---

Jeg mener at kunne erindre at der har været en hæftig diskussion her i
gruppen omkring grundloven og demonstrationer.

Iht. grundlovens § 79 står der at læse:
"Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig
ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære.
Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan
befrygtes fare for den offentlige fred."

Det forstår jeg sådan: man skal ikke have tilladelse af politiet til at
afholde en demonstration, men politiet kan forlange at man anmelder den
så politiet kan overvære den. Foreligger der ikke en sådan anmeldelse,
kan politiet (også) forbyde den under henvisning til faren for
forstyrrelsen af den offentlige fred.

Har jeg ret, eller kan man forstå begrebet /tilladelse/ på samme måde
som /anmeldelse/ idet man kan indvende at hvis man kan demonstrere uden
tilladelse, må det også betyde at anmeldelse ikke skal finde sted, da
det ellers er absurd at kunne demonstrere uden en sådan tilladelse,
samtidig med at man alligevel skal fortælle politet hvor man
demonstrerer og hvor længe.

Et andet spørgsmål: Frank Aaen og nogle af hans folketingskammersjukker
demonstrerede uden anmeldelse og uden 'tilladelse' på folketingets
trappe. Politiets ankomst vakte megen opstandelse, eftersom F.Aa.
hævdede at folketingets trappe også var en del af folketinget og at man
derfor ikke kunne antaste dem dér. Den overordnede politimand på stedet
måtte spørge i baglandet og fik så at vide at han skulle undlade at
foretage sig andet end at bede dem om at angive et tidspunkt på hvornår
demonstrationen standsede. Det angav de uden problemer.
Men hvis det er korrekt at trappen hører til Folketinget - som anført af
Folketingsformanden - så ville en evt. anholdelse af de pågældende
politikere jo være i strid med §34 om folketingets ukrænkelighed:

"Folketinget er ukrænkeligt. Enhver, der antaster dets sikkerhed eller
frihed, enhver, der udsteder eller adlyder nogen dertil sigtende
befaling, gør sig skyldig i højforræderi. "

Det var i hvert fald den bestemmelse man ville tage i brug i forhold til
Pia Kjærsgaard der blev overfaldet (truet) på Nørrebro og da Anders Fogh
Rasmussen blev oversprøjtet med maling, eller da nogle aktivister
tidligere smed nogle flyveblade og balloner ned fra folketingets
tilhørerrækker.

Endelig ville politiet vel kunne komme i karambolage med grundlovens §
57
"Intet medlem af folketinget kan uden dettes samtykke tiltales eller
underkastes fængsling af nogen art, med mindre han er grebet på fersk
gerning. For sine ytringer i folketinget kan intet af dets medlemmer
uden folketingets samtykke drages til ansvar udenfor samme."

Her ville det vel være temmelig søgt hvis man havde anholdt F.Aa. og
hans kollegaer for at demonstrere på Folketingets trappe (fersk gerning)
hvis man ikke ville kunne hævde at det var ulovligt. Det ville så til
gengæld kunne føre til en sag om højforræderi ifølge §34 - eller hvad?

Diskussionen foregår p.t. i dk.politik.

Kan man på den baggrund hævde at grundloven i henhold til disse
paragraffer og deres muligheder for at krybe udenom dem, består af en
række gummiparagraffer eller opfatter man sådanne forhold som normale? I
så fald kunne jeg godt tænke mig en juridisk forklaring på hvad ordet
"gummiparagraf" så dækker over.

---

"Arne H. Wilstrup" skrev

> Det forstår jeg sådan: man skal ikke have tilladelse af politiet til at
> afholde en demonstration, men politiet kan forlange at man anmelder den så
> politiet kan overvære den. Foreligger der ikke en sådan anmeldelse, kan
> politiet (også) forbyde den under henvisning til faren for forstyrrelsen
> af den offentlige fred.
> > Har jeg ret,

Ja, men demonstrationen kan kun forbydes hvis den foregår under åben himmel.

>eller kan man forstå begrebet /tilladelse/ på samme måde som /anmeldelse/

En anmeldelse er ikke det samme som en tilladelse.
Anmeldelse betyder at man giver politiet besked om at man holder et
offenligt møde på sin mark.
En tilladelse betyder at man ansøger om lov til at holde dette møde.
Et sådant møde kan forbydes, hvis det er under åben himmel og kan være til
fare.
Er mødet i en idræthal eller i en lade kan det ikke forbydes, men det skal
stadig anmeldes og politiet har adgang.

> Et andet spørgsmål: Frank Aaen og nogle af hans folketingskammersjukker
> demonstrerede uden anmeldelse og uden 'tilladelse' på folketingets trappe.

> "Folketinget er ukrænkeligt. Enhver, der antaster dets sikkerhed eller
> frihed, enhver, der udsteder eller adlyder nogen dertil sigtende befaling,
> gør sig skyldig i højforræderi. "

Folketinget er en institution, det har ikke så meget med den bygning det
befinder sig i, det er folketingets funktion som lovgiver der er ukrænkelig.

> Her ville det vel være temmelig søgt hvis man havde anholdt F.Aa. og hans
> kollegaer for at demonstrere på Folketingets trappe (fersk gerning) hvis
> man ikke ville kunne hævde at det var ulovligt. Det ville så til gengæld
> kunne føre til en sag om højforræderi ifølge §34 - eller hvad?
Eller hvad.
Denne trappehappening og den følgende påstand om trappens ukrænkelighed, har
intet med grundloven og forsamlingsfrihed at gøre.
Det var da heller ikke højforræderi at smide maling på statministeren, det
ville det ikke engang været hvis man skød ham, det ville derimod være det
hvis det lokale hjemmeværn mødte op og smed folketingets medlemmer ud og
proklamerede at nu er det os der bestemmer.

> Diskussionen foregår p.t. i dk.politik.
Et udmærket sted.

> Kan man på den baggrund hævde at grundloven i henhold til disse
> paragraffer og deres muligheder for at krybe udenom dem, består af en
> række gummiparagraffer eller opfatter man sådanne forhold som normale? I
> så fald kunne jeg godt tænke mig en juridisk forklaring på hvad ordet
> "gummiparagraf" så dækker over.
Jeg synes paragrafferne om borgerne ret til at forsamles er klare og stort
set uden mulighed for fortolkning.
Man kan diskutere hvad fare for den offentlige fred er for noget, men det
ændrer ikke ved at der skal være fare for at forbyde forsamlingen.

En gummiparagraf er en paragraf der giver gode mulighed for fortolkning, det
giver mange paragraffer.
I færdselsloven findes en paragraf om unødig ulempe, den er åben for
fortolkning,
mens 130 km/t er svært at fortolke på.

Hvornår en paragraf bare kan fortolkes og hvornår den den strækkes så langt
at den må være lavet af gummi er svært at sige.
Gummiparagraf er et gummiord.

mvh
Alex Christensen

---

"alexbo" <alexbo@email.dk> skrev i meddelelsen
news:4a99b1a5$1$330$14726298@news.sunsite.dk...
> > Er mødet i en idræthal eller i en lade kan det ikke forbydes, men
> > det skal
> stadig anmeldes og politiet har adgang.

Har de virkelig? Jeg troede at grundlovens bestemmelser om
demonstrationsfrihed kun gjaldt for demonstrationer under åben himmel.
Og politiet må da formelt ikke komme ind i private hjem eller steder
der er ejet af private uden en dommerkendelse?
>
>> Et andet spørgsmål: Frank Aaen og nogle af hans
>> folketingskammersjukker
>> demonstrerede uden anmeldelse og uden 'tilladelse' på folketingets
>> trappe.
>
>> "Folketinget er ukrænkeligt. Enhver, der antaster dets sikkerhed
>> eller
>> frihed, enhver, der udsteder eller adlyder nogen dertil sigtende
>> befaling,
>> gør sig skyldig i højforræderi. "
>
> Folketinget er en institution, det har ikke så meget med den bygning
> det
> befinder sig i, det er folketingets funktion som lovgiver der er
> ukrænkelig.

Aha. Så folketingets medlemmer er altså uangribelige idet de har en
funktion i det pulserende liv og Pia K der blev forfulgt på Nørrebro,
ville kunne rejse sag mod dem for højforræderi- eller hvad?
>
>> Her ville det vel være temmelig søgt hvis man havde anholdt F.Aa. og
>> hans
>> kollegaer for at demonstrere på Folketingets trappe (fersk gerning)
>> hvis
>> man ikke ville kunne hævde at det var ulovligt. Det ville så til
>> gengæld
>> kunne føre til en sag om højforræderi ifølge §34 - eller hvad?

> Eller hvad.
> Denne trappehappening og den følgende påstand om trappens
> ukrænkelighed, har
> intet med grundloven og forsamlingsfrihed at gøre.
> Det var da heller ikke højforræderi at smide maling på statministeren,
> det
> ville det ikke engang været hvis man skød ham, det ville derimod være
> det
> hvis det lokale hjemmeværn mødte op og smed folketingets medlemmer ud
> og
> proklamerede at nu er det os der bestemmer.
>
>> Diskussionen foregår p.t. i dk.politik.
> Et udmærket sted.
>
>> Kan man på den baggrund hævde at grundloven i henhold til disse
>> paragraffer og deres muligheder for at krybe udenom dem, består af en
>> række gummiparagraffer eller opfatter man sådanne forhold som
>> normale? I
>> så fald kunne jeg godt tænke mig en juridisk forklaring på hvad ordet
>> "gummiparagraf" så dækker over.
> Jeg synes paragrafferne om borgerne ret til at forsamles er klare og
> stort
> set uden mulighed for fortolkning.
> Man kan diskutere hvad fare for den offentlige fred er for noget, men
> det
> ændrer ikke ved at der skal være fare for at forbyde forsamlingen.
>
> En gummiparagraf er en paragraf der giver gode mulighed for
> fortolkning, det
> giver mange paragraffer.
> I færdselsloven findes en paragraf om unødig ulempe, den er åben for
> fortolkning,
> mens 130 km/t er svært at fortolke på.
>
> Hvornår en paragraf bare kan fortolkes og hvornår den den strækkes så
> langt
> at den må være lavet af gummi er svært at sige.
> Gummiparagraf er et gummiord.

Jeg takker foreløbig - og håber i øvrigt at spørgsmålene faldt ind under
fundatsen for gruppen her?

---

Arne H. Wilstrup wrote:
> "alexbo" <alexbo@email.dk> skrev i meddelelsen
> news:4a99b1a5$1$330$14726298@news.sunsite.dk...
>>> Er mødet i en idræthal eller i en lade kan det ikke forbydes, men
>>> det skal
>> stadig anmeldes og politiet har adgang.
>
> Har de virkelig? Jeg troede at grundlovens bestemmelser om
> demonstrationsfrihed kun gjaldt for demonstrationer under åben himmel.
> Og politiet må da formelt ikke komme ind i private hjem eller steder
> der er ejet af private uden en dommerkendelse?

Jo hvis der er tale om en offentlig demonstration.

Iøvrigt kan politiet sagtens gå ind i folks hjem uden dommerkendelse fx.
ifm. ransagninger på øjemeddet. Der kan så efterfølgende blive tale om at
ransagningen skal godkendes af en dommer, hvis den der ransages hos ønsker
det !


>
> Aha. Så folketingets medlemmer er altså uangribelige idet de har en
> funktion i det pulserende liv og Pia K der blev forfulgt på Nørrebro,

Nej de er selvfølgelig ikke juridisk uangribelige, men sikret af
Straffelovens § 119 ligesom alle andre, der handler i det offentliges
interesse.


> ville kunne rejse sag mod dem for højforræderi- eller hvad?

Nej det har intet med højforrædderi at gøre, men derimod vold mod
tjenestemand jf. Staffelovens § 119, stk. 1. fordi de angreb hende pga.
hendes hverv (formentlig)

mvh. Per

---

"Arne H. Wilstrup" skrev

> Har de virkelig? Jeg troede at grundlovens bestemmelser om
> demonstrationsfrihed kun gjaldt for demonstrationer under åben himmel.

Så havde der nok stået offentlige forsamlinger under åben himmel.
"Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære"

Grundloven skelner mellem åben himmel og andet.
"Forsamlinger under åben himmel kan forbydes."

Nu har du valgt konsekvent at skrive om demonstrationer, men grundloven
handler om forsamlinger, det kan lige så godt være en fodboldkamp eller
Rebildfest.

> Og politiet må da formelt ikke komme ind i private hjem eller steder der
> er ejet af private uden en dommerkendelse?
Jo hvis der er offentlig adgang.
Hvis der bliver kaldt til offentligt møde i Finnerup lade for at diskutere
mælkepriser eller råbe ned med regeringen, kan initiativtageren ikke stå ved
indgangen og forbyde politiet adgang, med den begrundelse at det er en
privat fest.
Men hvis et firma lejer Bellacentret for at holde julefrokost for de ansatte
er det en privat fest der hverken skal anmeldes eller giver politet ret til
at overvære.

> Aha. Så folketingets medlemmer er altså uangribelige

Nej folketinget er uangribeligt, folketingsmedlemmer er ikke, der er da også
flere der er fængslet, smidt ud af folketinget og lign.
Hvis det enkelte medlem var uangribeligt i følge grundloven, ville
folketinget ikke kunne ophæve medlemmets immunnitet.

> Jeg takker foreløbig - og håber i øvrigt at spørgsmålene faldt ind under
> fundatsen for gruppen her?

Jo fortolkning af grundloven passer fint, problemet kan være at visse
paragraffer skal tages præcist mens andre er mere løse i det.
§ 5. Kongen kan ikke uden folketingets samtykke være regent i andre lande.

Her står jo klart Kongen, og i efterfølgende paragraffer "han", så kan det
ikke gælde en Dronning og en "hun" vil man kunne hævde, det kan man få meget
tid til at gå med at diskutere.

Det er når man begynder at diskutere om det er rimeligt at have en Konge
eller Dronning og grundloven forøvrigt er statsmagtens villige redskab til
at undertrykke det lidende folk, at det passer bedre et andet sted.

mvh
Alex Christensen

---

>
> Her står jo klart Kongen, og i efterfølgende paragraffer "han", så
> kan det ikke gælde en Dronning og en "hun" vil man kunne hævde, det
> kan man få meget tid til at gå med at diskutere.
>
Jf. den tidligere diskussion om Grundlovens reference til Tronfølgeloven af
1953.

Jan

---

"alexbo" <alexbo@email.dk> skrev i en meddelelse
news:4a99b1a5$1$330$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Arne H. Wilstrup" skrev
>
>> Det forstår jeg sådan: man skal ikke have tilladelse af politiet til at
>> afholde en demonstration, men politiet kan forlange at man anmelder den
>> så
>> politiet kan overvære den. Foreligger der ikke en sådan anmeldelse, kan
>> politiet (også) forbyde den under henvisning til faren for forstyrrelsen
>> af den offentlige fred.
>> > Har jeg ret,
>
> Ja, men demonstrationen kan kun forbydes hvis den foregår under åben
> himmel.

Politiet kan ikke forbyde demonstrationen med henvisning til at der ikke er
sket anmeldelse.
Der skal være andre objektive grund til at den offentlige fred kan befrygtes
forstyrret..

Kravet om anmeldelse er fastlagt i Ordensbekendtgørelsen som er udstedt jvf.
Politiloven, og i ingen af de to gives der politiet hjemmel til at opløse en
demonstration med henvisning til en manglende anmeldelse.
En uanmeldt demonstration kan principielt give bødestraf til arrangørerne
efter Ordensbekendtgørelsen, - om det er sket i praksis ved jeg ikke.

/Per

---

Arne H. Wilstrup skrev:
> Jeg mener at kunne erindre at der har været en hæftig diskussion her i
> gruppen omkring grundloven og demonstrationer.
>
> Iht. grundlovens § 79 står der at læse:
> "Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig
> ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære.
> Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan
> befrygtes fare for den offentlige fred."
>
> Det forstår jeg sådan: man skal ikke have tilladelse af politiet til at
> afholde en demonstration, men politiet kan forlange at man anmelder den
> så politiet kan overvære den. Foreligger der ikke en sådan anmeldelse,
> kan politiet (også) forbyde den under henvisning til faren for
> forstyrrelsen af den offentlige fred.
>
> Har jeg ret, eller kan man forstå begrebet /tilladelse/ på samme måde
> som /anmeldelse/ idet man kan indvende at hvis man kan demonstrere uden
> tilladelse, må det også betyde at anmeldelse ikke skal finde sted, da
> det ellers er absurd at kunne demonstrere uden en sådan tilladelse,
> samtidig med at man alligevel skal fortælle politet hvor man
> demonstrerer og hvor længe.
I det citerede står der intet om, at en demonstration skal anmeldes
eller at der skal ansøges om tilladelse eller ske en underretning af
politiet. Det juridiske grundlag herfor må i så fald befinde sig et
andet sted end i Grundloven, og man kan muligvis diskutere, om det er
grundlovstridigt, hvis politiet betinger sig den slags.
Der skal nok være juridiske hoveder, som mener, at det er OK at tolke og
nedtone Grundlovens paragraffer, men det ville jeg betraget som at omgå
Grundloven.

Muligheden for at forbyde demonstrationer kan selvklart misbruges af den
myndighed, der foretager vurderingen af, om der kan "befrygtes fare for
den offentlige fred"

Og man kunne forestille sig, at myndigheder per automatik blev
frygtsomme, hvis demonstrationer ikke var anmeldt, hvorved de automatisk
ville se et påskud for at forbyde demonstrationen, når den ikke var anmeldt.

>
> Et andet spørgsmål: Frank Aaen og nogle af hans folketingskammersjukker
> demonstrerede uden anmeldelse og uden 'tilladelse' på folketingets
> trappe. Politiets ankomst vakte megen opstandelse, eftersom F.Aa.
> hævdede at folketingets trappe også var en del af folketinget og at man
> derfor ikke kunne antaste dem dér. Den overordnede politimand på stedet
> måtte spørge i baglandet og fik så at vide at han skulle undlade at
> foretage sig andet end at bede dem om at angive et tidspunkt på hvornår
> demonstrationen standsede. Det angav de uden problemer.
> Men hvis det er korrekt at trappen hører til Folketinget - som anført af
> Folketingsformanden - så ville en evt. anholdelse af de pågældende
> politikere jo være i strid med §34 om folketingets ukrænkelighed:
>
> "Folketinget er ukrænkeligt. Enhver, der antaster dets sikkerhed eller
> frihed, enhver, der udsteder eller adlyder nogen dertil sigtende
> befaling, gør sig skyldig i højforræderi. "
Det er vel ikke så meget trappen som personen, det handler om. Det går
ikke an, at politiet anholder medlemmer af Folketinget, heller ikke
selvom medlemmet havde siddet i Kongens Have med en god bog uden at
demonstrere. Jvf. § 57.

Hvis politiet i strid hermed anholdt en politiker, ville de forhindre et
folketingsmedlem i at udføre sit hverv, der jo består i meget andet end
at deltage i møder i Folketingssalen.

Det kan man godt forsvare at kalde højforræderi, alene på grundlag af de
klare ord i Grundloven.
>
> Det var i hvert fald den bestemmelse man ville tage i brug i forhold til
> Pia Kjærsgaard der blev overfaldet (truet) på Nørrebro og da Anders Fogh
> Rasmussen blev oversprøjtet med maling, eller da nogle aktivister
> tidligere smed nogle flyveblade og balloner ned fra folketingets
> tilhørerrækker.
Hvilket alt sammen afhænger af en fortolkning/vurdering.

Hvis aktionerne hindrede parlamentsmedlemmet eller ministeren i at
varetage sit hverv, kunne man godt argumentere for, at der er tale om
højforræderi. Men det vil det være svært at føre bevis for i de to
tilfælde. Ingen af de to politikere har fået skadet deres politiske
virksomhed; tværtimod har de haft gavn af hændelserne.

Men en kidnapning af landets statminister til et sommerhus på Lolland i
3 uger ville måske være en anden sag, for så sættes han ud af spillet.

>
> Endelig ville politiet vel kunne komme i karambolage med grundlovens §
> 57
> "Intet medlem af folketinget kan uden dettes samtykke tiltales eller
> underkastes fængsling af nogen art, med mindre han er grebet på fersk
> gerning. For sine ytringer i folketinget kan intet af dets medlemmer
> uden folketingets samtykke drages til ansvar udenfor samme."
>
> Her ville det vel være temmelig søgt hvis man havde anholdt F.Aa. og
> hans kollegaer for at demonstrere på Folketingets trappe (fersk gerning)
> hvis man ikke ville kunne hævde at det var ulovligt. Det ville så til
> gengæld kunne føre til en sag om højforræderi ifølge §34 - eller hvad?
>
> Diskussionen foregår p.t. i dk.politik.
>
> Kan man på den baggrund hævde at grundloven i henhold til disse
> paragraffer og deres muligheder for at krybe udenom dem, består af en
> række gummiparagraffer eller opfatter man sådanne forhold som normale? I
> så fald kunne jeg godt tænke mig en juridisk forklaring på hvad ordet
> "gummiparagraf" så dækker over.

Du er vist selv kommet med flere eksempler

En myndigheds vurdering af, om der kan befrygtes fare for den offentlige
fred, er subjektiv og kan misbruges.

Det er højforræderi at antaste Folketingets sikkerhed og ukrænkelighed.
Er det så også højforræderi at antaste parlamentsmedlemmernes sikkerhed
og ukrænkelighed?
Kan parlamentet fungere uden medlemmernes ukrænkelighed?
Og hvor meget skal de antastes, før det kan kaldes højforræderi?
Svaret står ikke i Grundlovens tekst.
Mig bekendt kan man ikke modificere Grundloven ved hjælp af andre love.

PS:
Man skal naturligvis være tilbageholdende med at råbe "Ulven kommer", og
endnu lever vi ikke i en politistat, men i forhold til Grundloven er det
interessant, om dens rammer reelt giver statsmagten mulighed for at
fortolke den og lempe dens bestemmelser.

Det har vist sig at være tilfældet, når det gælder
ytringsfrihed/pressefrihed.


Bjarne

---

Arne H. Wilstrup skrev:
> Jeg mener at kunne erindre at der har været en hæftig diskussion her i
> gruppen omkring grundloven og demonstrationer.
>
> Iht. grundlovens § 79 står der at læse:
> "Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig
> ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære.
> Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan
> befrygtes fare for den offentlige fred."
>
> Det forstår jeg sådan: man skal ikke have tilladelse af politiet til at
> afholde en demonstration, men politiet kan forlange at man anmelder den
> så politiet kan overvære den. Foreligger der ikke en sådan anmeldelse,
> kan politiet (også) forbyde den under henvisning til faren for
> forstyrrelsen af den offentlige fred.
>
> Har jeg ret, eller kan man forstå begrebet /tilladelse/ på samme måde
> som /anmeldelse/ idet man kan indvende at hvis man kan demonstrere uden
> tilladelse, må det også betyde at anmeldelse ikke skal finde sted, da
> det ellers er absurd at kunne demonstrere uden en sådan tilladelse,
> samtidig med at man alligevel skal fortælle politet hvor man
> demonstrerer og hvor længe.
>
> Et andet spørgsmål: Frank Aaen og nogle af hans folketingskammersjukker
> demonstrerede uden anmeldelse og uden 'tilladelse' på folketingets
> trappe. Politiets ankomst vakte megen opstandelse, eftersom F.Aa.
> hævdede at folketingets trappe også var en del af folketinget og at man
> derfor ikke kunne antaste dem dér. Den overordnede politimand på stedet
> måtte spørge i baglandet og fik så at vide at han skulle undlade at
> foretage sig andet end at bede dem om at angive et tidspunkt på hvornår
> demonstrationen standsede. Det angav de uden problemer.
> Men hvis det er korrekt at trappen hører til Folketinget - som anført af
> Folketingsformanden - så ville en evt. anholdelse af de pågældende
> politikere jo være i strid med §34 om folketingets ukrænkelighed:
>
> "Folketinget er ukrænkeligt. Enhver, der antaster dets sikkerhed eller
> frihed, enhver, der udsteder eller adlyder nogen dertil sigtende
> befaling, gør sig skyldig i højforræderi. "
>
> Det var i hvert fald den bestemmelse man ville tage i brug i forhold til
> Pia Kjærsgaard der blev overfaldet (truet) på Nørrebro og da Anders Fogh
> Rasmussen blev oversprøjtet med maling, eller da nogle aktivister
> tidligere smed nogle flyveblade og balloner ned fra folketingets
> tilhørerrækker.
>
> Endelig ville politiet vel kunne komme i karambolage med grundlovens §
> 57
> "Intet medlem af folketinget kan uden dettes samtykke tiltales eller
> underkastes fængsling af nogen art, med mindre han er grebet på fersk
> gerning. For sine ytringer i folketinget kan intet af dets medlemmer
> uden folketingets samtykke drages til ansvar udenfor samme."
>
> Her ville det vel være temmelig søgt hvis man havde anholdt F.Aa. og
> hans kollegaer for at demonstrere på Folketingets trappe (fersk gerning)
> hvis man ikke ville kunne hævde at det var ulovligt. Det ville så til
> gengæld kunne føre til en sag om højforræderi ifølge §34 - eller hvad?
>
> Diskussionen foregår p.t. i dk.politik.
>
> Kan man på den baggrund hævde at grundloven i henhold til disse
> paragraffer og deres muligheder for at krybe udenom dem, består af en
> række gummiparagraffer eller opfatter man sådanne forhold som normale? I
> så fald kunne jeg godt tænke mig en juridisk forklaring på hvad ordet
> "gummiparagraf" så dækker over.
>
>
>
>
>
>

"Det er almindeligt antaget, at bestemmelsen i [grundlovens] § 79, 1.
pkt., ikke er til hinder for, at det ved lov eller i henhold til lov
foreskrives, at forsamlinger skal anmeldes til politiet, inden de
afholdes, men tilsidesættelse, af en forskrift om anmeldelse kan ikke
danne grundlag for, at forsamlingen forbydes. [...] Der kan fastsættes
straf for tilsidesættelse af en forskrift om forudgående anmeldelse af
forsamlinger, men straffen på ikke være uforholdsmæssig streng"

Dr. Peter Germer, Statsforfatningsret, 4. udgave, 2007. s. 380 inkl. note 14

Nu er det over 1½ år siden jeg fik forelæsninger af Peter Germer i
statsforfatningsret, men jeg mener at kunne huske, at hvis der var tale
om en straf hårdere end en advarsel, var det måske i størrelsesordenen
af 500 - 1000 kr. til arrangøren.

--
Vh.
Kasper Demant
stud.jur