt.dk/dkfritidsejlads.htm


"Carsten Jensen" <jensen@duer.ikke.dk> wrote in message
news:4aca08e0$0$288$14726298@news.sunsite.dk...
> Den Mon, 05 Oct 2009 02:53:57 -0700 skrev Harding E. Larsen:
>
>> Jeg synes du nærmer dig en fluetistand og forflygtiger problemerne med
>> anvendelse af Calciumklorid.
>
> Nu taler du i strid med sagkundskaben. Produktet du henviser til har som
> anvendelse bl.a. isbekæmpelse og støvbekæmpelse. Borup Kemi ville næppe
> anbefale denne brug, hvis stoffet var specielt skadeligt for naturen.
>
> Med hensyn til dine meninger om dampe over spanden kan jeg igen henvise
> til Borup Kemi. De skriver om en Calciumchloridopløsning på 40%: "Der er
> ingen farlige dampe over produktet.". Det kan du læse her: http://
> www.borupkemi.dk/~/media/Files/Flydende%20Kemi/Calciumkloridoplsning%
> 2040.ashx under punkt 11.
>
> Og så kan du ellers sprutte og hvæse alt det du vil - du får ikke ret i
> denne sag, med mindre Borup Kemi ændrer vejledning. Jeg tror nemlig at de
> rent faktisk ved hvad de taler om.
>
> Men Tak for dit input.
>
> Mvh
>
> Carsten

---

Den Mon, 05 Oct 2009 11:46:55 +0200 skrev thl:
> Her er lidt læsning om emnet, ganske vist rettet mod træskibe, men det
> meste har almen gyldighed

Sikke et glimrende link. Det er da opløftende at se en eksperimentelt
baseret anbefaling fra Norsk Sjøfartsmuseum af at bruge affugtning (side
6):

"Resultaterne var meget opløftende, og i en rapport konklud-
erede museet, at affugtning af et ikke opvarmet skib var den bedste
metode for at holde skibet tørt i vinteroplægningsperioden.
Luftfugtigheden i skibet og vandindholdet i træet blev så lavt, at mug og
rust ikke længere var et problem."

Nu bliver det så mere et spørgsmål om brug af Calciumchlorid har samme
gunstige effekt som den affugtningsmetode museet brugte.

Tak for linket. Det var da rart at få sat tingene på plads.

Mvh

Carsten

---

Den Mon, 05 Oct 2009 06:55:14 -0700 skrev Harding E. Larsen:

> Prøv at abstrahere lidt fra dine forestillinger om luftskiftet og
> accepter at der foregår et større luftskifte end du forestiller dig.

Det skal jeg gerne gøre, men hvis du har ret i at der er stort
luftskifte, hvorfor skal man så ventilere? Kan du ikke selv se at det du
siger er underligt? Det virker som om du vælger standpunkt efter det du
aktuelt vil have ret i, og det kan man jo ikke bruge til noget.

> Prøv at sætte et skrivende hygrometer op både i båden og udenfor. og
> aflæs så forskellene.

Jeg tror jeg nøjes med et inde i båden. Jeg er kun optaget af at holde
indersiden af båden tør, men det skal helt sikkert forsøges.

> Du får blot de bedste råd og må så vurdere om du vil følge dem eller ej.

Nu synes jeg altså ikke lige jeg bad om råd, men derimod om forklaring.
Der synes at være rigeligt med folk der gerne vil bistå med vejledning,
men det ser noget mere magert ud når man beder om en god forklaring der
rent faktisk holder vand (tø hø).

> Jeg har gennem årene været
> deltagende i processer omkring kort- og langtidskonservering af fly og
> på intet tidspunkt har fugtposer været på tale som en mulig løsning,
> hvorimod advarsler om fugtposers anvendelser optræder hyppigt.

Kan de advarsler muligvis skyldes at Calciumchlorid er agressivt overfor
aluminium, som vel ikke er usædvanligt at finde i fly?

Men Tak for dine råd. Du er sikkert er dygtig til mange ting, men jeg
tror nu alligevel jeg i denne sag vælger at stole mere på Norsk
Sjøfartsmuseum som rent faktisk har udført et eksperiment og på Borup
Kemi som rent faktisk fremstiller produkterne jeg bruger.

Mvh

Carsten

---

Den Mon, 05 Oct 2009 18:12:18 +0200 skrev Per Nordahl:

> Jeg fornemmer at dig Carsten, og Harding - har sådan et eller andet
> internt løb kørende???

Det må du spørge Harding om. Jeg kender ham ikke, så jeg tager kun
stilling til det han skriver. Og det alle andre skriver for den sags
skyld.

Mvh

Carsten

---

Den Mon, 05 Oct 2009 23:17:52 +0200 skrev Bjarke@Escape:

> Det kan man da ikke bruge som argument. Der står jo også: 'Handsker af
> plast eller gummi anbefales.'. Det er vel fordi det ikke er rent vand
> ....

Harding blander to forskellige ting sammen. Det sikkerhedsdatablad han
henviser til handler om "chlorcalcium i skæl", og det må i følge
sikkerhedsdatabladet, ikke udledes i kloakken. Men det er der nok heller
ikke ret mange brugere, der gør. De smider formentligt resterne af
fugtfjernerposen, med restindhold af calciumchlorid i skæl, i
skraldespanden, og det er sådan set helt fint. Eller det er det i hvert
fald efter mine begreber.

Vandet i spanden - altså den opsamlede fugt som nu er opblandet med
calciumchlorid - skal naturligvis også fjernes. Her er det altså bare
mere relevant at læse databladet, der handler om
"calciumchloridopløsning" end om "calciumchlorid i skæl", for det er
netop en opløsning, der er tale om. For denne opløsning står, at man ikke
må hælde det i kloakken i større mængder, men det kan man altså heller
ikke sige, at man gør, fordi man tømmer en spand opsamlet fugt ud i
kloakken. Personligt hælder jeg det ud på gruset ved siden af båden, og
det sker der nok heller ikke noget ved.

En yderligere vinkel på sagen kan være, at calciumchlorid spredes ud på
grusveje for at dæmpe støvgener, og bruges som frostsikring af vandlåse.
Jeg tror ikke Borup Kemi forestiller sig, at man ved forårets komme
opsuger det benyttede calciumchlorid fra sin vandlås, og bortskaffer det
som farligt affald. Jeg tror derimod, at de regner med, at man bare
skyller det ud af vandlåsen sammen med det vand, man ellers hælder i
afløbet.

Af de grunde tror jeg ikke, at calciumchlorid er specielt skadeligt for
miljøet, og jeg opfatter Hardings fokus på miljøgenerne ved brug af
fugtfjerner som en misforståelse.

Så nævner Harding, at atmosfæren i båden er skadelig for mennesker og for
båden, fordi der i følge Harding fordamper salte ud i rummet. Det er bare
ikke det der står i sikkerhedsdatabladet for en calciumchloridopløsning,
så der tror jeg altså at Harding tager fejl. Da calciumchlorid desuden
ikke er flygtigt, har jeg svært ved at tro, at der rent faktisk damper
salt op i luften, og da slet ikke ved de temperaturer, der hersker i
vores båd. Rent faktisk tror jeg, at man ved at opvarme saltvandet ville
kunne inddampe alt saltet igen.

Jeg tror, at havets og vindens saltpåvirkning er det egentlige problem i
forhold til korrosion, fordi der med vinden kan føres mikroskopiske
vanddråber, og i dem kan der være opløst salt.

Så kan jeg nok ikke komme det nærmere. Skulle der være nogen som har
sikker viden om, at jeg tager fejl, og gode argumenter som kan forklare
det, hører jeg gerne om det.

Mvh

Carsten
Som glad fortsætter med at fugtfjerne i stedet for at ventilere

---

Den Tue, 06 Oct 2009 02:04:11 -0700 skrev Harding E. Larsen:
> Nu kan vi næsten ikke klare mere fra din uendelige videndatabase.

Så tag du dig bare en pause. Der er også meget at begribe i den her tråd,
så nap den i små bidder. Så skal du se, så går det nok bedre.

> Jeg regner med at du forstår den sikre viden som leverandøren
> fremlægger.

Det gør jeg skam, men det datablad du citerer er bare ikke specielt
interessant for den her sag. Det er derfor jeg har lavet et link til et
datablad jeg synes er mere relevant. Du blander tingene sammen, og
forvirrer dig selv.

> Kom først igen når du har sikker viden og ikke belemrer os med tågesnak.

Nu startede tråden sådan set med at jeg fortalte hvad vi gør for at holde
båden fugt- og mugfri i løbet af vinteren/foråret. Det var ment som en
servicemeddelelse til andre som også gerne vil holde deres båd mugfri.
Jeg bad ikke om dine kommentarer eller råd desangående. Dem kom du selv
med i den sædvanlige form for ørkesløst standardmeneri om hvad man skal
og bør, men ikke spor om hvorfor.

Det er fint at du gider bidrage med det du kan, men find dig dog i at der
bliver spurgt til begrundelser for dine synspunkter. Jeg bliver altså
ikke specielt imponeret over alenlange kopier af tekst fra
campinghjemmesider som bare gentager dine synspunkter. Jeg vil supergerne
have en forklaring på tingene i stedet for.

Mvh

Carsten
Med den knastørre båd