"Hej tis-major". SVAR:
Snobberi er eneste årsag til modvilje mod pislugt.
Der er ingen sundhedsfare, så ringeagt for ældre urininkontinente er
udtryk for intolerance og snerpethed, og er så vanvittig som at andre
snobbers ringeagt for visse etniske grupper.
Snobberne/snerperne har åbenbart ikke andet at være stolte af i livet
end, at de er stuerene, og derfor vitses hånligt om afvigere, selvom de er
endnu mindre generende for andre (og for sig selv) end rygere.
Det er uetisk, når bumser pisser på en butiksdør (hærværk), så personalet
skal ud og rengøre inden de kan åbne butikken om morgenen.
Men når nogen giver efter for blæreovertryk og tisser, hvor andre
passerer, er de snarere SAMFUNDSGAVNLIGE, selvom de forbipasserende klager
over at være generet af uhumsk lugt.!
Det er jo kun for at blære sig med, at de selv er renlige og
veldisciplinerede, at snerperne klager over lugten.
Jo oftere de intolerantes selvglæde pirkes til ved, at de "generes af lugt",
jo før vil samfundet indse, at det er en harmløs lugt - og vitser og
kritik af inkontinente gamle er totalt urimelig.
De, der er stolte over ikke at være urenlige (big deal), bør overveje om
ikke den stolthed er en skadelig nedladenhed og helt uden
sundhedsmæssige fortjenester.(og dybest set er den farisæiske selvglæde
lidt beslægtet med naziers latterlige selvglæde over at være arier og
ikke jøder).
Behandlerne er de værste mobbere, og helt urimeligt er det, at de
påtvinger bleer , eller vil have folk til at forlade sengen for at tisse
om natten.
Som jeg skrev i en artikel i Ugeskrift for Læger , okt. 2004 bør både gamle
og børn have en bekvem lille opsamingsbeholder (mini-kolbe eller
mini-bækken) på natbordet og række ud efter den, når de vågner og skal, og
sætte den tilbage på natbordet og slumre ind igen. Det er år siden jeg
IKKE har tisset i sengen om natten, men altså uden at væde sengetøj!
Begge mine forældre døde efter fald på badeværelsesgulv om natten, og kunne
have levet længere, hvis de ikke havde været slaver af misforstået hygiejne.
Os sjat-pissere bør ikke bruge bukser, men nederdel a la skottekilt eller
Gandhi-omvikling, - så behøver man ikke gå på toilettet ved hver sjat,
men kan sprede benene lidt over en kattebakke i deres rum eller et
skyggefuldt sted i haven. Og det kan ske i kaffestuen uden at snakken
afbrydes. Blufærdighed er pjat.
Lort er en sværere sag. For mange, mange årtier siden kunne
koleraepidemi opstå, hvis nogen lortede nær en brønd, og derfor frastødes
vi mere af afføringslugt end af pislugt. Er der for langt til
toilettet, og man skal stort, så kan man gribe lorten i moderne effektivt
sugende karklud - eller bruge en hundepose eller avis eller lignende. Ved
iblanding af lige dele mel og evt tørgær kan man gøre en lort lugtløs,
hvis man camperer og mangler toilet/spade til "spadetur"og ikke passerer
en affaldtkontainer fx er sengeliggende uden evne til at nå toilettet og
uden hjælp! Hundeposer (og enhver plasticpose) holder ikke stanken inde,
men er en god opfindelse, ikke kun til hundelorte.
Enhver klud kan bruges i mangel på de særligt vandsugende, og er der kun
yndlingsskjorten ved hånden, så smitter lort overhovedet ikke varigt af,
hverken farve eller lugt, og hverken på skjorten eller på kærestens
yndlingskjole, der vaskes i samme vaskemaskine med moderne vaskemiddel!
Bo Warming, kemigymnasielærer. Bjelkes Alle 46,
|