On 2008-12-21 08:15:37 +0100, "Hatting" <privat@spør.dk> said:
> Det var en god ide`
> Ved du om der er en vejledning på nettet et sted? Om hvordan man gør .
Du starter med at dele DT-linen på midten, så du har to stykker.
Dernæst kan du med fordel kappe den yderste 1 til 2 meter, den fine
tynde spids er kun til for, at man kan lave en flot præsentation af små
tørfluer, og den er derfor et unødvendigt handicap, når du fisker med
store tunge kystfluer.
Dernæst skal du lave et opslag i AFTM vægtklasserne, og finde ud af
hvor mange gram kastevægt din stang har brug for.
Når du har fundet kastevægten, så kan du veje den halve line på en
brevvægt, og så skal du i gang med at korte den af bagfra, så den får
den rette kastevægt, start med at lave et skydehoved som er lidt for
tungt, og prøv så hvordan det kaster, du kan altid korte lidt mere af,
men du kan ikke fortryde, hvis du har fået kortet for meget af.
NB: Vær opmærksom på, at det kræver en del tilvænning at lære sig
teknikken med at kaste med skydehoved, men når det først fungerer, så
kaster du meget længere.
Samlingen mellem skydehoved og bagline laves med den klassiske nail
knot, hvor nylon baglinen føres ind igennem kernen af fluelinen.
Du har så den fordel, at alle de erfaringer som du indhøster med den
første halvdel, dem kan du direkte overføre til den anden halvdel, når
den første er slidt op om nogle år.
PS: Hvis du ikke kan vænne dig til den tynde 0.40 nylon skydeline, så
findes der en oval som er lavet til formålet, den går ikke så nemt i
kludder, og hvis du slet ikke kan vænne dig til en skydeline af nylon,
så kan du lave en af en Level #1 flueline, den skyder knap så langt,
men fungerer til gengæld helt uproblematisk
--
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
Valkyries Plads 1 - DK-3650 Ølstykke - Danmark
www.niels-ebbesen.net -
www.photo-gallery.dk