Jonas Christensen skrev:
> 1. jeg kan simpelthen ikke finde en kode til billede i css?
> findes det overhovdet, og hvor kan jeg finde det?
Jeg har på fornemmelsen at du blander html og css sammen.
Html er til indhold og opmærkning af dette, mens css er til layout.
Skal et billede styles i css, bliver det noget a la:
img {
border:0;
}
(Ovenstående fjerner rammen omkring alle billeder på siden)
Er det bare bredde og højde, kan det stadig lægges i selve img-koden:
<img src="filnavn.jpg" width="150" height="125">
> 2. Jeg kunne godt tænke mig, at lave en menu i css, har i nogle
> gode råd?
Menuen laver man i html, men den kan selvfølgelig designes og
positioneres med CSS.
HTML:
<div id="menu">
<ul>
<li><a href="side1.html">Side 1</a></li>
(...)
</ul>
</div>
CSS:
#menu {
width: 150px;
}
#menu a {
/* Links i menuen styles med hvide bogstaver
på mørkeblå baggrund */
background: #0000aa;
color: #ffffff;
}
I ovenstående skal der sikkert også gøres noget ved <ul> og <li> i
css'en, men det grundlæggende er altså at man ikke kan lave indholdet
med css. Css bruges til at angive hvordan elementerne i html'en skal se
ud og evt. hvor på siden de skal være.
--
Philip -
http://chartbase.dk