On 12 Nov., 08:39, nugan <vrelse2...@yahoo.dk> wrote:
> Er der nogle der har købt/smagt hel lufttørret skinke fra Netto - ca
> 2000 g for 199 kr - og vil dele deres erfaringer her ??
Ja, den er udmærket, uden at være prangende, og bestemt pengene værd,
hvis man forstår at skære tynde skiver. Bid mærke i, at der ikke er
tale om parmaskinke, hvorfor den særlige parmasmag kan være et afsavn
for nogle.
> Hvor lang tid kan såden en fætter holde sig frisk i køleskabet efter
> oppakning ?
Det afhænger af en del faktorer, bl.a. af, hvor ofte du skærer af den.
I min gamle lejlighed i København, lå sådan en fætter som regel i
vindueskarmen i vinterhalvåret, kun pakket ind i et viskestykke. Der
holdt den sig fint den måneds tid det tog at fortære den. Nu har jeg
ikke sådan et køligt sted med træk, i køleskabet er holdbarheden nok 2
måneder, såfremt den ikke tager fugt. Pak dyret ind i et viskestykke
og tjek dagligt, om stykket er vådt - og skift det, hvis det er vådt.
Har en enkelt gang glemt en lille rest, som blev for våd for længe, og
så "svamper" stykket fuldstændig. Det lugtede dog ikke dårligt, men
var konsistens- og udseendemæssigt så uappetitligt, at jeg smed det
væk. Det var vel 3 måneder gammelt.
Mvh
Kevin Borbye Edelvang
|