Hej Rasmus,
Ja, den skal op gennem kahytten. Der sidder et beslag med et stort hul i
på topstykket til tov/kæde.
Du kan være heldig at finde noget brugt, men der laves ikke længere dele
til hverken motor eller gear. Pakninger, pakdåser, kuglelejer,
oliefilter og andre dele kan fortsat købes. Den udvendige skrueaksel
(rør), stævnrørsleje og akseltætning (black jack) kan også købes.
Hvis den synlige del af skrueakslen ser pæn ud, burde der ikke være
nogen (særlig) risiko ved at skubbe akslen lidt tilbage.
Reservedele til motoren (de få der findes) er ikke billige, så det er
måske værd at se på en komplet der kan køre. Du må ikke give mere end
5000 for den, med mindre den er i meget fin stand.
Bemærk at der er forskel på motoren, om den er til Combi eller
reversgear. De kan ombygges, men det er ikke let.
Du skal nok blive glad for båden, den er robust og nem at sejle. Moderne
er den nok ikke, men der er hvad man skal bruge, hvis man kan nøjes med
det brusebad der er på havnen
MVH
Ulf
Rasmus Lind Hardt skrev:
> Tusinde tak, og tak for svaret Ulf, hvilken vej løftes den ud? (kahyt
> nedgang!?)
>
> Jeg går ud fra, at det blot er nok at ligge noget under akslen, som
> støtter den i den rigtige position. Jeg risikere ikke utæthed, når jeg
> skubber akslen lidt ud for at fjerne motoren?
>
> Ved du om dele stadig kan skaffes til reversemekanismen, ellers kan det
> dårligt betale sig at renovere volvo'en..
>
> Jeg har lige købt båden som et håndværkertilbud, den har ligget i vandet
> i 2 år og trænger meget kærlighed, men den virker som en god bådtype, så
> jeg glæder mig til at sejle i den, når den bliver frisket lidt op.
>
>
> Med venlig hilsen
>
> Rasmus Lind Hardt
> "Ulf" <ulf@email.dk> skrev i meddelelsen
> news:4ac24b92$0$285$14726298@news.sunsite.dk...
>> Hej Rasmus,
>>
>> Til lykke med båden. Glæder mig at du har meldt dig ind i klubben (er
>> selv formand).
>>
>> Ja, du kan godt afmontere motoren, mens båden ligger i vandet. Jeg
>> sejlede over til mastekranen, da jeg skiftede min egen. Den er tung
>> +120 kg.
>> Hvis du har det berygtede Combi "gear" (vendbar skrue), skilles
>> gearkassen ad midt på (4 unbraco skruer). Herefter er der fri adgang
>> til skrueakslen som sidder med 4 unbraco skruer på reduktionsgearet.
>> Træk akslen 2-3 cm tilbage, og det hele er fri af motoren. Sørg for at
>> aksel og gearkasse ikke hænger i akseltætningen, for så bliver den utæt.
>>
>> Er der reversgear, så er det vist endnu nemmere. Her skrues gearkassen
>> af helt inde ved motorblokken (husk at tømme den for olie først!).
>>
>> MVH
>> Ulf
>>
>> Rasmus Lind Hardt skrev:
>>> Tak for tippet, men jeg har også sendt min tilmelding til pgl. klub,
>>> men jeg skal snart have motoren ud, så jeg kan dårligt vente på at de
>>> sender materiale med posten, inden jeg kan logge på og spørge. Så
>>> hvis nogen har kendskab til at fjerne motoren på beskrevne måde, så
>>> modtages råd med kyshånd..
>>>
>>>
>>> Rasmus Lind Hardt
>>>
>>>>
>>>> Prøv at stille dit spørgsmål her:
>>>>
http://www.albinvega.dk/
>>>>
>>>> Der er masser af erfaringer
>>>>
>>>> --
>>>> Karl Erik.
>>>
>