---

År efter år, irriterer jeg mig over at "private" skal tjene penge på at
udgive kort. (læs Garmin, C-map med flere)

For Danmark, og for alle andre landes vedkommende, har vi skatteydere betalt
for at søværnet, og private opmåler havene omkring os.

Og jeg har intet imod vores skattepenge bruges til dette, og hvis staten
ikke mener de har nok penge til at vedligeholde dette, så må Staten gerne
tage penge fra vores misundelses afgift, eller fra benzin/diesel
afgifterne - for det brændstof vi bruger i bådene
- (herunder også den del der blev sat til side for at betale den nye
lillebæltsbro - på 30. år).

Og så burde den kommercielle trafik, generelt nok betale for det, de kræver
jo så meget af os...

Hos vore kollegerude i verdenen så jeg denne "mening"-

"..... selling people back data they have already paid for with their
taxes - and forcing them to take it in proprietary closed formats which also
subject them to vendor lock-in and expose them danger on the high seas
merely because they refuse to pay multiple times for the same HGO data."

Hvorfor skal Garmin, C-MAP, osv osv tjene så mange penge på opdateringer.

Lad det dog så blive vores egen "statskasse".... (Gør alle kort gratis. som
i USA)

Jeg har købt nye kort hvert år - fra Garmin - men fakts er - at der
egentligt ikke er nogle opdateringer af betydning.

Så jeg "vælter" en masse penge over til USA? eller hvad syntes I?

I den sammenhæng vil jeg konkludere, at vi (alle uden for USA) bør bemærke,
at man i lang tid har kunnet downloade elektroniske søkort gratis, for alle
de områder, hvor USA har suverænitet. - men vi kan ikke downloade kort
udenfor USA = nationale kort.

Kommentarer og gode forslag ønskes.

mvh
/Børge

---

C-Map og de andre får vel ikke kortene gratis!?
/Flemming N




"Børge Wedel Müller" <boerge@myller_fjern.dk> skrev i en meddelelse
news:49480322$0$24416$d40e179e@nntp02.dk.telia.net...
> År efter år, irriterer jeg mig over at "private" skal tjene penge på at
> udgive kort. (læs Garmin, C-map med flere)
>
> For Danmark, og for alle andre landes vedkommende, har vi skatteydere
> betalt for at søværnet, og private opmåler havene omkring os.
>
> Og jeg har intet imod vores skattepenge bruges til dette, og hvis staten
> ikke mener de har nok penge til at vedligeholde dette, så må Staten gerne
> tage penge fra vores misundelses afgift, eller fra benzin/diesel
> afgifterne - for det brændstof vi bruger i bådene
> - (herunder også den del der blev sat til side for at betale den nye
> lillebæltsbro - på 30. år).
>
> Og så burde den kommercielle trafik, generelt nok betale for det, de
> kræver jo så meget af os...
>
> Hos vore kollegerude i verdenen så jeg denne "mening"-
>
> "..... selling people back data they have already paid for with their
> taxes - and forcing them to take it in proprietary closed formats which
> also subject them to vendor lock-in and expose them danger on the high
> seas merely because they refuse to pay multiple times for the same HGO
> data."
>
> Hvorfor skal Garmin, C-MAP, osv osv tjene så mange penge på opdateringer.
>
> Lad det dog så blive vores egen "statskasse".... (Gør alle kort gratis.
> som i USA)
>
> Jeg har købt nye kort hvert år - fra Garmin - men fakts er - at der
> egentligt ikke er nogle opdateringer af betydning.
>
> Så jeg "vælter" en masse penge over til USA? eller hvad syntes I?
>
> I den sammenhæng vil jeg konkludere, at vi (alle uden for USA) bør
> bemærke, at man i lang tid har kunnet downloade elektroniske søkort
> gratis, for alle de områder, hvor USA har suverænitet. - men vi kan ikke
> downloade kort udenfor USA = nationale kort.
>
> Kommentarer og gode forslag ønskes.
>
> mvh
> /Børge

---

Hvor kan man downloade amerikanske søkort henne? og hvilket format er
det? kan de bruges på en Garmin GPS f.eks.?

Ellers er jeg helt enig med dig, når vi har betalt for indsamling af
data og fremstilling af disse kort over skatten, så burde de være
gratis til privat brug. Garmin, C-Map osv. kunne så selv tilføje
ekstra informationer dertil, det kunne være alt deres restaurant data,
servicestationer, hoteller osv. osv. for vej-kortene og ved søkortene
er de jo begyndt at lægge luftfotos og andre ting ind.

Private kunne så frit vælge om de gratis ville benytte standard kort
eller betale lidt for de ekstra funktioner forskellige producenter
tilføjer.

---

Hej Børge,

Ja men det er da rigtigt irriterende udgifter; men køberne af
dette udstyr har da selv sagt "A".

Farvandsvæsenet i DK opmåler og KMS tegner og udgiver søkort.
Boligministeren beslutter hvilke kortprodukter der kan udbydes
til salg og selvsamme minister fastlægger regler for betalingen.

Det er herefter gratis at opdatere sine papirsøkort ved at hente
rettelser på KMS site. Det er eget ansvar at holde sine kort
opdaterede.

Producenterne af div. plottere vil ikke betale den afgift der er
fastsat og derfor "tegner" de selv deres kort og de udgiver også
rettelser efter det mønster som de nu har fastlagt.
Så disse fabrikantproducerede søkort har det offentlige ikke
noget ansvar eller indflydelse på.

De amerikanske elektroniske kort er også i et privatfremstillet
format og ikke udgivet af admiralitetet. Deres gratisudgivelse
kan vi selvfølgelig misunde.

Her hjemme har vi trods alt et kortmæssigt superprodukt, DLS,
Det er billigt og program, kort og temaer opdateres årligt.
Her betales selvfølgeligt også for porgtam og temaopdateringer
og der betales afgift for anvendelsen af KMS´.it søkort.
Her får man da mere gor pengene end de simple opdateringer fra
plotterproducenternes rettelser.

Mvh/Harding

Børge Wedel Müller <boerge@myller_fjern.dk> skrev:
>År efter år, irriterer jeg mig over at
>"private" skal tjene penge på at
>udgive kort. (læs Garmin, C-map med flere)
>
>For Danmark, og for alle andre landes
>vedkommende, har vi skatteydere betalt
>for at søværnet, og private opmåler
>havene omkring os.
>
>Og jeg har intet imod vores
>skattepenge bruges til dette, og hvis staten
>ikke mener de har nok penge til at
>vedligeholde dette, så må Staten gerne
>tage penge fra vores misundelses
>afgift, eller fra benzin/diesel
>afgifterne - for det brændstof vi
>bruger i bådene
>- (herunder også den del der blev sat
>til side for at betale den nye
>lillebæltsbro - på 30. år).
>
>Og så burde den kommercielle trafik,
>generelt nok betale for det, de kræver
>jo så meget af os...
>
>Hos vore kollegerude i verdenen så jeg
>denne "mening"-
>
>"..... selling people back data they
>have already paid for with their
>taxes - and forcing them to take it in
>proprietary closed formats which also
>subject them to vendor lock-in and
>expose them danger on the high seas
>merely because they refuse to pay
>multiple times for the same HGO data."
>
>Hvorfor skal Garmin, C-MAP, osv osv
>tjene så mange penge på opdateringer.
>
>Lad det dog så blive vores egen
>"statskasse".... (Gør alle kort gratis. som
>i USA)
>
>Jeg har købt nye kort hvert år - fra
>Garmin - men fakts er - at der
>egentligt ikke er nogle opdateringer
>af betydning.
>
>Så jeg "vælter" en masse penge over
>til USA? eller hvad syntes I?
>
>I den sammenhæng vil jeg konkludere,
>at vi (alle uden for USA) bør bemærke,
>at man i lang tid har kunnet downloade
>elektroniske søkort gratis, for alle
>de områder, hvor USA har suverænitet.
>- men vi kan ikke downloade kort
>udenfor USA = nationale kort.
>
>Kommentarer og gode forslag ønskes.
>
>mvh
> /Børge

---

On 17 Dec., 11:24, Harding Larsen <hard...@N6RSPlarsen.tdcadsl.dk>
(slet N6RSP) wrote:
> Hej Børge,
>
> Ja men det er da rigtigt irriterende udgifter; men  køberne af
> dette udstyr har da selv sagt "A".
>
> Farvandsvæsenet i DK opmåler og KMS tegner og udgiver søkort.
> Boligministeren beslutter hvilke kortprodukter der kan udbydes
> til salg og selvsamme minister fastlægger regler for betalingen.
>
> Det er herefter gratis at opdatere sine papirsøkort ved at hente
> rettelser på KMS site. Det er eget ansvar at holde sine kort
> opdaterede.
>
> Producenterne af div. plottere vil ikke betale den afgift der er
> fastsat og derfor "tegner" de selv deres kort og de udgiver også
> rettelser efter det mønster som de nu har fastlagt.
> Så disse fabrikantproducerede søkort har det offentlige ikke
> noget ansvar eller indflydelse på.
>
> De amerikanske elektroniske kort er også i et privatfremstillet
> format og ikke udgivet af admiralitetet. Deres gratisudgivelse
> kan vi selvfølgelig misunde.
>
> Her hjemme har vi trods alt et kortmæssigt superprodukt, DLS,
> Det er billigt og program, kort og temaer opdateres årligt.
> Her betales selvfølgeligt også for porgtam og temaopdateringer
> og der betales afgift for anvendelsen af KMS´.it søkort.
> Her får man da mere gor pengene end de simple opdateringer fra
> plotterproducenternes rettelser.
>
> Mvh/Harding
>
> Børge Wedel Müller <boerge@myller_fjern.dk> skrev:
>
>
>
> >År efter år, irriterer jeg mig over at
> >"private" skal tjene penge på at
> >udgive kort. (læs Garmin, C-map med flere)
>
> >For Danmark, og for alle andre landes
> >vedkommende, har vi skatteydere betalt
> >for at søværnet, og private opmåler
> >havene omkring os.
>
> >Og jeg har intet imod vores
> >skattepenge bruges til dette, og hvis staten
> >ikke mener de har nok penge til at
> >vedligeholde dette, så må Staten gerne
> >tage penge fra vores misundelses
> >afgift, eller fra benzin/diesel
> >afgifterne - for det brændstof vi
> >bruger i bådene
> >- (herunder også den del der blev sat
> >til side for at betale den nye
> >lillebæltsbro - på 30. år).
>
> >Og så burde den kommercielle trafik,
> >generelt nok betale for det, de kræver
> >jo så meget af os...
>
> >Hos vore kollegerude i verdenen så jeg
> >denne "mening"-
>
> >"..... selling people back data they
> >have already paid for with their
> >taxes - and forcing them to take it in
> >proprietary closed formats which also
> >subject them to vendor lock-in and
> >expose them danger on the high seas
> >merely because they refuse to pay
> >multiple times for the same HGO data."
>
> >Hvorfor skal Garmin, C-MAP, osv osv
> >tjene så mange penge på opdateringer.
>
> >Lad det dog så blive vores egen
> >"statskasse".... (Gør alle kort gratis. som
> >i USA)
>
> >Jeg har købt nye kort hvert år - fra
> >Garmin - men fakts er - at der
> >egentligt ikke er nogle opdateringer
> >af betydning.
>
> >Så jeg "vælter" en masse penge over
> >til USA? eller hvad syntes I?
>
> >I den sammenhæng vil jeg konkludere,
> >at vi (alle uden for USA) bør bemærke,
> >at man i lang tid har kunnet downloade
> >elektroniske søkort gratis, for alle
> >de områder, hvor USA har suverænitet.
> >- men vi kan ikke downloade kort
> >udenfor USA = nationale kort.
>
> >Kommentarer og gode forslag ønskes.
>
> >mvh
> >    /Børge- Skjul tekst i anførselstegn -
>
> - Vis tekst i anførselstegn -

Her kan du hente gratis kort til USA
NOAA Offers Free Navigational Charts on Web

— Mariners can now get free electronic downloads of NOAA Raster
Navigational Charts or RNCs. A raster chart is a digitally scanned
image of a paper nautical chart used by mariners for navigation.
(Click NOAA image for larger view of NOAA Raster Navigational Chart.
Click here for high resolution version. Please credit “NOAA.”)
http://nauticalcharts.noaa.gov/mcd/Raster/Index.htm

---

Min "årlige irritation" går på "misundelsesafgiften"!
Inden jeg stiller sejlerskoene, har jeg jo betalt min båd 1½ gang ...
Jeg vil derfor hellere betale private firmaer for udvikling,
vedligeholdelse og distribution af de søkort, jeg har behov for, hvis
jeg kunne slippe for den irriterende statsafgift ... ...

Mit andet irritationsmoment er, at flere af producenterne af kortplotere
pludselig indstiller support af visse elektroniske søkortprodukter.
Raymarines nye plottere supporterer f.eks. ikke C-Map kort ... Det er da
ikke kundevenligt ... Min investering i C-Map kort overstiger prisen for
en nye kortplotter ... ;o( ...

--
mvh
Flemming Torp - Gimle - DEN-61 - X-342 - Helsingør

"Børge Wedel Müller" <boerge@myller_fjern.dk> skrev i en meddelelse
news:49480322$0$24416$d40e179e@nntp02.dk.telia.net...
> År efter år, irriterer jeg mig over at "private" skal tjene penge på
> at udgive kort. (læs Garmin, C-map med flere)
>

---

"Flemming Torp" <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev i en meddelelse
news:4948f64c$0$56794$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> ikke kundevenligt ... Min investering i C-Map kort overstiger prisen for
> en nye kortplotter ... ;o( ...
>
Der sker jo til stadighed en udvikling på udstyrets formåen, så det er vel
ikke så mærkeligt at man på et tidspunkt stopper support af ældre medier.
Hvor mange PC'er er fx. udstyret med 5,25" diskettedrev? - eller
diskettedrev i det hele taget? Og der er da stadig tilbagekøbspriser på
gamle kortmoduler eller?

Jeg er totalt enig med Børge i at prisen for disse kortmoduler er
uforskammet høje, men da myndighederne hellere ser at vi navigerer efter
papirkort, opmålt i 1864, er det nok ikke fra den side hjælpen skal komme.
De officielle papirkort er jo også hundedyre, men her er der jo trods alt
konkurrence, så man kan få fx. tyske søsportskort langt billigere. Da der
kun er 2 sø-navigator-systemer for lystsejlere, (ligesom med navigatorer til
biler) er konkurrencen på disse produkter jo nærmest ikke-eksisterende. Så
hvad foreslås som løsning? Skal vi boycotte produkterne, benytte papirkort,
udelukkende bruge DLSK som er mere rimeligt prissat, eller hvordan skal vi
"lade være med at finde os i det?"

Mvh. Claus

---

"claus b.p." <cbp33@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:494970fe$0$90264$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Flemming Torp" <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev i en meddelelse
> news:4948f64c$0$56794$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>> ikke kundevenligt ... Min investering i C-Map kort overstiger prisen for
>> en nye kortplotter ... ;o( ...
>>
//
>
> Jeg er totalt enig med Børge i at prisen for disse kortmoduler er
> uforskammet høje, >
PS: Priserne på navigatorerne i sig selv er jo også forrykte, i forhold til
hvad nøjagtig samme maskiner kan købes for i USA. Hvad fortæller det om
producenternes syn på det danske marked?

Mvh. Claus

---

>
> "Flemming Torp" <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev i en meddelelse
> news:4948f64c$0$56794$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>> ikke kundevenligt ... Min investering i C-Map kort overstiger prisen
>> for en nye kortplotter ... ;o( ...
>>
> Der sker jo til stadighed en udvikling på udstyrets formåen, så det er
> vel ikke så mærkeligt at man på et tidspunkt stopper support af ældre
> medier. Hvor mange PC'er er fx. udstyret med 5,25" diskettedrev? -
> eller diskettedrev i det hele taget? Og der er da stadig
> tilbagekøbspriser på gamle kortmoduler eller?
>

Ældre medier??? ... Jeg taler ikke om medier, men om indhold/teknologi!

C-Map kort er helt up to date. Såvel indholdsmæssigt som teknologisk.
De er vektorbaserede og - IMO - de bedste elektroniske søkort, der
findes ...

Derfor (og fordi jeg har dem ...) vil jeg i fremtiden kun investere i en
søkortplotter, der kan anvende C-Map's elektroniske søkort ... og min
Raymarine plotter fra 2003 kan end ikke anvende de nye Max-kort fra
C-Map ...

--
mvh
Flemming Torp - Gimle - DEN-61 - X-342 - Helsingør

---

Hej Claus,

Emnet, søkorts kvalitet og oprindelse har været oppe i denne
gruppe mange gange.
Det er ikke så længe siden at Bjarke lavede et link til nogle
sammenlignelige billeder af et søkortudsnit fra Bøgestrømmen,
som ét eksempel på forskellede i kortoplysningerne.
Alene indtegningen af dybdekorverne på de andre udbyderes værker
viste en stor forskel til DLS (der er en kopi af papirsøkort).
Sejler man en båd der adskiller sig blot lidt fra robådene i
Chr, Havns kanal er en gennemsejling baseret på
kortplotterkortene som at sejle med hovedet under armen. Eller
overført at anvende et par grønne flasker som kikkert.
Jeg ser ofte motorbåde med kortplottere ved styrepositionen
sejle gennem Bøgestrømmen uden smålig skelen til bøjernes
placering. Måske har de indsat et autokort i plotteren hvor vand
blot er markeret med en blå farve.
Nogen gange er de heldige at sejle igennem andre mindre heldige.

Uanset om kortene oprindeligt er tegnet i 1864 og der
efterfølgende er foretaget kortrettelser, så er og bliver de de
bedste kort, alle efterligningerne er kun mindre nøjagtige.

I en retssag er de navigation baseret på papirkort der tæller,
de andre vil sikkert ikke blive nævnt, og konklusionen at
føreren ikke havde haft de fornødne søkort. Eneste undtagelse er
hvor fartøjet var udstyret med godkendte elektroniske
navigationssystemer.

Vi anvender da alle enten PC eller plotter men de skal kun
betragtes som et hjælpemiddel og det er op til den enkelte hvad
han vi investere i legetøjet, det skal vi nok ikke klandre det
offentlige for.

Det vil nok være den bedste løsning for lystsejlerne at støtte
udbygningen af DLS´programmet, kortmaterialet fås ikke bedre, og
det er vores egen Sejlunion der udfører arbejdet for os.
Det er så op til os at købe en PCopstilling der passer efter
forholdene på den enkelte båd.

Mvh/Harding


claus b.p. <cbp33@hotmail.com> skrev:
>
>"Flemming Torp"
><fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev i
>en meddelelse
>news:4948f64c$0$56794$edfadb0f@dtext02
>.news.tele.dk...
>> ikke kundevenligt ... Min
>>investering i C-Map kort overstiger prisen for
>> en nye kortplotter ... ;o( ...
>>
>Der sker jo til stadighed en udvikling
>på udstyrets formåen, så det er vel
>ikke så mærkeligt at man på et
>tidspunkt stopper support af ældre medier.
>Hvor mange PC'er er fx. udstyret med
>5,25" diskettedrev? - eller
>diskettedrev i det hele taget? Og der
>er da stadig tilbagekøbspriser på
>gamle kortmoduler eller?
>
>Jeg er totalt enig med Børge i at
>prisen for disse kortmoduler er
>uforskammet høje, men da myndighederne
>hellere ser at vi navigerer efter
>papirkort, opmålt i 1864, er det nok
>ikke fra den side hjælpen skal komme.
>De officielle papirkort er jo også
>hundedyre, men her er der jo trods alt
>konkurrence, så man kan få fx. tyske
>søsportskort langt billigere. Da der
>kun er 2 sø-navigator-systemer for
>lystsejlere, (ligesom med navigatorer til
>biler) er konkurrencen på disse
>produkter jo nærmest
>ikke-eksisterende. Så
>hvad foreslås som løsning? Skal vi
>boycotte produkterne, benytte papirkort,
>udelukkende bruge DLSK som er mere
>rimeligt prissat, eller hvordan skal vi
>"lade være med at finde os i det?"
>
>Mvh. Claus

---

DLS---

Tjah.
Fra fremkomsten af DLS har jeg prøvet det i diverse versioner.
Og er absolut IKKE imponeret..!!
Det er såmæns ikke kortenes kvalitet, der generer.
Tværtimod.
Derimod den yderst amatøragtige programmering, systemet er bygget op
omkring.
Jeg har aldrig oplevet, at kunne have tillid til, at lortet, rent ud sagt,
kørte pålideligt.
Og har derfor totalt skrottet det, til fordel for papirkort og C-map.

Før man finder på helt enkelt at starte forfra, og opbygge et ordentligt
program, finder jeg, at det er at smide penge ud af vinduet at satse på DLS.

Synd, for grundideen er jo god nok.

Egon



"Harding Larsen (slet RL70S)" <harding@RL70Slarsen.tdcadsl.dk> skrev i en
meddelelse news:12295910780.598171527166041@dtext.news.tele.dk...
> Hej Claus,
>
> Emnet, søkorts kvalitet og oprindelse har været oppe i denne
> gruppe mange gange.
> Det er ikke så længe siden at Bjarke lavede et link til nogle
> sammenlignelige billeder af et søkortudsnit fra Bøgestrømmen,
> som ét eksempel på forskellede i kortoplysningerne.
> Alene indtegningen af dybdekorverne på de andre udbyderes værker
> viste en stor forskel til DLS (der er en kopi af papirsøkort).
> Sejler man en båd der adskiller sig blot lidt fra robådene i
> Chr, Havns kanal er en gennemsejling baseret på
> kortplotterkortene som at sejle med hovedet under armen. Eller
> overført at anvende et par grønne flasker som kikkert.
> Jeg ser ofte motorbåde med kortplottere ved styrepositionen
> sejle gennem Bøgestrømmen uden smålig skelen til bøjernes
> placering. Måske har de indsat et autokort i plotteren hvor vand
> blot er markeret med en blå farve.
> Nogen gange er de heldige at sejle igennem andre mindre heldige.
>
> Uanset om kortene oprindeligt er tegnet i 1864 og der
> efterfølgende er foretaget kortrettelser, så er og bliver de de
> bedste kort, alle efterligningerne er kun mindre nøjagtige.
>
> I en retssag er de navigation baseret på papirkort der tæller,
> de andre vil sikkert ikke blive nævnt, og konklusionen at
> føreren ikke havde haft de fornødne søkort. Eneste undtagelse er
> hvor fartøjet var udstyret med godkendte elektroniske
> navigationssystemer.
>
> Vi anvender da alle enten PC eller plotter men de skal kun
> betragtes som et hjælpemiddel og det er op til den enkelte hvad
> han vi investere i legetøjet, det skal vi nok ikke klandre det
> offentlige for.
>
> Det vil nok være den bedste løsning for lystsejlerne at støtte
> udbygningen af DLS´programmet, kortmaterialet fås ikke bedre, og
> det er vores egen Sejlunion der udfører arbejdet for os.
> Det er så op til os at købe en PCopstilling der passer efter
> forholdene på den enkelte båd.
>
> Mvh/Harding
>
>
> claus b.p. <cbp33@hotmail.com> skrev:
>>
>>"Flemming Torp"
>><fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev i
>>en meddelelse
>>news:4948f64c$0$56794$edfadb0f@dtext02
>>.news.tele.dk...
>>> ikke kundevenligt ... Min
>>>investering i C-Map kort overstiger prisen for
>>> en nye kortplotter ... ;o( ...
>>>
>>Der sker jo til stadighed en udvikling
>>på udstyrets formåen, så det er vel
>>ikke så mærkeligt at man på et
>>tidspunkt stopper support af ældre medier.
>>Hvor mange PC'er er fx. udstyret med
>>5,25" diskettedrev? - eller
>>diskettedrev i det hele taget? Og der
>>er da stadig tilbagekøbspriser på
>>gamle kortmoduler eller?
>>
>>Jeg er totalt enig med Børge i at
>>prisen for disse kortmoduler er
>>uforskammet høje, men da myndighederne
>>hellere ser at vi navigerer efter
>>papirkort, opmålt i 1864, er det nok
>>ikke fra den side hjælpen skal komme.
>>De officielle papirkort er jo også
>>hundedyre, men her er der jo trods alt
>>konkurrence, så man kan få fx. tyske
>>søsportskort langt billigere. Da der
>>kun er 2 sø-navigator-systemer for
>>lystsejlere, (ligesom med navigatorer til
>>biler) er konkurrencen på disse
>>produkter jo nærmest
>>ikke-eksisterende. Så
>>hvad foreslås som løsning? Skal vi
>>boycotte produkterne, benytte papirkort,
>>udelukkende bruge DLSK som er mere
>>rimeligt prissat, eller hvordan skal vi
>>"lade være med at finde os i det?"
>>
>>Mvh. Claus
>

---

Den ligger skam stadig på
http://www.maximalt.dk/Artikler/kort/Kortsammenligning.htm

Hvis jeg må korrigere dig, så tror jeg nok mest konklusionen var, at de
billige tyske maptechkort var dårlige. De dyre cmap, de dyre Garmin kort, de
billige dlsk og papirsøkort er nogenlunde lige gode.

Bjarke

--
Maxi 999 - 'Escape' - Hundige



"Harding Larsen (slet RL70S)" <harding@RL70Slarsen.tdcadsl.dk> wrote in
message news:12295910780.598171527166041@dtext.news.tele.dk...
> Hej Claus,
>
> Emnet, søkorts kvalitet og oprindelse har været oppe i denne
> gruppe mange gange.
> Det er ikke så længe siden at Bjarke lavede et link til nogle
> sammenlignelige billeder af et søkortudsnit fra Bøgestrømmen,
> som ét eksempel på forskellede i kortoplysningerne.
> Alene indtegningen af dybdekorverne på de andre udbyderes værker
> viste en stor forskel til DLS (der er en kopi af papirsøkort).
snip

---

Det er rigtigt at sammenligningen dengang gik mellem BSB og DLS
kortene og du så medtog de andre fabrikater på oversigten.
Garminkortene har to blå farver foruden hvid for dybdeangivelse.
Maxseamed C-map har kun en blå zone. BSB kortene er dem der
ligner FLS kortene mest.
Læg mærke til at hverken garminkortene eller c-map kortene har
nogen landkending, områderne er bare brune.
Kendetegn på land giver gode navigationsmuligheder.
Det er kendetegner spørgsmålet og til dels også svarene i denne
streng er prisen og hvad man får.

Set fra vores synspunkter som aktive sejlere ja så vi det bedste
nok være om porgramproducenterne lavede deres programmer således
at de kunne anvende flere formater som Maxsea og Seaclear kan.
incl. .it formatet.
Måske kan fremstillerne af SeaClear finde denne mulighed
passende.

Mvh/Harding


Bjarke M. Christensen <Bjarkegrevestranddk> (snabel-a) (punkt)
skrev:
>Den ligger skam stadig på
>http://www.maximalt.dk/Artikler/kort/K
>ortsammenligning.htm
>
>Hvis jeg må korrigere dig, så tror jeg
>nok mest konklusionen var, at de
>billige tyske maptechkort var dårlige.
>De dyre cmap, de dyre Garmin kort, de
>billige dlsk og papirsøkort er
>nogenlunde lige gode.
>
>Bjarke
>
>--
>Maxi 999 - 'Escape' - Hundige
>
>
>
>"Harding Larsen (slet RL70S)"
><harding@RL70Slarsen.tdcadsl.dk> wrote in
>message
>news:12295910780.598171527166041@dtext
>.news.tele.dk...
>> Hej Claus,
>>
>> Emnet, søkorts kvalitet og
>>oprindelse har været oppe i denne
>> gruppe mange gange.
>> Det er ikke så længe siden at Bjarke
>>lavede et link til nogle
>> sammenlignelige billeder af et
>>søkortudsnit fra Bøgestrømmen,
>> som ét eksempel på forskellede i
>>kortoplysningerne.
>> Alene indtegningen af dybdekorverne
>>på de andre udbyderes værker
>> viste en stor forskel til DLS (der
>>er en kopi af papirsøkort).
>snip

---

Må lige gøre opmærksom på at BlueChart Atlantic ver. 9.5 har landkending og
bynavne på.



"Harding Larsen (slet EX9P5)" <harding@EX9P5larsen.tdcadsl.dk> skrev i
meddelelsen news:12297782920.786320714136835@dtext.news.tele.dk...
> Det er rigtigt at sammenligningen dengang gik mellem BSB og DLS
> kortene og du så medtog de andre fabrikater på oversigten.
> Garminkortene har to blå farver foruden hvid for dybdeangivelse.
> Maxseamed C-map har kun en blå zone. BSB kortene er dem der
> ligner FLS kortene mest.
> Læg mærke til at hverken garminkortene eller c-map kortene har
> nogen landkending, områderne er bare brune.
> Kendetegn på land giver gode navigationsmuligheder.
> Det er kendetegner spørgsmålet og til dels også svarene i denne
> streng er prisen og hvad man får.
>
> Set fra vores synspunkter som aktive sejlere ja så vi det bedste
> nok være om porgramproducenterne lavede deres programmer således
> at de kunne anvende flere formater som Maxsea og Seaclear kan.
> incl. .it formatet.
> Måske kan fremstillerne af SeaClear finde denne mulighed
> passende.
>
> Mvh/Harding
>
>
> Bjarke M. Christensen <Bjarkegrevestranddk> (snabel-a) (punkt)
> skrev:
>>Den ligger skam stadig på
>>http://www.maximalt.dk/Artikler/kort/K
>>ortsammenligning.htm
>>
>>Hvis jeg må korrigere dig, så tror jeg
>>nok mest konklusionen var, at de
>>billige tyske maptechkort var dårlige.
>>De dyre cmap, de dyre Garmin kort, de
>>billige dlsk og papirsøkort er
>>nogenlunde lige gode.
>>
>>Bjarke
>>
>>--
>>Maxi 999 - 'Escape' - Hundige
>>
>>
>>
>>"Harding Larsen (slet RL70S)"
>><harding@RL70Slarsen.tdcadsl.dk> wrote in
>>message
>>news:12295910780.598171527166041@dtext
>>.news.tele.dk...
>>> Hej Claus,
>>>
>>> Emnet, søkorts kvalitet og
>>>oprindelse har været oppe i denne
>>> gruppe mange gange.
>>> Det er ikke så længe siden at Bjarke
>>>lavede et link til nogle
>>> sammenlignelige billeder af et
>>>søkortudsnit fra Bøgestrømmen,
>>> som ét eksempel på forskellede i
>>>kortoplysningerne.
>>> Alene indtegningen af dybdekorverne
>>>på de andre udbyderes værker
>>> viste en stor forskel til DLS (der
>>>er en kopi af papirsøkort).
>>snip
>

---

Det er da rart at der foregår en udvikling.
Men:
Er prisen ikke 1515,- DKR?
Er kvaliteten ikke som de andre genfremstillede kort?
(lige bortset fra landkending og bynavne).

Mvh/Harding



McLudo <mcludo@gmail.com> skrev:
>Må lige gøre opmærksom på at
>BlueChart Atlantic ver. 9.5 har
>landkending og
>bynavne på.
>
>
>
>"Harding Larsen (slet EX9P5)"
><harding@EX9P5larsen.tdcadsl.dk> skrev i
>meddelelsen
>news:12297782920.786320714136835@dtex
>t.news.tele.dk...
>> Det er rigtigt at sammenligningen
>>dengang gik mellem BSB og DLS
>> kortene og du så medtog de andre
>>fabrikater på oversigten.
>> Garminkortene har to blå farver
>>foruden hvid for dybdeangivelse.
>> Maxseamed C-map har kun en blå
>>zone. BSB kortene er dem der
>> ligner FLS kortene mest.
>> Læg mærke til at hverken
>>garminkortene eller c-map kortene har
>> nogen landkending, områderne er bare brune.
>> Kendetegn på land giver gode
>>navigationsmuligheder.
>> Det er kendetegner spørgsmålet og
>>til dels også svarene i denne
>> streng er prisen og hvad man får.
>>
>> Set fra vores synspunkter som
>>aktive sejlere ja så vi det bedste
>> nok være om porgramproducenterne
>>lavede deres programmer således
>> at de kunne anvende flere formater
>>som Maxsea og Seaclear kan.
>> incl. .it formatet.
>> Måske kan fremstillerne af SeaClear
>>finde denne mulighed
>> passende.
>>
>> Mvh/Harding
>>
>>
>> Bjarke M. Christensen
>><Bjarkegrevestranddk> (snabel-a) (punkt)
>> skrev:
>>>Den ligger skam stadig på
>>>http://www.maximalt.dk/Artikler/kor t/K
>>>ortsammenligning.htm
>>>
>>>Hvis jeg må korrigere dig, så tror jeg
>>>nok mest konklusionen var, at de
>>>billige tyske maptechkort var dårlige.
>>>De dyre cmap, de dyre Garmin kort, de
>>>billige dlsk og papirsøkort er
>>>nogenlunde lige gode.
>>>
>>>Bjarke
>>>
>>>--
>>>Maxi 999 - 'Escape' - Hundige
>>>
>>>
>>>
>>>"Harding Larsen (slet RL70S)"
>>><harding@RL70Slarsen.tdcadsl.dk> wrote in
>>>message
>>>news:12295910780.598171527166041@dt ext
>>>.news.tele.dk...
>>>> Hej Claus,
>>>>
>>>> Emnet, søkorts kvalitet og
>>>>oprindelse har været oppe i denne
>>>> gruppe mange gange.
>>>> Det er ikke så længe siden at Bjarke
>>>>lavede et link til nogle
>>>> sammenlignelige billeder af et
>>>>søkortudsnit fra Bøgestrømmen,
>>>> som ét eksempel på forskellede i
>>>>kortoplysningerne.
>>>> Alene indtegningen af
>>>>dybdekorverne
>>>>på de andre udbyderes værker
>>>> viste en stor forskel til DLS (der
>>>>er en kopi af papirsøkort).
>>>snip
>>

---

Kan nogen svare mig på hvorfor jeg ikke kan se mine egne svar i
nyhedsgruppen.

Bruger Windows Vista og Windows Mail.

Garmin Blue Chrt kan zoomes ind til 20m i fuld opløsning.



"Harding Larsen (slet MIKV6)" <harding@MIKV6larsen.tdcadsl.dk> skrev i
meddelelsen news:12297834670.193723174219212@dtext.news.tele.dk...
> Det er da rart at der foregår en udvikling.
> Men:
> Er prisen ikke 1515,- DKR?
> Er kvaliteten ikke som de andre genfremstillede kort?
> (lige bortset fra landkending og bynavne).
>
> Mvh/Harding
>
>
>
> McLudo <mcludo@gmail.com> skrev:
>>Må lige gøre opmærksom på at
>>BlueChart Atlantic ver. 9.5 har
>>landkending og
>>bynavne på.
>>
>>
>>
>>"Harding Larsen (slet EX9P5)"
>><harding@EX9P5larsen.tdcadsl.dk> skrev i
>>meddelelsen
>>news:12297782920.786320714136835@dtex
>>t.news.tele.dk...
>>> Det er rigtigt at sammenligningen
>>>dengang gik mellem BSB og DLS
>>> kortene og du så medtog de andre
>>>fabrikater på oversigten.
>>> Garminkortene har to blå farver
>>>foruden hvid for dybdeangivelse.
>>> Maxseamed C-map har kun en blå
>>>zone. BSB kortene er dem der
>>> ligner FLS kortene mest.
>>> Læg mærke til at hverken
>>>garminkortene eller c-map kortene har
>>> nogen landkending, områderne er bare brune.
>>> Kendetegn på land giver gode
>>>navigationsmuligheder.
>>> Det er kendetegner spørgsmålet og
>>>til dels også svarene i denne
>>> streng er prisen og hvad man får.
>>>
>>> Set fra vores synspunkter som
>>>aktive sejlere ja så vi det bedste
>>> nok være om porgramproducenterne
>>>lavede deres programmer således
>>> at de kunne anvende flere formater
>>>som Maxsea og Seaclear kan.
>>> incl. .it formatet.
>>> Måske kan fremstillerne af SeaClear
>>>finde denne mulighed
>>> passende.
>>>
>>> Mvh/Harding
>>>
>>>
>>> Bjarke M. Christensen
>>><Bjarkegrevestranddk> (snabel-a) (punkt)
>>> skrev:
>>>>Den ligger skam stadig på
>>>>http://www.maximalt.dk/Artikler/kor t/K
>>>>ortsammenligning.htm
>>>>
>>>>Hvis jeg må korrigere dig, så tror jeg
>>>>nok mest konklusionen var, at de
>>>>billige tyske maptechkort var dårlige.
>>>>De dyre cmap, de dyre Garmin kort, de
>>>>billige dlsk og papirsøkort er
>>>>nogenlunde lige gode.
>>>>
>>>>Bjarke
>>>>
>>>>--
>>>>Maxi 999 - 'Escape' - Hundige
>>>>
>>>>
>>>>
>>>>"Harding Larsen (slet RL70S)"
>>>><harding@RL70Slarsen.tdcadsl.dk> wrote in
>>>>message
>>>>news:12295910780.598171527166041@dt ext
>>>>.news.tele.dk...
>>>>> Hej Claus,
>>>>>
>>>>> Emnet, søkorts kvalitet og
>>>>>oprindelse har været oppe i denne
>>>>> gruppe mange gange.
>>>>> Det er ikke så længe siden at Bjarke
>>>>>lavede et link til nogle
>>>>> sammenlignelige billeder af et
>>>>>søkortudsnit fra Bøgestrømmen,
>>>>> som ét eksempel på forskellede i
>>>>>kortoplysningerne.
>>>>> Alene indtegningen af
>>>>>dybdekorverne
>>>>>på de andre udbyderes værker
>>>>> viste en stor forskel til DLS (der
>>>>>er en kopi af papirsøkort).
>>>>snip
>>>
>

---

Ja, og det har garmin også i tidligere versioner. Og der er også flere
forskellige dybdekurve-farver. Fordelen ved vektorkort frem for bitmap er jo
netop at disse detaljer slås til/fra afhængig af zoom'et og den detaljegrad
man har sat det op til at vise. bitmaps viser altid det samme; bare større
eller mindre. I den måde jeg har sat det op ser det ud til at være til
vektorkortenes ugunst, men det mener jeg ikke det er.

Ja, prisen for Garmins herligheder er høj. Harding skriver 1500,- kr, men
det er faktisk "best case". Jeg har smidt små 5000,- i nakken på garmin de
sidste 5 år. DLSK er rigtig god 'value for money', men de har også lidt
begrænsninger, synes jeg.

Bjarke

--
Maxi 999 - 'Escape' - Hundige



"McLudo" <mcludo@gmail.com> wrote in message
news:494cfa95$0$90272$14726298@news.sunsite.dk...
> Må lige gøre opmærksom på at BlueChart Atlantic ver. 9.5 har landkending
> og bynavne på.
>
>
>
> "Harding Larsen (slet EX9P5)" <harding@EX9P5larsen.tdcadsl.dk> skrev i
> meddelelsen news:12297782920.786320714136835@dtext.news.tele.dk...
>> Det er rigtigt at sammenligningen dengang gik mellem BSB og DLS
>> kortene og du så medtog de andre fabrikater på oversigten.
>> Garminkortene har to blå farver foruden hvid for dybdeangivelse.
>> Maxseamed C-map har kun en blå zone. BSB kortene er dem der
>> ligner FLS kortene mest.
>> Læg mærke til at hverken garminkortene eller c-map kortene har
>> nogen landkending, områderne er bare brune.
>> Kendetegn på land giver gode navigationsmuligheder.
>> Det er kendetegner spørgsmålet og til dels også svarene i denne
>> streng er prisen og hvad man får.
>>
>> Set fra vores synspunkter som aktive sejlere ja så vi det bedste
>> nok være om porgramproducenterne lavede deres programmer således
>> at de kunne anvende flere formater som Maxsea og Seaclear kan.
>> incl. .it formatet.
>> Måske kan fremstillerne af SeaClear finde denne mulighed
>> passende.
>>
>> Mvh/Harding
>>
>>
>> Bjarke M. Christensen <Bjarkegrevestranddk> (snabel-a) (punkt)
>> skrev:
>>>Den ligger skam stadig på
>>>http://www.maximalt.dk/Artikler/kort/K
>>>ortsammenligning.htm
>>>
>>>Hvis jeg må korrigere dig, så tror jeg
>>>nok mest konklusionen var, at de
>>>billige tyske maptechkort var dårlige.
>>>De dyre cmap, de dyre Garmin kort, de
>>>billige dlsk og papirsøkort er
>>>nogenlunde lige gode.
>>>
>>>Bjarke
>>>
>>>--
>>>Maxi 999 - 'Escape' - Hundige
>>>
>>>
>>>
>>>"Harding Larsen (slet RL70S)"
>>><harding@RL70Slarsen.tdcadsl.dk> wrote in
>>>message
>>>news:12295910780.598171527166041@dtext
>>>.news.tele.dk...
>>>> Hej Claus,
>>>>
>>>> Emnet, søkorts kvalitet og
>>>>oprindelse har været oppe i denne
>>>> gruppe mange gange.
>>>> Det er ikke så længe siden at Bjarke
>>>>lavede et link til nogle
>>>> sammenlignelige billeder af et
>>>>søkortudsnit fra Bøgestrømmen,
>>>> som ét eksempel på forskellede i
>>>>kortoplysningerne.
>>>> Alene indtegningen af dybdekorverne
>>>>på de andre udbyderes værker
>>>> viste en stor forskel til DLS (der
>>>>er en kopi af papirsøkort).
>>>snip
>>
>

---

Ja og fordelen ved bitmaps kortene er at man kan vælge kort i
forskellige målestoksforhold ligesom opdelingen af de
almindelige papirkort. Det vælger man jo selv i DLS.

Nej jeg synes ikke din opsætning er til ugunst; men viser ret
klart forskellene.

Prisen man betaler for produktet og opdateringer til de
fabrikant afhængige produkter er for dyr.
Begrænsningerne og mulige forbedringer har HH og jeg beskrevet
over for DS, jo her er der materiale til at forbedre produktet.

Mvh/Harding

Bjarke M. Christensen <Bjarkegrevestranddk> (snabel-a) (punkt)
skrev:
>Ja, og det har garmin også i tidligere
>versioner. Og der er også flere
>forskellige dybdekurve-farver.
>Fordelen ved vektorkort frem for
>bitmap er jo
>netop at disse detaljer slås til/fra
>afhængig af zoom'et og den detaljegrad
>man har sat det op til at vise.
>bitmaps viser altid det samme; bare større
>eller mindre. I den måde jeg har sat
>det op ser det ud til at være til
>vektorkortenes ugunst, men det mener
>jeg ikke det er.
>
>Ja, prisen for Garmins herligheder er
>høj. Harding skriver 1500,- kr, men
>det er faktisk "best case". Jeg har
>smidt små 5000,- i nakken på garmin de
>sidste 5 år. DLSK er rigtig god 'value
>for money', men de har også lidt
>begrænsninger, synes jeg.
>
>Bjarke
>
>--
>Maxi 999 - 'Escape' - Hundige
>
>
>
>"McLudo" <mcludo@gmail.com> wrote in message
>news:494cfa95$0$90272$14726298@news.su nsite.dk...
>> Må lige gøre opmærksom på at
>>BlueChart Atlantic ver. 9.5 har landkending
>> og bynavne på.
>>
>>
>>
>> "Harding Larsen (slet EX9P5)"
>><harding@EX9P5larsen.tdcadsl.dk> skrev i
>> meddelelsen
>>news:12297782920.786320714136835@dtex
>>t.news.tele.dk...
>>> Det er rigtigt at sammenligningen
>>>dengang gik mellem BSB og DLS
>>> kortene og du så medtog de andre
>>>fabrikater på oversigten.
>>> Garminkortene har to blå farver
>>>foruden hvid for dybdeangivelse.
>>> Maxseamed C-map har kun en blå
>>>zone. BSB kortene er dem der
>>> ligner FLS kortene mest.
>>> Læg mærke til at hverken
>>>garminkortene eller c-map kortene har
>>> nogen landkending, områderne er bare brune.
>>> Kendetegn på land giver gode
>>>navigationsmuligheder.
>>> Det er kendetegner spørgsmålet og
>>>til dels også svarene i denne
>>> streng er prisen og hvad man får.
>>>
>>> Set fra vores synspunkter som
>>>aktive sejlere ja så vi det bedste
>>> nok være om porgramproducenterne
>>>lavede deres programmer således
>>> at de kunne anvende flere formater
>>>som Maxsea og Seaclear kan.
>>> incl. .it formatet.
>>> Måske kan fremstillerne af SeaClear
>>>finde denne mulighed
>>> passende.
>>>
>>> Mvh/Harding
>>>
>>>
>>> Bjarke M. Christensen
>>><Bjarkegrevestranddk> (snabel-a) (punkt)
>>> skrev:
>>>>Den ligger skam stadig på
>>>>http://www.maximalt.dk/Artikler/kor t/K
>>>>ortsammenligning.htm
>>>>
>>>>Hvis jeg må korrigere dig, så tror jeg
>>>>nok mest konklusionen var, at de
>>>>billige tyske maptechkort var dårlige.
>>>>De dyre cmap, de dyre Garmin kort, de
>>>>billige dlsk og papirsøkort er
>>>>nogenlunde lige gode.
>>>>
>>>>Bjarke
>>>>
>>>>--
>>>>Maxi 999 - 'Escape' - Hundige
>>>>
>>>>
>>>>
>>>>"Harding Larsen (slet RL70S)"
>>>><harding@RL70Slarsen.tdcadsl.dk> wrote in
>>>>message
>>>>news:12295910780.598171527166041@dt ext
>>>>.news.tele.dk...
>>>>> Hej Claus,
>>>>>
>>>>> Emnet, søkorts kvalitet og
>>>>>oprindelse har været oppe i denne
>>>>> gruppe mange gange.
>>>>> Det er ikke så længe siden at Bjarke
>>>>>lavede et link til nogle
>>>>> sammenlignelige billeder af et
>>>>>søkortudsnit fra Bøgestrømmen,
>>>>> som ét eksempel på forskellede i
>>>>>kortoplysningerne.
>>>>> Alene indtegningen af
>>>>>dybdekorverne
>>>>>på de andre udbyderes værker
>>>>> viste en stor forskel til DLS (der
>>>>>er en kopi af papirsøkort).
>>>>snip
>>>
>>

---

Harding, det er vist længe siden du har set et c-map.
Vandet er godt nok blåt ;- ) men der er 6 forskellige nuancer.
Landkendinger er der masser af. Kirker, vindmotorer, vindmøller, gårde og så
videre.
Ja, det er et max kort jeg sidder og kikker på

God jul og et godt nytår. Med masser af vind til kludesejlerne og stille
vejr til motorfolket

--
Michael from the mellow beach at Vemmetofte.
camping@vemmetofte.dk
http://www.vemmetofte.dk/camping

"Harding Larsen (slet EX9P5)" <harding@EX9P5larsen.tdcadsl.dk> skrev i en
meddelelse news:12297782920.786320714136835@dtext.news.tele.dk...
> Det er rigtigt at sammenligningen dengang gik mellem BSB og DLS
> kortene og du så medtog de andre fabrikater på oversigten.
> Garminkortene har to blå farver foruden hvid for dybdeangivelse.
> Maxseamed C-map har kun en blå zone. BSB kortene er dem der
> ligner FLS kortene mest.
> Læg mærke til at hverken garminkortene eller c-map kortene har
> nogen landkending, områderne er bare brune.
> Kendetegn på land giver gode navigationsmuligheder.
> Det er kendetegner spørgsmålet og til dels også svarene i denne
> streng er prisen og hvad man får.
>
> Set fra vores synspunkter som aktive sejlere ja så vi det bedste
> nok være om porgramproducenterne lavede deres programmer således
> at de kunne anvende flere formater som Maxsea og Seaclear kan.
> incl. .it formatet.
> Måske kan fremstillerne af SeaClear finde denne mulighed
> passende.
>
> Mvh/Harding
>
>
> Bjarke M. Christensen <Bjarkegrevestranddk> (snabel-a) (punkt)
> skrev:
>>Den ligger skam stadig på
>>http://www.maximalt.dk/Artikler/kort/K
>>ortsammenligning.htm
>>
>>Hvis jeg må korrigere dig, så tror jeg
>>nok mest konklusionen var, at de
>>billige tyske maptechkort var dårlige.
>>De dyre cmap, de dyre Garmin kort, de
>>billige dlsk og papirsøkort er
>>nogenlunde lige gode.
>>
>>Bjarke
>>
>>--
>>Maxi 999 - 'Escape' - Hundige
>>
>>
>>
>>"Harding Larsen (slet RL70S)"
>><harding@RL70Slarsen.tdcadsl.dk> wrote in
>>message
>>news:12295910780.598171527166041@dtext
>>.news.tele.dk...
>>> Hej Claus,
>>>
>>> Emnet, søkorts kvalitet og
>>>oprindelse har været oppe i denne
>>> gruppe mange gange.
>>> Det er ikke så længe siden at Bjarke
>>>lavede et link til nogle
>>> sammenlignelige billeder af et
>>>søkortudsnit fra Bøgestrømmen,
>>> som ét eksempel på forskellede i
>>>kortoplysningerne.
>>> Alene indtegningen af dybdekorverne
>>>på de andre udbyderes værker
>>> viste en stor forskel til DLS (der
>>>er en kopi af papirsøkort).
>>snip
>

---

Ja det er godt nok længe siden, det var i formiddags

Kort A beskriver 13 dybdekurver. Det er den standard som KMS
laver søkortene efter og det er dem som fremgår af DLS.
Bedre kan det ikke blive om ikke der skal tilføjes kreativitet.
Kirker, vindmøller, gårde o.s.v er også med på DLS.
Version 2006 havde også vejkort med. DS svarede mig følgende på
spørgsmålet hvorfor de var fjernet i 2007 versionen:

Vi har fjernet vejkortet, fordi KMS tager en meget høj royalty
for netop dette kort. Da vi forsat ønsker at kunne udvikle og
holde en lav pris på produktet, mener vi at pengene kan gives
bedre ud.
Har du version 2006 kan man vel kopiere vejkortet over i
kortdatabasen i 2007 udgaven.

Skal man gå skridtet videre kan man købe Generalstabskort. De
koster også; men giver nok et mere retvisende billede og endelig
kan man anvende Google for at få fotos af området.
Google er fuldt anvendeligt til at skabe et overblik; men det
kan ikke være en erstatning for søkort.

Mvh/Harding


Michael Larsen <mila@post3.tele.dk> skrev:
>Harding, det er vist længe siden du
>har set et c-map.
>Vandet er godt nok blåt ;- ) men der
>er 6 forskellige nuancer.
>Landkendinger er der masser af.
>Kirker, vindmotorer, vindmøller, gårde og så
>videre.
>Ja, det er et max kort jeg sidder og
>kikker på
>
>God jul og et godt nytår. Med masser
>af vind til kludesejlerne og stille
>vejr til motorfolket
>
>--
> Michael from the mellow beach at Vemmetofte.
> camping@vemmetofte.dk
> http://www.vemmetofte.dk/camping
>
>"Harding Larsen (slet EX9P5)"
><harding@EX9P5larsen.tdcadsl.dk> skrev i en
>meddelelse
>news:12297782920.786320714136835@dtext
>.news.tele.dk...
>> Det er rigtigt at sammenligningen
>>dengang gik mellem BSB og DLS
>> kortene og du så medtog de andre
>>fabrikater på oversigten.
>> Garminkortene har to blå farver
>>foruden hvid for dybdeangivelse.
>> Maxseamed C-map har kun en blå zone.
>>BSB kortene er dem der
>> ligner FLS kortene mest.
>> Læg mærke til at hverken
>>garminkortene eller c-map kortene har
>> nogen landkending, områderne er bare brune.
>> Kendetegn på land giver gode
>>navigationsmuligheder.
>> Det er kendetegner spørgsmålet og
>>til dels også svarene i denne
>> streng er prisen og hvad man får.
>>
>> Set fra vores synspunkter som aktive
>>sejlere ja så vi det bedste
>> nok være om porgramproducenterne
>>lavede deres programmer således
>> at de kunne anvende flere formater
>>som Maxsea og Seaclear kan.
>> incl. .it formatet.
>> Måske kan fremstillerne af SeaClear
>>finde denne mulighed
>> passende.
>>
>> Mvh/Harding
>>
>>
>> Bjarke M. Christensen
>><Bjarkegrevestranddk> (snabel-a) (punkt)
>> skrev:
>>>Den ligger skam stadig på
>>>http://www.maximalt.dk/Artikler/kort /K
>>>ortsammenligning.htm
>>>
>>>Hvis jeg må korrigere dig, så tror jeg
>>>nok mest konklusionen var, at de
>>>billige tyske maptechkort var dårlige.
>>>De dyre cmap, de dyre Garmin kort, de
>>>billige dlsk og papirsøkort er
>>>nogenlunde lige gode.
>>>
>>>Bjarke
>>>
>>>--
>>>Maxi 999 - 'Escape' - Hundige
>>>
>>>
>>>
>>>"Harding Larsen (slet RL70S)"
>>><harding@RL70Slarsen.tdcadsl.dk> wrote in
>>>message
>>>news:12295910780.598171527166041@dte xt
>>>.news.tele.dk...
>>>> Hej Claus,
>>>>
>>>> Emnet, søkorts kvalitet og
>>>>oprindelse har været oppe i denne
>>>> gruppe mange gange.
>>>> Det er ikke så længe siden at Bjarke
>>>>lavede et link til nogle
>>>> sammenlignelige billeder af et
>>>>søkortudsnit fra Bøgestrømmen,
>>>> som ét eksempel på forskellede i
>>>>kortoplysningerne.
>>>> Alene indtegningen af
>>>>dybdekorverne
>>>>på de andre udbyderes værker
>>>> viste en stor forskel til DLS (der
>>>>er en kopi af papirsøkort).
>>>snip
>>

---

Ja, det er jo en vurderingsag. Jeg mener at vektorkort er langt bedre end at
skulle zoom'er (skifte) mellem faste kort af forskellig målestok.

Jeg føler mig 100% lige så godt (eller bedre?) dækket med kortmateriale i
garmin, som i DLSK og papirkortene. Til gengæld er jeg slemt skuffet over
det maptech sæt jeg har købt betående af papirkort og BSB filer.

Der er en helt unik feature i DLSK, som jeg ikke har fundet i noget andet
produkt; uanset hvor dyre produkter man vælger. DLSK har helt unikt gode bro
oversigter. Hvis man skal under en bro der er lige på nippet (ingen
vittigheder, tak), så er brooversigtsplanerne i DLSK bedre end i noget andet
materiale. Tilsvarende, så er havne oplysningerne bedre i DLSK end i andre
produkter. Det er fint de nye elektroniske kort har oversigtsfoto, men DLSK
har bare flere praktiske oplysninger om havnene; som fx telefonnummeret til
havnekontoret.

Jeg er nok 'hooked' på i lang tid fremover at skulle have 2 systemer i
båden.

Bjarke

--
Maxi 999 - 'Escape' - Hundige



"Harding Larsen (slet C8LK9)" <harding@C8LK9larsen.tdcadsl.dk> wrote in
message news:12297965140.643862083998162@dtext.news.tele.dk...
> Ja det er godt nok længe siden, det var i formiddags
>
> Kort A beskriver 13 dybdekurver. Det er den standard som KMS
> laver søkortene efter og det er dem som fremgår af DLS.
> Bedre kan det ikke blive om ikke der skal tilføjes kreativitet.
> Kirker, vindmøller, gårde o.s.v er også med på DLS.
> Version 2006 havde også vejkort med. DS svarede mig følgende på
> spørgsmålet hvorfor de var fjernet i 2007 versionen:
>
> Vi har fjernet vejkortet, fordi KMS tager en meget høj royalty
> for netop dette kort. Da vi forsat ønsker at kunne udvikle og
> holde en lav pris på produktet, mener vi at pengene kan gives
> bedre ud.
> Har du version 2006 kan man vel kopiere vejkortet over i
> kortdatabasen i 2007 udgaven.
>
> Skal man gå skridtet videre kan man købe Generalstabskort. De
> koster også; men giver nok et mere retvisende billede og endelig
> kan man anvende Google for at få fotos af området.
> Google er fuldt anvendeligt til at skabe et overblik; men det
> kan ikke være en erstatning for søkort.
>
> Mvh/Harding
>
>
> Michael Larsen <mila@post3.tele.dk> skrev:
>>Harding, det er vist længe siden du
>>har set et c-map.
>>Vandet er godt nok blåt ;- ) men der
>>er 6 forskellige nuancer.
>>Landkendinger er der masser af.
>>Kirker, vindmotorer, vindmøller, gårde og så
>>videre.
>>Ja, det er et max kort jeg sidder og
>>kikker på
>>
>>God jul og et godt nytår. Med masser
>>af vind til kludesejlerne og stille
>>vejr til motorfolket
>>
>>--
>> Michael from the mellow beach at Vemmetofte.
>> camping@vemmetofte.dk
>> http://www.vemmetofte.dk/camping
>>
>>"Harding Larsen (slet EX9P5)"
>><harding@EX9P5larsen.tdcadsl.dk> skrev i en
>>meddelelse
>>news:12297782920.786320714136835@dtext
>>.news.tele.dk...
>>> Det er rigtigt at sammenligningen
>>>dengang gik mellem BSB og DLS
>>> kortene og du så medtog de andre
>>>fabrikater på oversigten.
>>> Garminkortene har to blå farver
>>>foruden hvid for dybdeangivelse.
>>> Maxseamed C-map har kun en blå zone.
>>>BSB kortene er dem der
>>> ligner FLS kortene mest.
>>> Læg mærke til at hverken
>>>garminkortene eller c-map kortene har
>>> nogen landkending, områderne er bare brune.
>>> Kendetegn på land giver gode
>>>navigationsmuligheder.
>>> Det er kendetegner spørgsmålet og
>>>til dels også svarene i denne
>>> streng er prisen og hvad man får.
>>>
>>> Set fra vores synspunkter som aktive
>>>sejlere ja så vi det bedste
>>> nok være om porgramproducenterne
>>>lavede deres programmer således
>>> at de kunne anvende flere formater
>>>som Maxsea og Seaclear kan.
>>> incl. .it formatet.
>>> Måske kan fremstillerne af SeaClear
>>>finde denne mulighed
>>> passende.
>>>
>>> Mvh/Harding
>>>
>>>
>>> Bjarke M. Christensen
>>><Bjarkegrevestranddk> (snabel-a) (punkt)
>>> skrev:
>>>>Den ligger skam stadig på
>>>>http://www.maximalt.dk/Artikler/kort /K
>>>>ortsammenligning.htm
>>>>
>>>>Hvis jeg må korrigere dig, så tror jeg
>>>>nok mest konklusionen var, at de
>>>>billige tyske maptechkort var dårlige.
>>>>De dyre cmap, de dyre Garmin kort, de
>>>>billige dlsk og papirsøkort er
>>>>nogenlunde lige gode.
>>>>
>>>>Bjarke
>>>>
>>>>--
>>>>Maxi 999 - 'Escape' - Hundige
>>>>
>>>>
>>>>
>>>>"Harding Larsen (slet RL70S)"
>>>><harding@RL70Slarsen.tdcadsl.dk> wrote in
>>>>message
>>>>news:12295910780.598171527166041@dte xt
>>>>.news.tele.dk...
>>>>> Hej Claus,
>>>>>
>>>>> Emnet, søkorts kvalitet og
>>>>>oprindelse har været oppe i denne
>>>>> gruppe mange gange.
>>>>> Det er ikke så længe siden at Bjarke
>>>>>lavede et link til nogle
>>>>> sammenlignelige billeder af et
>>>>>søkortudsnit fra Bøgestrømmen,
>>>>> som ét eksempel på forskellede i
>>>>>kortoplysningerne.
>>>>> Alene indtegningen af
>>>>>dybdekorverne
>>>>>på de andre udbyderes værker
>>>>> viste en stor forskel til DLS (der
>>>>>er en kopi af papirsøkort).
>>>>snip
>>>
>

---

"Bjarke M. Christensen" <Bjarke(snabel-a)grevestrand(punkt)dk> skrev i
en meddelelse news:494d4743$0$90270$14726298@news.sunsite.dk...
> Der er en helt unik feature i DLSK, som jeg ikke har fundet i noget
> andet produkt; uanset hvor dyre produkter man vælger. DLSK har helt
> unikt gode bro oversigter. Hvis man skal under en bro der er lige på
> nippet (ingen vittigheder, tak), så er brooversigtsplanerne i DLSK
> bedre end i noget andet materiale.

> Bjarke
>
> --
> Maxi 999 - 'Escape' - Hundige


Hej Bjarke

Et tip her, ikke en vittighed:
http://www.youtube.com/watch?v=epz6BBZm__0


--
Med sejlerhilsen
Henning _/) _/) _/)
www.frivagt.dk

---

I sandhed en skipper der har lært hans Pythagoras. Flot video og smuk
underlægningsmusik...

Hilsen Lars Thorborg


"Henning Rasmussen" <henningrasmussen1@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:gijhee$r34$1@newsbin.cybercity.dk...
>
> "Bjarke M. Christensen" <Bjarke(snabel-a)grevestrand(punkt)dk> skrev i en
> meddelelse news:494d4743$0$90270$14726298@news.sunsite.dk...
>> Der er en helt unik feature i DLSK, som jeg ikke har fundet i noget andet
>> produkt; uanset hvor dyre produkter man vælger. DLSK har helt unikt gode
>> bro oversigter. Hvis man skal under en bro der er lige på nippet (ingen
>> vittigheder, tak), så er brooversigtsplanerne i DLSK bedre end i noget
>> andet materiale.
>
>> Bjarke
>>
>> --
>> Maxi 999 - 'Escape' - Hundige
>
>
> Hej Bjarke
>
> Et tip her, ikke en vittighed: http://www.youtube.com/watch?v=epz6BBZm__0
>
>
> --
> Med sejlerhilsen
> Henning _/) _/) _/)
> www.frivagt.dk

---

Har set den før. Det undrer mig hvorledes han styrer krængningen. Fx:
Hvordan starter han kængningen ?

--
Maxi 999 - 'Escape' - Hundige



"Lars Thorborg" <lars.thorborg@mail.dk> wrote in message
news:494e1dce$0$56777$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>I sandhed en skipper der har lært hans Pythagoras. Flot video og smuk
>underlægningsmusik...
>
> Hilsen Lars Thorborg
>
>
> "Henning Rasmussen" <henningrasmussen1@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:gijhee$r34$1@newsbin.cybercity.dk...
>>
>> "Bjarke M. Christensen" <Bjarke(snabel-a)grevestrand(punkt)dk> skrev i en
>> meddelelse news:494d4743$0$90270$14726298@news.sunsite.dk...
>>> Der er en helt unik feature i DLSK, som jeg ikke har fundet i noget
>>> andet produkt; uanset hvor dyre produkter man vælger. DLSK har helt
>>> unikt gode bro oversigter. Hvis man skal under en bro der er lige på
>>> nippet (ingen vittigheder, tak), så er brooversigtsplanerne i DLSK bedre
>>> end i noget andet materiale.
>>
>>> Bjarke
>>>
>>> --
>>> Maxi 999 - 'Escape' - Hundige
>>
>>
>> Hej Bjarke
>>
>> Et tip her, ikke en vittighed: http://www.youtube.com/watch?v=epz6BBZm__0
>>
>>
>> --
>> Med sejlerhilsen
>> Henning _/) _/) _/)
>> www.frivagt.dk
>
>

---

"Bjarke M. Christensen" <Bjarke(snabel-a)grevestrand(punkt)dk> skrev i
en meddelelse news:494e614e$0$90271$14726298@news.sunsite.dk...
> Har set den før. Det undrer mig hvorledes han styrer krængningen. Fx:
> Hvordan starter han kængningen ?
>
> --
> Maxi 999 - 'Escape' - Hundige

Hej Bjarke

Det har jeg også spekuleret på. I det han sejler ret langt, tror jeg, at
han er startet fra en bro eller lign. Når vægten hænger i de lange
liner, kan han jo ikke bare skubbe dem ud over siden, de kommer tilbage.
Men kunne han ikke i stedet hejse lodderne til tops, så ville
krængningen da starte evt. med lidt hjælp fra besætningen. Mon ikke der
er gjort flere forsøg, for at finde den passende vægt.


--
Med sejlerhilsen
Henning _/) _/) _/)
www.frivagt.dk

---

Man ser faktisk to liner fra båden, og ud til vægtende.
Så han kan kontrollere udsvinget dels med disse liner, og dels ved at
sækkene får opdrift når de rammer vandet.

Så han kan styre det ret præcist med fald, liner, og opdrift - det er
sikkert også derfor den ene sæk sidder lidt højere, altså for at kontrollere
opdriften når første sæk går i vandet, og det er ret sikkert vand der er i
sækkene, således at vægten neutraliseres med det samme.

mvh
/Børge


"Henning Rasmussen" <henningrasmussen1@hotmail.com> skrev i meddelelsen
news:gilv8k$1ojk$1@newsbin.cybercity.dk...
>
> "Bjarke M. Christensen" <Bjarke(snabel-a)grevestrand(punkt)dk> skrev i en
> meddelelse news:494e614e$0$90271$14726298@news.sunsite.dk...
>> Har set den før. Det undrer mig hvorledes han styrer krængningen. Fx:
>> Hvordan starter han kængningen ?
>>
>> --
>> Maxi 999 - 'Escape' - Hundige
>
> Hej Bjarke
>
> Det har jeg også spekuleret på. I det han sejler ret langt, tror jeg, at
> han er startet fra en bro eller lign. Når vægten hænger i de lange liner,
> kan han jo ikke bare skubbe dem ud over siden, de kommer tilbage. Men
> kunne han ikke i stedet hejse lodderne til tops, så ville krængningen da
> starte evt. med lidt hjælp fra besætningen. Mon ikke der er gjort flere
> forsøg, for at finde den passende vægt.
>
>
> --
> Med sejlerhilsen
> Henning _/) _/) _/)
> www.frivagt.dk

---

"Børge Wedel Müller" <boerge@myller_fjern.dk> skrev i en meddelelse
news:4959f573$0$11588$d40e179e@nntp06.dk.telia.net...
> Man ser faktisk to liner fra båden, og ud til vægtende.
> Så han kan kontrollere udsvinget dels med disse liner, og dels ved at
> sækkene får opdrift når de rammer vandet.
>
> Så han kan styre det ret præcist med fald, liner, og opdrift - det er
> sikkert også derfor den ene sæk sidder lidt højere, altså for at
> kontrollere opdriften når første sæk går i vandet, og det er ret
> sikkert vand der er i sækkene, således at vægten neutraliseres med det
> samme.

Jeps.
Der er ca. 1 t vand i hver sæk! Ikke nemt lige at "svinge om bord" ...
Videoen har tidligere været vist og kommenteret i rec.boats.cruising.

--
mvh
Flemming Torp - Gimle - DEN-61 - X-342 - Helsingør

---

Som der skrives i re.boat.cruising kan man fylde sækkene uden
for skibssiden (og f.eks med et par stykker tov med slipstik til
masten).
Derefter fires de ud over spilkopperne indtil den ønskede
afstand fra båden som giver den fornødne vinkel og dermed den
reducerede mastehøjde. Når den nederste sæk når vandet bliver
den nedsunkne vandballast ophævet i det omgivende vand.
Når båden skal rejses trækkes sækkene ind med linderne over
spilkopperne.
Den korte version kan læses ved klik på (more info) til venstre
for videoen.
På rec.boat.cruising omtales også hvordan metoden kan anvendes
når en båd er sat på grund i mudderet i Sydengland.

Mvh/Harding

Flemming Torp <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev:
>"Børge Wedel Müller"
><boerge@myller_fjern.dk> skrev i en meddelelse
>news:4959f573$0$11588$d40e179e@nntp0
>6.dk.telia.net...
>> Man ser faktisk to liner fra
>>båden, og ud til vægtende.
>> Så han kan kontrollere udsvinget
>>dels med disse liner, og dels ved at
>> sækkene får opdrift når de rammer vandet.
>>
>> Så han kan styre det ret præcist
>>med fald, liner, og opdrift - det er
>> sikkert også derfor den ene sæk
>>sidder lidt højere, altså for at
>> kontrollere opdriften når første
>>sæk går i vandet, og det er ret
>> sikkert vand der er i sækkene,
>>således at vægten neutraliseres med det
>> samme.
>
>Jeps.
>Der er ca. 1 t vand i hver sæk! Ikke
>nemt lige at "svinge om bord" ...
>Videoen har tidligere været vist og
>kommenteret i rec.boats.cruising.
>
>--
>mvh
>Flemming Torp - Gimle - DEN-61 -
>X-342 - Helsingør

---

Hej Bjarke,

Det er da grundlæggende viden for dem der handler en sejlbåd.
Vægten svarer til en bestemt vindpåvirkning på sejlene. Det
giver en bestemt hældning. Tænk på vektorberegninger.
For at opnå at vægten kommer ud kan man skubbe vægten ud til
siden eller blot foretage et drej, ligesom når båden skærer op
ved et pust og så beholde krængningsvinkelen.

Det er samme metode vi anvender når vi skal ind eller ud fra
Saltholm hvis vandstanden er lidt lav.
Jollen med dens tre fortøjninger der samles i et øje og
fastgøres til Spilerfaldet. En mand i jollen agere forøget vægt
trækker sig ud med den udslåede bom samtidigt hales i
spilerfaldet. Båden krænger.
Skal båden krænge mere fyldes jollen med vand og der trækkes
mere i faldet.
Rorsmanden skal blot styre.

Afstanden mellem køl og havbund forøges. Tilsvarende vil
krængningen af masten forøge afstanden til broen som videoen
viser.
På ve
ideoen er der tovværk til ballonernes bund og i det snævre løb
trækkes vægten ind mod bådens midte og båden retter sig op.
Havde der været mere plads i sejlløbet kunne han alternativt
dreje til SB og vægten ville gå ind mod båden.

Mvh/Harding


Bjarke M. Christensen <Bjarkegrevestranddk> (snabel-a) (punkt)
skrev:
>Har set den før. Det undrer mig
>hvorledes han styrer krængningen. Fx:
>Hvordan starter han kængningen ?
>
>--
>Maxi 999 - 'Escape' - Hundige
>
>
>
>"Lars Thorborg"
><lars.thorborg@mail.dk> wrote in message
>news:494e1dce$0$56777$edfadb0f@dtext02
>.news.tele.dk...
>>I sandhed en skipper der har lært
>>hans Pythagoras. Flot video og smuk
>>underlægningsmusik...
>>
>> Hilsen Lars Thorborg
>>
>>
>> "Henning Rasmussen"
>><henningrasmussen1@hotmail.com> skrev
>>i en meddelelse
>> news:gijhee$r34$1@newsbin.cybercity. dk...
>>>
>>> "Bjarke M. Christensen"
>>><Bjarke(snabel-a)grevestrand(punkt)d
>>>k> skrev i en
>>> meddelelse
>>>news:494d4743$0$90270$14726298@news.
>>>sunsite.dk...
>>>> Der er en helt unik feature i
>>>>DLSK, som jeg ikke har fundet i noget
>>>> andet produkt; uanset hvor dyre
>>>>produkter man vælger. DLSK har helt
>>>> unikt gode bro oversigter. Hvis
>>>>man skal under en bro der er lige på
>>>> nippet (ingen vittigheder, tak),
>>>>så er brooversigtsplanerne i DLSK bedre
>>>> end i noget andet materiale.
>>>
>>>> Bjarke
>>>>
>>>> --
>>>> Maxi 999 - 'Escape' - Hundige
>>>
>>>
>>> Hej Bjarke
>>>
>>> Et tip her, ikke en vittighed:
>>>http://www.youtube.com/watch?v=epz6B BZm__0
>>>
>>>
>>> --
>>> Med sejlerhilsen
>>> Henning _/) _/) _/)
>>> www.frivagt.dk
>>
>>

---

Det er jeg med på, men hvordan starter han ? Han kan jo hive ballonen ind,
men jo ikke skubbe den ud.

Det krængende moment må være ballonballasten * sinus(krængningen), så i
starten er der ingen krængning fra ballonerne.Her vil man så fristes til at
gøre dem lidt for tunge, så de par meter man kan skubbe dem ud er til
strækkeligt til at starte krængningen, men så vil de være alt for tunge, når
krængningen tager til og sinus til vinklen tiltager.

Jeg er med på at man kan standse krængningen ved at hive dem ind imod båden.
jeg synes også man kan se et par linier i slutningen af video'en.

Jeg er også med på at "driftkrængningen" er stabiliseret ved at det lige
passer med at ballonerne flyder i overfladen (selvom det må påvirke
styringen).

Det er starten der undrer mig..... Hvordan får de krænget båden, så
ballonerne kan begynde at virke ?

--
Maxi 999 - 'Escape' - Hundige



"Harding Larsen (slet 0X0OI)" <harding@0X0OIlarsen.tdcadsl.dk> wrote in
message news:12298838660.778520966329818@dtext.news.tele.dk...
> Hej Bjarke,
>
> Det er da grundlæggende viden for dem der handler en sejlbåd.
> Vægten svarer til en bestemt vindpåvirkning på sejlene. Det
> giver en bestemt hældning. Tænk på vektorberegninger.
> For at opnå at vægten kommer ud kan man skubbe vægten ud til
> siden eller blot foretage et drej, ligesom når båden skærer op
> ved et pust og så beholde krængningsvinkelen.
>
> Det er samme metode vi anvender når vi skal ind eller ud fra
> Saltholm hvis vandstanden er lidt lav.
> Jollen med dens tre fortøjninger der samles i et øje og
> fastgøres til Spilerfaldet. En mand i jollen agere forøget vægt
> trækker sig ud med den udslåede bom samtidigt hales i
> spilerfaldet. Båden krænger.
> Skal båden krænge mere fyldes jollen med vand og der trækkes
> mere i faldet.
> Rorsmanden skal blot styre.
>
> Afstanden mellem køl og havbund forøges. Tilsvarende vil
> krængningen af masten forøge afstanden til broen som videoen
> viser.
> På ve
> ideoen er der tovværk til ballonernes bund og i det snævre løb
> trækkes vægten ind mod bådens midte og båden retter sig op.
> Havde der været mere plads i sejlløbet kunne han alternativt
> dreje til SB og vægten ville gå ind mod båden.
>
> Mvh/Harding
>
>
> Bjarke M. Christensen <Bjarkegrevestranddk> (snabel-a) (punkt)
> skrev:
>>Har set den før. Det undrer mig
>>hvorledes han styrer krængningen. Fx:
>>Hvordan starter han kængningen ?
>>
>>--
>>Maxi 999 - 'Escape' - Hundige
>>
>>
>>
>>"Lars Thorborg"
>><lars.thorborg@mail.dk> wrote in message
>>news:494e1dce$0$56777$edfadb0f@dtext02
>>.news.tele.dk...
>>>I sandhed en skipper der har lært
>>>hans Pythagoras. Flot video og smuk
>>>underlægningsmusik...
>>>
>>> Hilsen Lars Thorborg
>>>
>>>
>>> "Henning Rasmussen"
>>><henningrasmussen1@hotmail.com> skrev
>>>i en meddelelse
>>> news:gijhee$r34$1@newsbin.cybercity. dk...
>>>>
>>>> "Bjarke M. Christensen"
>>>><Bjarke(snabel-a)grevestrand(punkt)d
>>>>k> skrev i en
>>>> meddelelse
>>>>news:494d4743$0$90270$14726298@news.
>>>>sunsite.dk...
>>>>> Der er en helt unik feature i
>>>>>DLSK, som jeg ikke har fundet i noget
>>>>> andet produkt; uanset hvor dyre
>>>>>produkter man vælger. DLSK har helt
>>>>> unikt gode bro oversigter. Hvis
>>>>>man skal under en bro der er lige på
>>>>> nippet (ingen vittigheder, tak),
>>>>>så er brooversigtsplanerne i DLSK bedre
>>>>> end i noget andet materiale.
>>>>
>>>>> Bjarke
>>>>>
>>>>> --
>>>>> Maxi 999 - 'Escape' - Hundige
>>>>
>>>>
>>>> Hej Bjarke
>>>>
>>>> Et tip her, ikke en vittighed:
>>>>http://www.youtube.com/watch?v=epz6B BZm__0
>>>>
>>>>
>>>> --
>>>> Med sejlerhilsen
>>>> Henning _/) _/) _/)
>>>> www.frivagt.dk
>>>
>>>
>

---

"Bjarke M. Christensen" <Bjarke(snabel-a)grevestrand(punkt)dk> wrote:

> Det er starten der undrer mig..... Hvordan får de krænget båden, så
> ballonerne kan begynde at virke ?

How about a hard turn - that ought to swing them out to one side or the
other.

I am more worried about stopping the tilting effect. The more the boat
tilts, the further out the ballast will be, and the more force it excerts,
and the more the boat tilts. I suppose having most of the ballast of water
will help, for when it hits the water, it won't sink much deeper, and will
not pull as hard on the mast top.

-H

---

Agree ... I big bag of rocks could have a not-so-funny effect ....


--
Maxi 999 - 'Escape' - Hundige



"Heikki" <h48@lsd.dk> wrote in message
news:newscache$nqq8ck$7lc1$1@news.webpartner.dk...
> "Bjarke M. Christensen" <Bjarke(snabel-a)grevestrand(punkt)dk> wrote:
>
>> Det er starten der undrer mig..... Hvordan får de krænget båden, så
>> ballonerne kan begynde at virke ?
>
> How about a hard turn - that ought to swing them out to one side or the
> other.
>
> I am more worried about stopping the tilting effect. The more the boat
> tilts, the further out the ballast will be, and the more force it excerts,
> and the more the boat tilts. I suppose having most of the ballast of water
> will help, for when it hits the water, it won't sink much deeper, and will
> not pull as hard on the mast top.
>
> -H

---

Han starter med at fylde poserne op med en given mængde vand.
Poserne hænger i faldene og i poserne er der indhalertov der
gives ud for opnåelse af en given krængning.
Derefter drejes båden til BB og poserne svinger ud.
Ballance opnås med styringen og længden på indhalerlinerne.
Posernes placering langskibs svarer til at de simulerer de to
sejls trækcentre og afstanden mellem dem skal være således at
det samlede trækcenter ligger således at der er et let pres på
roret ligesom vi kender det under sejl. Motoren giver
fremdriften og så er det kun at styre.
Se der hvor han nærmer sig broen hvor han drejer til BB
krængningen bliver større fordi der gives mere line.
Højden hvor poserne skal op til skal også svare til den højde
masten,under hensyntagen til krængningsvinkelen, skal ned.
Når poserne når vandet vil de have en bremsende effekt så derfor
styrer han således at de lige slikker overfladen.

Mvh/Harding

Bjarke M. Christensen <Bjarkegrevestranddk> (snabel-a) (punkt)
skrev:
>Det er jeg med på, men hvordan starter
>han ? Han kan jo hive ballonen ind,
>men jo ikke skubbe den ud.
>
>Det krængende moment må være
>ballonballasten * sinus(krængningen), så i
>starten er der ingen krængning fra
>ballonerne.Her vil man så fristes til at
>gøre dem lidt for tunge, så de par
>meter man kan skubbe dem ud er til
>strækkeligt til at starte krængningen,
>men så vil de være alt for tunge, når
>krængningen tager til og sinus til
>vinklen tiltager.
>
>Jeg er med på at man kan standse
>krængningen ved at hive dem ind imod båden.
>jeg synes også man kan se et par
>linier i slutningen af video'en.
>
>Jeg er også med på at
>"driftkrængningen" er stabiliseret ved at det lige
>passer med at ballonerne flyder i
>overfladen (selvom det må påvirke
>styringen).
>
>Det er starten der undrer mig.....
>Hvordan får de krænget båden, så
>ballonerne kan begynde at virke ?
>
>--
>Maxi 999 - 'Escape' - Hundige
>
>
>
>"Harding Larsen (slet 0X0OI)"
><harding@0X0OIlarsen.tdcadsl.dk> wrote in
>message
>news:12298838660.778520966329818@dtext
>.news.tele.dk...
>> Hej Bjarke,
>>
>> Det er da grundlæggende viden for
>>dem der handler en sejlbåd.
>> Vægten svarer til en bestemt
>>vindpåvirkning på sejlene. Det
>> giver en bestemt hældning. Tænk på
>>vektorberegninger.
>> For at opnå at vægten kommer ud kan
>>man skubbe vægten ud til
>> siden eller blot foretage et drej,
>>ligesom når båden skærer op
>> ved et pust og så beholde
>>krængningsvinkelen.
>>
>> Det er samme metode vi anvender når
>>vi skal ind eller ud fra
>> Saltholm hvis vandstanden er lidt lav.
>> Jollen med dens tre fortøjninger der
>>samles i et øje og
>> fastgøres til Spilerfaldet. En mand
>>i jollen agere forøget vægt
>> trækker sig ud med den udslåede bom
>>samtidigt hales i
>> spilerfaldet. Båden krænger.
>> Skal båden krænge mere fyldes jollen
>>med vand og der trækkes
>> mere i faldet.
>> Rorsmanden skal blot styre.
>>
>> Afstanden mellem køl og havbund
>>forøges. Tilsvarende vil
>> krængningen af masten forøge
>>afstanden til broen som videoen
>> viser.
>> På ve
>> ideoen er der tovværk til
>>ballonernes bund og i det snævre løb
>> trækkes vægten ind mod bådens midte
>>og båden retter sig op.
>> Havde der været mere plads i
>>sejlløbet kunne han alternativt
>> dreje til SB og vægten ville gå ind mod båden.
>>
>> Mvh/Harding
>>
>>
>> Bjarke M. Christensen
>><Bjarkegrevestranddk> (snabel-a) (punkt)
>> skrev:
>>>Har set den før. Det undrer mig
>>>hvorledes han styrer krængningen. Fx:
>>>Hvordan starter han kængningen ?
>>>
>>>--
>>>Maxi 999 - 'Escape' - Hundige
>>>
>>>
>>>
>>>"Lars Thorborg"
>>><lars.thorborg@mail.dk> wrote in message
>>>news:494e1dce$0$56777$edfadb0f@dtext 02
>>>.news.tele.dk...
>>>>I sandhed en skipper der har lært
>>>>hans Pythagoras. Flot video og smuk
>>>>underlægningsmusik...
>>>>
>>>> Hilsen Lars Thorborg
>>>>
>>>>
>>>> "Henning Rasmussen"
>>>><henningrasmussen1@hotmail.com> skrev
>>>>i en meddelelse
>>>> news:gijhee$r34$1@newsbin.cybercit y. dk...
>>>>>
>>>>> "Bjarke M. Christensen"
>>>>><Bjarke(snabel-a)grevestrand(punkt )d
>>>>>k> skrev i en
>>>>> meddelelse
>>>>>news:494d4743$0$90270$14726298@new s.
>>>>>sunsite.dk...
>>>>>> Der er en helt unik feature i
>>>>>>DLSK, som jeg ikke har fundet i noget
>>>>>> andet produkt; uanset hvor dyre
>>>>>>produkter man vælger. DLSK har helt
>>>>>> unikt gode bro oversigter. Hvis
>>>>>>man skal under en bro der er lige på
>>>>>> nippet (ingen vittigheder, tak),
>>>>>>så er brooversigtsplanerne i DLSK bedre
>>>>>> end i noget andet materiale.
>>>>>
>>>>>> Bjarke
>>>>>>
>>>>>> --
>>>>>> Maxi 999 - 'Escape' - Hundige
>>>>>
>>>>>
>>>>> Hej Bjarke
>>>>>
>>>>> Et tip her, ikke en vittighed:
>>>>>http://www.youtube.com/watch?v=epz 6B BZm__0
>>>>>
>>>>>
>>>>> --
>>>>> Med sejlerhilsen
>>>>> Henning _/) _/) _/)
>>>>> www.frivagt.dk
>>>>
>>>>
>>

---

Jeg tror næmere at det er plotterproducenterne der skulle ændre
deres software så de også kunne behandle .it formatet; men det
vil de selvfølgelig ikke for det er ligesom blækpatroner og
printere. Printerne koster næsten intet; men der kommer smør på
halen for prisen på blækpatronerne er at sammenligne med
opdateringerne til plotterne og indholdet er ikke særligt stort.

Ja det kan være lidt besværligt at placere en PC ombord i nogle
både; men man behøves ikke at stirre på skærmen hele tiden som
var det et computerspil. Derfor kan PC´en anbringes om læ på et
bord hvor den selvfølgelig skal stå en en holder således at den
ikke kan falde på dørken eller rutche frem og tilbage.
Det er vel lige så nemt at have en PC tændt på sejlturen som
have en kortplotter tændt. Det er nok nærmere placeringen der
skal ofres en tanke. Endelig kan der købes vandtætte
repeaterskærme i lille størrelse for anbringelse udendørs.

Mvh/Harding

elquapo@ofir.dk skrev:
>Er det ikke muligt for udviklerne
>af DLS at gøre kortene kompatible
>med de forskellige plottere på markedet?
>
>For mange af os er det ikke blot
>upraktisk men nærmest umuligt at have
>en PC tændt under sejlturen.
>
>> Det vil nok være den bedste
>>løsning for lystsejlerne at støtte
>> udbygningen af DLS´programmet,
>>kortmaterialet fås ikke bedre, og
>> det er vores egen Sejlunion der
>>udfører arbejdet for os.
>> Det er så op til os at købe en
>>PCopstilling der passer efter
>> forholdene på den enkelte båd.

---

"Harding Larsen (slet VHOWL)" <harding@VHOWLlarsen.tdcadsl.dk>
skrev i en meddelelse
news:12295959790.359312509868801@dtext.news.tele.dk...
> Jeg tror næmere at det er plotterproducenterne der skulle ændre
> deres software så de også kunne behandle .it formatet; men det
> vil de selvfølgelig ikke for det er ligesom blækpatroner og
> printere. Printerne koster næsten intet; men der kommer smør på
> halen for prisen på blækpatronerne er at sammenligne med
> opdateringerne til plotterne og indholdet er ikke særligt
> stort.
>
Harding,

Med al respekt, mener jeg ikke analogien til printere og blæk
holder 100% i eksemplet med elektroniske søkort og søkortplottere
....
Ikke generelt i hvert fald.

Det er utvivlsomt, at HP og Canon m.fl. tjener langt flere penge
på dråberne end på hardwaren ... Men de står hver især for den
samlede distribution og markedsføring af begge produktkategorier
....

På "vores marked" ser vi derimod ofte en opdeling af udvikling og
markedsføring af "Hardware" versus "Software": Kortplottere
versus elektroniske søkort ...Så der er også væsentlig konkurence
imellem kortleverandørerne - f..eks. C-Map, Maptech og Navionics
.... og plotterleverandørerne, f.eks. Simrad, Raymarine, Garmin,
Standard Horizon, Furuno osv.

Det medfører, at man har mulighed for at vælge imellem flere
leverandører af kortplotter for en given kortstandard. Derimod er
det meget usædvanligt/umuligt? at kunne vælge imellem forskellige
leverandører af printere til et givet blækmærke ...

Det jeg i min situation finder dybt frustrerende er, at jeg efter
flere års køb af C-Map kort til min Raymarine kortplotter
pludselig er bragt i en situation, hvor Raymarines nye
kortplottere ikke supporterer mine elektroniske søkort ... og
konklusionen er jo ikke bare at udskifte Raymarine-plotteren med
et andet mærke, da jeg jo gerne vil kunne udnytte integrationen i
form af Raymarines (proprietary - dvs. unikt for Raymaines
produktlinie) - dvs. ) SeaTalk-Net til de øvrige
Raymarine-instrumenter .

Hvad gør I andre, der har Raymarine-instrumenter med nogle år på
bagen? Gode forslag modtages med stor interesse ...

--
mvh
Flemming Torp - Gimle - DEN-61 - X-342 - Helsingør

---

Der er teknokrater, der argumenterer for at man 'bare' skal køre NMEA2000
instrumenter og så skal producenterne "lige" blive enige om en kortstandard,
hvor hardware, ophavsret og software er 100% adskildt og velfungerende
sammen. Så kommer vi i den syvende himmel.

Der vil i al evighed være proprietære løsninger. Dels fordi enhver producent
vil forsøge at differentiere sig med lækre detaljer og dels fordi det bare
er nemmere at få egne produkter til at bygge sammen end at få hele verdenens
producenter til at blive enige om noget.

Så selvom det bliver lidt bedre med med tiden, så er jeg overbevist om at
man altid skal vælge mellem:

- en "åben" løsning med forskellige instumenter i båden, som hver instument
har sine lækre deltaljer, men hvor sammenkoblingen er lidt 'la la' og
baseret på laveste fællesnævner

- en total overgivelse til et fabrikat på godt og ondt. Inkl den gene det
giver når de får en fiks ide om at skifte kort eller bus.

Jeg er ovenud lykkelig for mine raymarine instrumenter og at vind og log
hænger sammen så de kan udregner hastighed mod vindøjet (det kalder de VMG).
Og jeg er meget glad for min Garmin 292. At det så kun hænger sammen på
laveste fællesnævner, det må jeg leve med. Og det betyder at hvis Garmin går
amok med priser på deres kort, så kan jeg skifte uden at hele korthuset
falder sammen.

Bjarke


--
Maxi 999 - 'Escape' - Hundige



"Flemming Torp" <fletop(kanelbolle)2rp.d(anmar)k> wrote in message
news:494d75e6$0$56775$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> "Harding Larsen (slet VHOWL)" <harding@VHOWLlarsen.tdcadsl.dk> skrev i en
> meddelelse news:12295959790.359312509868801@dtext.news.tele.dk...
>> Jeg tror næmere at det er plotterproducenterne der skulle ændre
>> deres software så de også kunne behandle .it formatet; men det
>> vil de selvfølgelig ikke for det er ligesom blækpatroner og
>> printere. Printerne koster næsten intet; men der kommer smør på
>> halen for prisen på blækpatronerne er at sammenligne med
>> opdateringerne til plotterne og indholdet er ikke særligt stort.
>>
> Harding,
>
> Med al respekt, mener jeg ikke analogien til printere og blæk holder 100%
> i eksemplet med elektroniske søkort og søkortplottere ...
> Ikke generelt i hvert fald.
>
> Det er utvivlsomt, at HP og Canon m.fl. tjener langt flere penge på
> dråberne end på hardwaren ... Men de står hver især for den samlede
> distribution og markedsføring af begge produktkategorier ...
>
> På "vores marked" ser vi derimod ofte en opdeling af udvikling og
> markedsføring af "Hardware" versus "Software": Kortplottere versus
> elektroniske søkort ...Så der er også væsentlig konkurence imellem
> kortleverandørerne - f..eks. C-Map, Maptech og Navionics ... og
> plotterleverandørerne, f.eks. Simrad, Raymarine, Garmin, Standard Horizon,
> Furuno osv.
>
> Det medfører, at man har mulighed for at vælge imellem flere leverandører
> af kortplotter for en given kortstandard. Derimod er det meget
> usædvanligt/umuligt? at kunne vælge imellem forskellige leverandører af
> printere til et givet blækmærke ...
>
> Det jeg i min situation finder dybt frustrerende er, at jeg efter flere
> års køb af C-Map kort til min Raymarine kortplotter pludselig er bragt i
> en situation, hvor Raymarines nye kortplottere ikke supporterer mine
> elektroniske søkort ... og konklusionen er jo ikke bare at udskifte
> Raymarine-plotteren med et andet mærke, da jeg jo gerne vil kunne udnytte
> integrationen i form af Raymarines (proprietary - dvs. unikt for Raymaines
> produktlinie) - dvs. ) SeaTalk-Net til de øvrige Raymarine-instrumenter .
>
> Hvad gør I andre, der har Raymarine-instrumenter med nogle år på bagen?
> Gode forslag modtages med stor interesse ...
>
> --
> mvh
> Flemming Torp - Gimle - DEN-61 - X-342 - Helsingør
>

---

Hej Flemming,

Analogier opfattes ofte forskelligt.
Jeg forsøgte mig kun med en prissammenligning.
Vi kan også lave andre sammenligninger, f.eks. laver
printerfabrikanterne gratis update af programmerne til den
enkelte printer og det som man kan printe(vise) har jo også et
bredt spekter og er eget valg og ikke printerfabrikantens valg.
Sådant betragter vi som selvfølge i PC verdenen; men når der er
valgt dedikerede apparater, så som plottere, må man indordne sig
fabrikanternes luner.

I marineverdenen er der stor konkurrense mellem få leverandører
af hhv. hardware som software.
Hardware producenterne konkurrerer både på selve enhedens
visning og også på bindinger til andre instrumentes opkobling.
Heldigvis er opkoblingssprogene koncentreret omkring NMEA og Sea-
talk og nogle bi-instrumenter kan oversætte til det andet sprog
således at andre typer instrumenter kan tilsluttes videre.
Anvendes PC med USB udgang skal man også have en enhed imellem
for at lave RS232 kombabilitet. I PC verdenen er udbuddet og
anvendelsesformålene meget større og derfor er det lettere at
holde den teknologi kørende i en længere årrække.
De dedikerede plotterproducenter ser ingen ide i at have ét
produkt kørende i mange år og derfor udvikles nye hvor man ikke
kan reversere mod den gamle produktion. Det er en ret banal
tankegang de benytter sig af.
Uden den mulighed ville de ret hurtigt dø på et mættet marked:
De skaber nye produkter der er salgbare og efterspørges, og de
lefler også for dem der altid skal have det nye, det er
markedsføring som gratis spredes til købernes omgivelser.
Kortproducenterne er mere bundne. Rent kortmæssigt kan de jo
ikke lave om på de oprindelige landes suverene opmålinger. De
kan kun simplificere for ikke at overtræde ophavsrettighederne.
Derfor må de tilføje nye visbare områder så som 3-D, billeder
eller grafik både over og under vandet, m.m.
Hermed er de inde i udviklingen som vi kender fra PCverdenen med
mere lagerplads og arbejdshukommelse og det kræver nye og mere
kraftfulde enheder.
Tanken om mere integration af forskellige signalers visning
kommer op og fjerner de forskellige gamle instrumenter, således
at kun deres ene produkt er nok til cockpittet og så er kunderne
igen fanget i deres pengemaskine.

Det er da ikke nødvendigt at købe en ny plotter der ikke kan
supportere din nuværende opstilling. Hvorfor ikke beholde din
opstilling og så bare loade opdaterede c-map kort ind fra en PC
opstilling ligesom bådudstyrsforhandlerne gør det.
Det kan måske ligefrem være muligt at overtage deres forældene
ledninger og program. Det afhænger selvfølgelig af
omstændighederne hvorunder de har aftaler med producenterne.

Man kan få noget software således at flere programmer på en PC
kan køre samtidigt med input fra en enkelt GPS. Derfor er et
skift imellem programmerne jo lige så let som at trykke på en
funktionsknap i et enkelt program, hvad enten det er en PC man
bruger eller det er en plotter; men med PC´en kørende har man et
utal af muligheder som dem der kun har en plotter ikke har.

Mvh/Harding

Flemming Torp <fletop2rp.dk> (kanelbolle) (anmar) skrev:
>
>"Harding Larsen (slet VHOWL)" <harding@VHOWLlarsen.tdcadsl.dk>
>skrev i en meddelelse
>news:12295959790.359312509868801@dtext.news.tele.dk...
>> Jeg tror næmere at det er plotterproducenterne der skulle
ændre
>> deres software så de også kunne behandle .it formatet; men det
>> vil de selvfølgelig ikke for det er ligesom blækpatroner og
>> printere. Printerne koster næsten intet; men der kommer smør
på
>> halen for prisen på blækpatronerne er at sammenligne med
>> opdateringerne til plotterne og indholdet er ikke særligt
>> stort.
>>
>Harding,
>
>Med al respekt, mener jeg ikke analogien til printere og blæk
>holder 100% i eksemplet med elektroniske søkort og
søkortplottere
>...
>Ikke generelt i hvert fald.
>
>Det er utvivlsomt, at HP og Canon m.fl. tjener langt flere
penge
>på dråberne end på hardwaren ... Men de står hver især for den
>samlede distribution og markedsføring af begge
produktkategorier
>...
>
>På "vores marked" ser vi derimod ofte en opdeling af udvikling
og
>markedsføring af "Hardware" versus "Software": Kortplottere
>versus elektroniske søkort ...Så der er også væsentlig
konkurence
>imellem kortleverandørerne - f..eks. C-Map, Maptech og
Navionics
>... og plotterleverandørerne, f.eks. Simrad, Raymarine,
Garmin,
>Standard Horizon, Furuno osv.
>
>Det medfører, at man har mulighed for at vælge imellem flere
>leverandører af kortplotter for en given kortstandard. Derimod
er
>det meget usædvanligt/umuligt? at kunne vælge imellem
forskellige
>leverandører af printere til et givet blækmærke ...
>
>Det jeg i min situation finder dybt frustrerende er, at jeg
efter
>flere års køb af C-Map kort til min Raymarine kortplotter
>pludselig er bragt i en situation, hvor Raymarines nye
>kortplottere ikke supporterer mine elektroniske søkort ... og
>konklusionen er jo ikke bare at udskifte Raymarine-plotteren
med
>et andet mærke, da jeg jo gerne vil kunne udnytte integrationen
i
>form af Raymarines (proprietary - dvs. unikt for Raymaines
>produktlinie) - dvs. ) SeaTalk-Net til de øvrige
>Raymarine-instrumenter .
>
>Hvad gør I andre, der har Raymarine-instrumenter med nogle år
på
>bagen? Gode forslag modtages med stor interesse ...
>
>--
>mvh
>Flemming Torp - Gimle - DEN-61 - X-342 - Helsingør

---

Finde en metode til at knække "brikkerne"?

Egon



"claus b.p." <cbp33@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:494970fe$0$90264$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Flemming Torp" <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev i en meddelelse
> news:4948f64c$0$56794$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>> ikke kundevenligt ... Min investering i C-Map kort overstiger prisen for
>> en nye kortplotter ... ;o( ...
>>
> Der sker jo til stadighed en udvikling på udstyrets formåen, så det er vel
> ikke så mærkeligt at man på et tidspunkt stopper support af ældre medier.
> Hvor mange PC'er er fx. udstyret med 5,25" diskettedrev? - eller
> diskettedrev i det hele taget? Og der er da stadig tilbagekøbspriser på
> gamle kortmoduler eller?
>
> Jeg er totalt enig med Børge i at prisen for disse kortmoduler er
> uforskammet høje, men da myndighederne hellere ser at vi navigerer efter
> papirkort, opmålt i 1864, er det nok ikke fra den side hjælpen skal komme.
> De officielle papirkort er jo også hundedyre, men her er der jo trods alt
> konkurrence, så man kan få fx. tyske søsportskort langt billigere. Da der
> kun er 2 sø-navigator-systemer for lystsejlere, (ligesom med navigatorer
> til biler) er konkurrencen på disse produkter jo nærmest
> ikke-eksisterende. Så hvad foreslås som løsning? Skal vi boycotte
> produkterne, benytte papirkort, udelukkende bruge DLSK som er mere
> rimeligt prissat, eller hvordan skal vi "lade være med at finde os i det?"
>
> Mvh. Claus
>
>

---

Jamen det er da rigtigt at der findes hjemmelavede programmer
lagt ud på nettet.
Det er Garmin nok ikke tilfredse med.

Dansk Sejlunion er ikke fremstiller af .it kortene det er KMS.
Hvorfor skulle DS lavede et transfer program?
Om DLS programmets mangler er der mange synspunkter på men DS
ønsker ikke at lave de store ændringer. Der kommer nogle få om
året.
Det væsentlige ved DLS er de mange andre temaer der er lagt ind
og her kan man selv lave og indlægge så mange som man ønsker.
Vi kunne endda lave en udvekslingsbank f.eks. på Windows space.
Mon ikke du kunne få plads til en af de nye minipcér ombord, man
bliver da noget træt af at holde den håndholdte med den ene hånd
og styre med den anden og så er der foriøvrigt nok også andre
opgaver ombord der skal lavet og det er da besværligt med kun én
hånd.
En PC kan da også sættes i dvaletilstand så plejer
strømforbruget at falde væsentligt.
Hvad med at få mobiltjenesterne til at lægge søkort op, så kan
de da ikke blive mindre; men sikkert også ubrugelige?

Mvh/Harding


elquapo@ofir.dk skrev:
>
>Jeg ved f.eks. at der eksisterer
>gratis programmer på nettet til at
>lave Garmin kort. Hvis Dansk
>Sejlunion brugte dette program til at
>lave en Garmin version af Det
>Levende Søkort, så ville produktet
>pludselig være enormt meget mere
>brugbart, og ville være en kæmpe
>konkurrent til Garmins egne kort,
>der jo koster 1500-2000 kroner for
>de danske farvande.
>
>
>En PC bruger bare mere strøm,
>hvilket især er et problem for os med
>små både uden indenborsmotor og
>med måske kun 1 batteri ombord. Mange
>mindre både har heller ikke et
>fast bord om læ hvor der kan stå en PC.
>En lille plotter er der dog næsten
>altid plads til på skottet f.eks
>eller en håndholdt GPS med
>kort-funktion.

---

Ja selvfølgelig kan de håndholdte sættes i en holder, bare
holderen er i en passende afstand fra betragteren.

M.h.t. prisen på 1500,- for en opdatering af væsentligt ringere
kvalitet og nøjagtighed en DLS, ja så er den langt fra DLS
produktet hvor man får helt nye søkort, opdaterede emner,
havneplaner og hver gang et lidt forbedret styreprogram og
prisen er her kun 599,- ved ombytning.
Med en PC har man frihed og kan køre med flere forskellige
produkter.
Jeg kører med Maxsea med vektorbaserede kort (C-map), Offshore
med BSB kort, SeaClear med BSB kort og selvscannede kort og DLS
med KMS-kort. Endelig kører jeg på en anden PC et program
Mariner med vektorbaserede kort.
Det er hurtigt at skifte mellem produkterne og dermed se
forskellene.
Maxsea er godt program; men kortene er elendige. Offshore er let
at betjene og giver mange muligheder og oplysninger og kortene
BSB er de næstbedste og programmet anvender jeg over åbent hav.
BSB kort er billige produkter med medfølgende papirkort og med
nogle programmer kan man selv opdatere på kortene.
SeaClear er et godt nemt gratisprogram og BSB kortene kan
anvendes her foruden egne skitser eller de papirkort fra
Krusserklubben som man selv kan scanne ind og kalibrere; men nu
fås disse kort også i BSB format.
DLS har ikke den bedste programflade for brug i søen; men den er
tålelig og desværre stadig med mangler. Kortene er til gengæld
fremragende og skal man ind gennem snævre løb til en ankerplads
anvender jeg DLS.
Mariner programmet kører kun i DOS. Det er enkelt om med mange
oplysninger vist med bogstaver og tal og ikke med så meget
grafik. Kortene er lidt bedre end BSB kortene.

Endelig er der med en PC også muligheder for at gå gratis på
internettet i rigtig mange havne.
Se listen her:
http://danskebaadejere.dk/Sejlads/I%20havn/Internet%20på%
20havnen.aspx

Mvh/Harding


elquapo@ofir.dk skrev:
>> Mon ikke du kunne få plads til en af de nye minipcér ombord,
man
>> bliver da noget træt af at holde den håndholdte med den ene
hånd
>> og styre med den anden og så er der foriøvrigt nok også andre
>> opgaver ombord der skal lavet og det er da besværligt med kun
én
>> hånd.
>
>Den håndholdte kan nu også stå eller sidde i en holder
>
>...og så er den helt vandtæt og bruger meget lidt strøm. Det
eneste
>minus ved den er at Garmins kort koster 1500kr, så det er ikke
noget
>man ligefrem opdaterer hvert år, selvom man jo burde.
>
>Men det er da heller ikke noget DS skal gøre, jeg tror bare de
kunne
>få mange flere kunder til deres produkt hvis de med på CD'en
havde
>kortet i Garmin format f.eks.

---

Hej Harding,

På formuleringen om din brug af Maxsea applikationen, kan man få det
indtryk, at du mener at C-Map kort er elendige. Er det din mening? Eller
er det kombinationen Maxsea/C-Map, du ikke er tilfreds med? Personligt
er jeg nemlig meget begejstret for brugen af vektorbaserede søkort bl.a.
med de mange muligheder for zoom og valg af detaljeringsgrad.

Det fremgår, at du benytter dig af mange forskellige
navigationsprogrammer, hvilket indebærer, at du skal sætte dig ind i
adskillige forskellige grænseflader og have adgang til forskellige
søkortstandarder. Det må man acceptere, men det må dog siges at være en
ulempe ... med mindre man er meget edb-interesseret ... Sejler man i
norske, svenske, tyske eller danske farvande, skal man under alle
omstændigheder benytte andet programmel end DLS ...

Et af mine ønsker på Gimle er, at kunne begrænse brugen af
navigationsprogrammel til ét eller to af de programmer, jeg har gode
erfaringer med og har vænnet mig til (som nævnt i anden sammenhæng har
jeg blandt de mange muligheder valgt SOB (fra Australien; bruger C-Map
kort) og TIKI (fra Norge; der bruger BSB standarden)) og *samtidig*
kunne anvende kortene fra DLS (som alle roser for at være gode og
præcise, hvilket jeg er enig i), når jeg befinder mig i danske farvande
....

Men jeg "orker" ikke DLS og har ikke brug for de mange "perifere ydelser
i form af temaer osv." ...

Kunne jeg nøjes med at købe kortmaterialet fra DLS i en international
standard - og måske på sigt også de svenske og norske søkort i samme
kvalitet - ville jeg meget gerne. Tænk hvis vi f.eks. kunne købe
DLS-kort i BSB-format?

Hvad problemstillingen: PC versus kortplotter, angår, er det *min*
konklusion, at det ikke er et enten eller ...

Mon ikke de fleste af os efterhånden har adgang til en bærbar PC, som
man kan tage med på sejladsen? Ovenstående er jo eksempler på, hvor
mange muligheder det vil give ombord.

Men jeg må erkende, at jeg ville meget nødigt undvære en "rigtig"
kortplotter ... Den bruger ikke meget strøm (10% - 20% af en notebook)
og kan sidde i cockpittet uden at blive ødelagt af saltvandssprøjt og
priserne er ved at være mere overkommelige og den kan (ligesom en PC med
et navigationsprogram) via NMEA-standarden kobles sammen med bådens
øvrige instrumenter og autopilot. Og det er en stor fordel at have
adgang til kortplotteren i cockpittet fra rorpinden ... Her kommer PC'en
efter min mening til kort ...

--
mvh
Flemming Torp - Gimle - DEN-61 - X-342 - Helsingør

"Harding Larsen (slet NU24O)" <harding@NU24Olarsen.tdcadsl.dk> skrev i
en meddelelse news:12296836910.981441501863863@dtext.news.tele.dk...
> Ja selvfølgelig kan de håndholdte sættes i en holder, bare
> holderen er i en passende afstand fra betragteren.
>
> M.h.t. prisen på 1500,- for en opdatering af væsentligt ringere
> kvalitet og nøjagtighed en DLS, ja så er den langt fra DLS
> produktet hvor man får helt nye søkort, opdaterede emner,
> havneplaner og hver gang et lidt forbedret styreprogram og
> prisen er her kun 599,- ved ombytning.
> Med en PC har man frihed og kan køre med flere forskellige
> produkter.
> Jeg kører med Maxsea med vektorbaserede kort (C-map), Offshore
> med BSB kort, SeaClear med BSB kort og selvscannede kort og DLS
> med KMS-kort. Endelig kører jeg på en anden PC et program
> Mariner med vektorbaserede kort.
> Det er hurtigt at skifte mellem produkterne og dermed se
> forskellene.
> Maxsea er godt program; men kortene er elendige. Offshore er let
> at betjene og giver mange muligheder og oplysninger og kortene
> BSB er de næstbedste og programmet anvender jeg over åbent hav.
> BSB kort er billige produkter med medfølgende papirkort og med
> nogle programmer kan man selv opdatere på kortene.
> SeaClear er et godt nemt gratisprogram og BSB kortene kan
> anvendes her foruden egne skitser eller de papirkort fra
> Krusserklubben som man selv kan scanne ind og kalibrere; men nu
> fås disse kort også i BSB format.
> DLS har ikke den bedste programflade for brug i søen; men den er
> tålelig og desværre stadig med mangler. Kortene er til gengæld
> fremragende og skal man ind gennem snævre løb til en ankerplads
> anvender jeg DLS.
> Mariner programmet kører kun i DOS. Det er enkelt om med mange
> oplysninger vist med bogstaver og tal og ikke med så meget
> grafik. Kortene er lidt bedre end BSB kortene.
>
> Endelig er der med en PC også muligheder for at gå gratis på
> internettet i rigtig mange havne.
> Se listen her:
> http://danskebaadejere.dk/Sejlads/I%20havn/Internet%20på%
> 20havnen.aspx
>
> Mvh/Harding
>
>
> elquapo@ofir.dk skrev:
>>> Mon ikke du kunne få plads til en af de nye minipcér ombord,
> man
>>> bliver da noget træt af at holde den håndholdte med den ene
> hånd
>>> og styre med den anden og så er der foriøvrigt nok også andre
>>> opgaver ombord der skal lavet og det er da besværligt med kun
> én
>>> hånd.
>>
>>Den håndholdte kan nu også stå eller sidde i en holder
>>
>>...og så er den helt vandtæt og bruger meget lidt strøm. Det
> eneste
>>minus ved den er at Garmins kort koster 1500kr, så det er ikke
> noget
>>man ligefrem opdaterer hvert år, selvom man jo burde.
>>
>>Men det er da heller ikke noget DS skal gøre, jeg tror bare de
> kunne
>>få mange flere kunder til deres produkt hvis de med på CD'en
> havde
>>kortet i Garmin format f.eks.
>

---

Hej Flemming,

Maxsea programmet er fantastisk og kan meget mere end vi har
brug for i Danske farvande.
Det program jeg har er nogle år gammelt men jeg har også set
lidt på det nyeste og der er kun beundring for de mange
funktioner her.
Nej det er kortene jeg ikke kan lide, hverken designet eller det
de kan vise.
Det er rigtigt at man kan zoome ind og ud og det er god for
oversigten og ruteplanlægningen; men detaljer som er i KMS´kort
mangler meget.

Jeg har jo imange år arbejdet sammen med de største
navigationsfreaks der findes. piloter, og mange havde tillige
båd. De kunne ikke få nok af nav.programmer og søkort og med
deres rejseaktivitet var det muligt at få dem til at købe lidt
ekstra med hjem og udveksle erfaring og viden var heller ikke
kedeligt når man selv har samme interesse.

Selvfølgelig vil det give problemer hvis man konstant sidder og
veksler mellem programmerne og tilhørende kort; men man finder
hurtigt ud af hvilke der er bedst egnede og de andre træder i
baggrunden.

For svensk og norsk farvand kan man da også købe DLS kort. De
har et lidt andet udseende rent farvemæssigt; men det er muligt
at lægge dem ind i det danske DLS og således have en kortmæssig
samlet flade med kort over områderne.
Tyskerne har også været indblandet i projektet men jeg ved ikke
hvor langt de er nået.

I og for sig er DLS simpelt at anvende. Man kan se hvor man er
og man kan indlægge ruter og se track stregen hvor man har
sejlet.
De temaer som jeg normalt har åbne er skydebanetemaet
(naturligvis) det er jo det eneste sted hvor man kan se
placeringen og fareområderne for de farlige skydebaner hvor der
skydes direkte gennem skiverne og ud over havet, da ingen af de
baner har jordvolde der forhindrer projektilerne i at fare ud
over vandet.
Desuden et tema omkring frihavne der er lavet af en sejler i
Lynetten.
Når jeg skal anduve en havn ser jeg lige på havnenkortet og det
dertil hørende billede; men mest bruges DLS når jeg sejler
igennem snævre løb, så som Bøgestrømmen eller vi skal finde ind
til en god ankerplads.
Mine instrumenter sidder på forkanten af nedgangslugen og kan
derfor ses i hele cockpittet og man er ikke tvunget til at
sidde/stå helt tilbage ved rat/rorpind.
Instrumenterne kan både ses og nås fra navigationspladsen
således at en evt. kursjustering af autopiloten kan ordnes fra
navigationspladsen.

NMEA signalerne fra min PC går op til de to instrumenter i
cockpittet autopiloten og multiinstrumentet der giver de
fornødne styredata.
Med tilkoblet autopilot, den mest pålidelige rorsmand, er der
tid til overvågning, udkik og bestiklægning, trimning af sejl,
og alt det andet man foretager sig ombord.

Mvh/Harding


Flemming Torp <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev:
>Hej Harding,
>
>På formuleringen om din brug af
>Maxsea applikationen, kan man få det
>indtryk, at du mener at C-Map kort
>er elendige. Er det din mening? Eller
>er det kombinationen Maxsea/C-Map,
>du ikke er tilfreds med? Personligt
>er jeg nemlig meget begejstret for
>brugen af vektorbaserede søkort bl.a.
>med de mange muligheder for zoom og
>valg af detaljeringsgrad.
>
>Det fremgår, at du benytter dig af
>mange forskellige
>navigationsprogrammer, hvilket
>indebærer, at du skal sætte dig ind i
>adskillige forskellige grænseflader
>og have adgang til forskellige
>søkortstandarder. Det må man
>acceptere, men det må dog siges at være en
>ulempe ... med mindre man er meget
>edb-interesseret ... Sejler man i
>norske, svenske, tyske eller danske
>farvande, skal man under alle
>omstændigheder benytte andet
>programmel end DLS ...
>
>Et af mine ønsker på Gimle er, at
>kunne begrænse brugen af
>navigationsprogrammel til ét eller
>to af de programmer, jeg har gode
>erfaringer med og har vænnet mig til
>(som nævnt i anden sammenhæng har
>jeg blandt de mange muligheder valgt
>SOB (fra Australien; bruger C-Map
>kort) og TIKI (fra Norge; der bruger
>BSB standarden)) og *samtidig*
>kunne anvende kortene fra DLS (som
>alle roser for at være gode og
>præcise, hvilket jeg er enig i), når
>jeg befinder mig i danske farvande
>...
>
>Men jeg "orker" ikke DLS og har ikke
>brug for de mange "perifere ydelser
>i form af temaer osv." ...
>
>Kunne jeg nøjes med at købe
>kortmaterialet fra DLS i en
>international
>standard - og måske på sigt også de
>svenske og norske søkort i samme
>kvalitet - ville jeg meget gerne.
>Tænk hvis vi f.eks. kunne købe
>DLS-kort i BSB-format?
>
>Hvad problemstillingen: PC versus
>kortplotter, angår, er det *min*
>konklusion, at det ikke er et enten eller ...
>
>Mon ikke de fleste af os efterhånden
>har adgang til en bærbar PC, som
>man kan tage med på sejladsen?
>Ovenstående er jo eksempler på, hvor
>mange muligheder det vil give ombord.
>
>Men jeg må erkende, at jeg ville
>meget nødigt undvære en "rigtig"
>kortplotter ... Den bruger ikke
>meget strøm (10% - 20% af en notebook)
>og kan sidde i cockpittet uden at
>blive ødelagt af saltvandssprøjt og
>priserne er ved at være mere
>overkommelige og den kan (ligesom en PC med
>et navigationsprogram) via
>NMEA-standarden kobles sammen med bådens
>øvrige instrumenter og autopilot. Og
>det er en stor fordel at have
>adgang til kortplotteren i
>cockpittet fra rorpinden ... Her
>kommer PC'en
>efter min mening til kort ...
>
>--
>mvh
>Flemming Torp - Gimle - DEN-61 -
>X-342 - Helsingør

---

"Harding Larsen (slet NU24O)" <harding@NU24Olarsen.tdcadsl.dk> skrev i en
meddelelse news:12296836910.981441501863863@dtext.news.tele.dk...
> DLS har ikke den bedste programflade for brug i søen; men den er
> tålelig og desværre stadig med mangler. Kortene er til gengæld
> fremragende og skal man ind gennem snævre løb til en ankerplads
> anvender jeg DLS.
Jeg er enig i at kortene og oplysningerne i DLSK er gode, men efter at have
forsøgt mig med at anvende det, måtte jeg erkende at det var absolut kun
begrænset egnet. Dels er skærmen på de PC'er jeg har prøvet det på næsten
ulæselig i solskin, (mit foretrukne sejlvejr), dels er det ikke nemt at
manøvrere rundt i, når man ikke sidder stille ved en arbejdsplads, men værst
er at man ikke kan manøvrere rundt i programmet i sollys, fordi de farver
der er valgt er de mindst synlige på skærmen. Nu har jeg anskaffet en af de
nyeste laptops, så det bliver selvfølgelig spændende at se om skærmen er
lettere at se i dagslys, og om næste version af DLSK får et mere anvendeligt
udseende. Ellers bliver DLSK sikkert ikke fornyet, så kan 2007 udgaven
bruges til turplanlægning om aftenen.

Mvh. Claus

---

Hej Claus,

Ja det skal være en lysstærk PC der skal anvendes. Jeg anvender
en Acer i 9100 serien samt en gammel Toshiba T4600 fra 1992.
Er der direkte sollys på skærmen skal man stille sig imellem for
at skygge for solen.
Det er altid bedst at have en PC nede i "kælderen".
FLS kan da bruges, det virker som et PC spil; men sen større
navigatoriske udfoldelse skal man nok søge i andre programmer.
DS har fortalt mig at udseendet bliver der ikke ændret på, det
ligger i konceptet; men justeringer af funktionalitet kan der
blive tale om.

Vores ønsker til forbedringer på Danske Bådejeres hjemmeside er
fjernet. Måske er der her demokratur, så ikke alle indlæg
bevares. På opfordring fra DS skrev Hans-Henrik jeg jeg en liste
over ønsker; men graven var tavs.

Mvh/Harding

claus b.p. <cbp33@hotmail.com> skrev:
>
>"Harding Larsen (slet NU24O)"
><harding@NU24Olarsen.tdcadsl.dk> skrev i en
>meddelelse
>news:12296836910.981441501863863@dtext
>.news.tele.dk...
>> DLS har ikke den bedste programflade
>>for brug i søen; men den er
>> tålelig og desværre stadig med
>>mangler. Kortene er til gengæld
>> fremragende og skal man ind gennem
>>snævre løb til en ankerplads
>> anvender jeg DLS.
>Jeg er enig i at kortene og
>oplysningerne i DLSK er gode, men
>efter at have
>forsøgt mig med at anvende det, måtte
>jeg erkende at det var absolut kun
>begrænset egnet. Dels er skærmen på de
>PC'er jeg har prøvet det på næsten
>ulæselig i solskin, (mit foretrukne
>sejlvejr), dels er det ikke nemt at
>manøvrere rundt i, når man ikke sidder
>stille ved en arbejdsplads, men værst
>er at man ikke kan manøvrere rundt i
>programmet i sollys, fordi de farver
>der er valgt er de mindst synlige på
>skærmen. Nu har jeg anskaffet en af de
>nyeste laptops, så det bliver
>selvfølgelig spændende at se om skærmen er
>lettere at se i dagslys, og om næste
>version af DLSK får et mere anvendeligt
>udseende. Ellers bliver DLSK sikkert
>ikke fornyet, så kan 2007 udgaven
>bruges til turplanlægning om aftenen.
>
>Mvh. Claus

---

Hvorfor er der ingen her der bruger Garmin Blue Chart Atlantic på bærbar,
med live tracking via feks. Garmin Etrex Vista.
Laaaangt det bedste kort der findes på markedet.

Mvh

Gert


"Harding Larsen (slet 3VTD4)" <harding@3VTD4larsen.tdcadsl.dk> skrev i
meddelelsen news:12296997010.566431524875448@dtext.news.tele.dk...
> Hej Claus,
>
> Ja det skal være en lysstærk PC der skal anvendes. Jeg anvender
> en Acer i 9100 serien samt en gammel Toshiba T4600 fra 1992.
> Er der direkte sollys på skærmen skal man stille sig imellem for
> at skygge for solen.
> Det er altid bedst at have en PC nede i "kælderen".
> FLS kan da bruges, det virker som et PC spil; men sen større
> navigatoriske udfoldelse skal man nok søge i andre programmer.
> DS har fortalt mig at udseendet bliver der ikke ændret på, det
> ligger i konceptet; men justeringer af funktionalitet kan der
> blive tale om.
>
> Vores ønsker til forbedringer på Danske Bådejeres hjemmeside er
> fjernet. Måske er der her demokratur, så ikke alle indlæg
> bevares. På opfordring fra DS skrev Hans-Henrik jeg jeg en liste
> over ønsker; men graven var tavs.
>
> Mvh/Harding
>
> claus b.p. <cbp33@hotmail.com> skrev:
>>
>>"Harding Larsen (slet NU24O)"
>><harding@NU24Olarsen.tdcadsl.dk> skrev i en
>>meddelelse
>>news:12296836910.981441501863863@dtext
>>.news.tele.dk...
>>> DLS har ikke den bedste programflade
>>>for brug i søen; men den er
>>> tålelig og desværre stadig med
>>>mangler. Kortene er til gengæld
>>> fremragende og skal man ind gennem
>>>snævre løb til en ankerplads
>>> anvender jeg DLS.
>>Jeg er enig i at kortene og
>>oplysningerne i DLSK er gode, men
>>efter at have
>>forsøgt mig med at anvende det, måtte
>>jeg erkende at det var absolut kun
>>begrænset egnet. Dels er skærmen på de
>>PC'er jeg har prøvet det på næsten
>>ulæselig i solskin, (mit foretrukne
>>sejlvejr), dels er det ikke nemt at
>>manøvrere rundt i, når man ikke sidder
>>stille ved en arbejdsplads, men værst
>>er at man ikke kan manøvrere rundt i
>>programmet i sollys, fordi de farver
>>der er valgt er de mindst synlige på
>>skærmen. Nu har jeg anskaffet en af de
>>nyeste laptops, så det bliver
>>selvfølgelig spændende at se om skærmen er
>>lettere at se i dagslys, og om næste
>>version af DLSK får et mere anvendeligt
>>udseende. Ellers bliver DLSK sikkert
>>ikke fornyet, så kan 2007 udgaven
>>bruges til turplanlægning om aftenen.
>>
>>Mvh. Claus
>

---

Hej Gert,

Er prisen ikke 1515,- DKR?
Er kvaliteten ikke som de andre genfremstillede kort?

Mvh/Harding

McLudo <mcludo@gmail.com> skrev:
>Hvorfor er der ingen her der bruger
>Garmin Blue Chart Atlantic på bærbar,
>med live tracking via feks. Garmin Etrex Vista.
>Laaaangt det bedste kort der findes på markedet.
>
>Mvh
>
>Gert
>
>
>"Harding Larsen (slet 3VTD4)"
><harding@3VTD4larsen.tdcadsl.dk> skrev i
>meddelelsen
>news:12296997010.566431524875448@dte
>xt.news.tele.dk...
>> Hej Claus,
>>
>> Ja det skal være en lysstærk PC
>>der skal anvendes. Jeg anvender
>> en Acer i 9100 serien samt en
>>gammel Toshiba T4600 fra 1992.
>> Er der direkte sollys på skærmen
>>skal man stille sig imellem for
>> at skygge for solen.
>> Det er altid bedst at have en PC
>>nede i "kælderen".
>> FLS kan da bruges, det virker som
>>et PC spil; men sen større
>> navigatoriske udfoldelse skal man
>>nok søge i andre programmer.
>> DS har fortalt mig at udseendet
>>bliver der ikke ændret på, det
>> ligger i konceptet; men
>>justeringer af funktionalitet kan der
>> blive tale om.
>>
>> Vores ønsker til forbedringer på
>>Danske Bådejeres hjemmeside er
>> fjernet. Måske er der her
>>demokratur, så ikke alle indlæg
>> bevares. På opfordring fra DS
>>skrev Hans-Henrik jeg jeg en liste
>> over ønsker; men graven var tavs.
>>
>> Mvh/Harding
>>
>> claus b.p. <cbp33@hotmail.com> skrev:
>>>
>>>"Harding Larsen (slet NU24O)"
>>><harding@NU24Olarsen.tdcadsl.dk> skrev i en
>>>meddelelse
>>>news:12296836910.981441501863863@d text
>>>.news.tele.dk...
>>>> DLS har ikke den bedste programflade
>>>>for brug i søen; men den er
>>>> tålelig og desværre stadig med
>>>>mangler. Kortene er til gengæld
>>>> fremragende og skal man ind gennem
>>>>snævre løb til en ankerplads
>>>> anvender jeg DLS.
>>>Jeg er enig i at kortene og
>>>oplysningerne i DLSK er gode, men
>>>efter at have
>>>forsøgt mig med at anvende det, måtte
>>>jeg erkende at det var absolut kun
>>>begrænset egnet. Dels er skærmen på de
>>>PC'er jeg har prøvet det på næsten
>>>ulæselig i solskin, (mit foretrukne
>>>sejlvejr), dels er det ikke nemt at
>>>manøvrere rundt i, når man ikke sidder
>>>stille ved en arbejdsplads, men værst
>>>er at man ikke kan manøvrere rundt i
>>>programmet i sollys, fordi de farver
>>>der er valgt er de mindst synlige på
>>>skærmen. Nu har jeg anskaffet en af de
>>>nyeste laptops, så det bliver
>>>selvfølgelig spændende at se om skærmen er
>>>lettere at se i dagslys, og om næste
>>>version af DLSK får et mere anvendeligt
>>>udseende. Ellers bliver DLSK sikkert
>>>ikke fornyet, så kan 2007 udgaven
>>>bruges til turplanlægning om aftenen.
>>>
>>>Mvh. Claus
>>

---

Sorry,

Indlæggene var lagt i arkivet og kunne findes frem.
De er gengivet herunder.

Mvh/Harding

Hej Steen,
Det er et rigtigt godt initiativ at indrage brugerne af DLS i den
fremtidige udvikling af programmet.
Det er jo sådan at de fleste brugere som regel accepterer programmet
de har købt som det nu engang er.
Ofte findes ikke sammenligningsgrundlag for at bedømme DLS i forhold
til de mange navigationsprogrammer der findes på markedet.
Her i sommerferien kører jeg udelukkende med DLS for at afprøve dets
funktioner og jeg kunne godt tænke mig at der var et lidt større
markeringsfelt for
skift mellem planlægnings- og sejladspanelet. Når man skifter tilbage
fra sejladspanelet til planlægningspanelet kunne jeg godt bruge at
kortet forblev i
samme størrelse, da jeg anvender planlægningspanelet til at se lidt
længere frem ad ruten. Det kunne også være en mulighed at opsætte
panenerne således at
f.eks. det venstre panel var et planlægningskort og det højre var
sejladskortet. En sådan funktionalitet ville være meget ønskelig.
Planlægningskortet kan
tillige anvendes som et oversigtskort og der kan indtegnes en lille
ramme visende sejladskortets placering i oversigtskortet er.
Desuden kunne der indsættes "Knapper" i højre panelside i
sejladspanelet som en valgbar erstatning for genvejstasterne. Desuden
knapper for f.eks MOB samt
til- og frakobling af autopilot.
Det sidste kræver at der oprettes en NMEA udgang for videregivelse af
styreinformationer til autopilot og andre instrumenter.
Det kunne også være rart om der kunne vises kortrammer med længde- og
breddeinformationer i kanterne af kortet.
En funktion hvor man kunne indsætte og fjerne bøjer, således at
ændringer som følge af EfS informationer og andet kunne markeres.
En funktion i sejladspanelet med forskellige funktioner så som
centrering af skib (som i dagens udgave af DLS) med tilføjelser som
holde kort (en funktion
der var overflødig om planlægnings- og sejladskort kunne vises
samtidigt. Funktion hvor kortet holdes og man "sejler" over kortet
indtil kortgrænsen og så
kortet trækkes ned igen for at man igen kan se hele kortet frem foran
sig. En funktion hvor kortet drejes i forhold til sejlretning (headup)
vi nogle
sikkert også finde var godt.
M.h.t. AIS så er det et system som vil blive mere og mere udbredt, vil
være i stand til at vise flere informationer end fra større skibe
alene. For ca.:
2.000,- vil det være en god kommende udbygning af lystfartøjers
navigationssystem og det vil derfor være naturligt at indikationen på
kort i DLS kommer
med. Det har alle nyere navigationssystemer og derfor bør DLS ikke
mangle denne funktion.

Dette var tankerne på en regnfuld dag på ankerpladsen ved Sandvig,
lige syd for Jungshoved,
hvor afprøvningen af 3G turbo modemet er en del af dagens job.

Mvh/Harding
Harding E. Larsen
Rank: Bådsmand
Grupper: Medlem Danske Bådejere
Medlem siden: 11-07-2007
Indlæg: 44
Point: -268



hhmcsv Skrevet: 25. juli 2007 22:04:04
Hej Steen,
Jeg kan tilslutte mig Hardings ønsker ovenfor - alle sammen. Jeg føler
specielt for det fremførte om længde/breddegrader og en distancemåler
i
navigationsbilledet så man kan (som med en passer) tage en afstand til
fx. et sømærke.

Jeg synes, at der er en anden ting som I bør tage højde for. Det er,
at for mig forekommer det mig at de nye versioner af DLSK udkommer
meget sent i
forhold til sejlsæsonen. Min starter altså 1. april, hvor også min
havn skal være fuldt operationel til sæsonen.
Jeg kører fortsat på DLSK2, fordi jeg har følt udgivelserne af 2006/7
for upræcise - ret mig hvis jeg har uret!
Alle mine nyanskaffelser til båden er typisk noget "som jeg kan ønske
mig til jul" - og som derfor kan installeres og afprøves skarpt inden
det skal
bruges rigtigt. Der er ikke noget så irriterende som at være kommet i
vandet for at konstatere, at der er et eller andet halveksotisk
PC-problem som det
er svært at løse - og jeg har desværre ikke højhastigheds-internet i
min havn endnu!

Jeg ved ikke, hvornår deadline for kortopdateringer er, men det kunne
måske klares som i de første versioner af DLSK således at der f.eks.
kommer en
maj/juni opdatering hvis der er kommet væsentlige kortændringer.
Mvh
Hans-Henrik

---

Er det ikke muligt for udviklerne af DLS at gøre kortene kompatible
med de forskellige plottere på markedet?

For mange af os er det ikke blot upraktisk men nærmest umuligt at have
en PC tændt under sejlturen.

> Det vil nok være den bedste løsning for lystsejlerne at støtte
> udbygningen af DLS´programmet, kortmaterialet fås ikke bedre, og
> det er vores egen Sejlunion der udfører arbejdet for os.
> Det er så op til os at købe en PCopstilling der passer efter
> forholdene på den enkelte båd.

---

> Jeg tror næmere at det er plotterproducenterne der skulle ændre
> deres software så de også kunne behandle .it formatet; men det
> vil de selvfølgelig ikke for det er ligesom blækpatroner og
> printere. Printerne koster næsten intet; men der kommer smør på
> halen for prisen på blækpatronerne er at sammenligne med
> opdateringerne til plotterne og indholdet er ikke særligt stort.

Jeg ved f.eks. at der eksisterer gratis programmer på nettet til at
lave Garmin kort. Hvis Dansk Sejlunion brugte dette program til at
lave en Garmin version af Det Levende Søkort, så ville produktet
pludselig være enormt meget mere brugbart, og ville være en kæmpe
konkurrent til Garmins egne kort, der jo koster 1500-2000 kroner for
de danske farvande.

> Ja det kan være lidt besværligt at placere en PC ombord i nogle
> både; men man behøves ikke at stirre på skærmen hele tiden som
> var det et computerspil. Derfor kan PC´en anbringes om læ på et
> bord hvor den selvfølgelig skal stå en en holder således at den
> ikke kan falde på dørken eller rutche frem og tilbage.
> Det er vel lige så nemt at have en PC tændt på sejlturen som
> have en kortplotter tændt. Det er nok nærmere placeringen der
> skal ofres en tanke. Endelig kan der købes vandtætte
> repeaterskærme i lille størrelse for anbringelse udendørs.

En PC bruger bare mere strøm, hvilket især er et problem for os med
små både uden indenborsmotor og med måske kun 1 batteri ombord. Mange
mindre både har heller ikke et fast bord om læ hvor der kan stå en PC..
En lille plotter er der dog næsten altid plads til på skottet f.eks
eller en håndholdt GPS med kort-funktion.

---

> Mon ikke du kunne få plads til en af de nye minipcér ombord, man
> bliver da noget træt af at holde den håndholdte med den ene hånd
> og styre med den anden og så er der foriøvrigt nok også andre
> opgaver ombord der skal lavet og det er da besværligt med kun én
> hånd.

Den håndholdte kan nu også stå eller sidde i en holder

....og så er den helt vandtæt og bruger meget lidt strøm. Det eneste
minus ved den er at Garmins kort koster 1500kr, så det er ikke noget
man ligefrem opdaterer hvert år, selvom man jo burde.

Men det er da heller ikke noget DS skal gøre, jeg tror bare de kunne
få mange flere kunder til deres produkt hvis de med på CD'en havde
kortet i Garmin format f.eks.