/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
lejeloven igen - fraflytning
Fra : Ukendt


Dato : 24-08-09 07:31

Hej
Min mor er kommet på plejehjem og kan ikke længere tage vare på egne
forhold.
Hendes lejlighed er sagt op med et 3 måneders varsel, som man skal.
Vi havde forventet i hendes papirer at finde en lejekontrakt, skønt hun
altid har sagt, at en sådan har hun aldrig fået. Hun flyttede ind i 1991.
Udlejer påstår, at der er en lejekontrakt, men at han ikke er i besiddelse
af en kopi.
Vi vil naturligvis gerne derfra i god ro og orden, men...

Lejligheden var ikke istandsat ved min mors indflytning - det bekostede hun
selv.
Udlejer siger, at lejligheden nu skal istandsættes ved fraflytningen.
Vi vil gerne male - men vi vil ikke renovere lejligheden - slibe gulve mm.
Vandhanen i badeværelset burde nok skiftes, der er fugtindtrlngen gennem
ydermure i to rum - og lejligheden er i det hele taget ikke så moderne
(gamle bakelitkontakter ved el osv.)
Ejendommen er løbende moderniseret - nye vinduer, nyt køkken, nyt tag (efter
orkanen), renoveret opgang - alle gange med pæne lejestigninger. Lejen er
mere end fordoblet siden indflytningen, men min mor har aldrig villet gøre
indsigelser, da hun ikke har villet være til besvær.
Vi børn forventer nok lidt af en diskussion, da udlejer er noget krakilsk -
Udlejer råder selv over en dobbeltlejlighed i ejendommen (skønt
fællesudgifter altid deles i antal lejemål, hvor hans bare tæller som et
lejemål).

Lang historie kort - hvad har man pligt til som fraflytter, når der ikke er
en lejekontrakt?



 
 
Uffe Kousgaard (24-08-2009)
Kommentar
Fra : Uffe Kousgaard


Dato : 24-08-09 11:02

"Firstname Lastname" <None> wrote in message
news:4a9233b6$0$56780$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> Lang historie kort - hvad har man pligt til som fraflytter, når der ikke
> er en lejekontrakt?

Uden kontrakt lyder det som om, din Mor kan flytte fra med dags varsel og
straks ophøre med at betale husleje. Hun skal hverken sætte noget i stand
eller have et evt. depositum tilbage (størrelsen kan jo ikke bevises).

Dette kan så samlet være en god forretning for enten lejer eller udlejer.



alexbo (24-08-2009)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 24-08-09 12:58


"Firstname Lastname" skrev

> Udlejer siger, at lejligheden nu skal istandsættes ved fraflytningen.

Så skal han se at få fundet den kontrakt og samtidig kan han finde
regnskabet på vedligeholdeskontoen.

Lejeloven:
Vedligeholdelse:
§ 19. Udlejeren skal holde ejendommen og det lejede forsvarligt vedlige.
Alle indretninger til afløb og til forsyning med lys, gas, vand, varme og
kulde skal holdes i god og brugbar stand.
Stk. 2. Fornyelse af tapet, maling, hvidtning eller anden istandsættelse som
følge af forringelse ved slid og ælde skal foretages så ofte, det er
påkrævet under hensyn til ejendommens og det lejedes karakter, jf. dog § 22.
Stk. 3. Udlejeren skal ligeledes sørge for renholdelse og sædvanlig
belysning af ejendommen og adgangsvejene til det lejede, ligesom han skal
renholde fortov, gård og andre fælles indretninger.

§ 20. Lejeren skal i lejeperioden foretage vedligeholdelse og fornøden
fornyelse af låse og nøgler.

§ 21. Når en lejlighed er udlejet udelukkende til beboelse, anses udlejerens
pligt til at vedligeholde lejligheden med hvidtning, maling og tapetsering
for opfyldt, når han til dette formål løbende har afholdt de beløb, der skal
anvendes hertil efter reglerne i §§ 22 og 23.
§ 22. Udlejeren skal i hvert regnskabsår afsætte 29,00 kr. pr. m²
bruttoareal på en vedligeholdelseskonto for lejligheden. Beløbene afsættes
med 1/12 månedsvis. Det i 1. pkt. nævnte beløb er opgjort i 1994-niveau og
reguleres en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det
pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For 1998 og
fremover reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i
Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i
juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes
til nærmeste hele kronebeløb.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=20610#KIV


> Vi vil gerne male

Ja hvis det er aftalt:
Stk. 2. Har lejeren ved aftale delvis overtaget pligten til at vedligeholde
med tapet, hvidtning og maling, nedsættes det beløb, der afsættes på
vedligeholdelseskontoen, forholdsmæssigt.

Har I set noget til nedenstående?
Stk. 4. Inden 3 måneder efter hvert regnskabsårs afslutning skal udlejeren
give lejeren skriftlig meddelelse om, hvilket beløb der ved regnskabsårets
afslutning var til rådighed til lejlighedens vedligeholdelse. En negativ
saldo kan ikke overføres.

Stk. 5. Undlader udlejeren at efterkomme en anmodning om inden et fastsat
tidspunkt at fremlægge regnskaber med bilag for de sidste 5 år, kan lejeren
kræve lagt til grund, at der på kontoen henstår et beløb, svarende til
periodens hensættelse uden fradrag for afholdte udgifter til
vedligeholdelse.


> Lang historie kort - hvad har man pligt til som fraflytter, når der ikke
> er en lejekontrakt?

Stort set ingenting, det er bare at opsige med 3 mdr. varsel og flytte ud.

mvh
Alex Christensen





Ukendt (26-08-2009)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 26-08-09 13:34

Tak for jeres svar - jeg vil gå videre til mine søskende med det - så ser vi
hvad vi hitter på.

MVH Leopold



Jubii (04-09-2009)
Kommentar
Fra : Jubii


Dato : 04-09-09 16:48

"Firstname Lastname" <None> skrev i meddelelsen
news:4a952bcd$0$56775$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Tak for jeres svar - jeg vil gå videre til mine søskende med det - så
> ser vi hvad vi hitter på.
>
Husk lige en ting.
En lejeaftale skal kun være skriftlig hvis een af parterne ønsker det.
Uden en skriftlig lejeaftale er det bestemmelserne i lejeloven son
gælder ubetinget.
Under visse omstændigheder kan en lejekontrakt være ugyldig da lejeloven
står over en skriftlig lejeaftale, hvor div. punkter kan stille lejer
ringere end
lejelovens bestemmelser.



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177485
Tips : 31964
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408407
Brugere : 218885

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste