---

Findes der noget fornuftigt skrevet om retningslinier
for sammenlægning af klasser?

I det aktuelle eksempel skal 3 7.kl lægges sammen
til 2.
A-kl. = 15 elever B-kl. = 22 elever C-kl. = 15 elever
Der er nogenlunde konsensus om at B-kl. en den
der fungerer bedst.

Der er kommet rigtigt mange forslag på bordet, jeg
mener skolen har valgt den dårligste af dem alle!!!

Mvh Eyvind

---

eyvind@eyvind.dk skrev:

> Findes der noget fornuftigt skrevet om retningslinier
> for sammenlægning af klasser?

Det ved jeg ikke.
Umiddelbart ville jeg dele alle klasser tilfældigt i to, og så
samle de nye klasser på tværs af de tre gamle.


Ivar Magnusson

---

"Ivar" <dild@[nozpam]webspeed.dk> skrev i meddelelsen
news:mn.15867d96195e4601.31159@nozpamwebspeed.dk...
> eyvind@eyvind.dk skrev:
>
>> Findes der noget fornuftigt skrevet om retningslinier
>> for sammenlægning af klasser?
>
> Det ved jeg ikke.
> Umiddelbart ville jeg dele alle klasser tilfældigt i to, og så
> samle de nye klasser på tværs af de tre gamle.
>

Der er ingen eksisterende retningslinjer for sammenlængninger. Til
gengæld er der politisk opbakning til at man sørger for at der er så
mange elever i klasserne som muligt (under 28) i folkeskolen.
At slå tre klasser sammen til to er altså noget der har 100 procents
opbakning i både forvaltning og i det politiske system. Man sparer
lærerkræfter og kan derfor spare penge.

Der foretages som regel ved klassesammenlægninger overvejelser om hvilke
elever der vil have godt af at gå i den ene klasse og hvem der vil have
godt af at gå sammen i den anden klasse. Det plejer at være skolelederen
og de involverede nye klasselærere der tager sig af den slags, men
retningslinjerne i styrelsesloven er at det er skolens leder der afgør
enhver beslutning om den enkelte elevs skolegang sålænge vedkommende er
på skolen. Det vil i praksis sige at han/hun kan afgøre hvilke elever
der skal gå sammen med hvem, men det plejer at medføre at skolens leder
drøfter det med de involverede, for der står også at lederen udøver sit
ledelsesansvar i samarbejde med personalet.

---

<eyvind@eyvind.dk> wrote:

> Findes der noget fornuftigt skrevet om retningslinier
> for sammenlægning af klasser?
>
> I det aktuelle eksempel skal 3 7.kl lægges sammen
> til 2.
> A-kl. = 15 elever B-kl. = 22 elever C-kl. = 15 elever
> Der er nogenlunde konsensus om at B-kl. en den
> der fungerer bedst.
>
> Der er kommet rigtigt mange forslag på bordet, jeg
> mener skolen har valgt den dårligste af dem alle!!!

22 + 2*15 = 52; det giver to klasser 26 børn i hver.

Skolen sparer penge til en klasse ... ganske almindeligt forekommende
....
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk
Errare humanum est, sed in errore perseverare turpe est

---

On 2 Jun., 22:55, eyv...@eyvind.dk wrote:

> I det aktuelle eksempel skal 3  7.kl lægges sammen
> til 2.
> A-kl. = 15 elever  B-kl. = 22 elever C-kl. = 15 elever

OK, i misforstod mig.
Jeg er helt med på at sammenlægningen er en realitet.
Men hvordan?

F.eks. tage 2 elever fra A-klassen og 2 elever fra C-klassen
og sætte dem ind i B-klassen og så slå A og C sammen.

Eller; putte alle ned i en pose, ryste den, og danne 2 nye
klasser af det?

Eller; halvere alle klasserne og så sætte 3 halve sammen
i hver af de nye?

Eller;......

Der findes flere muligheder, er der en der er bedre end en anden?
Alle 52 elever vil gerne fortsætte med dem de er sammen med nu.

Mvh Eyvind

---

<eyvind@eyvind.dk> skrev i en meddelelse
news:deb986c1-2826-417f-957c-6af0eda824ef@z9g2000yqi.googlegroups.com...
On 2 Jun., 22:55, eyv...@eyvind.dk wrote:

> I det aktuelle eksempel skal 3 7.kl lægges sammen
> til 2.
> A-kl. = 15 elever B-kl. = 22 elever C-kl. = 15 elever

>>OK, i misforstod mig.
>>Jeg er helt med på at sammenlægningen er en realitet.
>>Men hvordan?

>>F.eks. tage 2 elever fra A-klassen og 2 elever fra C-klassen
>>og sætte dem ind i B-klassen og så slå A og C sammen.


Så tigger man næsten om mobning, det vil måske være en fin ide for B
klassen, men hvis man er forældre til nogle af de fire børn så ville jeg
absolut være meget meget betænkelig.


>>Eller; putte alle ned i en pose, ryste den, og danne 2 nye
>>klasser af det?

Sådan ville jeg gøre det.


>>Eller; halvere alle klasserne og så sætte 3 halve sammen
>>i hver af de nye?

En god måde at danne kliker på.

>>Eller;......

>>Der findes flere muligheder, er der en der er bedre end en anden?
>>Alle 52 elever vil gerne fortsætte med dem de er sammen med nu.

Selvfølgelig vil de det, og man burde så sandelig som skole spørge sig selv
om hvorfor så mange har fravalgt ens skole. Hvis man ikke kan svare på det,
så er det fordi man ikke tør lede efter svaret.

---

Kim2000 skrev:

>>> Eller; putte alle ned i en pose, ryste den, og danne 2 nye
>>> klasser af det?

> Sådan ville jeg gøre det.


>>> Eller; halvere alle klasserne og så sætte 3 halve sammen
>>> i hver af de nye?

> En god måde at danne kliker på.

De to er da reelt det samme. Begge vil give to klasser, der
hver består af elever fra de tre tidligere klasser.



Ivar Magnusson

---

"Ivar" <dild@[nozpam]webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:mn.1d417d967ad39376.31159@nozpamwebspeed.dk...
> Kim2000 skrev:
>
>>>> Eller; putte alle ned i en pose, ryste den, og danne 2 nye
>>>> klasser af det?
>
>> Sådan ville jeg gøre det.
>
>
>>>> Eller; halvere alle klasserne og så sætte 3 halve sammen
>>>> i hver af de nye?
>
>> En god måde at danne kliker på.
>
> De to er da reelt det samme. Begge vil give to klasser, der
> hver består af elever fra de tre tidligere klasser.
>
>

Niks, hvis man beder klasselæreren for klasse A om at inddele i 2 grupper,
så vil han lave to grupper som han mener har det godt sammen, det samme gør
klasselæreren i klasse B, derfor er der lagt op til to grupper som holder
sammen. De tre klasselærere skal blande alle kortene og se på hvem der vil
fungerer i en helhed, så vil der være måske 10 fra den ene klasse og 13 fra
den anden og måske kun 5 fra den sidste. Men som lærer er det iøvrigt en
meget lidt sjov øvelse.

---

Kim2000 skrev:

> Niks, hvis man beder klasselæreren

Det stod der ikke noget om.

Hvis man tilfældigt deler klasserne og samler dem igen, får man cirka
samme resultat, som hvis man blander alle og tilfældigt sammensætter
klasserne.

Hvis man lader lærerne dele klasserne, og derefter også lader
lærene samle dem igen, får man cirka samme resultat, som hvis lader
de tre lærere sammensætte de to klasser helt fra bunden.


Ivar Magnusson

---

"Ivar" <dild@[nozpam]webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:mn.24d67d968d6873a9.31159@nozpamwebspeed.dk...
> Kim2000 skrev:
>
>> Niks, hvis man beder klasselæreren
>
> Det stod der ikke noget om.
>
> Hvis man tilfældigt deler klasserne og samler dem igen, får man cirka
> samme resultat, som hvis man blander alle og tilfældigt sammensætter
> klasserne.
>
> Hvis man lader lærerne dele klasserne, og derefter også lader
> lærene samle dem igen, får man cirka samme resultat, som hvis lader
> de tre lærere sammensætte de to klasser helt fra bunden.
>

Og CIRKA er lige præcis det der afgører om øvelsen lykkes eller ej. Der er
en grund til at lærerne bruger adskillige timer på den slags.

---

"Ivar" <dild@[nozpam]webspeed.dk> skrev i meddelelsen
news:mn.24d67d968d6873a9.31159@nozpamwebspeed.dk...
> Kim2000 skrev:
>
>> Niks, hvis man beder klasselæreren
>
> Det stod der ikke noget om.
>
> Hvis man tilfældigt deler klasserne og samler dem igen, får man cirka
> samme resultat, som hvis man blander alle og tilfældigt sammensætter
> klasserne.
>
> Hvis man lader lærerne dele klasserne, og derefter også lader
> lærene samle dem igen, får man cirka samme resultat, som hvis lader
> de tre lærere sammensætte de to klasser helt fra bunden.

Forskellen er denne at man ved den første model behandler børnene som om
de blot var regnestykker der skal gå op, hvor man ved den sidste model,
den hvor lærerne deler den, får gladere børn når det nu skal være og
samtidig får nogle overvejelser over hvilke mennesker vi sætter sammen
med det kendskab vi nu har til de pågældende klasser.

---

Arne H. Wilstrup skrev:

> Forskellen er denne at man ved den første model behandler børnene som om de
> blot var regnestykker der skal gå op, hvor man ved den sidste model, den hvor
> lærerne deler den, får gladere børn når det nu skal være og samtidig får
> nogle overvejelser over hvilke mennesker vi sætter sammen med det kendskab vi
> nu har til de pågældende klasser.

Det er jo den første metode der bruges ved børnehaveklasserne,
medmindre det er børnehavebørn, hvor børnehaven kommer med
deres mening.

Problemet med en aktiv deling er, at der kan benyttes helt
forskellige kriterier for at sammensætte klasserne, og resultatet
vil være afhængigt af hvor god en metode der anvendes, og
hvor godt eleverne kendes. Og endeligt kan en metode være god
for nogle, en anden metode være bedst for andre elever.

Fx kan man forsøge at bibeholde og styrke de interne relationer
eleverne har. Man kan også have den modsatte filosofi, at forsøge
at bryde grupper, så alle får en ny chance igen.

En lærer vil selvfølgelig mene, at han kender sine elever. Men
der er nok ingen lærere, der ved helt præcist, hvad der foregår.
Hvis de gjorde det, ville mobning ikke være et tema.


Ivar Magnusson

---

"Ivar" <dild@[nozpam]webspeed.dk> skrev i meddelelsen
news:mn.2a847d9689a814ef.31159@nozpamwebspeed.dk...
> Arne H. Wilstrup skrev:
>
>> Forskellen er denne at man ved den første model behandler børnene som
>> om de blot var regnestykker der skal gå op, hvor man ved den sidste
>> model, den hvor lærerne deler den, får gladere børn når det nu skal
>> være og samtidig får nogle overvejelser over hvilke mennesker vi
>> sætter sammen med det kendskab vi nu har til de pågældende klasser.
>
> Det er jo den første metode der bruges ved børnehaveklasserne,
> medmindre det er børnehavebørn, hvor børnehaven kommer med
> deres mening.

Vi har ikke børnehavebørn i folkeskolen. Vi har børnehaveklasser,
hvilket vil sige at de kommer i skole lidt før de ellers ville være
kommet i skole, nemlig når de er 5-6 år gamle mod når de er 6-7 år gamle
i 1.klasse.

Når vi taler om deling af børnene i de ældre klasser, fx tre 3.klasser
deles til 2 3.klasser, så gør sig det gældende at lærerne kender
børnene. De har altså mulighed for at vide hvordan de forskellige elever
fungerer sammen og derpå kan de træffe et bedre pædagogisk valg.

>
> Problemet med en aktiv deling er, at der kan benyttes helt
> forskellige kriterier for at sammensætte klasserne, og resultatet
> vil være afhængigt af hvor god en metode der anvendes, og
> hvor godt eleverne kendes. Og endeligt kan en metode være god
> for nogle, en anden metode være bedst for andre elever.

ja, præcis - og det er derfor at man bør overlade til lærerne at dele
eleverne ud fra deres kendskab til dem.
>
> Fx kan man forsøge at bibeholde og styrke de interne relationer
> eleverne har. Man kan også have den modsatte filosofi, at forsøge
> at bryde grupper, så alle får en ny chance igen.

Også disse ting indgår i overvejelserne.
>
> En lærer vil selvfølgelig mene, at han kender sine elever. Men
> der er nok ingen lærere, der ved helt præcist, hvad der foregår.
> Hvis de gjorde det, ville mobning ikke være et tema.

Vi ved efter nogle år med de samme elever tilstrækkeligt til at kunne
dele dem fornuftigt. Men når du taler om mobning, så glemmer du at der
er en aktør mere der skal være på banen, nemlig forældrene. Uden
forældrenes opbakning til at løse konflikterne, kan vi intet gøre.

Jeg kender eksempler på hvordan visse elever får lov til at fortsætte
deres ødelæggende adfærd fordi deres forældre IKKE tager det alvorligt,
eller fordi de mener at deres egne unger naturligvis aldrig er skyldige
i noget som helst.

Personligt har jeg som far snakket med en anden far om datterens
mobning-adfærd i 10.klasse. Selvom både lærerne og de øvrige elever godt
vidste at det var sandt, så nægtede den pågældende far at indse at hans
højtelskede datter overhovedet kunne finde på sådan noget. Han var
fuldkommen immun over for det faktum at hans datter faktisk førte an i
det show.

Modsat blev vi konfronteret med at en af vore døtre havde medvirket i en
slags mobning mod en anden. Det blev meget voldsomt påtalt for vores
datter, og som konsekvens deraf trak hun sig omgående fra gruppen. Det
var ikke let, for så fandt de et nyt offer. Heldigvis var vore døtre så
personligt stærke at de modstod det - med vor og skolens hjælp. Men uden
os som forældre og uden lærerne som aktive medspillere, var det gået
galt.

Det er ikke altid vi er opmærksomme på det som lærere, men vi er også
oppe mod stærke kræfter: elever der bliver mobbede vil ikke fortælle det
til os, fordi de er bange for at det vil få konsekvenser for dem over
for deres kammerater. De forsøger så at bortforklare det med at de andre
jo kun gjorde det "for sjov", at det ikke "betød noget" etc. Jeg har
oven i købet oplevet at en elev fik sendt en seddel rundt hvori der stod
at vedkommende var grim og dum. Da sedlen nåede eleven og jeg opdagede
det, bad jeg straks om at få sedlen udleveret. Eleven skyndte sig at
rive den i stykker for næsen af mig, og puttede noget af den i munden
før jeg fik fat i den. Eleven ønskede ikke at risikere at få
kammeraternes misbilligelse, selvom det var klart at det drejede sig om
grov mobning. Man gjorde sig med andre ord sig selv til offer i håbet om
at få venskabet fra mobberne og klassen.

Ret uhyggeligt, når jeg selv skal sige det.

Men i det store og hele ved vi lærere godt hvordan grupperne er
sammensat, og ud fra disse kriterier kan vi nogenlunde fornuftigt dele
eleverne. Men det er naturligvis ikke uden omkostninger, og derfor
arrangerer skolerne ofte en slags hyttetur hvor de nye klasser kan
opleve hinanden på slap line og derved lære hinanden bedre at kende. Det
plejer at være en god idé.

---

Arne H. Wilstrup skrev:

> elever der bliver mobbede vil ikke fortælle det til os

Netop. Lærerne ved ikke alt, hvad der foregår. De kan kun agere
i forhold til de ting de kender. Ved en aktiv deling, risikerer
de, at stødte nogle uheldige relation eleverne imellem.


Ivar Magnusson

---

"Ivar" <dild@[nozpam]webspeed.dk> skrev i meddelelsen
news:mn.3c9c7d96eed818d7.31159@nozpamwebspeed.dk...
> Arne H. Wilstrup skrev:
>
>> elever der bliver mobbede vil ikke fortælle det til os
>
> Netop. Lærerne ved ikke alt, hvad der foregår. De kan kun agere
> i forhold til de ting de kender. Ved en aktiv deling, risikerer
> de, at stødte nogle uheldige relation eleverne imellem.


Det er vilkårene ved klassesammenlængninger -man kan nu en gang ikke få
det hele.

---

Kim2000 <kim2000@surfer.dk> wrote:

> man burde så sandelig som skole spørge sig selv om hvorfor så mange har
> fravalgt ens skole. Hvis man ikke kan svare på det, så er det fordi man
> ikke tør lede efter svaret.

Børn flytter en gang imellem, typisk når også forældrene flytter. Det
kan på godt søgte skoler medføre at man må afvise nye elever på visse
overgange, når der i forvejen er fyldt helt op, samtidig med at man på
andre overgange må slå tre klasser sammen til to.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk
Errare humanum est, sed in errore perseverare turpe est

---

<eyvind@eyvind.dk> wrote:

> Eller;......

Sætte de Bogligst stærke i b-klassen og de mere Alment orientere i
a-klassen. Det burde lette lærernes fremtidige arbejde at de ikke skal
skræve over de samme store forskelle, når børnene går i 8. og 9. klasse,
som de hidtil har skullet.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk
Errare humanum est, sed in errore perseverare turpe est

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
news:1j0s2t8.193vyg4l06qctN%per@RQNNE.invalid...
> <eyvind@eyvind.dk> wrote:
>
>> Eller;......
>
> Sætte de Bogligst stærke i b-klassen og de mere Alment orientere i
> a-klassen. Det burde lette lærernes fremtidige arbejde at de ikke skal
> skræve over de samme store forskelle, når børnene går i 8. og 9.
> klasse,
> som de hidtil har skullet.

Verden er ikke sort eller hvid, Per - for det første kan man ikke gøre
som du foreslår for det vil være niveaudeling og det er ikke tilladt.
For det andet vil forældrene protestere og så har man et
forklaringsproblem. For det tredje kan man ikke med sikkerhed sige noget
om børnenes kompetencer på alle områder. Hvad hvis det er en elev der er
dårlig til matematik, men fremragende til dansk, middelmådig til engelsk
og glimrende til fysik/kemi. Hvor vil du placere vedkommende?

Hold nu op med dine gammeldags ideer der måske var på mode dengang du
var ung,i et andet samfund og med andre mål, og så erkend at tiden er
løbet fra den slags deling som i virkeligheden ikke kan lade sig gøre.

Lærerne skal være dygtigere i dag end de var den gang. Og sådan er
virkeligheden altså. Din statiske tankegang med at elever er hvor de er,
og at de ikke udvikler sig personligt eller intelligensmæssigt, hører en
fjern fortid til. Den holder ikke en meter i dag. Erkend dog at tingene
har forandret sig.

---

On 2 Jun., 22:55, eyv...@eyvind.dk wrote:
> Findes der noget fornuftigt skrevet om retningslinier
> for sammenlægning af klasser?
>
> I det aktuelle eksempel skal 3  7.kl lægges sammen
> til 2.
> A-kl. = 15 elever  B-kl. = 22 elever C-kl. = 15 elever
> Der er nogenlunde konsensus om at B-kl. en den
> der fungerer bedst.
>
> Der er kommet rigtigt mange forslag på bordet, jeg
> mener skolen har valgt den dårligste af dem alle!!!
>
> Mvh Eyvind

Hej!

Ifm. at 3 1.kl. blev lagt sammen til 2 2.kl. på min søns årgang, har
jeg fået følgende erfaringer:

- Stol på lærernes/skoleledelsens vurdering af, hvad den bedste
sammensætning af de nye klasser er. Det er dem, der kender mest til,
hvad der vil fungere bedst - både socialt og fagligt.
- Lad være med at lægge emnet ud til almindelig diskussion blandt
forældrene. Her ender det at blive en kamp om, at forældre vil "i
klasse med" bestemte forældre uden tanke på, hvad der er bedst for
børnene.
- Børnene kommer sandsynligvis ikke i klasse med alle dem, de gerne
ville. Her skal man dog ikke glemme, at der i folkeskolen arbejdes
mere og mere med arbejde på tværs af klasser.
- Undersøg, om skolebestyrelsen har vedtaget principper for håndtering
af klassesammenlægninger. Hvis dette er tilfældet, er det dem, der
skal følges.
På skolen, hvor jeg er skolebestyrelsesformand, har vi vedtaget
principper for dette. F.eks. ligger ansvaret for at vurdere og
anbefale sammensætningen af de nye klasser hos lærerne. Den endelige
beslutning skal tages af skolelederen. Dette medfører, at enhver
diskussion skal tages med skolelederen - ikke lærerne.

mvh

---

"molped" <molped@gmail.com> skrev i meddelelsen
news:f51b7070-bf78-4f54-9fa3-696c614a72e6@n19g2000vba.googlegroups.com...

På skolen, hvor jeg er skolebestyrelsesformand, har vi vedtaget
principper for dette. F.eks. ligger ansvaret for at vurdere og
anbefale sammensætningen af de nye klasser hos lærerne. Den endelige
beslutning skal tages af skolelederen. Dette medfører, at enhver
diskussion skal tages med skolelederen - ikke lærerne.

*Det sidste forstår jeg ikke. Du har ret i at det er skolelederen der
har det endelig ansvar og dermed også træffer den endelige beslutning,
men skolelederen skal samarbejde med lærerne og derfor skal lærerne
høres.

Men hvis du mener at diskussionen med forældrene og skolen skal tages
mellem dem og skolelederen, så har du ret.