---

Hej

Jeg undrer mig over, at der ikke har været omtale af afstemningen om
Tronfølgerloven og den ændring i Grundloven, som det kræver.

Sagen er den, at det stillede lovforslag ikke indeholder en ændring af
Grundlovens §2, som lyder: "Regeringsformen er indskrænket-monarkisk.
Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af
27. marts 1953 fastsatte regler."
Det vil sige, at uanset om vi ændrer Tronfølgerloven eller ej, vil det
være den nuværende lov, der er gældende. Det står direkte i den citerede
paragraf.
I bemærkningerne til lovforslaget kommer man ganske vist ind på denne
problemstilling, hvor det overvejes, om der skal tilføjes "med senere
ændringer" i slutningen. Det kommer man dog frem til, at der ikke skal
med ordene "På dette punkt er der efter regeringens opfattelse valgfrihed".
Valgfrihed??? Jeg kan ikke forstå det på andre måder, end at regeringen
mener, at det er valgfrit, om Grundlovens §2 skal følges, hvilket er en
meget skræmmende tanke. Vores love - og da i særdeleshed Grundloven -
skal følges, og det gælder alle §§, eller hvad!?

Mvh
Ulrik

---

Ulrik wrote:
> Hej
>
> Jeg undrer mig over, at der ikke har været omtale af afstemningen om
> Tronfølgerloven og den ændring i Grundloven, som det kræver.
>
> Sagen er den, at det stillede lovforslag ikke indeholder en ændring af
> Grundlovens §2, som lyder: "Regeringsformen er indskrænket-monarkisk.
> Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af
> 27. marts 1953 fastsatte regler."
> Det vil sige, at uanset om vi ændrer Tronfølgerloven eller ej, vil det
> være den nuværende lov, der er gældende. Det står direkte i den
> citerede paragraf.
> I bemærkningerne til lovforslaget kommer man ganske vist ind på denne
> problemstilling, hvor det overvejes, om der skal tilføjes "med senere
> ændringer" i slutningen. Det kommer man dog frem til, at der ikke skal
> med ordene "På dette punkt er der efter regeringens opfattelse
> valgfrihed". Valgfrihed??? Jeg kan ikke forstå det på andre måder,
> end at regeringen mener, at det er valgfrit, om Grundlovens §2 skal
> følges, hvilket er en meget skræmmende tanke. Vores love - og da i
> særdeleshed Grundloven - skal følges, og det gælder alle §§, eller hvad!?
>
En eventuel principiel afgørelse i Højesteret vil formodenlig se på lovens
"ånd" fremfor lovens bogstav. Dette kan de så vælge at tolke som "den til
enhver tid gældende tronfølgerlov". De kan også vælge at fortolke loven
bogstaveligt, men det tvivler jeg på, vil ske. Højesteret vil næppe erklære
en ændret Tronfølgerlov for grundlovsstridig.

Jan

Jan

---

Jan Kronsell wrote:
> En eventuel principiel afgørelse i Højesteret vil formodenlig se på lovens
> "ånd" fremfor lovens bogstav. Dette kan de så vælge at tolke som "den til
> enhver tid gældende tronfølgerlov". De kan også vælge at fortolke loven
> bogstaveligt, men det tvivler jeg på, vil ske. Højesteret vil næppe erklære
> en ændret Tronfølgerlov for grundlovsstridig.

Det har du sikkert ret i, og jeg tror da heller ikke, det vil skabe
nogen problemer i praksis.
Jeg synes bare, det er en forfærdelig omgang lovsjusk, og at kommentaren
jeg refererede virker temmelig arrogant!

Jeg har dog ladet mig fortælle, at det ikke skulle være det eneste sted,
hvor der refereres til en forældet lov - kan nogen komme med detaljer om
det?

Mvh
Ulrik

---

Ulrik <you.dont@need.it> wrote in news:4a26f4ac$0$90267$14726298
@news.sunsite.dk:

>
> Jeg synes bare, det er en forfærdelig omgang lovsjusk

Det er ikke sjuskeri at man ikke har tilføjet "med senere ændringer" i
grundlovens hevisning tiltronfølgeloven, men meget meget velovervejet. Man
ville i givet fald åbne for mange andre ønsker om grundlovsændringer,
hvilket man pokitisk næppe har ønsket.

Af de svar der fremkom under den første folketingsbehandling af forslaget i
2005/06, fremgår det, at man i andre tilfælde nok ville have ændret en
sådan meget konkret henvisning, men at det ikke var nødvendigt i denne
situation, da bestemmelsen kun vil skulle anvendes meget sjældent.

mvh poul christensen

---

Poul Christensen skrev:

> grundlovens hevisning tiltronfølgeloven, men meget meget velovervejet. Man
> ville i givet fald åbne for mange andre ønsker om grundlovsændringer,
> hvilket man pokitisk næppe har ønsket.

Hvad mener du?

Her er et par paragraffer fra Grundloven:

§ 26   Kongen har ret til at lade slå mønt i henhold til loven.

§ 27    Stk. 1. Regler om ansættelse af tjenestemænd fastsættes
    ved lov. Ingen kan ansættes som tjenestemand uden at have
    indfødsret. Tjenestemænd, som udnævnes af kongen, afgiver en
    højtidelig forsikring om at ville holde grundloven.

Det er to love der giver tilladelse til at lave almindelige love
til at regulere nogle ting. Dem er der flere af i Grundloven.

Jeg kan ikke se at tronfølgen skulle være specielt farlig i den
forbindelse.

Personligt tror jeg såmænd bare at man ikke har tænkt den tanke
at den nogensinde skulle laves om, men jeg ved det ikke.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen <unospamo@lundhansen.dk> wrote:

> Poul Christensen skrev:
>
> > grundlovens hevisning tiltronfølgeloven, men meget meget velovervejet. Man
> > ville i givet fald åbne for mange andre ønsker om grundlovsændringer,
> > hvilket man pokitisk næppe har ønsket.
>
> Hvad mener du?
>
> Her er et par paragraffer fra Grundloven:
>
> § 26 Kongen har ret til at lade slå mønt i henhold til loven.

»Lade slå mønt«; det er andre eksempelvis den europæiske centralbank der
laver det praktiske arbejde.

> § 27 Stk. 1. Regler om ansættelse af tjenestemænd fastsættes
> ved lov. Ingen kan ansættes som tjenestemand uden at have
> indfødsret. Tjenestemænd, som udnævnes af kongen, afgiver en
> højtidelig forsikring om at ville holde grundloven.
>
> Det er to love der giver tilladelse til at lave almindelige love
> til at regulere nogle ting. Dem er der flere af i Grundloven.
>
> Jeg kan ikke se at tronfølgen skulle være specielt farlig i den
> forbindelse.
>
> Personligt tror jeg såmænd bare at man ikke har tænkt den tanke
> at den nogensinde skulle laves om, men jeg ved det ikke.

Du tager her fejl. Det var meget bevidst at man dengang lavede den
formulering, man valgte. Man ville gerne en anden gang kunne bruge
tronfølgen som løftestang til en grundlovsændring.

Så personligt stemmer jeg som om det er et spørgsmål om at gøre det
sværere at ændre grundloven. Derfor stemmer jeg ja.

Ellers havde jeg stemt nej, da kønsligestilling i tronfølgeloven burde
have været kædet sammen med kønsligestilling i grundloven, hvor drengene
helt klart er udsat for negativ forskelsbehandling i forhold til
pigerne. Slå selv op i §81 ...
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk
Errare humanum est, sed in errore perseverare turpe est

---

""Per Rønne"" skrev

> Du tager her fejl. Det var meget bevidst at man dengang lavede den
> formulering, man valgte. Man ville gerne en anden gang kunne bruge
> tronfølgen som løftestang til en grundlovsændring.

Jeg håber ikke at grundlovskriverne dengang anså det for nødvendigt at
skulle bruge tronfølgen som løftestang senere,
i så fald ville det havde været klogere blot at skrive tronfølgen som en
paragraf.

Så jeg vil mene at man bevidst har valgt at have en tronfølgelov, for at
kunne ændre denne, uden at ændre grundloven.
Jeg synes så at det er noget problematisk at påstå en viden om hvad andre
tænkte for 50 år siden.

Jeg synes grundloven på mange måder er dårligt skrevet, afsnittet om
valgretsalder og i det hele taget paragrafferne ang. valg.
F.eks. §32
Stk. 4. Mandaterne bortfalder i intet tilfælde, før nyvalg har fundet sted.
Stk. 6. Mister et medlem af folketinget sin valgbarhed, bortfalder hans
mandat.

Man blander folketingsmandater og folketingsmedlemmers mandater i samme
paragraf.

Dette med valgretsalder som et resultat af en afstemning, der så kan ændres
ved lov, det kunne bare have været at valgretsalderen fastsættes ved lov,
der ikke må falde ved en folkeafstemning.

Jeg synes at enten skal der fastsættes klare regler i grundloven, som
kirkens stilling f.eks., eller også skal der henvises til en lov,
tronfølgelov, valgretslov, værnepligtlov.

Nedenstående lyder for mig som at det er dommeren der kan kære sin egen
kendelse.
Stk. 4. Den kendelse, som dommeren afsiger, kan af vedkommende straks
særskilt indbringes for højere ret.

Jeg ville skrive "kan af sigtede".

Man skal nok når man fortolker grundloven i høj grad tage hensyn til
sprogets ændring gennem tiden, måske mente de noget andet end det
umiddelbart lyder.

mvh
Alex Christensen

---

alexbo <alexbo@email.dk> wrote:

> ""Per Rønne"" skrev
>
> > Du tager her fejl. Det var meget bevidst at man dengang lavede den
> > formulering, man valgte. Man ville gerne en anden gang kunne bruge
> > tronfølgen som løftestang til en grundlovsændring.
>
> Jeg håber ikke at grundlovskriverne dengang anså det for nødvendigt at
> skulle bruge tronfølgen som løftestang senere, i så fald ville det havde
> været klogere blot at skrive tronfølgen som en paragraf.

Tronfølgeloven blev udskilt som en særlig forfatningslov allerede i
1849; indtil det havde bestemmelserne været en del af forfatningen af
1665, Kongeloven, der i øvrigt stadig udgør en del af Danmarks Riges
forfatning - de to paragraffer der endnu ikke er sløjfet.

> Så jeg vil mene at man bevidst har valgt at have en tronfølgelov, for at
> kunne ændre denne, uden at ændre grundloven.
> Jeg synes så at det er noget problematisk at påstå en viden om hvad andre
> tænkte for 50 år siden.

Det er mig bekendt hvad man kan kalde »almen, historisk viden«. Det er
også almen viden at grundlovsændringen af 1953 kun kom igennem, fordi
man samtidig fik den bedårende, lille prinsesse Margrethe ind som
alternativ til »en gang til for« [arve]prins Knud ..,

> Jeg synes grundloven på mange måder er dårligt skrevet, afsnittet om
> valgretsalder og i det hele taget paragrafferne ang. valg.
> F.eks. §32
> Stk. 4. Mandaterne bortfalder i intet tilfælde, før nyvalg har fundet sted.
> Stk. 6. Mister et medlem af folketinget sin valgbarhed, bortfalder hans
> mandat.
>
> Man blander folketingsmandater og folketingsmedlemmers mandater i samme
> paragraf.
>
> Dette med valgretsalder som et resultat af en afstemning, der så kan ændres
> ved lov, det kunne bare have været at valgretsalderen fastsættes ved lov,
> der ikke må falde ved en folkeafstemning.
>
> Jeg synes at enten skal der fastsættes klare regler i grundloven, som
> kirkens stilling f.eks., eller også skal der henvises til en lov,
> tronfølgelov, valgretslov, værnepligtlov.
>
> Nedenstående lyder for mig som at det er dommeren der kan kære sin egen
> kendelse.
> Stk. 4. Den kendelse, som dommeren afsiger, kan af vedkommende straks
> særskilt indbringes for højere ret.
>
> Jeg ville skrive "kan af sigtede".
>
> Man skal nok når man fortolker grundloven i høj grad tage hensyn til
> sprogets ændring gennem tiden, måske mente de noget andet end det
> umiddelbart lyder.

Det er vist især Det radikale Venstre der har svært ved at læse
grundloven, hvoraf mange formuleringer er uændrede i forhold til
1849-loven. Jeg ser nu ingen problemer, og tror nok at Rs reelle
begrundelser er noget anderledes.

Som afskaffelse af folkekirke og monarki, og implementering af de
»universelle« menneskerettigheder i grundloven, på en måde så bl.a.
radikal udlændingepolitik grundlovsfæstes.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk
Errare humanum est, sed in errore perseverare turpe est

---

""Per Rønne"" skrev

> Det er mig bekendt hvad man kan kalde »almen, historisk viden«. Det er
> også almen viden at grundlovsændringen af 1953 kun kom igennem, fordi
> man samtidig fik den bedårende, lille prinsesse Margrethe ind som
> alternativ til »en gang til for« [arve]prins Knud ..,

"En gang til" var 6 år efter, men det lyder smart,
og giver et indtryk af at det er vigtigere at lyde smart end konkrete fakta.

> Det er vist især Det radikale Venstre der har svært ved at læse
> grundloven,

Nu er vi kommet helt over i partipolitik, så jeg står af.

mvh
Alex Christensen

---

alexbo <alexbo@email.dk> wrote:

> ""Per Rønne"" skrev
>
> > Det er mig bekendt hvad man kan kalde »almen, historisk viden«. Det er
> > også almen viden at grundlovsændringen af 1953 kun kom igennem, fordi
> > man samtidig fik den bedårende, lille prinsesse Margrethe ind som
> > alternativ til »en gang til for« [arve]prins Knud ..,
>
> "En gang til" var 6 år efter, men det lyder smart,
> og giver et indtryk af at det er vigtigere at lyde smart end konkrete fakta.

Jeg må indrømme at jeg ikke slog årstallet for »bemærkningen« op, men
var det ikke den almene opfattelse dengang?

Ikke at jeg er så gammel at jeg kan huske noget om det ...
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk
Errare humanum est, sed in errore perseverare turpe est

---

""Per Rønne"" skrev

> Jeg må indrømme at jeg ikke slog årstallet for »bemærkningen« op, men
> var det ikke den almene opfattelse dengang?

I 1953 var det nok ikke den almene opfattelse at Prins Knud i 1958 ville
bede om at få en scene gentaget.

Det gjorde han så heller ikke, det var hans kone, men fakta har aldrig stået
i vejen for en god historie.
Så det blev til en revyvise og en vandrehistorie.

Jeg formoder at din viden om den bedårende prinsesse og de radikales evner
til at læse er lige så løst funderet.

mvh
Alex Christensen

---

alexbo <alexbo@email.dk> wrote:

> ""Per Rønne"" skrev
>
> > Jeg må indrømme at jeg ikke slog årstallet for »bemærkningen« op, men
> > var det ikke den almene opfattelse dengang?
>
> I 1953 var det nok ikke den almene opfattelse at Prins Knud i 1958 ville
> bede om at få en scene gentaget.

Men det var vist den almindelig opfattelse, at han ikke var den
allerkvikkeste i kongefamilien.

> Det gjorde han så heller ikke, det var hans kone, men fakta har aldrig stået
> i vejen for en god historie.
> Så det blev til en revyvise og en vandrehistorie.
>
> Jeg formoder at din viden om den bedårende prinsesse og de radikales evner
> til at læse er lige så løst funderet.

Det er hvad der har kunnet læses i historiebøger og i avisartikler i
årenes løb.

Men nu bevæger vi os jo væk fra jura, og over i historie, så jeg
stopper.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk
Errare humanum est, sed in errore perseverare turpe est

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1j0xx1h.vu9qyn4np5weN%per@RQNNE.invalid...

> Som afskaffelse af folkekirke og monarki, og implementering af de
> »universelle« menneskerettigheder i grundloven, på en måde så bl.a.
> radikal udlændingepolitik grundlovsfæstes.

Menneskerettighedserklæringen er allerede en del af det danske lovgrundlag,
så der er ikke nogen forandring i sigte på den front.
Jeg har også lidt svlrt ved at se, at menneskerettighederne har særlig
betydning ifht. udlændingepolitik.

/Per

---

Bertel Lund Hansen <unospamo@lundhansen.dk> wrote in
news:keti255m568nfpapk4gqb7d5v5laihg5bj@news.stofanet.dk:

> Poul Christensen skrev:
>
>> grundlovens hevisning tiltronfølgeloven, men meget meget
velovervejet. Man
>> ville i givet fald åbne for mange andre ønsker om grundlovsændringer,
>> hvilket man pokitisk næppe har ønsket.
>
> Hvad mener du?
>
> Her er et par paragraffer fra Grundloven:
>
> § 26 Kongen har ret til at lade slå mønt i henhold til loven.
>
> § 27 Stk. 1. Regler om ansættelse af tjenestemænd fastsættes
> ved lov. Ingen kan ansættes som tjenestemand uden at have
> indfødsret. Tjenestemænd, som udnævnes af kongen, afgiver en
> højtidelig forsikring om at ville holde grundloven.
>
> Det er to love der giver tilladelse til at lave almindelige love
> til at regulere nogle ting. Dem er der flere af i Grundloven.
>
> Jeg kan ikke se at tronfølgen skulle være specielt farlig i den
> forbindelse.

Den er en helt generel grundlovsopdatering jeg tænker på. Sprog
monarkiets funktion, folkeafstemninsgregler m.v.

mvh poul christensen

---

"Ulrik" <you.dont@need.it> wrote in message
news:4a26e811$0$90264$14726298@news.sunsite.dk...
>
> Jeg undrer mig over, at der ikke har været omtale af afstemningen om
> Tronfølgerloven og den ændring i Grundloven, som det kræver.

Er det ikke netop pga. ændringen i Grundloven, at vi overhovedet skal stemme
om det?

---

Uffe Kousgaard skrev:
> "Ulrik" <you.dont@need.it> wrote in message
> news:4a26e811$0$90264$14726298@news.sunsite.dk...
>> Jeg undrer mig over, at der ikke har været omtale af afstemningen om
>> Tronfølgerloven og den ændring i Grundloven, som det kræver.
>
> Er det ikke netop pga. ændringen i Grundloven, at vi overhovedet skal stemme
> om det?
>
>
hvorfor skal der ellers være 40% af de stemmeberettigede der stemmer ???

---

Hans Jensen wrote:
> Uffe Kousgaard skrev:
>> "Ulrik" <you.dont@need.it> wrote in message
>> news:4a26e811$0$90264$14726298@news.sunsite.dk...
>>> Jeg undrer mig over, at der ikke har været omtale af afstemningen om
>>> Tronfølgerloven og den ændring i Grundloven, som det kræver.
>>
>> Er det ikke netop pga. ændringen i Grundloven, at vi overhovedet skal
>> stemme
>> om det?
>>
>>
> hvorfor skal der ellers være 40% af de stemmeberettigede der stemmer ???

Fordi Tronfølgerloven har "Grundlovsstatus" - dvs. der er de samme
regler som for at ændre Grundloven.

Mvh
Ulrik

---

Ulrik skrev:

> Fordi Tronfølgerloven har "Grundlovsstatus" - dvs. der er de samme
> regler som for at ændre Grundloven.

Er du sikker? Så skal regeringen jo udskrive valg og der skal
stemmes igen (men vel kun hvis det vedtages).

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen skrev:
> Ulrik skrev:
>
>> Fordi Tronfølgerloven har "Grundlovsstatus" - dvs. der er de samme
>> regler som for at ændre Grundloven.
>
> Er du sikker? Så skal regeringen jo udskrive valg og der skal
> stemmes igen (men vel kun hvis det vedtages).

Loven blev vedtaget i folketinget i 2006
[http://www.ft.dk/doc.aspx?/Samling/20051/lovforslag/L1/som_vedtaget.htm],
der var valg til folketinget i 2007, loven blev vedtaget, formodentlig
uændret, i folketinget 2009,
[http://www.ft.dk/doc.aspx?/Samling/20081/lovforslag/L1/som_vedtaget.htm]
og nu, mindre end 6 måneder senere, er der folkeafstemning om loven,
hvor der skal være et flertal og 40% af de stemmeberettigede skal stemme
for, før det er vedtaget. Er det ikke proceduren for en grundlovsændring?

---

Bertel Lund Hansen wrote:
> Ulrik skrev:
>
>> Fordi Tronfølgerloven har "Grundlovsstatus" - dvs. der er de samme
>> regler som for at ændre Grundloven.
>
> Er du sikker? Så skal regeringen jo udskrive valg og der skal
> stemmes igen (men vel kun hvis det vedtages).

Nej. Lovændringen skal vedtages af to folketing, adskilt af et valg, og
DEREFTER skal den til folkeafstemning. Så man må gå ud fra, at loven
allerede er vedtaget i ubemærkethed af to folketing, nemlig både før og
efter sidste valg.

Jan

---

"Jan Kronsell" <kronsell(nomorespam)@adslhome.dk> skrev i en meddelelse
news:4a279e5d$0$56772$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Bertel Lund Hansen wrote:
>> Ulrik skrev:
>>
>>> Fordi Tronfølgerloven har "Grundlovsstatus" - dvs. der er de samme
>>> regler som for at ændre Grundloven.
>>
>> Er du sikker? Så skal regeringen jo udskrive valg og der skal
>> stemmes igen (men vel kun hvis det vedtages).
>
> Nej. Lovændringen skal vedtages af to folketing, adskilt af et valg, og
> DEREFTER skal den til folkeafstemning. Så man må gå ud fra, at loven
> allerede er vedtaget i ubemærkethed af to folketing, nemlig både før og
> efter sidste valg.

Det er nu ikke foregået i generel ubemærkethed.
Diskussionen om ændring af tronfølgeloven (og om det kan/bør gøres uden at
ændre Grundloven) har skam kørt på det politiske plan, men det er jo
efterhånden længe siden og hukommelsen for den slags kan være ret kort
De ihærdige kan genopfriske hukommelsen her:
http://folketinget.dk/doc.aspx?/Samling/20051/lovforslag/L1/index.htm

/Per

---

Per Christoffersen wrote:
> "Jan Kronsell" <kronsell(nomorespam)@adslhome.dk> skrev i en
> meddelelse news:4a279e5d$0$56772$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>> Bertel Lund Hansen wrote:
>>> Ulrik skrev:
>>>
>>>> Fordi Tronfølgerloven har "Grundlovsstatus" - dvs. der er de samme
>>>> regler som for at ændre Grundloven.
>>>
>>> Er du sikker? Så skal regeringen jo udskrive valg og der skal
>>> stemmes igen (men vel kun hvis det vedtages).
>>
>> Nej. Lovændringen skal vedtages af to folketing, adskilt af et valg,
>> og DEREFTER skal den til folkeafstemning. Så man må gå ud fra, at
>> loven allerede er vedtaget i ubemærkethed af to folketing, nemlig
>> både før og efter sidste valg.
>
> Det er nu ikke foregået i generel ubemærkethed.
> Diskussionen om ændring af tronfølgeloven (og om det kan/bør gøres
> uden at ændre Grundloven) har skam kørt på det politiske plan, men
> det er jo efterhånden længe siden og hukommelsen for den slags kan
> være ret kort De ihærdige kan genopfriske hukommelsen her:
> http://folketinget.dk/doc.aspx?/Samling/20051/lovforslag/L1/index.htm
>
Ubemærket af offentligheden. Jeg husker i hvert fald ikek de store
skriverier i pressen om sagen, hverken fra 2006 eller frs i år. Først da
folkeafstemingen blev annonceret, kom der presseomtale.

Jam

---

"Jan Kronsell" <kronsell(nomorespam)@adslhome.dk> skrev i en meddelelse
news:4a283c21$0$56786$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Ubemærket af offentligheden. Jeg husker i hvert fald ikek de store
> skriverier i pressen om sagen, hverken fra 2006 eller frs i år. Først da
> folkeafstemingen blev annonceret, kom der presseomtale.

Diskussionen startede i foråret 2005.
Eksempel:
http://politiken.dk/indland/article114979.ece

/Per

---

"Ulrik" skrev

> Jeg undrer mig over, at der ikke har været omtale af afstemningen om
> Tronfølgerloven og den ændring i Grundloven, som det kræver.

Muligvis fordi der ikke er tale om en ændring af grundloven.
Tronfølgeloven er en selvstændig lov.

> I bemærkningerne til lovforslaget kommer man ganske vist ind på denne
> problemstilling, hvor det overvejes, om der skal tilføjes "med senere
> ændringer" i slutningen. Det kommer man dog frem til, at der ikke skal
> med ordene "På dette punkt er der efter regeringens opfattelse
> valgfrihed".
> Valgfrihed??? Jeg kan ikke forstå det på andre måder, end at regeringen
> mener, at det er valgfrit, om Grundlovens §2 skal følges, hvilket er en
> meget skræmmende tanke. Vores love - og da i særdeleshed Grundloven -
> skal følges, og det gælder alle §§, eller hvad!?

Grundloven henviser til en anden lov, at denne anden lov skal følges.
Men der er ikke noget der forhindrer at den ændres.
I alle andre sammenhænge hvor man henviser til en lov, er det underforstået
at det er med senere ændringer.
Sætter en man et skilt på en festivalplads om at færdselsloven gælder på
dette område, så er det ikke bare færdselsloven i den udgave den blev
vedtaget, men også alle senere ændringer og tilføjelser.

Det er ganske valgfrit om man skriver "med senere ændringer" på skiltet, de
gælder alligevel.
Om der i grundloven står tronfølgeloven "med senere ændringer" eller ej er
valgfrit, det er i hvert fald hvad folketinget har besluttet.

mvh
Alex Christensen

---

"alexbo" <alexbo@email.dk> wrote in
news:4a270511$0$90267$14726298@news.sunsite.dk:

> Sætter en man et skilt på en festivalplads om at færdselsloven gælder på
> dette område, så er det ikke bare færdselsloven i den udgave den blev
> vedtaget, men også alle senere ændringer og tilføjelser.

Forskellen her er bare at man henviser til en helt specifik version af
tronfølgeloven, det gør man ikke på et skilt der bare henviser til
"færdselsloven".

--
Henrik Stidsen - http://henrikstidsen.dk/
http://fuglemarkedet.dk/ - Danmarks online fuglemarked!

---

"Henrik Stidsen" skrev

> Forskellen her er bare at man henviser til en helt specifik version af
> tronfølgeloven, det gør man ikke på et skilt der bare henviser til
> "færdselsloven".

Det ændrer ikke på at man henviser til en lov, og dermed underforstået
senere ændringer i denne lov.

Det vil stadig være tronfølgeloven af 1953 bare med ændringer, på samme måde
som færdselsloven er en gammel lov der er ændret mange gange.

mvh
Alex Christensen

---

alexbo wrote:
> "Henrik Stidsen" skrev
>
>> Forskellen her er bare at man henviser til en helt specifik version af
>> tronfølgeloven, det gør man ikke på et skilt der bare henviser til
>> "færdselsloven".
>
> Det ændrer ikke på at man henviser til en lov, og dermed underforstået
> senere ændringer i denne lov.
>
> Det vil stadig være tronfølgeloven af 1953 bare med ændringer, på samme måde
> som færdselsloven er en gammel lov der er ændret mange gange.

Det er da bare noget værre sjusk, fordi man så med rette vil kunne drage
tvivl om, hvilken udgave af loven der faktisk er gældende.
Du siger jo faktisk, at det at der står "af 27. marts 1953 fastsatte
regler" ikke har nogen betydning overhovedet.

Det er muligt, du i praksis har ret, men det er da lovsjusk! Jeg vil
mene, at når der står, som der gør, ja, så er det loven, der blev
vedtaget på nævnte dato, der gælder - uden ændringer. Ellers er praksis
jo noget andet end paragraffen foreskriver - hvilket netop er hele min
pointe...

Man kunne jo også spørge, hvor meget en lov skal ændres før det er en ny
lov, og ikke bare den gamle med ændringer.

Mvh
Ulrik

---

"Ulrik" skrev

> Man kunne jo også spørge, hvor meget en lov skal ændres før det er en ny
> lov, og ikke bare den gamle med ændringer.

En ny lov er en ny lov, f.eks. arveloven.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2664

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Det er en ny lov der ikke blot er en ændring eller sammenskrivning af en
gammel lov og senere ændringer.
Den har nr. 505 og er fra 2007, den har så fået en ændring 168 fra 2008, men
i 2007 var den helt ny.

Straffeloven derimod er en 70 år gammel lov hvor ændringer med mellemrum
bliver indarbejdet og udmunder i en lovbekendtgørelse.
Den nyeste er fra 2008.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=121398

Herved bekendtgøres straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1260 af 23.
oktober 2007, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 316 af 30. april
2008, § 1 i lov nr. 490 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 494 af 17. juni
2008, § 2 i lov nr. 498 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 500 af 17. juni 2008
og § 1 i lov nr. 501 af 17. juni 2008.

Det er en opdatering af en tidligere bekendtgørelse nr 1260-2007 hvor
man så har indføjet de seneste ændringer.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=113401

Den følger op på bekendtgørelse nr 1000-2006
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2406

som følger op på 909-2005
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2135

o.s.v. i mange år.

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Kriminalret,_almindelig/Straffeloven


Jeg synes man kan se tre forskellige grader af bestemmelser i Grundloven.

§ 4. Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes
som sådan af staten.

En paragraf der fastsætter at hvilken trosretning folkekirken skal have og
at den støttes af staten.
Folkekirkens status kan kun ændres ved en grundlovsændring


§ 29. Stk. 1. Valgret til folketinget har enhver, -----
Stk. 2. Valgretsalderen er den, som har opnået flertal ved
folkeafstemning i overensstemmelse med lov af 25. marts 1953. Ændring af den
til enhver tid gældende valgretsalder kan ske ved lov.

En paragraf der fastsætter valgretsalderen til flertallet i 1953 men giver
klar mulighed for ændring ved en ny lov.
Altså på forhånd besluttet at ændring af valgretsalderen ikke behøver en
grundlovsændring

§ 2. Regeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten nedarves til mænd
og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler.

En paragraf der kan gå begge veje eller midt imellem,
hvor man kan argumentere for at det er den præcise ordlyd af den dengang
vedtagne lov der gælder.
Men også for det modsatte, at tronfølgeloven kan ændres uden videre, faktisk
uden folkeafstemning.

mvh
Alex Christensen

---

alexbo wrote:
> § 29. Stk. 1. Valgret til folketinget har enhver, -----
> Stk. 2. Valgretsalderen er den, som har opnået flertal ved
> folkeafstemning i overensstemmelse med lov af 25. marts 1953. Ændring af den
> til enhver tid gældende valgretsalder kan ske ved lov.
>
> En paragraf der fastsætter valgretsalderen til flertallet i 1953 men giver
> klar mulighed for ændring ved en ny lov.
> Altså på forhånd besluttet at ændring af valgretsalderen ikke behøver en
> grundlovsændring

Det er klart, at valgretsalderen kan ændres ved lov - sådan er det jo
med alle lovbestemte regler. Men når der henvises til en helt specifik
udgave af en lov, må det da være den, der er gældende. Som jeg læser
paragraffen kan reglen ændres ved lov, men eftersom reglen er defineret
i Grundloven (i kraft af henvisning til specifik udgave af anden lov),
må "ved lov" skulle læses som "ved Grundlov" - så at sige...

> § 2. Regeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten nedarves til mænd
> og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler.
>
> En paragraf der kan gå begge veje eller midt imellem,
> hvor man kan argumentere for at det er den præcise ordlyd af den dengang
> vedtagne lov der gælder.
> Men også for det modsatte, at tronfølgeloven kan ændres uden videre, faktisk
> uden folkeafstemning.

Igen - der står i Grundloven at lov X vedtaget den og den dato er
gældende. Jeg har rigtig svært ved at forstå, at man kan læse det
således, at eventuelle senere ændringer i lov X er gældende. Det er jo
direkte i modstrid med lovens ord.
Ofte er lovens bogstav formuleret på en sådan måde, at der er brug for
retssystemet til at definere, præcis hvordan en paragraf skal forstås.
I dette tilfælde kan jeg ikke se, at der er noget at være i tvivl om.
Jeg kan ikke se, man kan tolke "tronfølgeloven af 27. marts 1953" som
"tronfølgeloven af 7. juni 2009".
Jeg gætter dog på, at Højesteret nok vil lægge vægt på loven _med_
ændringer - skulle den blive vedtaget.

Er vi ikke enige om, at Grundloven har "forrang" for alle andre love?

Mvh
Ulrik

---

"Ulrik" <you.dont@need.it> skrev

> Jeg kan ikke se, man kan tolke "tronfølgeloven af 27. marts 1953" som
> "tronfølgeloven af 7. juni 2009".
> Er vi ikke enige om, at Grundloven har "forrang" for alle andre love?

Jo, men det kunne også være rart om vi kunne være enige om at holde os til
fakta og ikke selv opfinde ny "fakta" og derefter påvise deres urimelighed.

Der er ikke tale om en ny tronfølgelov.
"tronfølgeloven af 7. juni 2009". er taget lige ud af luften.

Jeg har forsøgt at vise forskellen på nye love og gamle ændrede, og hvordan
det hænger sammen med gamle love der ændres hele tiden,
men hvis man ikke kan se denne forskel, hvis man mener at en ændring er en
ny lov, kan jeg ikke gøre noget ved det.

mvh
Alex Christensen

---

alexbo <alexbo@email.dk> wrote:

> "Ulrik" <you.dont@need.it> skrev
>
> > Jeg kan ikke se, man kan tolke "tronfølgeloven af 27. marts 1953" som
> > "tronfølgeloven af 7. juni 2009".
> > Er vi ikke enige om, at Grundloven har "forrang" for alle andre love?
>
> Jo, men det kunne også være rart om vi kunne være enige om at holde os til
> fakta og ikke selv opfinde ny "fakta" og derefter påvise deres urimelighed.
>
> Der er ikke tale om en ny tronfølgelov.
> "tronfølgeloven af 7. juni 2009". er taget lige ud af luften.
>
> Jeg har forsøgt at vise forskellen på nye love og gamle ændrede, og hvordan
> det hænger sammen med gamle love der ændres hele tiden,
> men hvis man ikke kan se denne forskel, hvis man mener at en ændring er en
> ny lov, kan jeg ikke gøre noget ved det.

Men hvad sker der hvis der ingen arveberttigede er tilbage?

<https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=45903>

Jeg mener at kunne huske at der i grundloven står, at så vedtager
folketinget en ny tronfølgelov, men jeg kan ikke finde bestemmelsen.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk
Errare humanum est, sed in errore perseverare turpe est

---

""Per Rønne"" skrev

> Men hvad sker der hvis der ingen arveberttigede er tilbage?

Det er utænkeligt der er mange der er hører til kong Christian X og
dronning Alexandrines efterslægt.
Prins knuds børn og børnebørn, Dronningens egne børn og børnebørn, hendes to
søstre og deres børn og børnebørn.

Skulle det knibe kan man gå et skridt baglæns og finde en efterkommer af
Christian X's søskende, dem havde han 7 af, hans bror blev konge af Norge,
så vi kan ende med en norsk konge eller dronning på tronen.

mvh
Alex Christensen

---

alexbo <alexbo@email.dk> wrote:

> ""Per Rønne"" skrev
>
> > Men hvad sker der hvis der ingen arveberttigede er tilbage?
>
> Det er utænkeligt der er mange der er hører til kong Christian X og
> dronning Alexandrines efterslægt.
> Prins knuds børn og børnebørn,

De er ude af arvefølgen, med undtagelse af prinsesse Elisabeth, der er
ugift.

> Dronningens egne børn og børnebørn, hendes to
> søstre og deres børn og børnebørn.

Anne-Maries børn og børnebørn er ude af billedet, efter at hun blev
græsk dronning.

Og prinsesse Benediktes børn og børnebørn »anses« for at være ude af
billedet, da de har fået en ikke-dansk skolegang.

> Skulle det knibe kan man gå et skridt baglæns og finde en efterkommer af
> Christian X's søskende, dem havde han 7 af, hans bror blev konge af Norge,
> så vi kan ende med en norsk konge eller dronning på tronen.

Men de er vel også ude af billedet, efter at Christian Xs lillebror blev
norsk konge?

Vi må da skulle have en ny tronfølgelov ...
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk
Errare humanum est, sed in errore perseverare turpe est

---

""Per Rønne"" skrev

>> Det er utænkeligt der er mange der er hører til kong Christian X og
>> dronning Alexandrines efterslægt.
--
> De er ude af arvefølgen,

Men de kan komme ind igen, de er efterkommere af Christian X, det er det
Grundloven kræver.
Hvis man skal finde en tronfølger så finder man vedkommende.

Tanken om finde en afdanket statsminister og gøre ham til præsident er for
skræmmende.

mvh
Alex Christensen

---

alexbo <alexbo@email.dk> wrote:

> ""Per Rønne"" skrev
>
> >> Det er utænkeligt der er mange der er hører til kong Christian X og
> >> dronning Alexandrines efterslægt.
> --
> > De er ude af arvefølgen,
>
> Men de kan komme ind igen, de er efterkommere af Christian X, det er det
> Grundloven kræver.
> Hvis man skal finde en tronfølger så finder man vedkommende.
>
> Tanken om finde en afdanket statsminister og gøre ham til præsident er for
> skræmmende.

Det ville heller ikke ske, men man kunne vel gennemføre en tronfølgelov
efter hvilken Kongen valgtes for fire år ad gangen, af folketinget ...
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk
Errare humanum est, sed in errore perseverare turpe est

---

"Per Rønne" wrote:
> alexbo <alexbo@email.dk> wrote:
>
>> ""Per Rønne"" skrev
>>
>>>> Det er utænkeligt der er mange der er hører til kong Christian X
>>>> og dronning Alexandrines efterslægt.
>> --
>>> De er ude af arvefølgen,
>>
>> Men de kan komme ind igen, de er efterkommere af Christian X, det er
>> det Grundloven kræver.
>> Hvis man skal finde en tronfølger så finder man vedkommende.
>>
>> Tanken om finde en afdanket statsminister og gøre ham til præsident
>> er for skræmmende.
>
> Det ville heller ikke ske, men man kunne vel gennemføre en
> tronfølgelov efter hvilken Kongen valgtes for fire år ad gangen, af
> folketinget ...

Altså i styedet for ast dfen afdankede statsminister skulle vælges som
præsident, skulle han i stedet for vælges som konge?

Jan

---

"Jan Kronsell" skrev

> Altså i styedet for ast dfen

Ikke alle grundlovsmøder er lige kedelige.

mvh
Alex Christensen

---

Jan Kronsell <kronsell(nomorespam)@adslhome.dk> wrote:

> "Per Rønne" wrote:
> > alexbo <alexbo@email.dk> wrote:
> >
> >> ""Per Rønne"" skrev
> >>
> >>>> Det er utænkeligt der er mange der er hører til kong Christian X
> >>>> og dronning Alexandrines efterslægt.
> >> --
> >>> De er ude af arvefølgen,
> >>
> >> Men de kan komme ind igen, de er efterkommere af Christian X, det er
> >> det Grundloven kræver.
> >> Hvis man skal finde en tronfølger så finder man vedkommende.
> >>
> >> Tanken om finde en afdanket statsminister og gøre ham til præsident
> >> er for skræmmende.
> >
> > Det ville heller ikke ske, men man kunne vel gennemføre en
> > tronfølgelov efter hvilken Kongen valgtes for fire år ad gangen, af
> > folketinget ...
>
> Altså i styedet for ast dfen afdankede statsminister skulle vælges som
> præsident, skulle han i stedet for vælges som konge?

Du har vist været til et lettere vådt grundlovsmøde?

Derudover har de fleste lande såvel statsministre som præsidenter. Det
gælder endda USA, hvor statsministeren, »the secretary of state«, dog
som regel opfattes som idenrigsminister.

Mange steder er præsidentposten uden synderlige magtbeføjelser, som i
BRD og Israel, og svarer ganske udmærket til vores monark.

At en konge ikke betyder at fungere resten af livet ses i eksempelvis
Malaysia, hvor kongeværdigheden går på omgang mellem landets /sultaner/.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk
Errare humanum est, sed in errore perseverare turpe est

---

>
> Derudover har de fleste lande såvel statsministre som præsidenter. Det
> gælder endda USA, hvor statsministeren, »the secretary of state«, dog
> som regel opfattes som idenrigsminister.
>
Vil du have en præsident med den amerikanske præisdents beføjelser?

> Mange steder er præsidentposten uden synderlige magtbeføjelser, som i
> BRD og Israel, og svarer ganske udmærket til vores monark.

Og så vil du vælge en falleret statsminister til posten?

Etfter min mening vil vi aldrig kunne samles om et statsoverhovede, der er
folkevalgt, på samme måde som vi kan samles om kongehuset, selv om dette
kun, eller månske netop derfor, har symbolsk betydning.

>
> At en konge ikke betyder at fungere resten af livet ses i eksempelvis
> Malaysia, hvor kongeværdigheden går på omgang mellem landets
> /sultaner/.

Som altså er født til at blive valgt. Hvad er så forskellen på kongehuset og
et valgkongedømme?

Jan

---

Jan Kronsell <kronsell(nomorespam)@adslhome.dk> wrote:

> > Derudover har de fleste lande såvel statsministre som præsidenter. Det
> > gælder endda USA, hvor statsministeren, »the secretary of state«, dog
> > som regel opfattes som idenrigsminister.
> >
> Vil du have en præsident med den amerikanske præisdents beføjelser?
>
> > Mange steder er præsidentposten uden synderlige magtbeføjelser, som i
> > BRD og Israel, og svarer ganske udmærket til vores monark.
>
> Og så vil du vælge en falleret statsminister til posten?

Næh, jeg ønsker det konstitutionelle monarki opretholdt, som vi allerede
har i dag.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk
Errare humanum est, sed in errore perseverare turpe est

---

alexbo wrote:
> "Ulrik" <you.dont@need.it> skrev
>
>> Jeg kan ikke se, man kan tolke "tronfølgeloven af 27. marts 1953" som
>> "tronfølgeloven af 7. juni 2009".
>> Er vi ikke enige om, at Grundloven har "forrang" for alle andre love?
>
> Jo, men det kunne også være rart om vi kunne være enige om at holde os til
> fakta og ikke selv opfinde ny "fakta" og derefter påvise deres urimelighed.
>
> Der er ikke tale om en ny tronfølgelov.
> "tronfølgeloven af 7. juni 2009". er taget lige ud af luften.
>
> Jeg har forsøgt at vise forskellen på nye love og gamle ændrede, og hvordan
> det hænger sammen med gamle love der ændres hele tiden,
> men hvis man ikke kan se denne forskel, hvis man mener at en ændring er en
> ny lov, kan jeg ikke gøre noget ved det.

Jeg kan forstå, at vores uenighed går på, at du finder det indlysende,
at "lov af <dato>" implicit betyder "lov af <dato> inklusiv alle de
ændringer, der senere måtte være foretaget". Jeg mener, det må betyde
"lov som den så ud <dato>". Hvis ikke, ser jeg ingen pointe i at henvise
til loven af en bestemt dato.

Altså: "Tronfølgeloven" er jo sådan set bare en overskrift til lov nr.
170 af 27. marts 1953. Når man skriver "tronfølgeloven af 27. marts
1953", må man derfor mene lov nr. 170. Vedtages ændringen på søndag, får
loven et andet nummer. Overskriften er stadig "Tronfølgeloven", men den
er ikke "af 27. marts 1953".

Mvh
Ulrik

---

Ulrik skrev:

> 1953", må man derfor mene lov nr. 170. Vedtages ændringen på søndag, får
> loven et andet nummer.

Vis mig en lov der ikke længere har sit originale nummer og sin
originale dato.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:
> Ulrik skrev:
>
>> 1953", må man derfor mene lov nr. 170. Vedtages ændringen på søndag, får
>> loven et andet nummer.
>
> Vis mig en lov der ikke længere har sit originale nummer og sin
> originale dato.

Så en lov der ændres, beholder sit nummer? Efter lidt søgning på
retsinfo.dk konkluderede jeg, at der bliver tildelt et nyt nummer.

Men så må den - hvad angår Tronfølgeloven - jo også komme til at hedde
noget andet "... af 27. marts 1953", og derved er det ikke længere den
lov, der i følge Grundloven er gældende.

Mvh
Ulrik

---

Ulrik <you.dont@need.it> wrote:

> Bertel Lund Hansen wrote:
> > Ulrik skrev:
> >
> >> 1953", må man derfor mene lov nr. 170. Vedtages ændringen på søndag, får
> >> loven et andet nummer.
> >
> > Vis mig en lov der ikke længere har sit originale nummer og sin
> > originale dato.
>
> Så en lov der ændres, beholder sit nummer? Efter lidt søgning på
> retsinfo.dk konkluderede jeg, at der bliver tildelt et nyt nummer.
>
> Men så må den - hvad angår Tronfølgeloven - jo også komme til at hedde
> noget andet "... af 27. marts 1953", og derved er det ikke længere den
> lov, der i følge Grundloven er gældende.

Den ville vel stadig være »af 27. marts 1953« med ændringer »af 7. juni
2009«. Jævnfør statsskatteloven [lov nr. 149] af 10. april 1922:

<https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=63303>

med en bunke ændringer som vedtaget gennem en bunke love, der er listet
til højre i linket.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk
Errare humanum est, sed in errore perseverare turpe est

---

Per Rønne wrote:
>> Men så må den - hvad angår Tronfølgeloven - jo også komme til at hedde
>> noget andet "... af 27. marts 1953", og derved er det ikke længere den
>> lov, der i følge Grundloven er gældende.
>
> Den ville vel stadig være »af 27. marts 1953« med ændringer »af 7. juni
> 2009«. Jævnfør statsskatteloven [lov nr. 149] af 10. april 1922:
>
> <https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=63303>
>
> med en bunke ændringer som vedtaget gennem en bunke love, der er listet
> til højre i linket.

Ja, det er lige præcis det, jeg mener: "med ændringer af 7. juni 2009".
Jeg kan forstå, at den generelle holdning her i gruppen er, at det ikke
har noget betydning, at denne detalje ikke er med i Grndl. §2.

Mvh
Ulrik

---

Ulrik <you.dont@need.it> wrote:

> Per Rønne wrote:
> >> Men så må den - hvad angår Tronfølgeloven - jo også komme til at hedde
> >> noget andet "... af 27. marts 1953", og derved er det ikke længere den
> >> lov, der i følge Grundloven er gældende.
> >
> > Den ville vel stadig være »af 27. marts 1953« med ændringer »af 7. juni
> > 2009«. Jævnfør statsskatteloven [lov nr. 149] af 10. april 1922:
> >
> > <https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=63303>
> >
> > med en bunke ændringer som vedtaget gennem en bunke love, der er listet
> > til højre i linket.
>
> Ja, det er lige præcis det, jeg mener: "med ændringer af 7. juni 2009".
> Jeg kan forstå, at den generelle holdning her i gruppen er, at det ikke
> har noget betydning, at denne detalje ikke er med i Grndl. §2.

Det er så også den generelle holdning blandt de jurister, der betyder
noget, at det forholder sig sådan.

--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk
Errare humanum est, sed in errore perseverare turpe est

---

"Ulrik" <you.dont@need.it> skrev i en meddelelse
news:4a29b5a6$0$90269$14726298@news.sunsite.dk...

> Ja, det er lige præcis det, jeg mener: "med ændringer af 7. juni 2009".
> Jeg kan forstå, at den generelle holdning her i gruppen er, at det ikke
> har noget betydning, at denne detalje ikke er med i Grndl. §2.

Det er også holdningen blandt juridiske eksperter:

http://politiken.dk/indland/article114990.ece

/Per

---

Ulrik skrev:

> Så en lov der ændres, beholder sit nummer?

I princippet ændres den ikke. Alle de gamle love kan slås op på
Retsinfo med deres originale nummer, dato og uændrede indhold.

Vi siger dog at loven ændres, men så mener vi det abstrakte
begreb som f.eks. "den til enhver tid gældende færdselslov". Den
ændres naturligvis, men færdselsloven af attenhundredehvidkål
ændres ikke. Der kommer nogle ændringslove som sammen med den
gamle, udgør den gældende færdselslov, og når der er for mange af
dem, kommer der en helt ny lov (eller evt. bare en ny
lovbekendtgørelse der samler bestemmelserne i én tekst) der
sætter den gamle ud af kraft.

Men hverken nummer eller dato ændres på de gamle love. Ellers kan
ingen jo hitte rede i hvilken lov f.eks. nr. 785 er.

> Efter lidt søgning på retsinfo.dk konkluderede jeg, at der bliver tildelt et nyt nummer.

På hvilken baggrund? Nye love får nye numre. De gamle love
beholder det de har.

> Men så må den - hvad angår Tronfølgeloven - jo også komme til at hedde
> noget andet "... af 27. marts 1953", og derved er det ikke længere den
> lov, der i følge Grundloven er gældende.

Jeg synes at Alex Christensen har redegjort ret klart for hvordan
landet ligger hvad det angår.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

On Jun 5, 12:33 am, Ulrik <you.d...@need.it> wrote:
> alexbo wrote:
> > "Henrik Stidsen"  skrev
>
> >> Forskellen her er bare at man henviser til en helt specifik version af
> >> tronfølgeloven, det gør man ikke på et skilt der bare henviser til
> >> "færdselsloven".
>
> > Det ændrer ikke på at man henviser til en lov, og dermed underforstået
> > senere ændringer i denne lov.
>
> > Det vil stadig være tronfølgeloven af 1953 bare med ændringer, på samme måde
> > som færdselsloven er en gammel lov der er ændret mange gange.
>
> Det er da bare noget værre sjusk, fordi man så med rette vil kunne drage
> tvivl om, hvilken udgave af loven der faktisk er gældende.
> Du siger jo faktisk, at det at der står "af 27. marts 1953 fastsatte
> regler" ikke har nogen betydning overhovedet.
>
> Det er muligt, du i praksis har ret, men det er da lovsjusk! Jeg vil
> mene, at når der står, som der gør, ja, så er det loven, der blev
> vedtaget på nævnte dato, der gælder - uden ændringer. Ellers er praksis
> jo noget andet end paragraffen foreskriver - hvilket netop er hele min
> pointe...
>
> Man kunne jo også spørge, hvor meget en lov skal ændres før det er en ny
> lov, og ikke bare den gamle med ændringer.
>
> Mvh
> Ulrik

Jeg tog hen på kommunen for at brevstemme og undrede mig over, at jeg
blev omhyggeligt belært om, at jeg skulle sætte kryds enten i ja eller
nej.
Når kommunen belærer om, hvad man kan stemme, skal de så ikke oplyse
om, at man også kan stemme blankt?
Er der ingen regler for den slags?

Nu læste jeg debatten her og kom til at tænke på noget. Kunne
regeringen lige så nemt ændre tronfølgeloven sådan, at regeringen
kunne udpege den nye konge eller dronning uden om arvefølge eller hvis
der ikke var nogen efterkommere eller de var tilstrækkeligt sindssyge?

vh
Karin

---

Karin N. wrote:
> On Jun 5, 12:33 am, Ulrik <you.d...@need.it> wrote:
>> alexbo wrote:
>>> "Henrik Stidsen" skrev
>>
>>>> Forskellen her er bare at man henviser til en helt specifik
>>>> version af tronfølgeloven, det gør man ikke på et skilt der bare
>>>> henviser til "færdselsloven".
>>
>>> Det ændrer ikke på at man henviser til en lov, og dermed
>>> underforstået senere ændringer i denne lov.
>>
>>> Det vil stadig være tronfølgeloven af 1953 bare med ændringer, på
>>> samme måde som færdselsloven er en gammel lov der er ændret mange
>>> gange.
>>
>> Det er da bare noget værre sjusk, fordi man så med rette vil kunne
>> drage tvivl om, hvilken udgave af loven der faktisk er gældende.
>> Du siger jo faktisk, at det at der står "af 27. marts 1953 fastsatte
>> regler" ikke har nogen betydning overhovedet.
>>
>> Det er muligt, du i praksis har ret, men det er da lovsjusk! Jeg vil
>> mene, at når der står, som der gør, ja, så er det loven, der blev
>> vedtaget på nævnte dato, der gælder - uden ændringer. Ellers er
>> praksis jo noget andet end paragraffen foreskriver - hvilket netop
>> er hele min pointe...
>>
>> Man kunne jo også spørge, hvor meget en lov skal ændres før det er
>> en ny lov, og ikke bare den gamle med ændringer.
>>
>> Mvh
>> Ulrik
>
> Jeg tog hen på kommunen for at brevstemme og undrede mig over, at jeg
> blev omhyggeligt belært om, at jeg skulle sætte kryds enten i ja eller
> nej.
> Når kommunen belærer om, hvad man kan stemme, skal de så ikke oplyse
> om, at man også kan stemme blankt?
> Er der ingen regler for den slags?
>
> Nu læste jeg debatten her og kom til at tænke på noget. Kunne
> regeringen lige så nemt ændre tronfølgeloven sådan, at regeringen
> kunne udpege den nye konge eller dronning uden om arvefølge eller hvis
> der ikke var nogen efterkommere eller de var tilstrækkeligt sindssyge?
>
> vh

Ja. Indholdet af lovændringen har ingen betydning for vedtagelsesreglerne.

Jan

---

Per Rønne skrev

> Men hvad sker der hvis der ingen arveberttigede er tilbage?
>
Hmm det skulle forudsætte at kong Christian X og dronning Alexandrines
efterslægt alle døde/forsvandt
En lidt tænkt situation?

- Peter

---

Peter Lykkegaard <plykkegaard@gmail.com> wrote:

> Per Rønne skrev
>
> > Men hvad sker der hvis der ingen arveberttigede er tilbage?
> >
> Hmm det skulle forudsætte at kong Christian X og dronning Alexandrines
> efterslægt alle døde/forsvandt
> En lidt tænkt situation?

Reelt er der kun Dronning Margrethe og prins Henriks efterkommere
tilbage. Seks drenge og en pige.

Sikken kønsfordeling!

Henrik må have et stærkt y-kromosom ...
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk
Errare humanum est, sed in errore perseverare turpe est

---

Per Rønne skrev

> Reelt er der kun Dronning Margrethe og prins Henriks efterkommere
> tilbage.

Hvordan kommer du frem til den konklusion?

- Peter

---

Peter Lykkegaard <plykkegaard@gmail.com> wrote:

> Per Rønne skrev
>
> > Reelt er der kun Dronning Margrethe og prins Henriks efterkommere
> > tilbage.
>
> Hvordan kommer du frem til den konklusion?

Fordi resten er udelukket som følge af overtagelse af kongelige poster i
udlandet [nordmænd, grækere], opvækst i udlandet [Berleburg] eller
indgåelse af giftermål der ikke blev accepteret af Kongen [greverne af
Rosenborg].

Prøv at se følgende link:

<http://da.wikipedia.org/wiki/Den_danske_tronf%C3%B8lge>

<http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Samfund/Kongehu
set_og_hoffet/kongehus>
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk
Errare humanum est, sed in errore perseverare turpe est

---

Per Rønne skrev

> Fordi resten er udelukket som følge af ...

Ja jo, hvilken lov mener du træder over grundloven hvis der ingen reel
tronfølger findes?

- Peter

---

Peter Lykkegaard <plykkegaard@gmail.com> wrote:

> Per Rønne skrev
>
> > Fordi resten er udelukket som følge af ...
>
> Ja jo, hvilken lov mener du træder over grundloven hvis der ingen reel
> tronfølger findes?

Jeg vil modsvarende spørge om hvorfor disse andre efterkommere af
Christian X så ikke fremgår af de to links, jeg bragte.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk
Errare humanum est, sed in errore perseverare turpe est

---

Per Rønne skrev
>
> Jeg vil modsvarende spørge om hvorfor disse andre efterkommere af
> Christian X så ikke fremgår af de to links, jeg bragte.

Sålænge du befinder dig i d.v.j må underbygge dine påstande med
reference til et evt juridisk grundlag der forhindrer genindtrædning
som tronfølger selvom man tidligere har abdiceret

Her forudsat at der ingen andre muligheder er

- Peter

---

Hej igen

Så blev lovændringen vedtaget, og vi har fået en lov nr. 528 af
12/06/2009 (Lov om ændring af tronfølgeloven).

Man skal dog være ualmindelig kreativ i mine øjne for at læse
Grundlovens §2: "(...) Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de
i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler.", som at
lovændringen pr. 12. juni 2009 har nogen som helst virkning! Hvis man
benytter denne nye lov, er det jo netop IKKE efter "de i tronfølgeloven
af 27. marts 1953 fastsatte regler"!

En sådan kreativitet ville andre sammenhænge ikke blive godtaget af
retten...

Mvh
Ulrik

---

"Ulrik" <you.dont@need.it> skrev

> Så blev lovændringen vedtaget, og vi har fået en lov nr. 528 af 12/06/2009
> (Lov om ændring af tronfølgeloven).

> En sådan kreativitet ville andre sammenhænge ikke blive godtaget af
> retten...

Det lyder for godt til at være sandt.
Per Rønne har linket til gældene Statsskattelov fra 1922, det ville være
rart hvis de senere ændringer blev kendt ugyldige.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=63303

mvh
Alex Christensen

---

alexbo wrote:
> "Ulrik" <you.dont@need.it> skrev
>
>> Så blev lovændringen vedtaget, og vi har fået en lov nr. 528 af 12/06/2009
>> (Lov om ændring af tronfølgeloven).
>
>> En sådan kreativitet ville andre sammenhænge ikke blive godtaget af
>> retten...
>
> Det lyder for godt til at være sandt.
> Per Rønne har linket til gældene Statsskattelov fra 1922, det ville være
> rart hvis de senere ændringer blev kendt ugyldige.
> https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=63303

Som skrevet er mit gæt, at man vil vælge at lade lov 528 gå forud for
lov 170.
Det ville dog more mig "kongeligt", hvis en lillebror engang i fremtiden
lagde sag an på baggrund af Grundlovens §2 :D

Mvh
Ulrik