> Vi skal 4 voksne afsted ned at kigge lidt på stederne. Der er godt nok meget
> at se på, men hvad er skidt og hvad er kanel ? Har nogle af jer gode forslag
> til hvad man ABSOLUT må se ?
Vi tog turen i 2007, og havde nogle rigtig gode dage! Her er i store
træk hvad vi gjorde;
Udturen;
Vi valgte at tage to overnatninger i Arnhem, Holland på vej ud. Både
fordi det lå meget centralt cirka midt på ruten, og jeg var den eneste
der kunne køre - samt for at opleve noget af historien omkring
Operation Market-Garden. Vi var på Camping Warnsborn. En helt kanon
plads, med det man har behov for på en "rigtig" campingferie, samt
Felix & Margo (campingfatter og -mutter) er nogle fantastiske
mennesker, hehe.
Her så vi byen, broen mv. og tog en tur til Oosterbeek og besøgte
Hartenstein Airbornemuseum (som dog pt. er under ombygning) og
kirkegården hvor mange faldne fra Operation Market-Garden ligger.
Vi har siden været tilbage på pladsen 2 gange - sidste gang i
September sidste år for at opleve årsdagen for Operation Market-
Garden, hvilket VARMT kan anbefales hvis man har de interesser
Hvis du vil høre mere om campingpladsen eller have lidt ekstra forslag
til aktiviteter så smid mig en mail eller skriv her
Vel ankommet til Frankrig besøgte vi følgende;
Pegasus-broen -
http://en.wikipedia.org/wiki/Pegasus_Bridge - Godt
lille museum, med en meget engageret guide - et godt sted at holde en
pause på køreturen mod målet - men ikke en dagstur.
Caen Memorial -
http://www.memorial-caen.fr/portail/index.php Et kæmpe
museum i Caen, som spænder fra Anden Verdenskrig og gennem alle
konflikter op til idag - et stort og flot museum, som virkelig er et
besøg værd, og hvor der let kan bruges en halv dag.
Sainte-mere-eglise -
http://en.wikipedia.org/wiki/Sainte-M%C3%A8re-%C3%89glise
Hvor der ud over den hyggelige stemning stadig er mange minder om
luftlandingerne - blandt andet er et af kirkens mosaikvinduer lavet
som et minde til faldskærmstropperne, samt der hænger en model af en
soldat i kirketårnet - hvor han landede i sin tid!
I Sainte-mere-eglise besøgte vi også
http://www.musee-airborne.com/eng/home.php
- nu vi var der... Det var ikke alverden eller særlig fantastisk, men
det var ok, nu vi var i nærheden alligevel
Så besøgte vi Dead Man's Corner -
http://www.paratrooper-museum.org/about_dmc.html
Et lille "hyggeligt" museum som man ikke normalt ville støde på - det
tager ikke lang tid, men selve placeringen og historien om præcis det
område er meget spændende. Desuden har de en hel del effekter
relateret til serien "Band of Brothers" - både originalt og ting fra
serien.
Pointe du Hoc er også et besøg værd -
http://www.mhweb.dk/d-dag/temaer/l_pointe_du_hoc.htm
Området fremstår som under landingerne - man kan stadig se
granatnedslag mv, og det giver et indtryk af nogle af de ting der
foregik dengang.
Desuden er både La Cambe -
http://battlefieldsww2.50megs.com/la_cambe_german_cemetery.htm
- og Colleville -
http://battlefieldsww2.50megs.com/normandy_american_cemetery.htm
- et par steder der skal besøges - La Cambe er den store tyske
kirkegård i Normandiet og Colleville er den Amerikanske. Begge steder
er helt specielle.
Ud over dette besøgte vi selvfølgelig strandene, hvor der er mange små-
museer, som også mange gange er sjove at besøge. Det er dog lettere at
vurdere om det er noget når man står ved dem - og man kommer forbi dem
over alt
Desuden Arromanches,som også er beskrevet andetsteds i tråden.
På hjemturen valgte vi at køre gennem Belgien til Bastogne, hvor der
også er mange ting at se - blandt andet
http://www.bastognehistoricalcenter.be/
og skovene ved den lille by Foy, hvor man stadig kan se de gamle
skyttegrave mv. (Der er dog ikke de heeelt store ting at se i selve
skovene, så man skal vide hvad man kigger efter!) Men hvis du vil høre
mere om dette, så igen - smid en mail eller skriv her.
Håber du kan bruge det til lidt!
- Jebir