---

Her er et link til en bådtest ud over det sædvanlige.

http://www.youtube.com/watch?v=rvxhQO4pw2E

Det kunne være rart hvis flere både blev testet på nogenlunde det niveau
og med den metode, og testresultaterne var offentlige.

Mvh

Carsten

---

Carsten Jensen wrote:
> Her er et link til en bådtest ud over det sædvanlige.
>
> http://www.youtube.com/watch?v=rvxhQO4pw2E
>
> Det kunne være rart hvis flere både blev testet på nogenlunde det
> niveau og med den metode, og testresultaterne var offentlige.

Det der har jeg råbt og skreget om i årevis - det er simpelthen en skandale
at bådfabrikanterne ikke laver egentlige crashtest. Ufatteligt at
lovgivningen ikke går ind og forlanger det.

Det burde simpelthen være et krav til samtlige både, ligesom med biler og
med stjerner (karakter) - og så fremlagt i en tabel i fx. bådmagasinet. Det
har ufatteligt meget at sige for en familie med børn om en given båd er
sikker eller ej.

Lynhurtige motorbåde der sejler galt er livsfarlige, der er jo intet
sikkerhedsudstyr på dem. Men det skal nok komme en dag, det er jeg sikker
på.

I dag bliver biler ikke solgt, hvis de ikke er sikre at køre i - sådan skal
det også være for både.

mvh Per

---

CE-mærket er formelt set ikke et kvalitetsstempel. Det er snarere en
slags rejsepas, der gør det muligt for et produkt at bevæge sig frit
indenfor EU- og EØS-området. Dermed er det med til at fjerne tekniske
handelshindringer.

En crash-test skal først specificeres for at den kan udføres ens på
produkter.
Crash-test er rettet mod personsikkerhed hvor det forudsættes at
personen er fikseret på en forud defineret måde.
Det kunne se kønt ud om der var sikkerhedsseler på kajakker og på
sejlbåde hvor besætningen hele tiden udfører arbejde med trim af
"Motoren".
Hurtiggående amerikanske speedbåde er ikke omfattet, for der ovre må
man selv tage ansvar for hvad man laver og anvender.

Den test der er vist på videoen giver ikke indtryk af at besætningen
lider overlast ved at bådens fart reduceres mod nul over den forbrugte
tid ved kollisionen af genstandene.
Det viser kun den simple test at glasfiber pr. vægtenhed har samme
styrke som den tilsvarende stålplade af samme vægt.
Det er egentligt ret uinteressant at få det genopfrisket.

Måske skulle enkeltdele i en Bavarian have sikkerhedsseler på; men
selv en så minimalt bygget båd vil nok klare at støde ind i en planke,
flydende emne, m.m.

Biler har deformeringszoner, det har både ikke naturligvis; men
vandtætte skot kan forekomme eller indbyggede opdriftsmidler. Det er
nok bedre at have en formfuldent båd end en harmonikasse.

Mvh/Harding



On 8 Mar., 19:40, Carsten Jensen <jen...@duer.ikke.dk> wrote:
> Den Sun, 08 Mar 2009 09:38:35 +0100 skrev Per:
>
> > Det burde simpelthen være et krav til samtlige både, ligesom med biler
> > og med stjerner (karakter) - og så fremlagt i en tabel i fx.
> > bådmagasinet.
>
> Det er måske så meget forlangt - CE-mærkningen gør allerede meget for
> sikkerheden. Og så er der alligevel relativt få både der rent faktisk
> kommer i alvorlig knibe på grund af manglende test.
>
> Det vil til gengæld være et godt salgsargument med sådan en test. Man får
> helt lyst til at købe en Dehler :)
>
> > I dag bliver biler ikke solgt, hvis de ikke er sikre at køre i - sådan
> > skal det også være for både.
>
> Der er væsentligt flere biler end både, og trafiktætheden og
> hastighederne er meget højere. Men man kan da altid selv sætte
> sikkerhedsudstyr i sin båd, hvis man synes det er vigtigt. Jeg kan godt
> lide at man har et valg.
>
> Mvh
>
> Carsten

---

Du bør sætte dig mere ind i emnet for danske regler ændrer lidt på
dette se:

§ 6. Dersom denne forskrift kræver, at et bestemt tilbehør, materiale,
anordning eller apparat, eller type heraf, skal anbringes eller
forefindes i et fartøj, eller at der skal træffes en bestemt
foranstaltning, tillader Søfartsstyrelsen, at der anbringes eller
forefindes et andet tilbehør, materiale, anordning eller apparat,
eller type heraf, eller at der træffes en anden foranstaltning i
fartøjet, hvis den ved afprøvning heraf eller på anden måde finder det
godtgjort, at et sådant tilbehør, materiale, anordning eller apparat,
eller type heraf, eller foranstaltning, er lige så effektiv som det,
der kræves efter forskrifterne.

Det som du i strengen oprindeligt skrev: "en bådtest ud over det
sædvanlige" er ganske rigtig og jeg tror ikke at en sammenlignelig
test som den viste har nogen mening dertil er grundlagt for dårligt.
At lægge videos ud hvor man se forskellige både gå på div. ting giver
ikke noget teknisk grundlag, det er kun for husarerne.

Det ville være lige så relevant at lave en tast hvor det pågældende
skib blev påsejlet af et anden fartøj ind i siden forskellige steder.
Det er lige så irrelevant og kan ikke bruges til meget.

Det er altid muligt at ødelægge materiel men det er personsikkerheden
der skal ses på ved crashtests og ikke hvor meget båden/bilen bliver
beskadiget.

Det er virkelig ikke noget problem at måle glasfibertykkelsen på en
båd; men andre forhold spiller også ind. Mange både er lavet som en
sandwich konstruktion her er punktstyrken meget mindre end i en massiv
konstruktion. En båd bygges til at sejle på vand og det må formodes at
der holdes behørigt udkik efter genstande der flyder i vandet.
Vandet er desværre ikke særligt rent. Det er fyldt med affald både der
flyder og ligger på bunden.

Det er kun salgsgas at skrive dobbelt tykkelse laminat ved kølboltene.
Det er som dobbeltmoral der er dobbelt så godt. Nej der beregnes ud og
udføres et arbejde der der svarer til konstruktionens styrke under de
forhold som fabrikanten designer båden til.

En båd er en samlet konstruktion så derfor skal der opsætte mange
forskellige kriterier for bådens bestanddele og deres befæstigelse.
En test alene som den viste viser kun at stævnen kan holde til en
påsejling under de givne forhold, hvad med alle de andre forhold?
Desuden hvad er der gået løst inde i båden, hvor meget er delamineret..
En båd er en meget bevægelig og ikke en stiv konstruktion og afhængig
af hvor den påsejles vil den ændre facon og alle disse forhold skal
ind i et testforløb. Alt andet er kun et sjovt forsøg på at ødelægge
en båd.

Mvh/Harding


On 9 Mar., 05:22, Carsten Jensen <jen...@duer.ikke.dk> wrote:
> Den Sun, 08 Mar 2009 12:40:37 -0700 skrev Harding E. Larsen:
>
> > CE-mærket er formelt set ikke et kvalitetsstempel.
>
> Det synes jeg nu godt man kan sige at det er, med f.eks.
> klassifikationerne A-D og de specifikke krav om udrustning m.v.
>
> > Hurtiggående amerikanske speedbåde er ikke omfattet, for der ovre må man
> > selv tage ansvar for hvad man laver og anvender.
>
> Sikke noget sludder. Det er ikke anderledes end i Europa. I alle stater i
> USA er det f.eks. obligatorisk at bruge sikkerhedssele når man kører bil
> (nu er også New Hampshire med på vognen), så ansvaret er ikke helt
> selvstændigt.
>
> > Det viser kun den simple test at glasfiber pr. vægtenhed har samme
> > styrke som den tilsvarende stålplade af samme vægt. Det er egentligt ret
> > uinteressant at få det genopfrisket.
>
> Det viser den overhovedet ikke. Hvordan kan du se hvor meget glasfiber
> der er brugt i en Dehler 31?
>
> Den viser derimod at en Dehler 31 er så solidt konstrueret (altså at der
> faktisk er brugt glasfiber nok) at den i høj fart kan tåle at sejle på
> forhindringer og at gå på grund. Det er ret interessant at se og det er
> langt mere betryggende at se det end blot at få det bekræftet ved
> beregninger.
>
> > Måske skulle enkeltdele i en Bavarian have sikkerhedsseler på; men selv
> > en så minimalt bygget båd vil nok klare at støde ind i en planke,
> > flydende emne, m.m.
>
> Nu er moderne Bavaria-cruisere jo overflødighedshorn af sikkerhed med
> f.eks. dobbelt tykkelse laminat ved kølboltene og kevlar-forstærkning af
> forenden, så selvfølgelig kan de det. Men det kunne alligevel være rart
> at se en konkret påsejlingstest hen ad den som vises på videoen.
>
> Jeg synes det er en cool video, og jeg ser gerne at flere lavede sådan en.
>
> Mvh
>
> Carsten

---

Ved flere lejligheder har du skrevet at du ikke forstår det. Det er
der ikke noget at gøre ved.

Prøv nu at overføre kravet for test af biler til både.
En enkelt fabrik Renaut har til dato gennemført 10.000 crashtests på
deres tekniske center i Lardy. Renault gennemfører cirka 300 virkelige
crashtests og 4.500 virtuelle om året.
Hvor mange bådfabrikanter vil kunne gennemføre tilsvarende og hvem
tror du skal betale?

Prøv at se fun videos via Google med søgeordet "Fun Crash test" det
vil nok være passende underholdning for dig.


Mvh/Harding

On 9 Mar., 13:42, Carsten Jensen <jen...@duer.ikke.dk> wrote:
> Den Mon, 09 Mar 2009 04:54:27 -0700 skrev Harding E. Larsen:
>
> > Du bør sætte dig mere ind i emnet for danske regler ændrer lidt på dette
> > se: ...
>
> Jeg ved simpelthen ikke hvad du mener med den kommentar? Men hvis du
> stadigvæk mener at CE-mærkningen ikke har noget med sikkerhed at gøre, så
> tager du fejl. Og det gider jeg ikke at diskutere med dig - det kan du
> diskutere med EU-kommisionen (og Danske Bådejere for den sags skyld), for
> det står i deres vejledning til direktivet. Jeg citerer:
>
> "The products referred to in Article 1(1) shall meet the essential
> safety, health, environmental protection and consumer protection
> requirements set out in Annex I."
>
> Citatet handler om artikel 3. Der står i grunden en del om sikkerhed,
> synes du ikke? Det er altså ret pinligt at du ikke er klar over sådan
> noget.
>
> > Det er altid muligt at ødelægge materiel men det er personsikkerheden
> > der skal ses på ved crashtests og ikke hvor meget båden/bilen bliver
> > beskadiget.
>
> Hvor i alverden har du det sludder fra?
>
> Personligt er jeg meget optaget af hvor ødelagt båden bliver ved en
> påsejling, og det må da for Dehler 31-ejere være fedt at vide at de under
> de omstændigheder der vises i videoen, kan tåle at sejle frontalt på en
> stenmole uden at båden går til. Eller kan snitte en forhindring uden at
> få skåret hul. Det ville jeg da gerne se for en Bavaria cruiser (f.eks.
> for at se om det der Kevlar nu også er så godt som de påstår).
>
> > Det er kun salgsgas at skrive dobbelt tykkelse laminat ved kølboltene..
>
> Men det er salgsgas der virker :) Jeg ved f.eks. ikke, som de fleste
> andre sejlere, hvilke belastninger min båd kan tåle, men jeg ved at
> grundstødning er ret udbredt. Så er det rart at tænke på at det i hvert
> fald ikke bliver et problem for min Bavaria. På samme måde som dem der
> har en Dehler 31, efter at have set videoen, også kan føle sig lidt
> tryggere vedrørende grundstødning.
>
> Alt dit fis med at beregne dit og dat giver ikke mig noget indtryk af
> hvad båden kan tåle. Det gør til gengæld en video med konkrete
> situationer og billeder af tingene. Det betyder ikke at man ikke skal
> beregne - det betyder blot at en test der viser at man har regnet rigtigt
> er en god ide.
>
> Man kunne sagtens gøre mere ud af sådan en test, både med hensyn til
> systematik og med hensyn til dokumentation, men jeg synes faktisk at den
> nuværende test er ret overbevisende.
>
> Mvh
>
> Carsten

---

Er det ikke tunnelsyn du har?

Mvh/Harding

On 9 Mar., 17:06, Carsten Jensen <jen...@duer.ikke.dk> wrote:
> Den Mon, 09 Mar 2009 08:11:38 -0700 skrev Harding E. Larsen:
>
> > Ved flere lejligheder har du skrevet at du ikke forstår det. Det er der
> > ikke noget at gøre ved.
>
> Næ, deri kan du jo nok have ret. Det du skriver er uforståeligt, og jeg
> tror jeg er enig med dig i at det næppe kan bedres.
>
> > Prøv nu at overføre kravet for test af biler til både.
>
> Klart nok - selvfølgelig skal vi til at tale om biler. Hvad i himlens
> navn har det med en påsejlingstest at gøre? Det er altså ikke nemt at
> følge med, når du sådan opfinder sammenhænge, du af en eller anden grund
> selv synes er interessante, uden at beskrive dem for os andre. Hold op
> med det.
>
> > Prøv at se fun videos via Google med søgeordet  "Fun Crash test"
> > det vil nok være passende underholdning for dig.
>
> Det er det helt sikkert, og sådan nogle test kunne være cool at få lavet
> for både.
>
> Mvh
>
> Carsten

---

"Per" <mesked@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:49b384c7$0$56775$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> Det burde simpelthen være et krav til samtlige både, ligesom med biler og
> med stjerner (karakter) - og så fremlagt i en tabel i fx. bådmagasinet.
> Det har ufatteligt meget at sige for en familie med børn om en given båd
> er sikker eller ej.
>
> Lynhurtige motorbåde der sejler galt er livsfarlige, der er jo intet
> sikkerhedsudstyr på dem. Men det skal nok komme en dag, det er jeg sikker
> på.
>
> mvh Per
>

Det er vel ligegyldigt om famillien har børn eller ej, en sikker båd er vel
ønskelig uanset

Iøvrigt så laver Danske lodsbåde i øjeblikket disse test for os!!! og i
begge tilfælde slap man med materiel skade, og det trods den ene båd sejlede
op på en sten mole med 20 knob...

Mvh
JR

---

Den Sun, 08 Mar 2009 09:38:35 +0100 skrev Per:
> Det burde simpelthen være et krav til samtlige både, ligesom med biler
> og med stjerner (karakter) - og så fremlagt i en tabel i fx.
> bådmagasinet.

Det er måske så meget forlangt - CE-mærkningen gør allerede meget for
sikkerheden. Og så er der alligevel relativt få både der rent faktisk
kommer i alvorlig knibe på grund af manglende test.

Det vil til gengæld være et godt salgsargument med sådan en test. Man får
helt lyst til at købe en Dehler :)

> I dag bliver biler ikke solgt, hvis de ikke er sikre at køre i - sådan
> skal det også være for både.

Der er væsentligt flere biler end både, og trafiktætheden og
hastighederne er meget højere. Men man kan da altid selv sætte
sikkerhedsudstyr i sin båd, hvis man synes det er vigtigt. Jeg kan godt
lide at man har et valg.

Mvh

Carsten

---

"Carsten Jensen" <jensen@duer.ikke.dk> skrev i meddelelsen
news:49b354ed$0$90262$14726298@news.sunsite.dk...
> Her er et link til en bådtest ud over det sædvanlige.
>
> http://www.youtube.com/watch?v=rvxhQO4pw2E
>
> Det kunne være rart hvis flere både blev testet på nogenlunde det niveau
> og med den metode, og testresultaterne var offentlige.
>
> Mvh
>
> Carsten


Så bliver det vel ikke sjovt at være Bavaria ejer

---

Den Sun, 08 Mar 2009 12:40:37 -0700 skrev Harding E. Larsen:

> CE-mærket er formelt set ikke et kvalitetsstempel.

Det synes jeg nu godt man kan sige at det er, med f.eks.
klassifikationerne A-D og de specifikke krav om udrustning m.v.

> Hurtiggående amerikanske speedbåde er ikke omfattet, for der ovre må man
> selv tage ansvar for hvad man laver og anvender.

Sikke noget sludder. Det er ikke anderledes end i Europa. I alle stater i
USA er det f.eks. obligatorisk at bruge sikkerhedssele når man kører bil
(nu er også New Hampshire med på vognen), så ansvaret er ikke helt
selvstændigt.

> Det viser kun den simple test at glasfiber pr. vægtenhed har samme
> styrke som den tilsvarende stålplade af samme vægt. Det er egentligt ret
> uinteressant at få det genopfrisket.

Det viser den overhovedet ikke. Hvordan kan du se hvor meget glasfiber
der er brugt i en Dehler 31?

Den viser derimod at en Dehler 31 er så solidt konstrueret (altså at der
faktisk er brugt glasfiber nok) at den i høj fart kan tåle at sejle på
forhindringer og at gå på grund. Det er ret interessant at se og det er
langt mere betryggende at se det end blot at få det bekræftet ved
beregninger.

> Måske skulle enkeltdele i en Bavarian have sikkerhedsseler på; men selv
> en så minimalt bygget båd vil nok klare at støde ind i en planke,
> flydende emne, m.m.

Nu er moderne Bavaria-cruisere jo overflødighedshorn af sikkerhed med
f.eks. dobbelt tykkelse laminat ved kølboltene og kevlar-forstærkning af
forenden, så selvfølgelig kan de det. Men det kunne alligevel være rart
at se en konkret påsejlingstest hen ad den som vises på videoen.

Jeg synes det er en cool video, og jeg ser gerne at flere lavede sådan en.

Mvh

Carsten

---

Den Sun, 08 Mar 2009 20:02:40 +0100 skrev McLudo:

> Så bliver det vel ikke sjovt at være Bavaria ejer

Det er jo ikke til at vide (og det kunne konkrete test måske lave om på),
men jeg tror såmænd Bavaria vil kunne give de fleste andre bådmærker kamp
til stregen i en påsejlingstest. De virker i hvert fald for de fleste
typers vedkommende som gedigent kram.

Jeg er i hvert fald overmåde godt tilfreds med at sejle Bavaria.

Mvh

Carsten

---

Den Mon, 09 Mar 2009 04:54:27 -0700 skrev Harding E. Larsen:

> Du bør sætte dig mere ind i emnet for danske regler ændrer lidt på dette
> se: ...

Jeg ved simpelthen ikke hvad du mener med den kommentar? Men hvis du
stadigvæk mener at CE-mærkningen ikke har noget med sikkerhed at gøre, så
tager du fejl. Og det gider jeg ikke at diskutere med dig - det kan du
diskutere med EU-kommisionen (og Danske BÃ¥dejere for den sags skyld), for
det står i deres vejledning til direktivet. Jeg citerer:

"The products referred to in Article 1(1) shall meet the essential
safety, health, environmental protection and consumer protection
requirements set out in Annex I."

Citatet handler om artikel 3. Der står i grunden en del om sikkerhed,
synes du ikke? Det er altså ret pinligt at du ikke er klar over sådan
noget.

> Det er altid muligt at ødelægge materiel men det er personsikkerheden
> der skal ses på ved crashtests og ikke hvor meget båden/bilen bliver
> beskadiget.

Hvor i alverden har du det sludder fra?

Personligt er jeg meget optaget af hvor ødelagt båden bliver ved en
påsejling, og det må da for Dehler 31-ejere være fedt at vide at de under
de omstændigheder der vises i videoen, kan tåle at sejle frontalt på en
stenmole uden at båden går til. Eller kan snitte en forhindring uden at
få skåret hul. Det ville jeg da gerne se for en Bavaria cruiser (f.eks.
for at se om det der Kevlar nu også er så godt som de påstår).

> Det er kun salgsgas at skrive dobbelt tykkelse laminat ved kølboltene.

Men det er salgsgas der virker :) Jeg ved f.eks. ikke, som de fleste
andre sejlere, hvilke belastninger min båd kan tåle, men jeg ved at
grundstødning er ret udbredt. Så er det rart at tænke på at det i hvert
fald ikke bliver et problem for min Bavaria. På samme måde som dem der
har en Dehler 31, efter at have set videoen, også kan føle sig lidt
tryggere vedrørende grundstødning.

Alt dit fis med at beregne dit og dat giver ikke mig noget indtryk af
hvad båden kan tåle. Det gør til gengæld en video med konkrete
situationer og billeder af tingene. Det betyder ikke at man ikke skal
beregne - det betyder blot at en test der viser at man har regnet rigtigt
er en god ide.

Man kunne sagtens gøre mere ud af sådan en test, både med hensyn til
systematik og med hensyn til dokumentation, men jeg synes faktisk at den
nuværende test er ret overbevisende.

Mvh

Carsten

---

"Carsten Jensen" <jensen@duer.ikke.dk> skrev i en meddelelse
news:49b354ed$0$90262$14726298@news.sunsite.dk...
> Her er et link til en bådtest ud over det sædvanlige.
>
> http://www.youtube.com/watch?v=rvxhQO4pw2E
>
> Det kunne være rart hvis flere både blev testet på nogenlunde det niveau
> og med den metode, og testresultaterne var offentlige.
>
> Mvh
>
> Carsten

Der er da ikke noget nyt i, at glasfiberskrog kan holde til meget, selv
forholdsvis tynde skrog er svære at slå i stykker. Både strander en gang
imellem, men hvis ikke de ligefrem ligger og banker i klipper eller
stenmoler, sker der ikke noget dramatisk med skroget. Derimod kan kølen
blive slået af, det er selvfølgelig ikke godt. På filmen synes jeg, at man
går lidt let hen over kølen (måske fordi mine sprogkundskaber ikke rækker),
men det skulle ikke undre mig, om skroget var delamineret bagved kølen.

V. H.
Henning

---

Hej Henning,

Med stor sandsynlighed vil vil der optræde delamineringer.
Mange bådkonstruktioner har en smal køl monteret mod glasfiberen og
indvendigt er der en struktur til fordeling og optagelse af kræfterne.
Desuden er der kun få kølbolte hvor kræfterne skal tøjles igennem.
Ikke alle både er konstrueret således at kræfterne fra en
grundstødning mod en stor sten ikke vil medføre en delaminering. Når
bagkanten af kølen trykkes op vil båden tværskibs blive større og
aptering vil løsnes.
Heldigvis medfører en delaminering ikke at der bliver et hul i
skroget; men båden skal efterfølgende igennem en større reparation.

Mvh/Harding

On 9 Mar., 14:57, "Henning Rasmussen" <henningrasmuss...@hotmail.com>
wrote:
> "Carsten Jensen" <jen...@duer.ikke.dk> skrev i en meddelelsenews:49b354ed$0$90262$14726298@news.sunsite.dk...
>
> > Her er et link til en bådtest ud over det sædvanlige.
>
> >http://www.youtube.com/watch?v=rvxhQO4pw2E
>
> > Det kunne være rart hvis flere både blev testet på nogenlunde det niveau
> > og med den metode, og testresultaterne var offentlige.
>
> > Mvh
>
> > Carsten
>
> Der er da ikke noget nyt i, at glasfiberskrog kan holde til meget, selv
> forholdsvis tynde skrog er svære at slå i stykker. Både strander en gang
> imellem, men hvis ikke de ligefrem ligger og banker i klipper eller
> stenmoler, sker der ikke noget dramatisk med skroget. Derimod kan kølen
> blive slået af, det er selvfølgelig ikke godt. På filmen synes jeg, at man
> går lidt let hen over kølen (måske fordi mine sprogkundskaber ikke rækker),
> men det skulle ikke undre mig, om skroget var delamineret bagved kølen.
>
> V. H.
> Henning

---

Det kan jeg til fulde bekræfte ...

For nogle år siden gennemførte jeg min egen - helt personlige, men
bestemt ikke planlagte eller frivillige - crash-test ...

Med ca. 8 knob på krydset for fulde sejl i 8 - 10 m/sek. vind
sejlede vi på noget "meget, meget hårdt" med kølen.

Jeg bankede min arm op i skødespillet og har stadig et "tydeligt
og nydeligt ar" ... Ellers kom ingen af de ombordværende til skade.

Bunden holdt, kølen blev "hængende" og båden tog ikke vand ind.

Men kølen fik en "ordentlig øretæve" ... og et senere og langvarigt
værftsophold viste, at trods bådens ret solide bundkonstruktion,
bl.a. med en kraftig stålramme, var store dele af den agterste del af
glasfiberbunden delamineret ... og køl og bund måtte repareres ...

Den samlede reparationsregning løb op i godt DKK 160.000,- ...
men det var så også med moms ... ...

For endnu flere år siden sejlede vi på en sten i Oslofjorden i en
Ballad.
Farten var ca. 6 knob og bortset fra, at der blev slået et stykke af den
forreste del af kølen, skete der intet ...

Men den var også tidligere blevet forstærket i bunden ...
Don't ask why ... ...

--
mvh
Flemming Torp - Gimle - DEN-61 - X-342 - Helsingør

"Harding E. Larsen" <ida.h.larsen@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:922e280f-c1db-4459-a441-c644080586dc@r3g2000vbp.googlegroups.com...
Hej Henning,

Med stor sandsynlighed vil vil der optræde delamineringer.
Mange bådkonstruktioner har en smal køl monteret mod glasfiberen og
indvendigt er der en struktur til fordeling og optagelse af kræfterne.
Desuden er der kun få kølbolte hvor kræfterne skal tøjles igennem.
Ikke alle både er konstrueret således at kræfterne fra en
grundstødning mod en stor sten ikke vil medføre en delaminering. Når
bagkanten af kølen trykkes op vil båden tværskibs blive større og
aptering vil løsnes.
Heldigvis medfører en delaminering ikke at der bliver et hul i
skroget; men båden skal efterfølgende igennem en større reparation.

Mvh/Harding

On 9 Mar., 14:57, "Henning Rasmussen" <henningrasmuss...@hotmail.com>
wrote:
> "Carsten Jensen" <jen...@duer.ikke.dk> skrev i en
> meddelelsenews:49b354ed$0$90262$14726298@news.sunsite.dk...
>
> > Her er et link til en bådtest ud over det sædvanlige.
>
> >http://www.youtube.com/watch?v=rvxhQO4pw2E
>
> > Det kunne være rart hvis flere både blev testet på nogenlunde det
> > niveau
> > og med den metode, og testresultaterne var offentlige.
>
> > Mvh
>
> > Carsten
>
> Der er da ikke noget nyt i, at glasfiberskrog kan holde til meget,
> selv
> forholdsvis tynde skrog er svære at slå i stykker. Både strander en
> gang
> imellem, men hvis ikke de ligefrem ligger og banker i klipper eller
> stenmoler, sker der ikke noget dramatisk med skroget. Derimod kan
> kølen
> blive slået af, det er selvfølgelig ikke godt. På filmen synes jeg, at
> man
> går lidt let hen over kølen (måske fordi mine sprogkundskaber ikke
> rækker),
> men det skulle ikke undre mig, om skroget var delamineret bagved
> kølen.
>
> V. H.
> Henning

---

Den Mon, 09 Mar 2009 08:11:38 -0700 skrev Harding E. Larsen:

> Ved flere lejligheder har du skrevet at du ikke forstår det. Det er der
> ikke noget at gøre ved.

Næ, deri kan du jo nok have ret. Det du skriver er uforståeligt, og jeg
tror jeg er enig med dig i at det næppe kan bedres.

> Prøv nu at overføre kravet for test af biler til både.

Klart nok - selvfølgelig skal vi til at tale om biler. Hvad i himlens
navn har det med en påsejlingstest at gøre? Det er altså ikke nemt at
følge med, når du sådan opfinder sammenhænge, du af en eller anden grund
selv synes er interessante, uden at beskrive dem for os andre. Hold op
med det.

> Prøv at se fun videos via Google med søgeordet "Fun Crash test"
> det vil nok være passende underholdning for dig.

Det er det helt sikkert, og sådan nogle test kunne være cool at få lavet
for både.

Mvh

Carsten

---

Den Mon, 09 Mar 2009 14:57:05 +0100 skrev Henning Rasmussen:
> Der er da ikke noget nyt i, at glasfiberskrog kan holde til meget, selv
> forholdsvis tynde skrog er svære at slå i stykker.

Næ - men for mig var det interessant nyt at f.eks. påsejling af en
knækket bundgarnspæl går mere ud over pælen end over båden, og det var
sådan set også interessant at se de andre påsejlinger. Jeg ved godt at
glasfiber er stærkt, men jeg ved ikke hvor store kræfter der i spil når
man sejler ind i ting.

Desuden kan jeg godt lide at se ting konkret, så for mig var det en god
video :)

Mvh

Carsten

---

"Carsten Jensen" <jensen@duer.ikke.dk> skrev i en meddelelse
news:49b354ed$0$90262$14726298@news.sunsite.dk...
> Her er et link til en bådtest ud over det sædvanlige.
>
> http://www.youtube.com/watch?v=rvxhQO4pw2E
>
> Det kunne være rart hvis flere både blev testet på nogenlunde det niveau
> og med den metode, og testresultaterne var offentlige.
>
> Mvh
>
> Carsten

Når de alligevel skulle lave testen, så kunne jeg have ønsket mig at man
sejlede ind i en flydende træstok på den lange led og ikke fra siden som
vist.

I Kolding fjord driver der ofte store gran rafter rundt i vandoverfladen,
som skibene har tabt eller som er tabt under lodsning. og tanken strejfer
mig tit,
hvad vil der ske hvis man en dag ikke opdager en sådan rafte og dens ende
rammer klokkerent ind på skroget.

Mvh
JR

---

Hej Jan,

Det er svært at bruge tilfældige granrafter det kan være
olietønder, eller andet affald, der er hældt overbord. Efter en
hård frostperiode med havis, flyder der længe efter badebroer,
skibs dele og lignende rundt.

Bådes skrog er runde og angrebsvinkelen vil ikke være særlig
godt reproducerbar på grund sammenkædning af konsekvensen af
skibenes bevægelser (den ydre dynamik) og den indre dynamik,
dvs. bestemmelsen af de kræfter, der fremkommer, når plader og
stivere gennemtrænges, knuses eller deformeres.

Mens bilindustrien kan gennemføre crash-test og se, hvordan et
knusningsforsøg forløber, må skibsbyggere basere sig på teori -
afstemt efter praktiske erfaringer fra ulykker - og simple
forsøg på kopier af skibs dele.

Er man så dårlig en navigatør at man sejler ind områder med
bundgarn kan man risikere at ramme en knækket bundgarnspæl.
Skaden der her vil ske afhænger af hvor pælen er knækket bådens
vægt og den bølge som den falder ud af og så selvfølgelig stedet
for angrebet. Rammer man med stor kraft ned i stolpen med en
fladbundet båd vil der sikkert ske store skader især hvis båden
er en spinkel sandwich kostruktion.

Mvh/Harding


Jan Rasmussen <jr@FJERNvejen.net.dk> skrev:
>Når de alligevel skulle lave testen,
>så kunne jeg have ønsket mig at man
>sejlede ind i en flydende træstok på
>den lange led og ikke fra siden som
>vist.
>
>I Kolding fjord driver der ofte
>store gran rafter rundt i
>vandoverfladen,
>som skibene har tabt eller som er
>tabt under lodsning. og tanken strejfer
>mig tit,
>hvad vil der ske hvis man en dag
>ikke opdager en sådan rafte og dens ende
>rammer klokkerent ind på skroget.
>
>Mvh
>JR

---

Den Thu, 12 Mar 2009 09:30:56 +0100 skrev Jan Rasmussen:
> Når de alligevel skulle lave testen, så kunne jeg have ønsket mig at man
> sejlede ind i en flydende træstok på den lange led og ikke fra siden som
> vist.

Helt enig. Og også gerne i en bundgarnspæl knækket under vandoverfladen.
Men efter det jeg er her, tror jeg faktisk at en båd vil kunne holde til
begge dele.

Mvh

Carsten