/ Forside / Interesser / Dyr / Hunde / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Kattejagt - hot or not?
Fra : C.H


Dato : 02-12-08 14:13

Hej igen herinde - det er lidt siden, jeg har kigget forbi, og jeg kan også
se, at jeg ikke er alene om at svigte lidt
Der sker ikke rigtig meget - men dog er der plads til lidt schæferhån
..... Så HELT udsædvanligt er det heller ikke

Nå - siden sidst har det ikke været uden begivenheder for os og vores kære
Cassius. Han har været vældig aktiv på træningspladsen og havde faktisk for
et par måneder siden fået så godt samling på tingene, at min mand besluttede
at stille til den første brugshundeprøve (bhp1)

Men men.. Vi havde lige en lektie, vi skulle have lært.

Den der med kattejagten - egentlig synes vi ikke det er så hulens fedt, at
hunden løber efter vores katte, og vi kunne da godt frygte, at han en dag
fik held til at lukke en inde i et hjørne med øjnene som indsats.. Vi har
nogle hidsige katte
Dog har vi ikke rigtig taget det alvorligt, det må jeg indrømme...

Og det fik vi så at føle!

For omtrent halvanden måned siden havde vi en god aften i venners lag.
Hunden var pakket i bilen, så vores venner kunne nyde aftenen uden at have
hund på skødet, og han kunne få lov at slappe af. Han fik sine lufteture
nogle gange om aftenen - og en af dem endte ud i en intens kattejagt.
Han lurede en kat, løb efter den ind i det rum, hvor vi fodrer dem - derinde
var der en masse rabalder og bulder - ud kom katten, hunden efter i fuld
firspring.
Min mand fik ham bremset, rystede som sædvanlig på hovedet, og pakkede ham i
bilen igen.
Da vi lidt senere skulle sige farvel til gæsterne, tog vi hunden ud af
bilen, og her bemærkede vi, at han havde lidt blod på sit ene lår.

Ved nærmere eftersyn afslørede der sig en lille flænge ved det ene knæ - en
flænge vi lige måtte en tur til dyrlægen og få et par sting i dagen efter.

Hunden var efterfølgende en smule halt, men vi var enige med dyrlægen i, at
det nok var slaget, han havde fået, der drillede.
Vi aftalte, da han ti dage efter fik fjernet stingene, at han skulle bruges
normalt, og hvis haltheden ikke var helt væk inden en uge, skulle der lige
kigges nærmere på det.

Syv dage efter gik det HELT galt.
Vi var på familiebesøg på Sjælland og kørte lige ned i den lokale
schæferkreds for at gasse hunden lidt.
Min mand kastede lidt bold frem og tilbage og pludselig stod hunden på tre
ben og hylede. Vi kunne se, at det var slemt for ham

Et par timer senere kørte vi til den lokale dyrlæge, hvor røntgenbilleder
afslørede, at han havde slået en flig af knæskallen. Av for Søren! Ingen
tegn på korsbåndskader, så vi var alligevel lettede.

Smertestillende blev tildelt hunden og en besked om, at kontakte vores egen
dyrlæge om mandagen, så vi kunne finde ud af, om fligen skulle fjernes.
Røntgenbillederne blev fremlagt for vores dyrlæge, som valgte at sende dem
videre til en kollega med speciale i knogle- og ledlidelser.
Og han så så det, ingen andre havde set.

Hundens knæskal sad flere cm for højt oppe på benet. Hvis nogen husker
fodboldspilleren Henrik Andersen, da han blev skadet under en landskab, så
genkald billederne af hans knæ - dette var den skade, dyrlægen kunne
konstatere på Cassius.
Desværre langt værre end en korsbåndsskade, da denne skade er dybt
usædvanlig på en hund, og derfor kun er opereret meget få gange her i
landet.

Operation var uundgåelig, men heldigvis blev prognosen justeret fra 75%
restfunktion til noget der ligner 100 - med den rette materialevalg under
operationen og den rette ro og genoptræning bagefter.

Operationen gik efter bogen - det var forrige fredag, og halvanden uge efter
øver vi os stadig i den disciplin at holde en hyperaktiv brugshund i
fuldstændig ro...
DET er noget af en opgave - specielt nu, hvor smerterne aftager.

6 uger skal han holdes i ro - han må ikke engang gå ud og gøre sig ren i
haven uden line på.
I næste uge starter vi langsom genoptræning i waterwalker, og forventer et
genoptræningsforløb på op til et halvt år.

Det er hård kost... Og vi håber meget, at det er det værd.

Så her i huset - kattejagt, hot or not..... NOT!


Connie



 
 
jopa (02-12-2008)
Kommentar
Fra : jopa


Dato : 02-12-08 15:50

"C.H" <vaxen7@hotmail.com> skrev
>
> Det er hård kost... Og vi håber meget, at det er det værd.
>
> Så her i huset - kattejagt, hot or not..... NOT!

Ja en kedelig og formentlig dyr historie Connie

Håber det bliver ok for den og jer.

--
Mvh. John
http://jp-web.dk


C.H (02-12-2008)
Kommentar
Fra : C.H


Dato : 02-12-08 16:02


"jopa" <admin@jp-web.invalid> skrev i en meddelelse
news:49354b24$0$90272$14726298@news.sunsite.dk...
> "C.H" <vaxen7@hotmail.com> skrev
>>
>> Det er hård kost... Og vi håber meget, at det er det værd.
>>
>> Så her i huset - kattejagt, hot or not..... NOT!
>
> Ja en kedelig og formentlig dyr historie Connie
>
> Håber det bliver ok for den og jer.
>
> --
> Mvh. John
> http://jp-web.dk


Ja, det bliver noget halvpeberet... Indtil nu er der brugt 18000 kr. på den
konto - og så kommer der scanning og al genoptræningen oveni.

Vi har heldigvis forsikring, der tager 80%.....

Connie



JB (02-12-2008)
Kommentar
Fra : JB


Dato : 02-12-08 17:18

>
> Det er hård kost... Og vi håber meget, at det er det værd.
>
> Så her i huset - kattejagt, hot or not..... NOT!
>
>
> Connie
Det var dog skrækkeligt, der kan hurtigt ske noget. Vi krydser fingre for
Casius.

Min hvalp, der nu er 7 mdr., gik på rådyrjagt i hundeskoven med 100 km/t og
totalt lukkede ører. Heldigvis kom hun hurtigt igen. Næste dag prøvede hun
igen, men denne gang fik hun en gren i lysken og nåede ikke langt. Hun skreg
og gik hjem på 3 ben. Heldigvis fortog det sig i løbet af dagen. Men nu er
der dømt flexline i skoven. Det er nu en uge siden, og hun er frisk som en
havørn, så der er nok ikke sket nogen skade. Men det kan jo gå grueligt
galt.

Vi håber, du vil fortælle, hvordan det videre forløb med Casius.
God bedring med ham.

Hilsen
Jytte



Hm (02-12-2008)
Kommentar
Fra : Hm


Dato : 02-12-08 17:31

Hej connie
god bedring med Cassius, ja. der kan hurtig ske noget.

Hanne/som håber Queeni ikke jager datterens kat - her i juleferien



ager (02-12-2008)
Kommentar
Fra : ager


Dato : 02-12-08 20:04


"C.H" <vaxen7@hotmail.com> skrev i meddelelsen
news:gh3ca2$agr$1@newsbin.cybercity.dk...
> Så her i huset - kattejagt, hot or not..... NOT!
>
Har han så lært noget mon?

Kan I ikke lære ham, at det er FORBUDT at jage katte, i det mindste jeres
egne?
sådan et par klør i øjnene er bestemt heller ikke at foretrække...

Håber for jer at han kommer igennem uden mèn!

Mvh. Marie


Tove Krieger (02-12-2008)
Kommentar
Fra : Tove Krieger


Dato : 02-12-08 21:39

In news:gh3ca2$agr$1@newsbin.cybercity.dk,
C.H <vaxen7@hotmail.com> typed:
>
> Det er hård kost... Og vi håber meget, at det er det værd.
>
> Så her i huset - kattejagt, hot or not..... NOT!
>

Det var synd for Cassius. Det må have gjort forfærdeligt ondt på ham.
Godt at I er forsikret når sådan noget sker.

Nu bliver det spændende at se, om han har lært at det ikke kan betale sig at
jagte kattene. Vores Asia var ikke særlig glad for katte, fremmede altså.
Vores egne tre katte var hendes bedste venner, og hun var aldrig løs så hun
kunne jagte de fremmede katte uden for.

Håber at han kommer helt over det uden mén. Rigtig god bedring med ham.

--
Venlig hilsen Tove
Beware of people who dislike cats


C.H (03-12-2008)
Kommentar
Fra : C.H


Dato : 03-12-08 00:20


"Tove Krieger" <missminimiv@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:49359ce3$0$56787$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> In news:gh3ca2$agr$1@newsbin.cybercity.dk,
> C.H <vaxen7@hotmail.com> typed:
>>
>> Det er hård kost... Og vi håber meget, at det er det værd.
>>
>> Så her i huset - kattejagt, hot or not..... NOT!
>>
>
> Det var synd for Cassius. Det må have gjort forfærdeligt ondt på ham.
> Godt at I er forsikret når sådan noget sker.
>
> Nu bliver det spændende at se, om han har lært at det ikke kan betale sig
> at jagte kattene. Vores Asia var ikke særlig glad for katte, fremmede
> altså. Vores egne tre katte var hendes bedste venner, og hun var aldrig
> løs så hun kunne jagte de fremmede katte uden for.
>
> Håber at han kommer helt over det uden mén. Rigtig god bedring med ham.
>
>
> --


Desværre har han på ingen måde forbundet det, der skete med kattejagten
Der, hvor det for alvor gjorde ondt var, da han løb efter en bold på en
træningsplads - og det er da det mest åndsvage tidspunkt af alle
Men helt skræmt blev han dog ikke - på tre ben løb han hen og hentede den
bold, der var blevet kastet....
Den stakkels lille vaps

Vi krydser også vores fingre her..... og håber og håber

Connie



Pwh (03-12-2008)
Kommentar
Fra : Pwh


Dato : 03-12-08 09:42

C.H, skrev:
>
> 6 uger skal han holdes i ro - han må ikke engang gå ud og gøre sig
> ren i haven uden line på.

Det bliver 6 meget lange uger kan jeg godt love dig.

> Så her i huset - kattejagt, hot or not..... NOT!

Sådan har det altid været her af hensyn til katten.

Men det er som jeg læser det et hændeligt uheld,
man kan/skal altså ikke af den grund pakke sin hund ind i vat,
shit happens som man jo siger

God bedring til Cassius herfra

/Jens



jopa (04-12-2008)
Kommentar
Fra : jopa


Dato : 04-12-08 13:59

"Pwh" <kkkjhh@email.dk> skrev

>
> Sådan har det altid været her af hensyn til katten.

Her er der jagttid på katte året rundt.
Indtil nu har min hund dræbt 48 på 3 dage


--
Mvh. John
http://jp-web.dk


Leyna (04-12-2008)
Kommentar
Fra : Leyna


Dato : 04-12-08 08:54

On Tue, 2 Dec 2008 14:13:14 +0100, "C.H" <vaxen7@hotmail.com> wrote:


>Så her i huset - kattejagt, hot or not..... NOT!

Her i huset er kattejagt heller ikke hot. Vi har arbejdet hårdt på, at
få hundene til at lade være med at jagte katte, og det fungerer for
det meste. Der er dog specielt en af kattene, som vist har en tendens
til at være lidt drillesyg. Han kan få hidset hele flokken op, og jeg
vil sværge på at han fniser når jeg så skælder hundene ud...

Jeg er dog ikke bange for at lade dem være alene sammen. Kattene har
nogle rum, der er hundefri, hvor de kan søge tilflugt hvis det bliver
for meget, og hundene er godt klar over at kattene godt må være der.
Det KAN læres... osse af hunde der aldrig har set en kat før.

Go' bedring til Cassius!
--
Leyna
Big Girls - Lidt mere end gennemsnittet.
http://www.big-girls.dk

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177458
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408170
Brugere : 218881

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste