Følgende er skrevet af Erik Thisted:
> Jahirah skrev:
>
>> Jeg kan varmt anbefale dig at udforske XHTML og CSS.
> Det er jeg klar over, men jeg er ikke god til at lære selv. Kan ikke huske
> alle de nødvendige kommandoer. Derfor bruger jeg Kompozer til hjælp.
>> Du kan på mange måder sammenligne CSS med Drag 'n Drop eller Point and
>> Click, forstået på den måde at du kan rykke
>> ALT rundt som du ønsker, uden at det ene skubber til det andet. Her flyder
>> der ind over, ind under og over hinanden i stedet for... Men netop den
>> frihed at du kan rykke alt rundt
>> som det passer dig, eller give noget en absolut position, gør
>> vedligeholdelse meget meget nemmere :)
> Det indtryk har jeg også. For et par år siden prøvede jeg at arbejde med det,
> men kunne ikke styre tingene på en side.
> Jeg fandt en vejledning i at placere fem elementer på en side. Alligevel
> fandt jeg ikke ud af det. Elementerne skubbede rundt med hinanden. Derfor
> tabellerne. Jeg må se at få det lært!
>
> Erik
Det er ikke en god ide, at starte med absolut positionerede elementer.
Absolut positionerede elementer skubber ikke rundt med noget - det
lægger sig der hvor du siger det skal. Er der noget i forvejen, lægger
det sig ovenpå. For mange er det svært at arbejde med absolutte
elementer, netop fordi det bliver taget ud af HTML'ens eget flow.
HTML er oprindeligt sat sådan sammen at det selv fordeler sig på den
plads der er til rådighed.
Da det så ikke var godt nok længere, fandt man på parametre til de
enkelte tag, så forfatterne selv havde en smule styr på præsentationen.
Det er vi ved at pille ud igen, og har erstattet det med CSS.
Så "moderne" HTML har kun indholdet - formen eller præsentationen står
i CSS. Det gør at den samme HTML kan vises på mange måder, ved at bruge
forskellig CSS.
Samtidig bliver koden mere overskuelig at arbejde med - netop fordi
præsentationen er pillet ud af den.
Hvis man tænker sådan - at HTML er indhold og CSS præsentation - kan
man også betragte det lidt som at CSS'en er parametre til HTML'ens
tags.
Og sådan kan man faktisk "overføre" mange af de "gamle" sider til den
"moderne" teknik.
Det kan være svært at forstå sammenhængen mellem HTML og CSS - det
gøres enten med class eller id eller generelt for alle tags af en
bestemt type.
Forskellen er så, at i gamle dage skulle man angive parametrene for
hvert enkelt tag, nu skal man i stedet angive hvilken class der skal
anvendes på det enkelte tag.
Og så er der rigtigt mange flere muligheder med CSS end der var med de
tidligere parametre.
Det er så ikke alt sammen så enkelt - der er stadig udvikling i
tingene, og "vi" er på version af CSS'en, med ikke forfærdelig lange
udsigter til version 3.
Og det bliver ikke nemmere, jo længere vi fjerner os fra det gamle.
Så vil man "hænge på", er det bare med at komme i gang!
Og så er der jo NG. Så kan man altid få hjælp
Birger
--
http://varmeretter.dk - billig, sund og hurtig mad
http://bbsorensen.dk