---

Jeg er i denne gruppe blevt belært om at en tolkning af en bestemt
artikel i grundloven er indskrænkende og at det derfor er forkert.

Der er ingen tvivl om at jeg ikke har forstand på den højere jura, så
hvis en eller anden særdeles jurakyndig vil forklare mig hvem det er der
bestemmer hvor indskrænkende grundloven må tolkes og hvem der bestemmer
det, vil jeg være meget glad.

Det drejer sig naturligvis om den paragraf i grundloven der taler om
ytringsfrihed (§77 svjh.), hvor der står noget om at enhver har ret til
at offentliggøre sin mening....etc.

Her er problematikken: hvis man tager de meget fundamentalistiske
briller på, så står der altså at det kun er den enkelte person der
udgiver sine egne meninger, der dækkes under den pågældende paragraf.
Hvis en anden udgiver ens meninger, så er denne anden ikke dækker under
grundlovens paragraf om ytringsfrihed, da det jo kun er en persons egne
meninger der falder ind under grundlovens bestemmelser og ikke hvis man
offentliggør ANDRES meninger. De skulle så i dette tilfælde IKKE være
omfattet af §77s bestemmelser.

Her får jeg så at vide at det er en indskrænkende måde at fortolke
tingene på, og det er jeg for såvidt enig i, men hvem er det egentlig i
juraen der bestemmer hvad der er indskrænkende og hvad der er det
modsatte?

Når man jo mange gange i denne gruppe siger at "dette kan vi ikke
diskutere, for det er politik", så ser jeg da gerne frem til en juridisk
forklaring på hvem der bestemmer helt 'apolitisk' hvad der er
indskrænkende og hvad der ikke er.

Det kan lyde lidt kringlet, men jeg håber at det alligvel bliver
forstået.

---

"Arne H. Wilstrup" <ahw> wrote in
news:4aba9ca7$0$36586$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk:

> Jeg er i denne gruppe blevt belært om at en tolkning af en bestemt
> artikel i grundloven er indskrænkende og at det derfor er forkert.

> Det drejer sig naturligvis om den paragraf i grundloven der taler om
> ytringsfrihed (§77 svjh.), hvor der står noget om at enhver har ret
> til at offentliggøre sin mening....etc.

"§ 77
Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre
sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre
forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres."

> Her er problematikken: hvis man tager de meget fundamentalistiske
> briller på, så står der altså at det kun er den enkelte person der
> udgiver sine egne meninger, der dækkes under den pågældende
> paragraf. Hvis en anden udgiver ens meninger, så er denne anden ikke
> dækker under grundlovens paragraf om ytringsfrihed, da det jo kun er
> en persons egne meninger der falder ind under grundlovens
> bestemmelser og ikke hvis man offentliggør ANDRES meninger.

Din tolkning er indskrænkende. Et kendskab til Grundlovens tilblivelse
og hvilke love der går forud, kan være nødvendige for at forstå
meningen i Grundloven. På dansk står der:

"Alle har lov til at ytre sig skriftligt og mundtligt, men under ansvar
for at overholde lov og ret. Staten må ikke på forhånd forbyde nogen at
ytre sig.”

Sæt dig ind i Grundlovens historie, så forstår du den bedre.

--
I remember when sex was safe and flying dangerous
I miss those days

---

"Arne H. Wilstrup" skrev

> Der er ingen tvivl om at jeg ikke har forstand på den højere jura, så hvis
> en eller anden særdeles jurakyndig vil forklare mig hvem det er der
> bestemmer hvor indskrænkende grundloven må tolkes og hvem der bestemmer
> det, vil jeg være meget glad.

Det gør i bund og grund folketinget.

> Her er problematikken: hvis man tager de meget fundamentalistiske briller
> på, så står der altså at det kun er den enkelte person der udgiver sine
> egne meninger, der dækkes under den pågældende paragraf.

Ja, ud over at alle altid er dækket af hele grundloven, så er denne paragraf
kun aktuel for den/de ansvarlige for udgivelsen.
En udgivelse sagtens have flere forfattere og/eller flere ansvarlige.

Man har i følge grundloven ret til at udtrykke sine tanker, dog ansvar over
domstolene.
Det betyder at uanset hvad man siger er det kun en domstol der kan skride
ind.
Hvis regeringen eller andre myndigheder er utilfreds med hvad man siger
eller skriver, må de gå til domstolene.
Censur, altså krav om forhåndsgodkendelse er forbudt, men tilsyneladende
gjalt det ikke Statens Filmcensur, men den var måske "frivillig".

Så længe det er den enkelte der stiller sig op og råber, eller uddeler
skrifter han selv har skrevet er det enkelt nok.
Hvis andre videregiver disse skrifter kommer det meget an på hvordan, en
tjener der uddeler en "ulovlig" sang til gæsterne er ikke ansvarlig for
indholdet.

En avis der trykker disse skrifter er ansvarlig men det skyldes
medieansvarsloven.
§ 9. Strafansvar for indholdet af et indenlandsk periodisk skrift kan kun
pålægges forfatteren til en artikel i skriftet, redaktøren og udgiveren.

Her skal man lægge mærke til ordet "kun" det vil sige at trykkeren og
avisdrengen kan ikke pålægges ansvar for indholdet, det ville heller ikke
være praktisk hvis en TV tekniker fik ansvar for indholdet i det han
optager, hele tiden stå klar med fingeren på slukknappen.

Et andet punkt er periodisk d.v.s. avis tidskrift eller lign., et trykkeri
der trykker et antal løbesedler er ikke ansvarlig for indholdet.
Et trykkeri har ikke en redaktør eller udgiver, de kan måske ikke engang
læse det de trykker.
Grundloven beskytter dem der er ansvarlige, en eller flere.

Nu efterlyste du højere jura og særdeles jurakyndig, det er nok at skyde
over målet, man efterlyser ikke en superkok for at lære at koge æg.
Så du har fået en kogekones mening om den sag.

mvh
Alex Christensen

---

alexbo skrev:

> Hvis regeringen eller andre myndigheder er utilfreds med hvad man siger
> eller skriver, må de gå til domstolene.
> Censur, altså krav om forhåndsgodkendelse er forbudt, men tilsyneladende
> gjalt det ikke Statens Filmcensur, men den var måske "frivillig".

Hvis jeg husker ret, var den lovlig. Den sidste lovlige censur
blev afskaffet i min levetid. Det betød frigivelsen af porno, men
vist også ophævelsen af Statens Filmcensur.

I en periode kørte tjenesten videre med vejledende angivelser.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" skrev

> Hvis jeg husker ret, var den lovlig. Den sidste lovlige censur
> blev afskaffet i min levetid.

Der er nu noget mærkeligt at når der i grundloven står.
"Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres."

At man så opretter Statens Filmcensur.
I 1969 starter lov om filmcensur med.
§ 1. Enhver film, der forevises offentligt for børn under 12 eller 16 år,
skal forinden af statens filmcensur være godkendt for børn i den pågældende
aldersgruppe.

Man kan argumentere for at censur overfor børn ikke er censur men
forældekontrol.

Jeg synes at nedenstående er i modstrid med ånden i grundloven.

Indtil 1913 afgjorde de lokale politimyndigheder, om en film måtte
forevises.
http://oldwww.sa.dk/brug_arkivet/rasaml/efter1848/kultur/B1613.htm


Men man har smuttet udenom grundloven der ikke omtaler film.
"Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale."
Eller grundlovgiverne i 1953 har bevidst valgt at fastholde den gamle
udtryksmåde, så film og billeder ikke er med.

I den første grundlov skrev man om ting man kendte, tale og skrift, de kunne
have nøjedes med.
"Enhver er berettiget til at offentliggøre sine tanker" så havde film været
dækket.

Men jeg synes at grundloven skriver klart om censur, uden nogen begrænsning
i hvilket medie.

Grundloven er en aftale om at sådan gør vi her i landet, i hvert fald i
store træk og indtil vi bliver enige om noget andet.
Ingen grundlov kan forhindre statskup, overgreb eller lign. hvis de der har
magten vælger at bruge den.

mvh
Alex Christensen

---

alexbo skrev:

> Men man har smuttet udenom grundloven der ikke omtaler film.
> "Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale."
> Eller grundlovgiverne i 1953 har bevidst valgt at fastholde den gamle
> udtryksmåde, så film og billeder ikke er med.

Jeg skal ikke kloge for meget i grundlaget for censuren, men "man
fik det indtryk" at den var lovlig.

Der har været ført retssager mod bøger for pornografi (f.eks.
Agnar Mykles bøger og vist også Henry Miller). Jeg ved dog ikke
om de blev dømt og heller ikke hvilke(n) paragraf(fer) der blev
henvist til.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" skrev

> Jeg skal ikke kloge for meget i grundlaget for censuren, men "man
> fik det indtryk" at den var lovlig.

Ja man har valgt at den er lovlig, man har sikkert valgt at censurforbuddet
gælder tale og skrift,
det står i samme paragraf som ytringsfriheden til tale og skrift.

mvh
Alex Christensen

---

"alexbo" <alexbo@email.dk> wrote in message
news:4abb4edb$0$283$14726298@news.sunsite.dk...
>
> Grundloven er en aftale om at sådan gør vi her i landet, i hvert fald i
> store træk og indtil vi bliver enige om noget andet.
>
> Ingen grundlov kan forhindre statskup, overgreb eller lign. hvis de der
> har
> magten vælger at bruge den.
>
Der siger du noget... selv om du fortolker 'magtanvendelse' særdeles
indskrænket.

Overgreb sker dagligt idag og den der har magten (har de største våben)
bestemmer, inkl hvordan en grundlov skal fortolkes eller for den sags skyld,
hvornår den skal
ignoreres. Intet antal paragraffer i en grundlov kan forhindre det.

Med andre ord, grundloven er ikke hvad de flest tror den er, dvs en garanti
for noget som helst og da slet ingen aftale mellem alm folk. Det er en
illusion at tro det.

---

KaZ skrev:

> Overgreb sker dagligt idag

Ja. Der skete f.eks. just et i dk.videnskab.jura.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"KaZ" skrev

> Der siger du noget... selv om du fortolker 'magtanvendelse' særdeles
> indskrænket.

Jeg fortolker ingenting, jeg tager ikke stilling om overgreb forekommer, jeg
skriver bare at loven i sig selv ikke forhindrer noget.

Hvad de fleste tror tager jeg heller ikke stilling til, det ved jeg lige så
lidt om som om grundlovsbrud.

mmvh
Alex Christensen

---

"alexbo" <alexbo@email.dk> wrote in message
news:4abb742a$0$291$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "KaZ" skrev
>
>> Der siger du noget... selv om du fortolker 'magtanvendelse' særdeles
>> indskrænket.
>
> Jeg fortolker ingenting, jeg tager ikke stilling om overgreb forekommer,
> jeg
> skriver bare at loven i sig selv ikke forhindrer noget.
>
Jeg synes noget af det du skrev var særdeles meningsfuldt...og ikke uden de
nødvendige implikationer, *implikationer*.
Jo du fortolker 'lovens filosofi' om man må sige det.

> Hvad de fleste tror tager jeg heller ikke stilling til, det ved jeg lige
> så lidt om som om grundlovsbrud.
>
Se min anden post i tråden her.

---

Arne H. Wilstrup skrev:
> Jeg er i denne gruppe blevt belært om at en tolkning af en bestemt
> artikel i grundloven er indskrænkende og at det derfor er forkert.
>
> Der er ingen tvivl om at jeg ikke har forstand på den højere jura, så
> hvis en eller anden særdeles jurakyndig vil forklare mig hvem det er der
> bestemmer hvor indskrænkende grundloven må tolkes og hvem der bestemmer
> det, vil jeg være meget glad.
>
> Det drejer sig naturligvis om den paragraf i grundloven der taler om
> ytringsfrihed (§77 svjh.), hvor der står noget om at enhver har ret til
> at offentliggøre sin mening....etc.
>
> Her er problematikken: hvis man tager de meget fundamentalistiske
> briller på, så står der altså at det kun er den enkelte person der
> udgiver sine egne meninger, der dækkes under den pågældende paragraf.
> Hvis en anden udgiver ens meninger, så er denne anden ikke dækker under
> grundlovens paragraf om ytringsfrihed, da det jo kun er en persons egne
> meninger der falder ind under grundlovens bestemmelser og ikke hvis man
> offentliggør ANDRES meninger. De skulle så i dette tilfælde IKKE være
> omfattet af §77s bestemmelser.
>
> Her får jeg så at vide at det er en indskrænkende måde at fortolke
> tingene på, og det er jeg for såvidt enig i, men hvem er det egentlig i
> juraen der bestemmer hvad der er indskrænkende og hvad der er det
> modsatte?
>
> Når man jo mange gange i denne gruppe siger at "dette kan vi ikke
> diskutere, for det er politik", så ser jeg da gerne frem til en juridisk
> forklaring på hvem der bestemmer helt 'apolitisk' hvad der er
> indskrænkende og hvad der ikke er.
>
> Det kan lyde lidt kringlet, men jeg håber at det alligvel bliver
> forstået.
>
>
Det er de danske domstole som fortolker lovene. Men det er rigtigt som
alexbo siger, at folketinget er omnipotent, og derved jo kan ændre en
fortolkningsstil lagt af domstolene.
Folketinget kan også i forarbejderne angive hvilken retning man ønsker
en given retsregel skal fortolkes, men man skal dog huske på, at
forarbejder ikke er retsregler og udelukkende en fortolkningshjælp. Hvis
ordlys og forarbejder er modstridende er det ikke umuligt at
domstolene vælger at lave en ordlydsfortolkning.

--
Vh.
Kasper Demant
stud.jur

---

"Arne H. Wilstrup" <ahw> wrote in message
news:4aba9ca7$0$36586$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

>
> Her får jeg så at vide at det er en indskrænkende måde at fortolke tingene
> på, og det er jeg for såvidt enig i, men hvem er det egentlig i juraen der
> bestemmer hvad der er indskrænkende og hvad der er det modsatte?
>
Embedsmænd der skriver lovene samt dem der fortolker, evt har magt til at
sætte sin vilje igennem. Det handler om hvem der er fysisk stærkest.

> Når man jo mange gange i denne gruppe siger at "dette kan vi ikke
> diskutere, for det er politik", så ser jeg da gerne frem til en juridisk
> forklaring på hvem der bestemmer helt 'apolitisk' hvad der er
> indskrænkende og hvad der ikke er.
>
Hvorfor man som jurist ikke hverken vil eller kan forholde sig til politik?
Juridisk set er enhver lovregel til enhver tid 'juridisk korrekt' selv om
den er helt og fuldstændig gal på den. Hvis jurister tager hensyn til deres
personlige meninger, samvittighed, politiske meninger m.m. kan han ikke
operere som jurist og faget ville ganske enkelt implodere.
Og måske ville det ikke være det værste...

> Det kan lyde lidt kringlet, men jeg håber at det alligvel bliver forstået.
>

---

Jeg takker for alle svarene i forhold til mit spørgsmål.

Arne