/ Forside / Karriere / Penge / Andet penge / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet penge
#NavnPoint
Nordsted1 3802
ans 3266
Bille1948 3022
refi 2235
dova 2160
alka 1580
o.v.n. 1270
katekismus 1260
transor 1235
10  jakjoe 1088
rentrefradrag
Fra : Tet


Dato : 15-02-09 12:10

Hej.
Hvis rentefradraget bliver sat ned gælder det så alle lån? Synes kun der
bliver snakket om realkreditlån, men der må jo være en del med fx SU gæld
som også bliver "ramt".
Hilsen Tet

 
 
Kim Ludvigsen (15-02-2009)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 15-02-09 12:41

Tet skrev:

> Hvis rentefradraget bliver sat ned gælder det så alle lån? Synes kun der
> bliver snakket om realkreditlån, men der må jo være en del med fx SU gæld
> som også bliver "ramt".

Det er alle lån. Når huslånene så ofte nævnes, så er det
fordi, det er dem, der vil påvirke de fleste mest.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
http://pc-sikkerhed.dk

Tet (15-02-2009)
Kommentar
Fra : Tet


Dato : 15-02-09 14:18

On Sun, 15 Feb 2009 12:41:12 +0100, Kim Ludvigsen wrote:

> Tet skrev:
>
>> Hvis rentefradraget bliver sat ned gælder det så alle lån? Synes kun der
>> bliver snakket om realkreditlån, men der må jo være en del med fx SU gæld
>> som også bliver "ramt".
>
> Det er alle lån. Når huslånene så ofte nævnes, så er det
> fordi, det er dem, der vil påvirke de fleste mest.

Ok, tænkte det nok. Tak for svar. Hilsen Tet

Carsten Riis (15-02-2009)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 15-02-09 14:17

Tet skrev den 15-02-2009 12:09:
> Hej.
> Hvis rentefradraget bliver sat ned gælder det så alle lån? Synes kun der
> bliver snakket om realkreditlån, men der må jo være en del med fx SU gæld
> som også bliver "ramt".

Gælder alle lån.

Det skægge bliver så med bankernes generelle renter, at de bliver noget
lavere, da kunderne ikke er villige til at betale så meget i renter som
hidtil... kunderne kan ikke hente fradraget hjem via skatterne og derfor
mere påpasselige med det som de skal betale i første omgang til bankerne.

Det er det som er sket alle de andre gange hvor rentefradraget er blevet
udhulet.

Det er sgu skægt, at folk er så fibriliske med at beholde statens
indblanding i markedsvilkår, når det gælder renter.
På andre felter så skal staten bare blande sig fuldstændig udenom, men
lige når det gælder renter, så er der ingen grænser for hvor stort et
fradrag man skal have.


--
Med venlig hilsen
Carsten Riis
www.de3faktorer.dk
Hjerne, Hjerte, Indkøbskurv - ting, der skal til for at opnå vægttab.

Anders Majland (15-02-2009)
Kommentar
Fra : Anders Majland


Dato : 15-02-09 20:52

> Det er sgu skægt, at folk er så fibriliske med at beholde statens
> indblanding i markedsvilkår, når det gælder renter.
> På andre felter så skal staten bare blande sig fuldstændig udenom, men
> lige når det gælder renter, så er der ingen grænser for hvor stort et
> fradrag man skal have.

Jeg tror mere det er et spørgsmål om at man har indrettet sig efter gældende
regler - Og når der så "trues" med at ændre på dem til manges ugunst så er
der er der penge i at skrive en masse om det ...

Men sjovt nok så beskattes renteindtægter fuldt ud, mens skatteværdien af et
fradrag jo er noget mindre ...

Ligeledes med befordringsfradraget. Selv pålydende ligger langt fra at kunne
dække langt de flestes reelle transportudgifter og værdien efter skat er
nærmest til grin ... Men derfor er det jo stadig en sjat penge i skatterabat
de færreste pendlere vil give slip på frivilligt ...

Det samme gælder jo diskussion om genindførsel af formueskat, beskatning af
fortjeneste ved salg af fast ejendom osv ...

Jeg har lige lavet min selvangivelse for sidste år - Og imho så bidrager jeg
rigeligt til den fælles husholdning... Jeg ved da godt at jeg også hæver fra
den samme kasse. Primært tilskud til pasning og skole for knægtene men
samlet set så synes jeg for længst skatteniveauet er kommet højt nok op -
Men det er vist mest politik ...

/A


Peter Knutsen (16-02-2009)
Kommentar
Fra : Peter Knutsen


Dato : 16-02-09 03:41

Anders Majland wrote:
[...]
> Det samme gælder jo diskussion om genindførsel af formueskat, beskatning
> af fortjeneste ved salg af fast ejendom osv ...

Nu er det jo sådan at størstedelen af dem der ikke er boligejer ikke er
det fordi de har *valgt* ikke at være boligejere, men derimod fordi de
ikke har *mulighed* for at blive boligejere.

> Jeg har lige lavet min selvangivelse for sidste år - Og imho så bidrager
> jeg rigeligt til den fælles husholdning... Jeg ved da godt at jeg også
> hæver fra den samme kasse. Primært tilskud til pasning og skole for
> knægtene men samlet set så synes jeg for længst skatteniveauet er kommet
> højt nok op - Men det er vist mest politik ...

Det store problem er at folk der har mulighed for at købe egen bolig
kommer til at tjene penge på det i det lange løb. Den profit er det
absolut rimeligt at beskatte; det gælder bare om at finde en snedig måde
at gøre det på, sådan at man undgår at folk bliver hængende i
ejerboliger hvis størrelse ikke passer til deres aktuelle situation.

I en ideel verden er der kun én grund til at man køber hus eller
lejlighed, og det er at man ønsker et sted at bo.


En helt anden ting er, hvor stor en rolle rentefradraget egentlig
spiller for studiegæld? Fradraget gælder vel kun den del af det beløb
man betaler, som er renter, og renten på studiegæld er ret lav, så vil
det spille nogen væsentlig rolle for f.eks. Tets privatøkonomi hvis
rentefradraget bliver sat ned?

--
Peter Knutsen
sagatafl.org

Anders Majland (17-02-2009)
Kommentar
Fra : Anders Majland


Dato : 17-02-09 12:26

> Nu er det jo sådan at størstedelen af dem der ikke er boligejer ikke er
> det fordi de har *valgt* ikke at være boligejere, men derimod fordi de
> ikke har *mulighed* for at blive boligejere.

Har du noget statistik på det ?

Jeg erindrer ganske tydeligt min boligjagt i kbh i 1996 - Man blev nærmest
grinet ud når man spurgte til ventelister i boligselskaber. Og privat
udlejninger jo ikke ligefrem kendetegnet ved at være billigt ...

> Det store problem er at folk der har mulighed for at købe egen bolig
> kommer til at tjene penge på det i det lange løb. Den profit er det
> absolut rimeligt at beskatte; det gælder bare om at finde en snedig måde
> at gøre det på, sådan at man undgår at folk bliver hængende i ejerboliger
> hvis størrelse ikke passer til deres aktuelle situation.

Det er jo først når man forlader ejerboligmarkedet at man kan indkassere
denne fortjeneste. Og jeg kan da godt ærge mig over at jeg ikke købte en
ejerbolig i 1996 - Den ville med sikkerhed have indbragt en stor fortjeneste
i 2002 da vi da flyttede "langt væk".

Den anden vej ville det ikke have hjulet stort at have ejet noget "langt
væk" fra 96-02 og så sælge for at flytte til kbh... Husker godt balladen da
forsvaret lukkede ned i nordjylland og tilbød medarbejderne arbejde tæt på
kbh. Selvom de havde gode store ejerboligere ville de kun få råd til mindre
lejlighder ved det skifte.

Men enig i at det ikke bliver nemt at lave en model der øger beskatningen af
boliger på en retfærdig måde.

Ejendomsværdiskatten er nok det nemmeste sted at skrue for at det bliver
mindre attraktivt at eje - men det ser jeg nu ikke som et mål i sig selv.
Dem der køber "dyre" boliger er jo for det meste familier der bare skal have
et sted at bo. Og med de priser der er i de større byer er det oftest folk
der betaler ganske meget i skat der har råd (stor indtægt= mange penge i
skat trods lille fradrag for renterne )

> I en ideel verden er der kun én grund til at man køber hus eller
> lejlighed, og det er at man ønsker et sted at bo.

Enig

> En helt anden ting er, hvor stor en rolle rentefradraget egentlig spiller
> for studiegæld?

Hvis skatten på arbejde blev sat ned kunne jeg nok også sagtesn acceptere at
nogle fradrag forsvandt i samme omgang (i.e rentefradrag og kørselfradrag)-
bare jeg samlet set i skat & afgifter ikke skulle betale mere end nu og min
købekraft derfor blev bevaret. Men det er jo politiske instrumenter ...

Og når der kommer omlægninger vil det altid ramme nogen. Jeg købte bil i
2007 lige før omlægningen af bilafgifterne. Min bil faldt en del i pris ved
den omlægning da jeg havde valgt en økomomisk diesel med partikelfilter og
maks stjerner i crashtests. Så det giver en ekstraordinær afskrivning ...
Havde jeg derimod købt en stor benzinsluger ville brugtpriserne måske have
holdt bedre - hvis der altså er købere til en politisk ukorrekt bil ...

Så jeg ser gerne topskatten helt afskaffet - Den var tiltænkt som ekstra for
de mest velbjærgede men det er idag en meget stor del af befolkningen der
betaler topskat. Godt nok kun 21% af alle skatteydere
http://www.skm.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/1288.html Men det er
stadig 980.000 (2008) danskere der betaler topskat.

Selv med en flad skat på f.eks 50% af alt indkomst over et bundfradrag vil
de bredeste skuldre bære mest.

Der skal penge i kassen for at drive landet - og så er det mest politik
hvordan byrden skal fordeles ...

/A


Carsten Riis (17-02-2009)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 17-02-09 23:45

Anders Majland skrev den 17-02-2009 12:25:

> Så jeg ser gerne topskatten helt afskaffet - Den var tiltænkt som ekstra
> for de mest velbjærgede men det er idag en meget stor del af
> befolkningen der betaler topskat. Godt nok kun 21% af alle skatteydere
> http://www.skm.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/1288.html Men det er
> stadig 980.000 (2008) danskere der betaler topskat.
>

Ja, men hvor mange er lige oppe over grænsen for topskat....og dermed
fylder i statistikken over topskattebetalere, men topskatten faktisk
fylder minimalt på den enkeltes skatteregning.

selvom man fjernede topskatten, så er der stadig AM-bidrag og
kommuneskatten, sundhedsbidrag som skal betales af hele indkomsten, men
hvor topskatten kun lige tager toppen af indkomsten.



Og ja, jeg er topskattebetaler, men det er kun ganske få kroner jeg
betaler i topskat. Den største post på skatteregningen er
kommuneskatten....hvorfor jeg naturligvis plederer for at afskaffe den.






--
Med venlig hilsen
Carsten Riis
www.de3faktorer.dk
Hjerne, Hjerte, Indkøbskurv - ting, der skal til for at opnå vægttab.

Anders Majland (18-02-2009)
Kommentar
Fra : Anders Majland


Dato : 18-02-09 10:00

>> Så jeg ser gerne topskatten helt afskaffet
>> Men det er stadig 980.000 (2008) danskere der betaler topskat.

> Ja, men hvor mange er lige oppe over grænsen for topskat....og dermed
> fylder i statistikken over topskattebetalere, men topskatten faktisk
> fylder minimalt på den enkeltes skatteregning.

Indtil denne såkaldte finanskrise var der mangel på arbejdskraft og en af
måderne at løse det på var at tilskynne folk til at arbejde mere. En af
gulerødderne der kunne være mindre beskatning på den sidst tjente krone.

I tyskland er beskatningen af overarbejde lempeligere end af den ordinære
indtægt. Jegkunne godt forestille mig et mål om maks 50% beskatning af den
sidst tjente krone.

Det kunne være sjovt at se hvor meget der ville mangle i den fælles kasse
med en model som fradrag på f.eks 60-100.000 og 50% i skat af resten

Men pt ser det jo ud til at der i mange brancher er eller kommer ledige
hånder ...


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste