---

Datteren - 10 år - har fået hovedrollen i et skolestykke. Desværre er
moderen bleven syg. Da mor og datter hænger tæt sammen følelsesmæssigt, så
er datteren også syg. Det er ret tydeligt at jo tættere på opførelsen af
stykke at vi kommer, jo mindre skal der til for at datteren bliver fysisk
syg.

Efter at have spurgt om hun nu er klar utallige gange og om hun ikke byder
sig for meget selv ovenpå et par år, hvor at moderen har været indlagt på
hospitalet og hvor at den støtte som datteren har fået fra kommunen i nogle
samtalegrupper blev skåret væk, "da mange klarer problemerne selv og de går
væk over tid", så er datteren så småt kommet til den erkendelse at det ikke
er hende at stille sig frem for mange mennesker. Da hun endvidere er ud af
en arbejderfamilie på min side hvor at det at føre sig frem ikke er velset,
så er det langt at foretrække at hun trækker sig.

Det skal siges at hun klarer sig enddog meget vel i de skriftlige fag. Det
er kun, når skoledagen byder på arrangementer udenfor normen som
klippe/klistre dage, temauger og forestillinger at hun har meldt fra. Sådan
har det altid været.

Men hvordan kan jeg få hende til at trække sig uden at det føles som et for
stort nederlag? Der er planlagt en stand-in fra klassens side, så de lider
ikke nød og ret beset har hun nu været syg fra så mange prøver allerede nu
at det egentlig ville være bedst for klassen og kvaliteten af stykket at
satse på nr. 2.

Der er kun en uge til opførelsen og da jeg igen idag måtte opgive at få
hende afsted, da jeg populært sagt måtte vælge at få hendes bror afsted til
tiden, så ville det være rart at kunne tone rent flag på dette område ved at
melde fra til stykket, så hun ikke går glip af alt det andet oppe i skolen,
for som sagt det rent faglige fejler intet, men det kan det komme til, hvis
hun er væk for meget.

Familie-coachen har sagt at hun ikke må udfodres, men det er ikke trængt ind
overfor skolen, for ellers ville de ikke have anbragt hende i denne
vanskelige situation, hvor at kravene er for store.

Men hvor klares dette tilbagetog uden at det bliver til et for stort
nederlag?

--
Med venlig hilsen
H. Jensen
Konsulent for Sortehavsakademiet: http://akademiet.mono.net -
beskyttelse for danske forældre, når folketinget har indført en
forældreansvarslov.

---

On 03/12/08 8:55, in article 49363b6f$0$90265$14726298@news.sunsite.dk, "H.
Jensen" <meditationinlet@yahoo.co.uk> wrote:

> Datteren - 10 år - har fået hovedrollen i et skolestykke. Desværre er
> moderen bleven syg. Da mor og datter hænger tæt sammen følelsesmæssigt, så
> er datteren også syg. Det er ret tydeligt at jo tættere på opførelsen af
> stykke at vi kommer, jo mindre skal der til for at datteren bliver fysisk
> syg.
>
> Efter at have spurgt om hun nu er klar utallige gange og om hun ikke byder
> sig for meget selv ovenpå et par år, hvor at moderen har været indlagt på
> hospitalet og hvor at den støtte som datteren har fået fra kommunen i nogle
> samtalegrupper blev skåret væk, "da mange klarer problemerne selv og de går
> væk over tid", så er datteren så småt kommet til den erkendelse at det ikke
> er hende at stille sig frem for mange mennesker. Da hun endvidere er ud af
> en arbejderfamilie på min side hvor at det at føre sig frem ikke er velset,
> så er det langt at foretrække at hun trækker sig.
>
> Det skal siges at hun klarer sig enddog meget vel i de skriftlige fag. Det
> er kun, når skoledagen byder på arrangementer udenfor normen som
> klippe/klistre dage, temauger og forestillinger at hun har meldt fra. Sådan
> har det altid været.
>
> Men hvordan kan jeg få hende til at trække sig uden at det føles som et for
> stort nederlag? Der er planlagt en stand-in fra klassens side, så de lider
> ikke nød og ret beset har hun nu været syg fra så mange prøver allerede nu
> at det egentlig ville være bedst for klassen og kvaliteten af stykket at
> satse på nr. 2.
>
> Der er kun en uge til opførelsen og da jeg igen idag måtte opgive at få
> hende afsted, da jeg populært sagt måtte vælge at få hendes bror afsted til
> tiden, så ville det være rart at kunne tone rent flag på dette område ved at
> melde fra til stykket, så hun ikke går glip af alt det andet oppe i skolen,
> for som sagt det rent faglige fejler intet, men det kan det komme til, hvis
> hun er væk for meget.
>
> Familie-coachen har sagt at hun ikke må udfodres, men det er ikke trængt ind
> overfor skolen, for ellers ville de ikke have anbragt hende i denne
> vanskelige situation, hvor at kravene er for store.
>
> Men hvor klares dette tilbagetog uden at det bliver til et for stort
> nederlag?

Hvis du mener, at det er det bedste for din datter ikke at deltage, synes
jeg du skal tage ansvaret på dig overfor hende: Sig til hende, at DU har
besluttet at hun ikke skal deltage i det stykke, fordi hun allerede har
været væk fra en del af prøverne og det er bedre at deltage helt en anden
gang end halvt denne gang. (Eller anden forklaring, det vigtige er at du
præsenterer en beslutning der ER truffet, så hun ikke skal til at vælge og
tage ansvar.)
Dog kan denne metode udelukkende anbefales, hvis du er SIKKER på, at det
ikke er til hendes bedste at deltage. Det med at din familie ikke finder det
velset at "man fører sig frem" er en ualmindelig dårlig grund IMO, så jeg
synes du skal ransage dig selv og være sikker på, at det er datterens bedste
du har fundet frem til og ikke "familiens" bedste :)
Måske vil det netop være gavnlig for hende at "føre sig frem", at det for en
stund handler om hende selv og ikke mor/andre.
Du ved det bedst.
Jeg håber, at det på alle måder går hende vel.
De bedste tanker,
Charlotte