/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
deep linking
Fra : Poul E. Jørgensen


Dato : 21-02-09 10:46

I en anden gruppe udtalte en diskussionsdeltager at deep linking er
forbudt - uden yderligere kommentarer. Så blev jeg nysgerrig, da jeg intet
aner om det spørgsmål.

1. Hvordan defineres egl. deep linking?
2. Er det korrekt at det uden videre er forbudt?

Så vidt jeg kan læse mig til, er det kun forbudt hvis man skader en
(juridisk) persons interesser med linkingen. Men jeg vil gerne høre kyndige
menneskers vurdering af det.

--
Poul E. Jørgensen

Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's when replying by e-mail.


 
 
Kim Ludvigsen (21-02-2009)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 21-02-09 11:12

Poul E. Jørgensen skrev:

> 1. Hvordan defineres egl. deep linking?

Et deep link er et link direkte til en underside i stedet
for til forsiden.

> 2. Er det korrekt at det uden videre er forbudt?

Nej. Links direkte til en underside er ikke forbudt. Der kan
dog være tilfælde, hvor det alligevel er forbudt, men ikke
på grund af linket som sådan.

Det kan fx være forbudt uden tilladelse at tilgå andres
databaser systematisk, hente data fra dem og så linke til
sider med de pågældende data. Databaser er beskyttet i
henhold til Ophavsretsloven.

Og hvis man er en erhvervsdrivende kan Markedsføringsloven
også være relevant.

Newsbooster-dommen - som ofte nævnes i forbindelse med
forbudte dybe links - handlede om uretmæssig brug af en
andens database. Da Newsbooster samtidig solgte adgang til
de indhentede data (de dybe links), blev virksomheden også
dømt for at overtræde god markedsføringsskik.

> Så vidt jeg kan læse mig til, er det kun forbudt hvis man skader en
> (juridisk) persons interesser med linkingen.

Det er som sådan ikke forbudt at skade andres interesser med
en linkning. Der kan dog være tilfælde, hvor det alligevel
er. Hvis man er erhvervsdrivende, kan man således få
problemer med Markedsføringslovens paragraf om god
markedsføringsskik. I andre tilfælde kan paragrafferne i
Straffeloven om æreskrænkelse måske komme på tale. Og i
andre igen tilfælde kan Ophavsretsloven være relevant, hvis
man fx linker til ulovligt materiale.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
http://pc-sikkerhed.dk

Jesper Lund (21-02-2009)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 21-02-09 15:28

Kim Ludvigsen wrote:

>> 2. Er det korrekt at det uden videre er forbudt?
>
> Nej. Links direkte til en underside er ikke forbudt. Der kan dog være
> tilfælde, hvor det alligevel er forbudt, men ikke på grund af linket som
> sådan.

Er du sikker på at det spørgsmål er endeligt afklaret i dansk ret? Jeg
mener selv at når man smider en html side på www, må man forvente at der
bliver (deep)linket til den, da links nu engang er en del af www. I www
er der bare links (deep-link er en advokatopfindelse). Tilsvarende må jeg
forvente at dette usenet indlæg bliver kopieret til et utal af servere,
og måske endda lagret permanent selv om jeg har en "X-No-Archive: Yes"
header (Google Groups respekterer det, men andre gør ikke).

MEN.. hvis man nu skal lege djævlens advokat, kunne man vel også
argumentere for at jeg som ophavsretshaver har eneret på at
tilgængeliggøre værket (html siden) for andre, og hvis jeg skriver at det
kun må tilgængeliggøres ved at klikke på et link fra min hovedside, kunne
man måske sige at du krænker min ret ved at linke direkte? Og hvis det
argument holder, er det ikke oplagt at jeg behøver at skrive at der ikke
må deeplinkes, da udgangspunktet i ophavsretsloven normalt er
forholdsvist restriktivt i forhold til eneretten.

--
Jesper Lund

Bertel Lund Hansen (21-02-2009)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 21-02-09 16:08

Jesper Lund skrev:

> MEN.. hvis man nu skal lege djævlens advokat, kunne man vel også
> argumentere for at jeg som ophavsretshaver har eneret på at
> tilgængeliggøre værket (html siden) for andre, og hvis jeg skriver at det
> kun må tilgængeliggøres ved at klikke på et link fra min hovedside, kunne
> man måske sige at du krænker min ret ved at linke direkte?

Et direkte link fremviser normalt ikke siden anderledes end hvis
man først går omkring hovedsiden. Et direkte link vil derfor
fremvise siden sådan som designeren har lavet den, og det er ikke
et brud på hans ophavsret. Den kan umuligt omfatte retten til at
bestemme hvilken vej man skal gå for at finde en offentliggjort
side.

Hvis en side er lavet med frames, er det et brud på ophavsretten
at linke direkte til en framet underside fordi den derved
fremstår anderledes end designeren har tænkt.

Kan man - i din djævelske tankegang - forlange at ens sider kun
må ses ved hjælp af browseren Opera?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408926
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste