/ Forside / Interesser / Fritid / Biler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
6 gear. Forvirret på et højere plan.
Fra : folmer@rasmussen.dk


Dato : 01-08-09 13:25

Jeg er kommet meget i tvivl, efter at have fulgt debatten i dette
forum, ang. momenter og hk'er og hvad har vi.

Sagen er den, at jeg skal starte på embedet her sidst på
eftermiddagen, og første etapemål er færgehavnen i Kapellskär.

Forvirringen opstår nok mest p.gr.a. at jeg har 16(seksten) gear til
rådighed, og nu er usikker på hvilke af dem jeg skal bruge.

I denne gruppe sættes der pris på at få alle facts på bordet, så de
kommer her:

Bilen er en DAF XF105/460. dvs. 460 hk., og max.-momentet er ca. 2350
Nm.

Totalvægten er beregnet til 25.4 tons, og lasten er jævnt fordelt på
hele traileren, med 1.20 ladmeter fri bagerst.

Arrangementet er 5-akslet, med singlemontering på traileren, og
dæktrykket er som følger:

Foraksel trækker: 120 psi
Trækaksel trækker tvillingmontering: 130 psi
trailerhjul singlemontering: 125 psi

Alt sammen kontrolleret i torsdags.

Der er monteret tagspoiler, sideskørter og cyklistværn på køretøjet.

Strækningen der skal køres er 95% motorvej, og resten motortrafikvej,
og der må på strækningen påregnes stigninger på op til ca. 6%.

Vejret ser ud til at blive tørt og med svag vind fra skiftende
retninger.

Månen er i tiltagende, og jeg er usikker på om dens tiltrækningskraft
vil have nogen indflydelse.

Ud over hvad der findes af standardudstyr i vognen medbringes der en
5-liters vanddunk, som dog kun er fyldt op til 60%. vandet er af
svensk oprindelse, og næsten kalkfrit.

Desuden medbringer jeg en let vandtæt vindjakke, som er rar at have
på, hvis man har gøremål udenfor bilen, når det regner. Bør jeg lade
den blive hjemme af hensyn til vægten?

Da det er ved at være slut på svenskernes industriferie, må der
sandsynligvis påregnes en del ekstra trafik ind mod Stockholm,
deriblandt også en del campingvogne.

Disse trafikale udskud véd jeg erfaringsvis kan forhøje mit blodtryk
en del. Vil det gå ud over brændstofforbruget?

Jeg håber at I forstår min forvirring, og håber på den sædvanlige gode
rådgivnin g fra panelets medlemmer.

På forhånd tak.

--

Venlig hilsen
Folmer

 
 
Ivan Madsen (01-08-2009)
Kommentar
Fra : Ivan Madsen


Dato : 01-08-09 13:43

On Sat, 01 Aug 2009 14:24:35 +0200, folmer@rasmussen.dk wrote:

<...>
>
>Da det er ved at være slut på svenskernes industriferie, må der
>sandsynligvis påregnes en del ekstra trafik ind mod Stockholm,
>deriblandt også en del campingvogne.
>
>Disse trafikale udskud véd jeg erfaringsvis kan forhøje mit blodtryk
>en del. Vil det gå ud over brændstofforbruget?
>
>Jeg håber at I forstår min forvirring, og håber på den sædvanlige gode
>rådgivnin g fra panelets medlemmer.
>
>På forhånd tak.

Bortset fra du bør medbringe kugleramme for at tælle til ti hver gang
du ser en campingvogn vil jeg tro køretøjet næsten selv kan finde ud
af det.

Der er sikkert et antal instrumenter indrettet til at anvise føreren
det mest passende valg af gear afhængig af belastning, hastighed osv.

Og hvorfor bekymre sig om valg af gear når du i over 90% af tiden
alligevel forventer at køre fuld hane.

folmer@rasmussen.dk (01-08-2009)
Kommentar
Fra : folmer@rasmussen.dk


Dato : 01-08-09 13:59

On Sat, 01 Aug 2009 14:42:46 +0200, Ivan Madsen
<karinogivan@gmail.com> wrote:

>On Sat, 01 Aug 2009 14:24:35 +0200, folmer@rasmussen.dk wrote:
>
><...>
>>
>>Da det er ved at være slut på svenskernes industriferie, må der
>>sandsynligvis påregnes en del ekstra trafik ind mod Stockholm,
>>deriblandt også en del campingvogne.
>>
>>Disse trafikale udskud véd jeg erfaringsvis kan forhøje mit blodtryk
>>en del. Vil det gå ud over brændstofforbruget?
>>
>>Jeg håber at I forstår min forvirring, og håber på den sædvanlige gode
>>rådgivnin g fra panelets medlemmer.
>>
>>På forhånd tak.
>
>Bortset fra du bør medbringe kugleramme for at tælle til ti hver gang
>du ser en campingvogn vil jeg tro køretøjet næsten selv kan finde ud
>af det.

>--

Der kan du bare se. Jeg har allerede lært noget nyt.

Det er da selvfølgelig meget smartere at have en kugleramme, man kan
flå i atomer, i stedet for min gamle metode, med at hænge med det
meste af overkroppen ud af sidevinduet og råbe skældsord efter dem.
Det kan godt afstedkomme nogle forkølelser, og desuden gør du dig
ingen forestillinger om, hvor hurtigt man løber tør for skældsord,
hvis de bare skal være lidt varierede.

>--

>Der er sikkert et antal instrumenter indrettet til at anvise føreren
>det mest passende valg af gear afhængig af belastning, hastighed osv.

>--

Jow jow, det er der da, men erfaringsmæssigt er gode råd herindefra
ikke at foragte.

>--

>Og hvorfor bekymre sig om valg af gear når du i over 90% af tiden
>alligevel forventer at køre fuld hane.

>--

90%???!!! Hvor har du det tal fra? Vil det sige at jeg skal skrue lidt
ned for hanen?

Men hvilket gear skal jeg vælge til bakken lige nord for Norrköping,
og skal jeg geare ned ved foden af bakken, for at holde turbotrykket,
eller skal jeg køre nederst i det grønne felt, og spare 16 milliliter
diesel, og komme 13 sekunder senere i seng?

Det vil jeg gerne have et klart svar på.

--

Venlig hilsen
Folmer

Henrik Stidsen (01-08-2009)
Kommentar
Fra : Henrik Stidsen


Dato : 01-08-09 14:17

folmer@rasmussen.dk wrote in
news:lee875limi44nu4h4497iqlvqmn8eihr2e@4ax.com:

> Det er da selvfølgelig meget smartere at have en kugleramme, man kan
> flå i atomer, i stedet for min gamle metode, med at hænge med det
> meste af overkroppen ud af sidevinduet og råbe skældsord efter dem.

Lol, du minder mig om en jeg mødte på den sjællandske motorvej for en måned
siden - en lastbilchauffør overså en bil og begyndte at trække ud i
overhalingsbanen, han opdagede ham heldigvis før det var et problem og var
hurtigt tilbage i egen bane. Bilisten blev til gengæld godt og grundígt
arrig og de næste ~10-15km kørte bilisten så ved siden af lastbilen og
skældte lastbilchaufføren ud mens lastbilchaufføren svarede igen...

--
Henrik Stidsen - http://henrikstidsen.dk/
http://fuglemarkedet.dk/ - Danmarks online fuglemarked!

Ivan Madsen (01-08-2009)
Kommentar
Fra : Ivan Madsen


Dato : 01-08-09 14:26

On Sat, 01 Aug 2009 14:59:21 +0200, folmer@rasmussen.dk wrote:

<...>
>
>Det er da selvfølgelig meget smartere at have en kugleramme, man kan
>flå i atomer, i stedet for min gamle metode, med at hænge med det
>meste af overkroppen ud af sidevinduet og råbe skældsord efter dem.
>Det kan godt afstedkomme nogle forkølelser, og desuden gør du dig
>ingen forestillinger om, hvor hurtigt man løber tør for skældsord,
>hvis de bare skal være lidt varierede.
>

Mon ikke du har et righoldigt udvalg - du skal bare lære at spare lidt
på dem. Der er jo mange campingsvogne derude


>>--
>
>>Der er sikkert et antal instrumenter indrettet til at anvise føreren
>>det mest passende valg af gear afhængig af belastning, hastighed osv.
>
>>--
>
>Jow jow, det er der da, men erfaringsmæssigt er gode råd herindefra
>ikke at foragte.
>
>>--
>
>>Og hvorfor bekymre sig om valg af gear når du i over 90% af tiden
>>alligevel forventer at køre fuld hane.
>
>>--
>
>90%???!!! Hvor har du det tal fra? Vil det sige at jeg skal skrue lidt
>ned for hanen?
>
>Men hvilket gear skal jeg vælge til bakken lige nord for Norrköping,
>og skal jeg geare ned ved foden af bakken, for at holde turbotrykket,
>eller skal jeg køre nederst i det grønne felt, og spare 16 milliliter
>diesel, og komme 13 sekunder senere i seng?
>
>Det vil jeg gerne have et klart svar på.

Det kan da du jo kun selv svare på - hvor meget trænger du til at sove
eller haster det med at få blodtryksmedicinen indenbords pga.
campingvognene? )

folmer@rasmussen.dk (01-08-2009)
Kommentar
Fra : folmer@rasmussen.dk


Dato : 01-08-09 14:34

On Sat, 01 Aug 2009 15:25:51 +0200, Ivan Madsen
<karinogivan@gmail.com> wrote:

>On Sat, 01 Aug 2009 14:59:21 +0200, folmer@rasmussen.dk wrote:

>>Men hvilket gear skal jeg vælge til bakken lige nord for Norrköping,
>>og skal jeg geare ned ved foden af bakken, for at holde turbotrykket,
>>eller skal jeg køre nederst i det grønne felt, og spare 16 milliliter
>>diesel, og komme 13 sekunder senere i seng?
>>
>>Det vil jeg gerne have et klart svar på.
>
>Det kan da du jo kun selv svare på - hvor meget trænger du til at sove
>eller haster det med at få blodtryksmedicinen indenbords pga.
>campingvognene? )

>--

Ja, det er fanneme typisk. Så snart det bliver en lille bitte smule
kompliceret, er der ikke nogen af de kloge hoveder der skal have noget
klinket. Så er man overladt til sig selv.

--

Venlig hilsen
Folmer

Ivan Madsen (01-08-2009)
Kommentar
Fra : Ivan Madsen


Dato : 01-08-09 16:58

On Sat, 01 Aug 2009 15:33:43 +0200, folmer@rasmussen.dk wrote:

>On Sat, 01 Aug 2009 15:25:51 +0200, Ivan Madsen
><karinogivan@gmail.com> wrote:
>
>>On Sat, 01 Aug 2009 14:59:21 +0200, folmer@rasmussen.dk wrote:
>
>>>Men hvilket gear skal jeg vælge til bakken lige nord for Norrköping,
>>>og skal jeg geare ned ved foden af bakken, for at holde turbotrykket,
>>>eller skal jeg køre nederst i det grønne felt, og spare 16 milliliter
>>>diesel, og komme 13 sekunder senere i seng?
>>>
>>>Det vil jeg gerne have et klart svar på.
>>
>>Det kan da du jo kun selv svare på - hvor meget trænger du til at sove
>>eller haster det med at få blodtryksmedicinen indenbords pga.
>>campingvognene? )
>
>>--
>
>Ja, det er fanneme typisk. Så snart det bliver en lille bitte smule
>kompliceret, er der ikke nogen af de kloge hoveder der skal have noget
>klinket. Så er man overladt til sig selv.

Nu prøver man at give gode råd - men if then else instrukser fatter
man åbenbart ikke. Men det går helt fint med
IF campingvogn foran
THEN overhale polyesterpaladset hvis der er plads
ELSE vente på plads eller (kun dine udenbys kolleger skabe plads)

Thorbjørn Ravn Ander~ (04-08-2009)
Kommentar
Fra : Thorbjørn Ravn Ander~


Dato : 04-08-09 15:36

folmer@rasmussen.dk skrev:

> Det er da selvfølgelig meget smartere at have en kugleramme, man kan
> flå i atomer, i stedet for min gamle metode, med at hænge med det
> meste af overkroppen ud af sidevinduet og råbe skældsord efter dem.
> Det kan godt afstedkomme nogle forkølelser, og desuden gør du dig
> ingen forestillinger om, hvor hurtigt man løber tør for skældsord,
> hvis de bare skal være lidt varierede.

Når du nu begiver dig rundt i EU, er det vigtigt at være klædt
ordentligt på.

http://www.tintinologist.org/guides/lists/curses.html

--
Thorbjørn Ravn Andersen "...plus... Tubular Bells!"

Andreas M. Hansen (01-08-2009)
Kommentar
Fra : Andreas M. Hansen


Dato : 01-08-09 14:37

> Der er monteret tagspoiler, sideskørter og cyklistværn på køretøjet.
>

LOL, jeg måtte virkeligt læse din tekst igennem tre gange, før det gik op
for mig at der IKKE stod cykliskværn....

mvh

Andreas M. Hansen
- som også er ivrig cyklist, og desuden har 27 gear at holde styr på - så du
skulle snakke med dine sølle 16...



Andreas M. Hansen (01-08-2009)
Kommentar
Fra : Andreas M. Hansen


Dato : 01-08-09 14:41


> LOL, jeg måtte virkeligt læse din tekst igennem tre gange, før det gik op
> for mig at der IKKE stod cykliskværn....
>

Og det var selvfølgelig cyklistkværn jeg læste det som

mvh

Andreas M. Hansen



folmer@rasmussen.dk (01-08-2009)
Kommentar
Fra : folmer@rasmussen.dk


Dato : 01-08-09 15:19

On Sat, 1 Aug 2009 15:41:19 +0200, "Andreas M. Hansen"
<nokke99@hotmail.com> wrote:

>
>> LOL, jeg måtte virkeligt læse din tekst igennem tre gange, før det gik op
>> for mig at der IKKE stod cykliskværn....
>>
>
>Og det var selvfølgelig cyklistkværn jeg læste det som

>--

Du har lige skabt en ny idé inde i mit hoved.

--

Venlig hilsen
Folmer

Ole Gaarde Kristense~ (01-08-2009)
Kommentar
Fra : Ole Gaarde Kristense~


Dato : 01-08-09 15:41

<folmer@rasmussen.dk> skrev i en meddelelse
news:cgb875hjfi86o6cilvbvftkcfnraihm56u@4ax.com...
>
> Ud over hvad der findes af standardudstyr i vognen medbringes der en
> 5-liters vanddunk, som dog kun er fyldt op til 60%. vandet er af
> svensk oprindelse, og næsten kalkfrit.
>
Således får du ingen problemer med tolden, og kan fortsætte uhindret.

> Desuden medbringer jeg en let vandtæt vindjakke, som er rar at have
> på, hvis man har gøremål udenfor bilen, når det regner. Bør jeg lade
> den blive hjemme af hensyn til vægten?
>
Nej tag den endelige med. Den udgør kun 0,002% af den samlede beregnede vægt
for vogntoget (forudsat at det er en størrelse XL af asiatisk oprindelse),
og bør således ikke have indflydelse på kørslen, hvis den ellers er pakket
forsvarligt væk under kørslen.

> Disse trafikale udskud véd jeg erfaringsvis kan forhøje mit blodtryk
> en del. Vil det gå ud over brændstofforbruget?
>
Kun for dig - ikke for vogntoget.
Kan dog have andre uheldige følgeskader, men jeg går ud fra der *er*
monteret bidesikring på dit rat?

> Jeg håber at I forstår min forvirring, og håber på den sædvanlige gode
> rådgivnin g fra panelets medlemmer.
>
Naturligvis - håber svarene hjælper - og god tur!

--
Med venlig hilsen
Ole Gaarde Kristensen
Taxavognmand i Næstved



folmer@rasmussen.dk (01-08-2009)
Kommentar
Fra : folmer@rasmussen.dk


Dato : 01-08-09 16:09

On Sat, 1 Aug 2009 16:40:46 +0200, "Ole Gaarde Kristensen"
<netpost98@hotmail.com> wrote:

><folmer@rasmussen.dk> skrev i en meddelelse
>news:cgb875hjfi86o6cilvbvftkcfnraihm56u@4ax.com...
>>
>> Ud over hvad der findes af standardudstyr i vognen medbringes der en
>> 5-liters vanddunk, som dog kun er fyldt op til 60%. vandet er af
>> svensk oprindelse, og næsten kalkfrit.
>>
>Således får du ingen problemer med tolden, og kan fortsætte uhindret.

>--

Pyyha, det lettede.

>--

>> Desuden medbringer jeg en let vandtæt vindjakke, som er rar at have
>> på, hvis man har gøremål udenfor bilen, når det regner. Bør jeg lade
>> den blive hjemme af hensyn til vægten?
>>
>Nej tag den endelige med. Den udgør kun 0,002% af den samlede beregnede vægt
>for vogntoget (forudsat at det er en størrelse XL af asiatisk oprindelse),
>og bør således ikke have indflydelse på kørslen, hvis den ellers er pakket
>forsvarligt væk under kørslen.

>--

Jeg har et orange spændebånd beregnet til ca. 6 tons. Hvis jeg spænder
det godt til på passagersædet, og naturligvis bagudvendt, tror du så
ikke det er sikkert nok?

>--

>> Disse trafikale udskud véd jeg erfaringsvis kan forhøje mit blodtryk
>> en del. Vil det gå ud over brændstofforbruget?
>>
>Kun for dig - ikke for vogntoget.
>Kan dog have andre uheldige følgeskader, men jeg går ud fra der *er*
>monteret bidesikring på dit rat?

>--

Jeg er nervøs for, at uhensigtsmæssige bevægelser med nogle af mine
bevægapparater kunne øge forbruget. F.eks. at komme til at strække
vristen, når kramperne indtræffer, efter at have siddet med krummede
tæer over en længere periode, over de forsmædeliges adfærd

>--

>> Jeg håber at I forstår min forvirring, og håber på den sædvanlige gode
>> rådgivnin g fra panelets medlemmer.
>>
>Naturligvis - håber svarene hjælper - og god tur!

>--

Jeg finder ikke ord for min taknemmelighed, og tror nu at jeg har
fundet styrke til at gennemføre etapen, og mange tak for de gode
ønsker.

--

Venlig hilsen
Folmer

Per Christiansen (02-08-2009)
Kommentar
Fra : Per Christiansen


Dato : 02-08-09 09:29


campingvogn


Monter en sneplov til at skuppe det lort af vejen



Ole Gaarde Kristense~ (03-08-2009)
Kommentar
Fra : Ole Gaarde Kristense~


Dato : 03-08-09 01:13

<folmer@rasmussen.dk> skrev i en meddelelse
news:u7m8759ussu1u8iotu6qqgshkctlpgmd83@4ax.com...
>
> Pyyha, det lettede.
>
Det var godt

>
> Jeg har et orange spændebånd beregnet til ca. 6 tons. Hvis jeg spænder
> det godt til på passagersædet, og naturligvis bagudvendt, tror du så
> ikke det er sikkert nok?
>
Det vil jeg gå ud fra - så længe det ikke skal holde andet end jakken.
Det er dog før set at netop orange spændebånd lover mere end de kan holde
(de er kendt for at klare sig på udseende alene), men jeg har ingen
empiriske data der underbygger dette, når der er tale om bagudvendt
fastspænding til passagersæde i en DAF.
Husker jeg korrekt anbefaler Volvo, at man i deres køretøjer laver en mere
permanent indretning til opbevaring og fastspænding af ydre beklædningsdele,
også for at sikre syninger og eventuelle presfolder mod pårvirkningerne fra
vogntøjets bevægelser. Måske du falder over et eksempel på en sådan løsning
undervejs på turen, hvor man vel kan forvente en del af sådanne køretøjer. I
givet fald hører vi gerne om en sådan.

>
> Jeg er nervøs for, at uhensigtsmæssige bevægelser med nogle af mine
> bevægapparater kunne øge forbruget. F.eks. at komme til at strække
> vristen, når kramperne indtræffer, efter at have siddet med krummede
> tæer over en længere periode, over de forsmædeliges adfærd
>
Jeg forstår til fulde nervøsiteten, og kender følelsen når man forsøger at
strække sig fri af en krampe efter en nærmest unaturlig og overmenneskelig
sammentrækning af de for balancen så vigtige ekstremiteter. Jeg er dog af
den opfattelse, at så længe du forbliver siddende i førersædet vil en
eventuel påvirkning af balanceevenen ikke have anden virkning end en let
slingren på kørebanen. Denne vil af bagvedliggende medtrafikanter alene
blive opfattet som en "nu er han ved at fylde en dunk igen"-bevægelse, og
bør derfor følges op med at du viser den føromtalte dunk frem i vinduet
indeholdende 3 liter væske. Husk at smile.
Det må forventes at medtrafikanterne i deres perplexe tilstand, ikke
bemærker hvor klar væsken i dunken er, og således blot får bekræftet - og
måske endda forstærket - nogle fordomme om lastvognschauffører.
Med 1,20 ladmeter fri bagerst på traileren bør denne slingren for øvrigt
ikke have indflydelse på lasten.

>
> Jeg finder ikke ord for min taknemmelighed, og tror nu at jeg har
> fundet styrke til at gennemføre etapen, og mange tak for de gode
> ønsker.
>
Det glæder mig de blev fundet anvendelige, og sender hermed en stille bøn
til vores fælles trafikgud om en sikker hjemvenden foir dig og vogntoget.

--
Med venlig hilsen
Ole Gaarde Kristensen
Taxavognmand i Næstved



alexbo (01-08-2009)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 01-08-09 16:12


<folmer@rasmussen.dk> skrev

> Forvirringen opstår nok mest p.gr.a. at jeg har 16(seksten) gear til
> rådighed, og nu er usikker på hvilke af dem jeg skal bruge.
<Bilen er en DAF XF105/460. dvs. 460 hk., og max.-momentet er ca. 2350 Nm.

Skal du bruge alle heste skal du holde den mellem 1400 -1900 omdr.

Kan du nøjes med 400 hk vil 1200 rpm være det bedste, der bruger du 190
g/kwh( gram brændstof pr. kiloWatttime).
Det er den mest økonomiske omdrejningstal ved fuld gas.

Så skal du op af bakken mest effektivt, d.v.s en kombination af fart og
forbrug så er det
speederen i bund og skifte gear for at holde rpm på 1200.
Skal du hurtigst op er det speederen i bund og holde rpm omkring 1800.

Du har ganske vist skrevet dit indlæg for sjov, men det skal ikke forhindre
mig i at tage det alvorligt.
Det modvirker så de tråde der starter alvorligt og ender i pjat.

Det undrer mig så du kan råbe til campingvogne ud af sideruden, de burde
være på den anden side når du overhaler, for det kan da ikke være det
modsatte der sker.

mvh
Alex Christensen







folmer@rasmussen.dk (07-08-2009)
Kommentar
Fra : folmer@rasmussen.dk


Dato : 07-08-09 20:30

On Sat, 1 Aug 2009 17:12:02 +0200, "alexbo" <alexbo@email.dk> wrote:

>
><folmer@rasmussen.dk> skrev
>
>> Forvirringen opstår nok mest p.gr.a. at jeg har 16(seksten) gear til
>> rådighed, og nu er usikker på hvilke af dem jeg skal bruge.
><Bilen er en DAF XF105/460. dvs. 460 hk., og max.-momentet er ca. 2350 Nm.
>
>Skal du bruge alle heste skal du holde den mellem 1400 -1900 omdr.
>
>Kan du nøjes med 400 hk vil 1200 rpm være det bedste, der bruger du 190
>g/kwh( gram brændstof pr. kiloWatttime).
>Det er den mest økonomiske omdrejningstal ved fuld gas.

>--

Min DAF går 1275 rpm når den rammer begrænseren, i højeste gear, og
med den type last jeg kører med, er det yderst sjældent at jeg må
geare ned.

>--

>Så skal du op af bakken mest effektivt, d.v.s en kombination af fart og
>forbrug så er det
>speederen i bund og skifte gear for at holde rpm på 1200.
>Skal du hurtigst op er det speederen i bund og holde rpm omkring 1800.

>--

Det har jeg også fundet ud af. Jeg v+ed s'gu ikke hvorfor erfaring har
det med at snige sig ind på mig, selv om gruppen har forbudt det.

>--

>Du har ganske vist skrevet dit indlæg for sjov, men det skal ikke forhindre
>mig i at tage det alvorligt.
>Det modvirker så de tråde der starter alvorligt og ender i pjat.

>--

Du skal være velkommen.

>--

>Det undrer mig så du kan råbe til campingvogne ud af sideruden, de burde
>være på den anden side når du overhaler, for det kan da ikke være det
>modsatte der sker.

>--

Joda. Det kan det sagtens.

Først falder man i staver over udsigten, og glemmer at give gas. Så
overhaler jeg.

Så finder campingfatter ud af hvor kedelig bagenden på en lastbil er
at se på, og så overhaler han.

Og så videre og så videre.

Der kan nogen gange være ulideligt langt til Kapellskär. ,-)

--

Venlig hilsen
Folmer

alexbo (07-08-2009)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 07-08-09 21:42


<folmer@rasmussen.dk> skrev

> Min DAF går 1275 rpm når den rammer begrænseren, i højeste gear, og
> med den type last jeg kører med, er det yderst sjældent at jeg må
> geare ned.

Ok, det hænger meget godt sammen med en tophastighed uden begrænser på ca.
120km/t
Og en god økonomi ved 1100-1300rpm.

http://www.daf.com/SiteCollectionDocuments/daf_broch_xf_hq_gb.pdf

mvh
Alex Christensen







Newt Bridges (01-08-2009)
Kommentar
Fra : Newt Bridges


Dato : 01-08-09 19:46

On 2009-08-01 14:24:35 +0200, folmer@rasmussen.dk said:

> Arrangementet er 5-akslet, med singlemontering på traileren, og
> dæktrykket er som følger:
>
> Foraksel trækker: 120 psi
> Trækaksel trækker tvillingmontering: 130 psi
> trailerhjul singlemontering: 125 psi

Nu nævner du ikke dækkenes diameter, men det er klart at hjulene på
forvognen kan være med til at optimere aerodynamikken. Jeg foreslår en
difference på 40cm i diameter på forakslen og trækakslerne.

> Der er monteret tagspoiler, sideskørter og cyklistværn på køretøjet.

Er der terninger i ruden? De kan blive nødvendige, såfremt forhjulene
skal have nogen effekt efter at ovenstående forslag er gennemført.

> Vejret ser ud til at blive tørt og med svag vind fra skiftende
> retninger.

Det er brugbart, men inden vindens betydning kan fastlægges skal vi
gerne have et 3D kort over samtlige læhegn, bygninger og bakker du vil
passere på ruten.

> Ud over hvad der findes af standardudstyr i vognen medbringes der en
> 5-liters vanddunk, som dog kun er fyldt op til 60%. vandet er af
> svensk oprindelse, og næsten kalkfrit.

Det ville hjælpe på din brændstoføkonomi, hvis du kunne medbringe
demineraliseret vand. Selvom du har fjernet kalken, så er der masser af
metaller i det svenske vand - og vi ved jo alle hvor tungt metal er.

> Desuden medbringer jeg en let vandtæt vindjakke, som er rar at have
> på, hvis man har gøremål udenfor bilen, når det regner. Bør jeg lade
> den blive hjemme af hensyn til vægten?

Kan den gøres lufttæt også? I så fald kunne du fylde den med helium, og
slippe for belastningen nedadrettet.

> Da det er ved at være slut på svenskernes industriferie, må der
> sandsynligvis påregnes en del ekstra trafik ind mod Stockholm,
> deriblandt også en del campingvogne.

Dette bliver ikke relevant for dig. Stockholm er udlandet, dvs. langt
væk, dvs. dertil transporteres varen kun på bane fra Danmark.

> Disse trafikale udskud véd jeg erfaringsvis kan forhøje mit blodtryk
> en del. Vil det gå ud over brændstofforbruget?

Trykket vil naturligvis forplante sig. Dog forefindes en trykventil
imellem din krop og lastbilens interiør, der kan minimere
konsekvenserne.

> På forhånd tak.

Selv tak

--
Newt Bridges
Forge ahead! To the hilt!


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste