/ Forside / Interesser / Hus og have / Hus og have / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Lydisolering i etageadskillelse
Fra : Optimus Prime


Dato : 31-03-09 08:44

Jeg står overfor at skulle lægge gulvvarme (vandbåren gulvvarme på
varmefordelingspladser i træadskillelse) i min stue.

Det er en gl. etageejendom med træadskillelse, bestående af følgende:
Massive gulvbrædder, sømmet direkte i bjælkelaget.
Bjælkelaget består af 6"x6" bjælker, hvor der ca. i midten er skåret hak
ind til et bræddelag - og på de brædder er der lagt ca. 7-10cm
lerindskud (derunder kun luft).
Under bjælkelaget er det tæt loftforskalling med pudset loft på sivrør
eller hvad de nu hedder i fagsproget

Min plan er at rive gulvet op, optage lerindskuddet og fjerne det
bræddelag som lerindskuddet ligger på.

Her efter rettes gulvet op med 2x4 skruet på siden af de oprindelige
bjælker - og hulrummet fyldes med 175-200mm isolering, som det nu passer.
(På tværs af 2x4'erne skrues så 25mm forskallingsbrædder til
varmefordelingpladerne og oven på dem lægges 12mm krydsfinerplader og så
endeligt gulv)

Men jeg er blevet i tvivl om lydisoleringen - isolering dæmper jo rigtig
godt; men hvad med sådan et tungt lag lerindskud, er det bedre eller
dårligere?

Kan det evt. betale sig at lægge fx. 2 lag gipsplader direkte på
loftforskallingen, tæt fuget med akryl og så fylde op med isolering -
eller er det spild af tid?

 
 
Anders Majland (31-03-2009)
Kommentar
Fra : Anders Majland


Dato : 31-03-09 10:58

> Min plan er at rive gulvet op, optage lerindskuddet og fjerne det
> bræddelag som lerindskuddet ligger på.
>
> Her efter rettes gulvet op med 2x4 skruet på siden af de oprindelige
> bjælker - og hulrummet fyldes med 175-200mm isolering, som det nu passer.
> (På tværs af 2x4'erne skrues så 25mm forskallingsbrædder til
> varmefordelingpladerne og oven på dem lægges 12mm krydsfinerplader og så
> endeligt gulv)
>
> Men jeg er blevet i tvivl om lydisoleringen - isolering dæmper jo rigtig
> godt; men hvad med sådan et tungt lag lerindskud, er det bedre eller
> dårligere?

Overvej at smide noget mere tyngde ind. F.eks et lag gipsplader eller lign.
Ahs til varmen bør det jo nok være under gulvvarmen. Måske vådrumsgips er
stift nok istedet for forskallingen ?

Men vær også lige opmærksom på om den gamle loft er nok til at fastholde
isoleringen som BD30. Forskrifterne siger noget med 2mm tråd hver x cm eller
forskalling med en eller anden min dimension.


> Kan det evt. betale sig at lægge fx. 2 lag gipsplader direkte på
> loftforskallingen, tæt fuget med akryl og så fylde op med isolering -
> eller er det spild af tid?

Jeg tror bestemt det går en forskel ... Og man kan imho ikke gøre nok for
dæmpningen igennem et bjælkelag...


Optimus Prime (31-03-2009)
Kommentar
Fra : Optimus Prime


Dato : 31-03-09 12:33

Anders Majland skrev:
> Overvej at smide noget mere tyngde ind. F.eks et lag gipsplader eller
> lign. Ahs til varmen bør det jo nok være under gulvvarmen. Måske
> vådrumsgips er stift nok istedet for forskallingen ?

jeg vil lægge det direkte oven på loftforskallingen, mellem bjælkerne -
loftforskallingen tilhører jo min underbo og den får jeg med garanti
ikke lov at pille ved

> Men vær også lige opmærksom på om den gamle loft er nok til at fastholde
> isoleringen som BD30. Forskrifterne siger noget med 2mm tråd hver x cm
> eller forskalling med en eller anden min dimension.

Okay, det må jeg prøve at undersøge - spørgsmålet er om der er særlige
regler ved renovering... Alternativt må jeg spænde tråd op til at holde
isoleringen, for som nævnt er det ikke muligt at pille ved forskallingslaget

> Jeg tror bestemt det går en forskel ... Og man kan imho ikke gøre nok
> for dæmpningen igennem et bjælkelag...

Præcis og i dette tilfælde er det stue over stue - alt andet lige, så er
det der vi opholder os mest, hører musik og holder fester, så et par
tusinde kr. til gips og akryl vil hurtigt kunne tjene sig ind i goodwill

Anders Majland (31-03-2009)
Kommentar
Fra : Anders Majland


Dato : 31-03-09 12:56

>> Men vær også lige opmærksom på om den gamle loft er nok til at fastholde
>> isoleringen som BD30. Forskrifterne siger noget med 2mm tråd hver x cm
>> eller forskalling med en eller anden min dimension.
>
> Okay, det må jeg prøve at undersøge - spørgsmålet er om der er særlige
> regler ved renovering... Alternativt må jeg spænde tråd op til at holde
> isoleringen, for som nævnt er det ikke muligt at pille ved
> forskallingslaget

Der er ikke særlige regler - Etageadskillelsen skal ved renovering leve op
til gældende krav. I et enfamiliehus er det BD30. Nu du skriver at det er en
etageejendom kan kravet være højere. Check det i bygningsreglementet ...



Stig Rasmussen (31-03-2009)
Kommentar
Fra : Stig Rasmussen


Dato : 31-03-09 12:38


"Optimus Prime" <optimus@prime.dk> skrev i en meddelelse
news:49d1c9d9$0$56787$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Jeg står overfor at skulle lægge gulvvarme (vandbåren gulvvarme på
> varmefordelingspladser i træadskillelse) i min stue.
>
> Det er en gl. etageejendom med træadskillelse, bestående af følgende:
> Massive gulvbrædder, sømmet direkte i bjælkelaget.
> Bjælkelaget består af 6"x6" bjælker, hvor der ca. i midten er skåret hak
> ind til et bræddelag - og på de brædder er der lagt ca. 7-10cm lerindskud
> (derunder kun luft).
> Under bjælkelaget er det tæt loftforskalling med pudset loft på sivrør
> eller hvad de nu hedder i fagsproget
>
> Min plan er at rive gulvet op, optage lerindskuddet og fjerne det
> bræddelag som lerindskuddet ligger på.
>
> Her efter rettes gulvet op med 2x4 skruet på siden af de oprindelige
> bjælker - og hulrummet fyldes med 175-200mm isolering, som det nu passer.
> (På tværs af 2x4'erne skrues så 25mm forskallingsbrædder til
> varmefordelingpladerne og oven på dem lægges 12mm krydsfinerplader og så
> endeligt gulv)
>
> Men jeg er blevet i tvivl om lydisoleringen - isolering dæmper jo rigtig
> godt; men hvad med sådan et tungt lag lerindskud, er det bedre eller
> dårligere?
>
> Kan det evt. betale sig at lægge fx. 2 lag gipsplader direkte på
> loftforskallingen, tæt fuget med akryl og så fylde op med isoler

Du er en modig mand hvis du begiver dig ud på den færd hvordan tror du
det pudsede loft under ser ud efter den behandling husk at tage billeder
først,
den rørvæv kan være rustet over mange steder og bærer evnen reduseret
væsentligt. Din underbo vil være på dubberne også lydmæssigt.
Stig Rasmussen



Optimus Prime (01-04-2009)
Kommentar
Fra : Optimus Prime


Dato : 01-04-09 07:24

Stig Rasmussen skrev:
> Du er en modig mand hvis du begiver dig ud på den færd hvordan tror du
> det pudsede loft under ser ud efter den behandling husk at tage billeder
> først,

En tilsvarende operation (minus gipspladerne) er allerede foretaget i
resten af lejligheden uden andre problemer end at han fik lidt støv ned
de steder der var revner i pudsen - men heldigvis er hans loft i stuen
pænere end resten af lejligheden, altså ingen revner

> den rørvæv kan være rustet over mange steder og bærer evnen reduseret
> væsentligt. Din underbo vil være på dubberne også lydmæssigt.

Han er allerede på dubberne, så jeg laver alt med fløjelshandsker på -
men er jo i gensidig interesse at vi har så lidt lyd som muligt gennem
etageadskillelsen

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177500
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408509
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste