Henrik Stidsen skrev:
> Bjørn <info@xmetal.dk> wrote
>
>> Er det helt ude i hampen at forestille sig
>> TDC pludselig i - bedste IT factory-stil - at erklære sig konkurs ?
>
> Ja, fuldstændig - med det ejerskab de har går de næppe konkurs.
> Prisstrukturen er ikke så kundefjendsk som du tror og servicen er faktisk
> heller ikke så dårlig.
Nu er vi ganske vist i erhvervsgruppen (det burde vel have
været investeringsgruppen), men jeg vil da lige nævne, at
TDC netop har mistet to privat-abonnenter blandt min nære
familie.
Her fra den 1/1-2009 har man udfaset bredbåndsforbindelsen
1024/128. I stedet for at overføre abonnenterne til et andet
abonnement til samme pris, har man overført dem til en
4096/512-forbindelse. Resultatet er en prisstigning på 30
procent til 777 kroner i kvartalet.
I dette tilfælde er der tale om to pensionister, som absolut
ikke vil få nogen fordel af den højere hastighed, mens en
prisstigning på 60 kroner om måneden kan mærkes på
pengepungen. For fuldstændighedens skyld skal det lige
nævnes, at TDC slet ikke kan levere den pågældende hastighed
på adresserne. Man kan kun komme op på omkring 640 Kbit i
download.
Nu er der ved at blive skiftet til Fullrate, der kan levere
2 Mbit i downloadhastighed til 507 kroner i kvartalet. For
30 kroner ekstra er der gratis telefoni (IP), hvorfor den
ene også har opsagt sit telefonabonnement hos TDC (den anden
har telefon hos Telia, og den opsiges nok også).
Besparelsen for det opsagte bredbånd/telefon vil være på
minimum 780 kroner i kvartalet. Det er mange penge for en
pensionist - og såmænd også for de fleste andre.
--
Mvh. Kim Ludvigsen
http://pc-sikkerhed.dk