|
|
 | Genialt eller Flop? (henkogningsgryde)
Fra : Emil |
Dato : 13-09-09 23:18 |
|
Hej igen.
Et tankeeksperiment: Intelligent gryde? Eller blot vacum?
Princippet har været kendt i mange generationer: Fødevaren opvarmes i
glas, som lukkes med gummiring og låget presses på plads med clips
eller bøjler. Det kaldes henkogning.
Fødevaren kan herefter holde sig i årevis ved stuetemperatur.
Metoden bruger ikke strøm til køling, så den er billig i drift.
Så hvorfor har vi ikke gryder, som kan lukkes på samme måde?
Specielt fritidsfolket kan få gavn heraf.
Laves der en grydefuld sammenkogt ret, kan den varmes til brug, og der
tages et måltid deraf, hvorefter låget påsættes og fikseres, og den
varme rest vil atter være henkogt.
Det er ikke hensigten, at man skal have 100 gryder i sving, men blot
at gøre det lidt nemmere at gemme rester i et par dage.
Genialt eller flop?
m.v.h. Emil
| |
 Linde (14-09-2009)
| Kommentar
Fra : Linde |
Dato : 14-09-09 15:23 |
|
"Emil" <emilsen@nowhere.invalid> skrev i meddelelsen
news:cvqqa55f4ar2feojaqm56mnmao73qg3na5@4ax.com...
> Så hvorfor har vi ikke gryder, som kan lukkes på samme måde?
> Specielt fritidsfolket kan få gavn heraf.
>
> Laves der en grydefuld sammenkogt ret, kan den varmes til brug, og der
> tages et måltid deraf, hvorefter låget påsættes og fikseres, og den
> varme rest vil atter være henkogt.
>
> Det er ikke hensigten, at man skal have 100 gryder i sving, men blot
> at gøre det lidt nemmere at gemme rester i et par dage.
>
> Genialt eller flop?
Tja jeg vil da mene, det er mere genialt end flop i hvert fald. Jeg kan godt
se ideen med dem, men også visse praktisk ulemper. Fastbrændt mad, mange
gryder, afsmitning af metal til maden, beskidt på ydersiden, den slags
småting. Sikkert ikke noget der ikke kunne løses praktisk eller ved god
marketing  .
Men ellers kunne jeg da godt tænkes at få mig sådan et par stykker!
Mvh
Linde
| |
hago@dcs.qmul.ac.uk (14-09-2009)
| Kommentar
Fra : hago@dcs.qmul.ac.uk |
Dato : 14-09-09 11:13 |
|
On Sep 13, 11:17 pm, Emil <emil...@nowhere.invalid> wrote:
> Hej igen.
>
> Et tankeeksperiment: Intelligent gryde? Eller blot vacum?
>
> Princippet har været kendt i mange generationer: Fødevaren opvarmes i
> glas, som lukkes med gummiring og låget presses på plads med clips
> eller bøjler. Det kaldes henkogning.
> Fødevaren kan herefter holde sig i årevis ved stuetemperatur.
>
> Metoden bruger ikke strøm til køling, så den er billig i drift.
>
> Så hvorfor har vi ikke gryder, som kan lukkes på samme måde?
> Specielt fritidsfolket kan få gavn heraf.
>
> Laves der en grydefuld sammenkogt ret, kan den varmes til brug, og der
> tages et måltid deraf, hvorefter låget påsættes og fikseres, og den
> varme rest vil atter være henkogt.
>
> Det er ikke hensigten, at man skal have 100 gryder i sving, men blot
> at gøre det lidt nemmere at gemme rester i et par dage.
>
> Genialt eller flop?
>
> m.v.h. Emil
Jeg synes, det lyder som et flop. Vil en gryderet ikke typisk blive
dårlig på et par dage ved stuetemperatur? Selvom den er kogt inden man
lægger låg på. Når noget er henkogt er det vel typisk i en sukker
eller eddike lage, der hjælper med holdbarheden.
Og friluftsfolk slæber ofte kun minimalt antal gryder med - så man kan
ikke lave anden mad i mellemtiden 
Mvh
Hanne
| |
Emil (14-09-2009)
| Kommentar
Fra : Emil |
Dato : 14-09-09 20:43 |
|
hago@dcs.qmul.ac.uk wrote:
>Emil wrote:
>> Princippet har været kendt i mange generationer: Fødevaren opvarmes i
>> glas, som lukkes med gummiring og låget presses på plads med clips
>> eller bøjler. Det kaldes henkogning.
>> Fødevaren kan herefter holde sig i årevis ved stuetemperatur.
>Jeg synes, det lyder som et flop. Vil en gryderet ikke typisk blive
>dårlig på et par dage ved stuetemperatur? Selvom den er kogt inden man
>lægger låg på.
Nej. Det er jo selve idéen bag henkogningen. Den kan holde sig i
årevis ved alle temperaturer. Tænk på færdigretter på dåse, som jo nok
er det, som kommer tættest på henkogning.
>Når noget er henkogt er det vel typisk i en sukker
>eller eddike lage, der hjælper med holdbarheden.
Hvad der er typisk, véd jeg ikke. Men det har intet med henkogning at
gøre. Brug af eddike og sukker her, afgøres alene af smagsmæssige
hensyn. Men det er korrekt, at det hjælper på holdbarheden, specielt
når det blot koges, og ikke henkoges.
>Og friluftsfolk slæber ofte kun minimalt antal gryder med - så man kan
>ikke lave anden mad i mellemtiden
Du må tænke på bjerg- og fjeldvandere. Men selv disse har normalt et
campingsæt med tre gryder, en kasserolle og en pande med sig. Men du
har nok ret i, at de ikke gider slæbe madrester med sig. Og jo, det
har jeg også selv prøvet.
m.v.h. Emil
| |
 Max (14-09-2009)
| Kommentar
Fra : Max |
Dato : 14-09-09 20:54 |
|
Hej Emil
> Nej. Det er jo selve idéen bag henkogningen. Den kan holde sig i
> årevis ved alle temperaturer. Tænk på færdigretter på dåse, som jo nok
> er det, som kommer tættest på henkogning.
Dåser med færdigretter har været i autoklave, alså været udsat
for temperaturer oppe inærhenden af 120 grader, ikke noget der
lige er let at have med at gøre i vildmarken :)
--
Mvh Max
| |
Emil (14-09-2009)
| Kommentar
Fra : Emil |
Dato : 14-09-09 21:25 |
|
"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> wrote:
>Hej Emil
>> Nej. Det er jo selve idéen bag henkogningen. Den kan holde sig i
>> årevis ved alle temperaturer. Tænk på færdigretter på dåse, som jo nok
>> er det, som kommer tættest på henkogning.
>
>Dåser med færdigretter har været i autoklave, alså været udsat
>for temperaturer oppe inærhenden af 120 grader, ikke noget der
>lige er let at have med at gøre i vildmarken :)
Derfor skrev jeg "kommer tættest på".
Hvorledes vil du, kortfattet, ellers forklare en tydeligvis uvidende,
hvad henkogning er?
m.v.h. Emil
| |
hago@dcs.qmul.ac.uk (14-09-2009)
| Kommentar
Fra : hago@dcs.qmul.ac.uk |
Dato : 14-09-09 20:59 |
|
On Sep 14, 8:43 pm, Emil <emil...@nowhere.invalid> wrote:
> >Og friluftsfolk slæber ofte kun minimalt antal gryder med - så man kan
> >ikke lave anden mad i mellemtiden
>
> Du må tænke på bjerg- og fjeldvandere. Men selv disse har normalt et
> campingsæt med tre gryder, en kasserolle og en pande med sig. Men du
> har nok ret i, at de ikke gider slæbe madrester med sig. Og jo, det
> har jeg også selv prøvet.
>
> m.v.h. Emil
Eh, blandt dem jeg tager på tur med er to gryder og en pande (der også
er låg) nu standard. Hvis man bruger den ene gryde og låget til
madrester, skal man slæbe ekstra brandstof for at koge vand til te/
kaffe, fordi det skal gøres uden låg...
Jeg tror stadig ikke alm kog og så et låg på bagefter er nok til at
maden kan holde sig uden at blive dårlig. Men du kunne jo teste i
hjemmekøkkenet og lade os høre svaret
Mvh
Hanne
| |
Emil (15-09-2009)
| Kommentar
Fra : Emil |
Dato : 15-09-09 15:05 |
|
hago@dcs.qmul.ac.uk wrote:
>Jeg tror stadig ikke alm kog og så et låg på bagefter er nok til at
>maden kan holde sig uden at blive dårlig. Men du kunne jo teste i
>hjemmekøkkenet og lade os høre svaret
Jeg er overbevist om, at du ikke har læst - _og forstået_ - mit 1.
oplæg. Prøv at læse det igen og igen.
Det jeg efterlyser, er en slags henkogningsgryde, som endnu ikke
findes i den almindelige handel, hvorfor jeg ikke kan teste den.
Du taler om almindelige gryder med låg. Der er en verden til forskel.
m.v.h. Emil
| |
hago@dcs.qmul.ac.uk (15-09-2009)
| Kommentar
Fra : hago@dcs.qmul.ac.uk |
Dato : 15-09-09 08:20 |
|
On Sep 15, 3:04 pm, Emil <emil...@nowhere.invalid> wrote:
> h...@dcs.qmul.ac.uk wrote:
> >Jeg tror stadig ikke alm kog og så et låg på bagefter er nok til at
> >maden kan holde sig uden at blive dårlig. Men du kunne jo teste i
> >hjemmekøkkenet og lade os høre svaret
>
> Jeg er overbevist om, at du ikke har læst - _og forstået_ - mit 1.
> oplæg. Prøv at læse det igen og igen.
>
> Det jeg efterlyser, er en slags henkogningsgryde, som endnu ikke
> findes i den almindelige handel, hvorfor jeg ikke kan teste den.
>
> Du taler om almindelige gryder med låg. Der er en verden til forskel.
>
> m.v.h. Emil
Jeg tror nu nok, jeg havde fattet, hvad du skrev, men mit svar var nok
ikke helt klart.
OK, så prøv med et alm henkogningsglas og en gang gryderet, og opbevar
det ved stuetemperatur i et par dage. Hvis det går fint, så er det i
hvert fald et eksempel på at din metode måske kunne fungere.
Hvis det ikke svarer nogenlunde til dit forslag (som jeg har læst
igennem indtil flere gange på nuværende tidspunkt), så forstår jeg
ikke, hvad du mener. Det er så også ok
Mvh
Hanne
| |
Emil (15-09-2009)
| Kommentar
Fra : Emil |
Dato : 15-09-09 17:02 |
|
hago@dcs.qmul.ac.uk wrote:
>OK, så prøv med et alm henkogningsglas og en gang gryderet, og opbevar
>det ved stuetemperatur i et par dage. Hvis det går fint, så er det i
>hvert fald et eksempel på at din metode måske kunne fungere.
Det har man gjort gennem mange generationer, og det virker perfekt.
>Hvis det ikke svarer nogenlunde til dit forslag (som jeg har læst
>igennem indtil flere gange på nuværende tidspunkt), så forstår jeg
>ikke, hvad du mener. Det er så også ok
Næh, nej! Hvis jeg ikke har udtrykt mig klart, er det mig, der har
problemet.
Mit forslag går på, at fremstille en gryde, som virker på samme måde
som et henkogningsglas.
Altså med gummiringe og snaplåse, så indholdet kommer under vacum ved
afkølingen til stuetemperatur. Indholdet burde herefter opføre sig som
konservesdåseindhold.
m.v.h. Emil
| |
Jens Bruun (15-09-2009)
| Kommentar
Fra : Jens Bruun |
Dato : 15-09-09 20:20 |
|
"Emil" <emilsen@nowhere.invalid> skrev i en meddelelse
news:vvava514pjvmcqeflfk577e7q3uadcempb@4ax.com
> Næh, nej! Hvis jeg ikke har udtrykt mig klart, er det mig, der har
> problemet.
Dit første indlæg forklarede idéen fint og uden mulighed for misforståelser.
--
-Jens B.
D.e.f.f.e.s.
| |
hago@dcs.qmul.ac.uk (15-09-2009)
| Kommentar
Fra : hago@dcs.qmul.ac.uk |
Dato : 15-09-09 13:34 |
|
On Sep 15, 5:01 pm, Emil <emil...@nowhere.invalid> wrote:
> h...@dcs.qmul.ac.uk wrote:
> >OK, så prøv med et alm henkogningsglas og en gang gryderet, og opbevar
> >det ved stuetemperatur i et par dage. Hvis det går fint, så er det i
> >hvert fald et eksempel på at din metode måske kunne fungere.
>
> Det har man gjort gennem mange generationer, og det virker perfekt.
>
> >Hvis det ikke svarer nogenlunde til dit forslag (som jeg har læst
> >igennem indtil flere gange på nuværende tidspunkt), så forstår jeg
> >ikke, hvad du mener. Det er så også ok
>
> Næh, nej! Hvis jeg ikke har udtrykt mig klart, er det mig, der har
> problemet.
>
> Mit forslag går på, at fremstille en gryde, som virker på samme måde
> som et henkogningsglas.
> Altså med gummiringe og snaplåse, så indholdet kommer under vacum ved
> afkølingen til stuetemperatur. Indholdet burde herefter opføre sig som
> konservesdåseindhold.
>
> m.v.h. Emil
OK, det var også netop det, jeg havde forstået. Jeg har så bare aldrig
hørt om at henkoge gryderetter og lignende sager. Altså på
hjemmebasis, ikke industrielt fremstillet dåsemad.
Checkede lige min henkogningsbog (som godt nok er engelsk) - den er
også kun om frugt og grønt. Og de lukkede glas varmes op og koges
totalt dækket af vand.
Oh well, jeg tror bare, vi må konstatere, at jeg ikke er tilbøjelig
til at tro på din ide Men nogle friluftsfolk er vilde med gadgets,
så der kan jo sagtens være et marked alligevel <grin>
Mvh
Hanne
| |
hago@dcs.qmul.ac.uk (15-09-2009)
| Kommentar
Fra : hago@dcs.qmul.ac.uk |
Dato : 15-09-09 14:33 |
|
On Sep 15, 8:33 pm, h...@dcs.qmul.ac.uk wrote:
> On Sep 15, 5:01 pm, Emil <emil...@nowhere.invalid> wrote:
Jeg trækker min skepsis tilbage - når man kan henkoge (altså med
allerede lukket låg) i ovn, så kan man vel også gøre det direkte i din
foreslåede specialgryde.
Så er der måske lige noget med, at hvis gryden skal være let, er
bunden nok tynd, og man kan få brug for at røre rundt i den.
Men jo, det kunne da egentlig godt tænkes, at det kunne virke. Det
ville koste lidt ekstra brændstof, men så skal man jo til gengæld ikke
lave mad fra bunden næste gang. Hm, der kan man bare se.
Hanne
| |
Max (14-09-2009)
| Kommentar
Fra : Max |
Dato : 14-09-09 20:34 |
|
Hej Emil
> Så hvorfor har vi ikke gryder, som kan lukkes på samme måde?
> Specielt fritidsfolket kan få gavn heraf.
Tror du at køkkenhygiejnen i friluftkøkkenet egner sig til det ?
--
Mvh Max
| |
Jens Bruun (14-09-2009)
| Kommentar
Fra : Jens Bruun |
Dato : 14-09-09 20:41 |
|
"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse
news:4aae9a94$0$36564$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk
>> Så hvorfor har vi ikke gryder, som kan lukkes på samme måde?
>> Specielt fritidsfolket kan få gavn heraf.
>
> Tror du at køkkenhygiejnen i friluftkøkkenet egner sig til det ?
Læs nu, hvad Emil skriver.
Ved henkogning er god køkkenhygiejne jo netop ikke essentiel.
--
-Jens B.
D.e.f.f.e.s.
| |
Max (14-09-2009)
| Kommentar
Fra : Max |
Dato : 14-09-09 20:56 |
|
Hej Jens
> Ved henkogning er god køkkenhygiejne jo netop ikke essentiel.
Du skulle måske læse noget lærestof om henkogning, så ville
du lære at hygiejne er en stor del af processen.
--
Mvh Max
| |
Emil (14-09-2009)
| Kommentar
Fra : Emil |
Dato : 14-09-09 21:41 |
|
"Max" wrote:
>Hej Jens
>> Ved henkogning er god køkkenhygiejne jo netop ikke essentiel.
>Du skulle måske læse noget lærestof om henkogning, så ville
>du lære at hygiejne er en stor del af processen.
Er det hende med skåneærmerne, som du henviser til?
Eller har du et godt link?
m.v.h. Emil
| |
Max (14-09-2009)
| Kommentar
Fra : Max |
Dato : 14-09-09 22:01 |
|
Hej Emil
> Er det hende med skåneærmerne, som du henviser til?
Nej.
> Eller har du et godt link?
Jeg har en bog der hedder "Konservering - uden brug af
kemiske tilsætningsstoffer"
Den er udgivet på forlaget Danmark i 1986
Bogen er oversat fra tysk, skrevet af Karel Puhony
Den beskriver alle former for henkogning af frugt, grønsager,
kryddersaucerm kød og så vidre.
Ud over henkogning beskæftiger bogen sig også med
tørring, dybfrysning, sukkerkonservering, salt, eddike,
røgning og andre muligheder.
Der skelnes mellem flere former for henkogning, bl.a.
en ved 98 grader
Bogen ses ofte antikvarisk og kan anbefales.
Jeg tænkte på en løsning til dit vildmarksliv kunne være en
kraftig plastpose til madresten der forsegles og koges
ved 98 grader, det var måske til at styrre.
--
Mvh Max
| |
Emil (15-09-2009)
| Kommentar
Fra : Emil |
Dato : 15-09-09 15:51 |
|
"Max" wrote:
>Hej Emil
>> Eller har du et godt link?
>Jeg har en bog der hedder "Konservering - uden brug af
>kemiske tilsætningsstoffer"
>Den er udgivet på forlaget Danmark i 1986
>Bogen er oversat fra tysk, skrevet af Karel Puhony
Selv om bogen er >20 år gammel, kan jeg også anbefale den.
>Jeg tænkte på en løsning til dit vildmarksliv kunne være en
>kraftig plastpose til madresten der forsegles og koges
>ved 98 grader, det var måske til at styrre.
Åh, nu er mit vildmarksliv blevet begrænset til vilde brombær,
hyldebær, hyben, rønnebær og slåen i haven. Der har også sneget sig
nogle birkerørhatte ind, selv om jeg håbede, at det blev Karl
Johanner.
Kanterellerne vil ikke vokse her, selv om jeg spreder affaldet på
egnede steder.
Løsningen med de 98 grader er udmærket. Problemet er, at de færreste
kan styre temperaturen så nøjagtigt.
m.v.h. Emil
| |
FRED THIESEN (16-09-2009)
| Kommentar
Fra : FRED THIESEN |
Dato : 16-09-09 09:59 |
|
"Emil" <emilsen@nowhere.invalid> skrev i melding
news:ug8va55h8ocv719gujinrs2tr0mfug2ivs@4ax.com...
> "Max" wrote:
>
> Løsningen med de 98 grader er udmærket. Problemet er, at de færreste
> kan styre temperaturen så nøjagtigt.
>
>
> m.v.h. Emil
"Henkogninngsgryde" lyder for mig som en god ide - og til det brug kan man
vel simpelthen bruge en trykkoger (hedder det det på dansk montro?) om man
ellers kan få fat i en nu om dage. Altså - lave mad - spise den - resten i
trykkogeren - et lille opkog - og så lade den stå med låget på. Kommer nok
op i godt over 100 grader. Skal på loppemarked og se om jeg kan få fat i en
sådan svend  )
mvh
FredT
| |
Emil (19-09-2009)
| Kommentar
Fra : Emil |
Dato : 19-09-09 21:41 |
|
"FRED THIESEN" <fred-thi@online.no> wrote:
>"Henkogninngsgryde" lyder for mig som en god ide - og til det brug kan man
>vel simpelthen bruge en trykkoger (hedder det det på dansk montro?) om man
>ellers kan få fat i en nu om dage. Altså - lave mad - spise den - resten i
>trykkogeren - et lille opkog - og så lade den stå med låget på. Kommer nok
>op i godt over 100 grader. Skal på loppemarked og se om jeg kan få fat i en
>sådan svend )
Jo, det hedder en trykkoger på dansk.
Fint tænkt, at netop en trykkoger kan være en henkogningsgryde!
Temperaturen styrer man selv. Kommer man over de 100 grader, kan det
henregnes som helkonserves; men det var ikke hensigten.
Formålet var blot, at kunne gemme madrester i et par dage, uden at
køle eller fryse det ned.
Tak for inspirationen.
m.v.h. Emil
| |
Emil (14-09-2009)
| Kommentar
Fra : Emil |
Dato : 14-09-09 20:51 |
|
"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> wrote:
>Hej Emil
>> Så hvorfor har vi ikke gryder, som kan lukkes på samme måde?
>> Specielt fritidsfolket kan få gavn heraf.
>
>Tror du at køkkenhygiejnen i friluftkøkkenet egner sig til det ?
Ja, så absolut. Jeg vil endda påstå, at netop friluftskøkkener kan
drage den største fordel herved, da kogning vil dræbe (næsten) alle
baciller, og i hvert fald forhindre deres formering, som er den
egentlige fare.
m.v.h. Emil
| |
|
|