Hej Steen,
Vi har i B-31 klubben gjort en del ud af at indhente
sammenlignelige forsikringsoplysninger til medlemmerne.
Vi har opstillet følgende forudsætninger:
B-31 klubbens bestyrelse har indhentet enslydende tilbud på
ansvars- og kaskoforsikring.
Alle tilbud er givet ud fra følgende forudsætninger:
B-31 er en kølbåd bygget i glasfiber. Båden har indenbordsmotor
(8 – 22 HK) og er sat til en værdi af kr.150.000,-
Det er endvidere forudsat at ejeren er medlem af en sejlklub,
har havneplads i en A – havn samt har taget duelighedsbevis og
har ejet båd i mindst 3 år og i dette tidspunkt ikke har haft
skader (er ”elitesejler”).
Policemæssigt er der forudsat dækning hele året og dækning af
masteskader med min. 25 % af bådens værdi. Endvidere forudsættes
det, at der ikke skal betales selvrisiko ved den første skade.
I alle forsikringer indgår 1% statsafgift (kr. 1.500,-). Når man
skal sammenligne forsikringerne skal man altså fratrække
afgiften inden sammenligning af forskelle. Hvor der er tale om
rabatprocenter er disse regnet af forsikringspræmien før
statsafgift.
Den efterfølgende sammenlignende liste skal tages med forbehold
for faktuelle forskelle i de fuldstændige
forsikringsbetingelser. Listen håber vi imidlertid kan benyttes
til at flest mulige af B-31 klubbens medlemmer bedre har
mulighed for at vælge en kvalitets-forsikring, der samtidig er
prismæssig konkurrencedygtig. Ajourføres med mellemrum.
Inden du skifter forsikringsselskab eller tegner forsikring
første gang, skal du være opmærksom på, at de fleste klubber
stiller krav om at et fartøj skal være ansvarsforsikret i et
forsikringsselskab. Det er imidlertid op til hver enkelt, om man
herudover vil have sin både kaskoforsikret. Hvis man tegner
kaskoforsikring, skal der af forsikringssummen betales en 1%
årlig afgift til staten.
Der findes i mange havne ”forsikringsforeninger”
(selvforsikringsordning), hvor bådejere er gået sammen i
en ”klub”, hvor man har en fælles formue og solidarisk hæfter
for skader på hinandens både. Undersøg om der findes en sådan
forening i din havn (der kan så – mod en større risiko – spares
administrations afgifter og den 1% afgift til staten).
Svarene gav selvrisikostørrelser fra 0,- til 6000,-. Præmierne
varierede fra 3000,- til 3774,-.
Desuden havde de forskellige forsikringsselskaber tilføjet en
del bemærkninger bl.a. om man er helkunde og de dermed forbundne
rabatter.
Priserne på præmierne skal selvfølgelig tilrettes bådens
aktuelle salgspris. Vi valgte en pris på 150.000,- selvom
salgspriserne på bådtypen varierer meget fra 50.000,- til
700.000,- da det er selvbyggerbåde med store forskelle og dermed
er liebhaverværdien af den enkelte båd udslagsgivende.
Mvh/Harding
Desuden ligger der i betingelserne klausuler vedr. havnens
klassifikation.
Det kan du se mere om på:
http://www.forsikringsoplysningen.dk/
Steen Andreasen <steen.andreasen@humleby.dk> skrev:
>Hej
>
>Jeg har en kaskoforsikring på min
>Granada 34 sejlbåd hos IF forsikring.
>Forsikringssummen er 450.000 kr,
>selvrisikoen er på 5.000 kr og båden må
>ligge i vandet hele året. For alt
>dette betaler jeg 11.550 kr årligt.
>
>Jeg er i tvivl om hvorvidt prisen er
>for høj og kunne godt tænke mig at
>høre, hvad I andre betaler for en
>tilsvarende forsikring. Nogen bud?
>
>Steen