Philip Nunnegaard skrev:
> Morten skrev:
>
>> Hvordan er HTML, Javascribt og CSS koblet sammen? Alstså hvordan
>> er de koblet sammen så de fungere sammen :D
>
> HTML er til opmærkning.
> CSS er til layout.
> Javascript er der nok andre der kan forklare bedre, end jeg kan. Blot
> kan jeg sige at Java og Javascript er to forskellige ting.
Javascript er til funktioner. Det kan være en chat f.eks. Men det kan
også være til at understøtte en folde-ud-menu, som er lavet i HTML/CSS.
Man kan nemlig sætte bl.a. tid i javascript, ligesom man kan styre
"events" begivenheder, som f.eks. museklik mere præcist end med CSS. Den
eneste interaktive funktion i HTML er links, og det eneste, man kan gøre
med HTML/CSS er at angive farve, størrelse osv. *)
> Jeg kan se at du skriver fra html.dk, så jeg vil anbefale at du starter
> med at kigge på deres html-tutorial.
Man tager sit rå indhold. Det er lidt vigtigt, at have så meget som
muligt klart. Så giver man det en opmærkning med HTML, så man kan se,
hvad der er overskrifter, afsnit, citater, lister, tabeller osv. Alt
efter, hvilken browser, man benytter, vil f.eks. overskrifter herefter
have deres eget udseende, som er sat af browseren. HTMLen er logikken i
dokumentet, som alt andet udarbejdes udfra, og er meget vigtig at
forstå. Alle medier vil så vide, hvad der er hvad, og det er også
letforståeligt for mennesker.
Når man så vil have lavet et egentligt layout på sin opmærkning, bruger
man CSS. CSS sætter farver, størrelser, placeringer på din opmærkning.
F.eks. en anden skrift-familie, skrift-størrelse og margin på overskrifter.
Vil man yderligere have egentlige funktioner, bruges normalt
Javascript**). Funktioner, for at nævne nogle få, kan være at reagere på
museklik, at udføre noget på bestemte tidspunkter, at ændre eller
tilføje indhold i dokumentet, hvis noget indtræffer.
Hver del, HTML, CSS og Javascript bør holdes skarpt adskilt, således at
al CSS og JS lægges i egne filer, som kaldes i HTML-dokumentet i starten
(head).
Inddelingen og sammenhængen imellem selvstændige sider med links er
vigtig, da det er alfa og omega på nettet for at kunne surfe. Så links
er noget af det første, man bør sætte sig ind i (det er nu heller ikke
svært).
En sideting, er, når dokumenterne bliver større, så kan man benytte
serverside includes til at hente den samme menu ind på alle sider,
ligesom man kan lave en del ting med serverside sprog. Det er dog noget,
man bør lære henad vejen, ikke som det første ***)
MVH
Rune Jensen
NOTER/Sidebemærkninger:
*)
Internet explorer forstår ikke f.eks. hover på andet end a-tagget.
Ellers bør man faktisk kunne sætte en CSS-hover/link på næsten hvad det
skal være. F.eks. en tabel-celle, hvis man vil highlighte den, når man
hover over den eller klikker. Nye CSS-standarder, som vel er på
trapperne, vil også gøre CSS en smule mere dynamisk end nu.
**)
Javascript bruges også til AJAX, som er et buzzword, du kan spørge om i
clientside, når den tid kommer. AJAX kan bruges til f.eks. en live chat.
Det kræver så også noget serverside sprog, da man skal styre at gemme
beskeder, brugere online osv. så ikke kun én selv kan se det. Javascript
udføres ikke kun lineært, men meget via events, så dem skal man måske
starte med at sætte sig ind i.
Javascript er en del af DHTML, hvor D'et står for dynamisk. DHTML
dækker alle clientside sprog. Javascript er nemlig ikke det eneste
clientsidesprog, man kan bruge, men det mest benyttede, fordi alle
browsere forstår det (minus tekst-browsere som LYNX).
***)
Meget brugt, når siderne bliver større, dvs. du har mere end et par
sider, som er linket sammen, er at inddele sidens dele i blokke i
selvstændige filer, så man på serveren kan sætte dem sammen. Det kan
være en menu, som går igen på alle sider, samt footer, som de fleste
sider har. Den hentes ind på hver side via en slags genvej, og hele
siden oversættes til HTML af serveren. Brugeren får så HTML-siden med
menuen og/eller footeren, ikke siden med "genvejen". Til det bruges
serverside includes, som serveren skal understøtte.
Man kan også serverside lave indhold efter bestemte ting, som
indtræffer. F.eks. hvis man tager den statiske menu ovenfor, så kan man
lave den dynamisk og sætte nuværende menupunkt inaktivt, eller som noget
helt andet kan man styre, at kun danske IPer kan se ens side. Dette
kræver, at din server understøtter et serverside sprog som ASP eller PHP.
|