---

Kære forumdeltagere

Vi kender alle den ubehagelige fornemmelsen af at hælde drikke sur,
gammel mælk over vores cornflakes eller ned i kaffen. Den sure smag
der spreder sig i munden og den kvalmende duft, der rammer næsen.

Når vi skal identificere sur mælk, involverer det at tage et sip, se
på mælken eller lugte til kartonen. Men er det de bedste/eneste
muligheder?

Vi er en gruppe kandidatstuderende der researcher brugerinnovation på
CBS. Vi undersøger sur mælk, og har brug for dine svar på disse
spørgsmål for at løse vores opgave.

- Hvordan identificerer du sur mælk?

- Hvad han gøres for at undgå at drikke sur mælk?

- Hvordan kan ubehagelige oplevelser med sur mælk mindskes?

På forhånd tak

Hans Christian, Julius, Morten, Rune og Hans Peter

---

In article
<535c4acb-e97e-48a0-a2d5-a03dd1782c51@d45g2000hsc.googlegroups.com>,
haxboel@gmail.com wrote:

Det var dog en underlig måde at stille det op på. Besvarelsen af det
første spørgsmål svarer også på de næste.
Når man har fundet ud af at mælken er sur smider man den ud.
>
> - Hvordan identificerer du sur mælk?

Først kigger jeg på datoangivelsen dernæst lugter til den - er næsen
stoppet på grund af forkølelse kan man se at mælken bliver grynet og
begynder at skille.
>
> - Hvad han gøres for at undgå at drikke sur mælk?

>
> - Hvordan kan ubehagelige oplevelser med sur mælk mindskes?
>
> På forhånd tak
>
> Hans Christian, Julius, Morten, Rune og Hans Peter

--
Venlig hilsen
Villy Erichsen
http://wottle.dk

---

Villy Erichsen <wottle@wottle2.dk> writes:

> Det var dog en underlig måde at stille det op på. Besvarelsen af det
> første spørgsmål svarer også på de næste.
> Når man har fundet ud af at mælken er sur smider man den ud.

Næ, så bruger man den til at bage med. :)

Mvh Trine

--
Hyggelig B'n'B i Nordjylland - plads til fire personer, hunde velkomne
Stor brugskunstforretning med fuldt sortiment i de søde Gjøltrolde

http://www.triane.dk - I Biersted, nord for Aalborg

---

Trine Kornum Christiansen wrote:
> Villy Erichsen <wottle@wottle2.dk> writes:
>
>> Det var dog en underlig måde at stille det op på. Besvarelsen af det
>> første spørgsmål svarer også på de næste.
>> Når man har fundet ud af at mælken er sur smider man den ud.
>
> Næ, så bruger man den til at bage med. :)


Surbrød

Mvh.
Torben

---

Trine Kornum Christiansen wrote:

>Villy Erichsen writes:
>> Når man har fundet ud af at mælken er sur smider man den ud.
>
>Næ, så bruger man den til at bage med. :)

Det har mange gjort gennem tiderne, og det gik jo ganske godt, med
velsmagende resultater. Jeg har aldrig hørt om, at det har skadet
nogen.

For ikke så længe siden læste jeg her i gruppen, at den pastoriserede
mælk _ikke_ syrnede under alderdommen, men i stedet rådnede.
Det giver jo unægteligt andre assosiationer (tanker, billeder).

Er der nogen, som kan forklare hvad der egentligt sker, og hvordan man
bør forholde sig?


m.v.h. Emil

---

"Emil" <emilsen@nowhere.invalid> skrev i meddelelsen
news:a95hg4t9ujnsiursh3ifl9b346qql3frn1@4ax.com...
>
> Er der nogen, som kan forklare hvad der egentligt sker, og hvordan man
> bør forholde sig?

Det er sådan set ikke korrekt, bare at sige at den pasteuriserede mælk
rådner frem for at syrne. Det hele kommer an på de bakterier, der er til
stede i mælken. Bakterier og enzymer i rå mælk har egenskaber der gør, at
mælken med tiden ville blive syrlig, stivne og senere blive harsk. Det er
fordi de spiser en del af mælkesukkeret, og danner mælkesyre og andre
smagsstoffer som affald. Enzymerne spalter fedt og proteiner, hvilket ændrer
smagen, over tid. Ved pasteurisering dræbes de naturligt forekommende
mikroorganismer i mælken, og naturlige enzymer ødelægges. Af hensyn til
forbrugerens smagsløg giver man ikke mælken så høj varme, idet den ellers
ville smage "branket". Dog får man så kun bugt med 98-99% af mikroorganismer
i mælken, derfor kan den ikke holde sig evigt(i princippet).
Problemet er så, at der i dit køleskab og andre omgivelser forefindes andre
typer bakterier, der måske nok kan leve i mælken, men som har andre
affaldsstoffer. Det kunne være base, der får mælk til at klumpe,
mucorbakterier, der gør mælken slimet, bakterier eller enzymer der nedbryder
protein og fedt i så høj grad at vi kalder det forrådnelse. Det, at vi har
fjernet de naturligt forekommende mikroorganismer gør, at andre tilkommende
har frit spil i mælken. Men pasteuriseret mælk rådner ikke pr definition.

Mvh
Linde

---

haxboel@gmail.com skrev:

(SNIP)

>Tak for jeres rigtig gode indlæg.
>
>Jeg er da helt enig i at jeg ville
>foretrække at mælken bare ikke blev
>sur, fremfor en løsning der fortalte
>mig om det var sur eller ej. Som
>jeg har argumenteret for tidligere
>findes der kun i dag løsninger der
>kan forlænge den "friske" mælks
>levetid FØR DEN BLIVER SUR - hvis man
>kunne finde en løsning så den ikke
>blev det ville det uden tvivl være
>at foretrække - den er bare ikke
>opfundet endnu så vidt jeg ved (?)
>Dette er grunden til at jeg ser en
>løsning, der kan teste om den er
>sur eller ej, som "den eneste
>løsning" - til dette synes jeg det
>elektroniske køleskab var et nyt og
>godt forslag.
>
>Mvh. Rune

To modeller....
Mindre forpakning: Produktet konsumeres i tide.
Kemikalier...kemikalier....kemikalier: Konserveringsstoffer ad
libitum, produktet KAN ikke blive surt...eller saelges....

Ren

---

Hejsa...

> - Hvordan identificerer du sur mælk?

Jeg plejer at kikke på min kones ansigt når hun tager den første ske eller
mundfuld.

> - Hvad kan gøres for at undgå at drikke sur mælk?

Efter i flere år at have kikket på min kones sure ansigt om morgenen, er jeg
holdt
helt op med at drikke mælk.

> - Hvordan kan ubehagelige oplevelser med sur mælk mindskes?

Man skal aldrig gifte sig, og slet ikke drikke mælk.

> Hans Christian, Julius, Morten, Rune og Hans Peter

Hilsen HA Aalborg

---

<haxboel@gmail.com> skrev i meddelelsen
news:535c4acb-e97e-48a0-a2d5-a03dd1782c51@d45g2000hsc.googlegroups.com...
Kære forumdeltagere

Vi kender alle den ubehagelige fornemmelsen af at hælde drikke sur,
gammel mælk over vores cornflakes eller ned i kaffen. Den sure smag
der spreder sig i munden og den kvalmende duft, der rammer næsen.

Når vi skal identificere sur mælk, involverer det at tage et sip, se
på mælken eller lugte til kartonen. Men er det de bedste/eneste
muligheder?

Nej, der er mange tekniske muligheder, feks kan man placere et pH-meter i
sin mælkekarton, og så aflæse den hver gang inden man drikker af kartonen.
Man kunne også stikke en tubiditetsmåler i mælken, der kunne overvåge om den
var klumpet. Man kunne sikkert finde på en masse andre løsninger, så hvorfor
er det ikke allerede opfundet? Fordi det er tåbeligt! At stikke snablen i
sin mælk, hvis man synes man har set kartonen stå på samme måde hver dag i
et par uger ER den bedste måde at gøre det på.

Vi er en gruppe kandidatstuderende der researcher brugerinnovation på
CBS. Vi undersøger sur mælk, og har brug for dine svar på disse
spørgsmål for at løse vores opgave.

>klip åndssvage spørgsmål<

Hvis I virkelig bruger undervisnings- eller studietid på sådanne
opgaver...så vil jeg da undres over, hvad der får CBS til at kalde sig en
højere læreanstalt! Er det bare for at opnå en karakter i et mindre
interessant fag eller hvad??

Mvh
Linde

---

haxboel@gmail.com skrev:
> Kære forumdeltagere
>
> Vi kender alle den ubehagelige fornemmelsen af at hælde drikke sur,
> gammel mælk over vores cornflakes eller ned i kaffen. Den sure smag
> der spreder sig i munden og den kvalmende duft, der rammer næsen.
>
> Når vi skal identificere sur mælk, involverer det at tage et sip, se
> på mælken eller lugte til kartonen. Men er det de bedste/eneste
> muligheder?
>
> Vi er en gruppe kandidatstuderende der researcher brugerinnovation på
> CBS. Vi undersøger sur mælk, og har brug for dine svar på disse
> spørgsmål for at løse vores opgave.
>
> - Hvordan identificerer du sur mælk?
>
> - Hvad han gøres for at undgå at drikke sur mælk?
>
> - Hvordan kan ubehagelige oplevelser med sur mælk mindskes?
>
> På forhånd tak
>
> Hans Christian, Julius, Morten, Rune og Hans Peter

Hvordan opdager du at du knalder hovedet ind i væggen

Hvad kan der gøres for at undgå at knalde hovedet ind i væggen

Hvordan kan ubehagelige oplevelser ved at knalde hovedet ind i væggen
mindskes



--
-and gallantly handed her my very last piece of gum-
---------------------------------------------
http://olelarsen.eu/84/index.html

---

Hej

> Vi er en gruppe kandidatstuderende der researcher brugerinnovation på
> CBS. Vi undersøger sur mælk, og har brug for dine svar på disse
> spørgsmål for at løse vores opgave.

Hvis nogen kunne give jer svarene, hvad skal i så lave ?

Det er jo jer der skal give os svar :)

--
Mvh Max

---

Max skrev:
> Hej
>
>> Vi er en gruppe kandidatstuderende der researcher brugerinnovation på
>> CBS. Vi undersøger sur mælk, og har brug for dine svar på disse
>> spørgsmål for at løse vores opgave.
>
> Hvis nogen kunne give jer svarene, hvad skal i så lave ?
>
> Det er jo jer der skal give os svar :)
>
HOAX

--
-and gallantly handed her my very last piece of gum-
---------------------------------------------
http://olelarsen.eu/84/index.html

---

On 29 Okt., 20:40, "Linde" <deli...@gmailfjern.com> wrote:
> "Emil" <emil...@nowhere.invalid> skrev i meddelelsennews:a95hg4t9ujnsiursh3ifl9b346qql3frn1@4ax.com...
>
>
>
> > Er der nogen, som kan forklare hvad der egentligt sker, og hvordan man
> > bør forholde sig?
>
> Det er sådan set ikke korrekt, bare at sige at den pasteuriserede mælk
> rådner frem for at syrne. Det hele kommer an på de bakterier, der er til
> stede i mælken. Bakterier og enzymer i rå mælk har egenskaber der gør, at
> mælken med tiden ville blive syrlig, stivne og senere blive harsk. Det er
> fordi de spiser en del af mælkesukkeret, og danner mælkesyre og andre
> smagsstoffer som affald. Enzymerne spalter fedt og proteiner, hvilket ændrer
> smagen, over tid. Ved pasteurisering dræbes de naturligt forekommende
> mikroorganismer i mælken, og naturlige enzymer ødelægges. Af hensyn til
> forbrugerens smagsløg giver man ikke mælken så høj varme, idet den ellers
> ville smage "branket". Dog får man så kun bugt med 98-99% af mikroorganismer
> i mælken, derfor kan den ikke holde sig evigt(i princippet).
> Problemet er så, at der i dit køleskab og andre omgivelser forefindes andre
> typer bakterier, der måske nok kan leve i mælken, men som har andre
> affaldsstoffer. Det kunne være base, der får mælk til at klumpe,
> mucorbakterier, der gør mælken slimet, bakterier eller enzymer der nedbryder
> protein og fedt i så høj grad at vi kalder det forrådnelse. Det, at vi har
> fjernet de naturligt forekommende mikroorganismer gør, at andre tilkommende
> har frit spil i mælken. Men pasteuriseret mælk rådner ikke pr definition.
>
> Mvh
> Linde

Tak for de både seriøse og mindre seriøse svar her på forummet.

Ud fra jeres svar kan jeg forstå at hovedparten af jer undgår at
drikke surmælk, vha. de nuværende metoder til at tjekke holdbarheden,
såsom holdbarhedsdatoen, eller ved at bruge jeres medfødte sanser til
at tjekke mælken- og umiddelbart derfor ikke ser det som en gene. Alt
i alt kan det læses ud fra jeres svar at det postede spørgsmål ikke
anses som et problem for en stor del af jeres vedkommende. Vil derfor
uddybe intentionen med vores indlæg:

Grunden til dette spørgsmål blev langt op på forumet er for at afprøve
"bruger-styret-innovation" dvs. at poste en problemstilling (som en
række almindelige mennesker er bekendt med) på en række forums og se
hvilke løsningsforslag brugerne (jer) kommer med til løsning af
problemet. Dette da det ifølge flere teorier ofte er brugerne (jer),
der faktisk kommer med de mest nuskabende ideer til en problemstilling
og ikke eksperterne i "hvide kitler" ude i erhvervslivet. Desuden
viser det sig ofte at man vha. af indlæg på forums kommer i kontakt
med "eksperter" indenfor området, som f.eks. Linde, der tilsyneladende
har en større viden indenfor feltet end den almene bruger (af mælk) og
som det derfor også ville være interessant at høre mere fra.

Det vi søger (for at specificere vores spørgsmål) er derfor ikke
løsninger som "... sæt mælken i køleskabet" eller "brug dine sanser",
da dette er standardmetoder de fleste skulle kende, men nærmere
hvordan produktet, indpakningen el. lign. kunne forbedres for at gøre
dette mere brugervenligt for alle.

Håber at på at få nogle spændende og kreative indlæg...

Mvh.

Rune

---

>
> Det vi søger (for at specificere vores spørgsmål) er derfor ikke
> løsninger som "... sæt mælken i køleskabet" eller "brug dine sanser",
> da dette er standardmetoder de fleste skulle kende, men nærmere
> hvordan produktet, indpakningen el. lign. kunne forbedres for at gøre
> dette mere brugervenligt for alle.
>
> Håber at på at få nogle spændende og kreative indlæg...
>
> Mvh.
>
> Rune
jeg er, som "almindeligt menneske", nok ikke fantasifuld nok til at
forestille mig hvordan produkt eller indpakning kan ændre på det naturlige
fænomen at mælk bliver dårlig over tid, afhængig ag temperatur og
opbevaring. Ikke engang en tydeligere datomærkning giver nogen form for
garanti.

finn

--
En akademiker er et menneske som har brugt adskillige år af sit liv til at
bevise og beskrive hvad der er indlysende for alle andre!

---

<haxboel@gmail.com> skrev i meddelelsen
news:31fc0551-67c1-45b3-a55f-9248398559f1@f63g2000hsf.googlegroups.com...

Det vi søger (for at specificere vores spørgsmål) er derfor ikke
løsninger som "... sæt mælken i køleskabet" eller "brug dine sanser",
da dette er standardmetoder de fleste skulle kende, men nærmere
hvordan produktet, indpakningen el. lign. kunne forbedres for at gøre
dette mere brugervenligt for alle.

Aha, så I er på jagt efter det forsvundne nazi-guld, hva´. Jamen så lad
mig da tilføje, at jeg efter bedste overbevisning ikke ved mere om emnet end
enhver anden mejerist. Jeg mener, som de fleste andre her, at alle bør
forholde sig til deres madvarer på en fornuftig måde. Lugter det grimt, hiv
det ud. Ser det grimt ud, hiv det ud. føles det grimt, ud med det. Med de
forbehold, at madvarer ikke nødvendigvis behøver at være fordærvede for at
være ubrugelige. Mejeriprodukter kan miste egenskaber uden at fordærve, så
man f.eks. står med en upiskelig piskefløde eller kærnemælk der
skiller...men de er stadig spiselige.
Men I kunne måske fokusere på nogle bestemte produkter, der normalt anvendes
på særlige måder. Jeg er helt sikkert ikke den første der har tænkt på at
lave indikatorer på drikkemælkskartoner, tidligere har man kunnet få
kartoner med en gennemsigtig stribe så man kan se mængden. Men en
indikator-strip der skifter farve til rød, når kartonen har stået ved
stuetemperatur i en periode, og en pH-indikator der skifter farve ved eks.
pH 6,2 eller lignende. High-tech, men det koster...og de førnævnte måder at
omgås fødevarer på har sikkert gjort at man har dømt det overflødigt. Eller
hvad ved jeg.
Eller hvad med en dobbeltlags karton med et tyndt isolerende lag imellem? Så
øger man tiden, mælken kan stå uden at blive sur. En CO2-patron, der
langsomt frigiver CO2, vil gøre at mælken ikke udsættes for ilt og
bakterier. Noget så simpelt som at bruge kartoner med alufolie, som i juice,
vil gøre at mælken ikke udsættes for lys, hvilket mindsker iltningen. Arla
har prøvet det, men det var for dyrt. Hvilket nok gælder for de fleste af
disse ideer, der ellers kan være nok så gode(eller mindre så). Guldet må vel
ligge i, om I kan gøre det billigere...ideerne får I hermed gratis

Mvh
Linde

---

>
> Håber at på at få nogle spændende og kreative indlæg...


Kreative svar kræver indlæg der ligger op til at være kreative.

Et indlæg om hvordan man undgår sur mælk, er ikke lige det mest
inspirerende, De fleste vil vel bare tænke " hvor svært kan det
være ? , kik på datoen, hvis den har været åben et par dage og over
dato, så tag chancen og smag på den inde du bruger den."

Men det kan også være det bare er mig ! her hjemme er det sørme lange
tid siden jeg har oplevet sur mælk, men vi drikker også en til
halvanden liter om dagen. og køber mælk ind 2-3 gange om ugen.

Sidst jeg oplede sur mælk var, en morgen på arbejdet hvor jeg skulle
have en kop kaffe, og der var det en visuel bestemmelse, der kom en
"klump" mælk ud i kaffen.

Skål
Malmberg

---

On 30 Okt., 20:54, "Linde" <deli...@gmailfjern.com> wrote:
> <haxb...@gmail.com> skrev i meddelelsennews:31fc0551-67c1-45b3-a55f-9248398559f1@f63g2000hsf.googlegroups.com...
>
> Det vi søger (for at specificere vores spørgsmål) er derfor ikke
> løsninger som "... sæt mælken i køleskabet" eller "brug dine sanser",
> da dette er standardmetoder de fleste skulle kende, men nærmere
> hvordan produktet, indpakningen el. lign. kunne forbedres for at gøre
> dette mere brugervenligt for alle.
>
> Aha, så I er på jagt efter det forsvundne nazi-guld, hva´. Jamen så lad
> mig da tilføje, at jeg efter bedste overbevisning ikke ved mere om emnet end
> enhver anden mejerist. Jeg mener, som de fleste andre her, at alle bør
> forholde sig til deres madvarer på en fornuftig måde. Lugter det grimt, hiv
> det ud. Ser det grimt ud, hiv det ud. føles det grimt, ud med det. Med de
> forbehold, at madvarer ikke nødvendigvis behøver at være fordærvede for at
> være ubrugelige. Mejeriprodukter kan miste egenskaber uden at fordærve, så
> man f.eks. står med en upiskelig piskefløde eller kærnemælk der
> skiller...men de er stadig spiselige.
> Men I kunne måske fokusere på nogle bestemte produkter, der normalt anvendes
> på særlige måder. Jeg er helt sikkert ikke den første der har tænkt på at
> lave indikatorer på drikkemælkskartoner, tidligere har man kunnet få
> kartoner med en gennemsigtig stribe så man kan se mængden. Men en
> indikator-strip der skifter farve til rød, når kartonen har stået ved
> stuetemperatur i en periode, og en pH-indikator der skifter farve ved eks..
> pH 6,2 eller lignende. High-tech, men det koster...og de førnævnte måder at
> omgås fødevarer på har sikkert gjort at man har dømt det overflødigt. Eller
> hvad ved jeg.
> Eller hvad med en dobbeltlags karton med et tyndt isolerende lag imellem? Så
> øger man tiden, mælken kan stå uden at blive sur. En CO2-patron, der
> langsomt frigiver CO2, vil gøre at mælken ikke udsættes for ilt og
> bakterier. Noget så simpelt som at bruge kartoner med alufolie, som i juice,
> vil gøre at mælken ikke udsættes for lys, hvilket mindsker iltningen. Arla
> har prøvet det, men det var for dyrt. Hvilket nok gælder for de fleste af
> disse ideer, der ellers kan være nok så gode(eller mindre så). Guldet må vel
> ligge i, om I kan gøre det billigere...ideerne får I hermed gratis
>
> Mvh
> Linde

Endnu en gang tak for de gode kommentarer.

Synes det er en rigtig god pointe, at fokus må ligge på hvad det
koster at producere løsningen - altså hvilken merpris den enkelte
forbruger er villige til betale for en sådan løsning. Da der som Linde
pointere allerede er blevet udtænkt diverse løsninger til problemet.

Som jeg dog ser det kan der være to tilgange til dette:

1) Enten at bruge en af de allerede opfundne løsninger. Finde en
løsning som vil tilfredsestille et højt nok antal brugere til at de er
villige til at betale en (øjensynlig minimal) merpris for deres mælk.
Eller finde en løsning som hvis sat i produktion, altså implementeret
som standard på alle mælkkartoner, ikke ville komme til at koste
forbrugeren ekstra, da omkostninger var minimale. Som eksempel kan
gives at en en ph-strip som man kan dyppe i mælken og derved teste den
koster ca. 1 øre.

2) Der må være en grund til at nogle af de allerede opfundne løsninger
ikke i dag bliver anvendt. Dette skyldes enten at der ikke er behov
for en løsning og alle er tilfredse med at lugte til deres mælk
(hvilket jeg er et levende eksempel på at ALLE ikke er, især da det
nogle gange er svært at bedømme, med søvn i øjenene om den mælk man er
ved at hælde på sine havregryn egentlig er frisk eller ej). Eller at
de løsninger som indtil videre er blevet opfundet ikke bare er gode
nok / de helt rigtige løsninger (nytte vs. omkostninger) (?) - for så
var de vel blevet sat i produktion (?) ... eller blevet holdt på
markedet, i tilfældet med kartonen med det klare "vindue" og lignende
eksempler.

Håber på der stadig er nogle der har mod på at vride hjernen for
løsningsforslag -

Mvh. Rune

---

Hej

> Håber på der stadig er nogle der har mod på at vride hjernen for
> løsningsforslag -

Findes der ikke en løsning der gør at mælken ikke fordærver ?

--
Mvh Max

---

haxboel@gmail.com wrote in
news:297f7548-7f59-4e29-9544-5705bc194c42@s9g2000prm.googlegroups.com:

> Synes det er en rigtig god pointe, at fokus må ligge på hvad det
> koster at producere løsningen - altså hvilken merpris den enkelte
> forbruger er villige til betale for en sådan løsning.

Jeg tror ikke forbrugerne er villige til at betale for noget der kan
fortælle dem om mælken er sur... de er måske villige til at betale for
noget der forlænger mælkens holdbarhed.

De fleste forbrugere ved godt hvornår mælken er i risikozonen for at være
sur, og ved også hvordan de selv ret nemt kan tjekke det.

Hvis producenterne/detailleddet vil gøre noget for at forbedre mælkens
holdbarhed, så bør fokus måske rettes på kølekæden. Altså varens
temperatur fra den forlader producenten, til forbrugeren får den i
hånden. Her kan der opnås betydelige holdbarhedsfordele. DET tror jeg
godt forbrugerne vil betale en klatskilling for.

> 2) Der må være en grund til at nogle af de allerede opfundne løsninger
> ikke i dag bliver anvendt. Dette skyldes enten at der ikke er behov
> for en løsning og alle er tilfredse med at lugte til deres mælk

Bingo. Forbrugerne er ikke interesseret i løsninger på problemer de ikke
føler de har. For forbrugerne er problemet ikke at opdage om mælken er
sur, men at forhindre den i at blive det.

> (hvilket jeg er et levende eksempel på at ALLE ikke er, især da det
> nogle gange er svært at bedømme, med søvn i øjenene om den mælk man er
> ved at hælde på sine havregryn egentlig er frisk eller ej).

Når du overvejer det nærmere, tror jeg egentlig også du ville foretrække
at mælken ikke var sur, fremfor en indretning der fortæller dig at den er
det?

Men skal jeg endelig pege på en løsningsmodel, som jeg ville være parat
til at betale for, så taler vi om det intelligente køleskab. Primært
fordi det giver nogle andre muligheder jeg er interesseret i, men en af
mulighederne er netop at kontrollere holdbarhed bedre end idag.

Alle fødevarer udstyres med en chip så de kan scannes. Det kan gøres for
få ører. Chippen kan ikke bare sikre at kølekæden ikke brydes, men
faktisk advare hvis det sker. Køleskabet udstyres med en scanner, der kan
fortælle forbrugeren dels hvad der er i køleskabet, men f.eks. også hvor
længe en karton med mælk IKKE har været i køleskabet, og dermed er der
basis for at beregne mælkens holdbarhed mere præcist, og komme med en
advarsel når mælken kan være sur, også selvom holdbarhedsdatoen ikke er
overskredet.

--
Linux is like a Teepee: No Gates, no Windows, Apache inside.

---

Hej Kent

> Hvis producenterne/detailleddet vil gøre noget for at forbedre mælkens
> holdbarhed, så bør fokus måske rettes på kølekæden. Altså varens

Burde man ikke kunne lave en måde at få det til at holde sig uden
at man behøvede en kølekæde ?

--
Mvh Max

---

"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> wrote in news:490b63be$0$15886
$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk:

> Hej Kent
>
>> Hvis producenterne/detailleddet vil gøre noget for at forbedre mælkens
>> holdbarhed, så bør fokus måske rettes på kølekæden. Altså varens
> Burde man ikke kunne lave en måde at få det til at holde sig uden
> at man behøvede en kølekæde ?

Det findes skam. Men UHT mælk smager markant anderledes og falder generelt
ikke i danskernes smag. Frisk mælk skal opbevares på køl, og hvis
holdbarheden skal forlænges - gerne så konstant temperatur som muligt.

--
Linux is like a Teepee: No Gates, no Windows, Apache inside.

---

Hej Kent

> Det findes skam. Men UHT mælk smager markant anderledes og falder
> generelt ikke i danskernes smag. Frisk mælk skal opbevares på køl, og

Nej, det findes ikke, UHT mælk har intet med den mælk vi vil have
at gøre. Men der burde kunne findes en metode til at sikre mælkens
friskhed uden at man er afhængig af en kølekæde. Det vil ud over
at være uhyre praktisk jo også være miljøvenligt.

--
Mvh Max

---

"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> wrote in news:490b6c53$0$15899
$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk:

> Men der burde kunne findes en metode til at sikre mælkens
> friskhed uden at man er afhængig af en kølekæde. Det vil ud over
> at være uhyre praktisk jo også være miljøvenligt.

Hvordan kan du vide at en endnu ikke opfundet metode til at holde mælk
frisk uden køling, er miljøvenlig?

--
Linux is like a Teepee: No Gates, no Windows, Apache inside.

---

Hej Kent

> Hvordan kan du vide at en endnu ikke opfundet metode til at holde mælk
> frisk uden køling, er miljøvenlig?

Det kan jeg naturligvis ikke, man det at man ikke skulle have den på køl
vil jeg betragte som miljøvenligt.

--
Mvh Max

---

"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i meddelelsen
news:490b6c53$0$15899$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> Nej, det findes ikke, UHT mælk har intet med den mælk vi vil have
> at gøre. Men der burde kunne findes en metode til at sikre mælkens
> friskhed uden at man er afhængig af en kølekæde. Det vil ud over
> at være uhyre praktisk jo også være miljøvenligt.

Der er en del selvmodsigelse i hele ideen, synes jeg. Og unaturligt, hvilket
jeg tror de fleste vil mene om en mælk, der ikke behøver køl for at være
drikkelig(jeg skrev ikke frisk her. Tja, miljøet, det er da også et
argument. Bare de aldrig finder ud af, hvor meget energi der går til
behandling af mælken

Jeg tror, vi har et af de mest optimale systemer til behandling af mælk i
DK. Der er ikke ret meget at hente nogle steder, hverken hos bonden,
mejeriet eller i detail. Mejerier på den størrelse som vi har flest af, er
dem der løser opgaven bedst...de mindre mejerier overlever alene på sympati,
eller antipati mod Arla, så at sige. At nogle af dem så har fantastiske
specialprodukter er irrelevant i økonomisk sammenhæng.

Mvh
Linde

---

Linde wrote:

> Tja, miljøet, det
> er da også et argument. Bare de aldrig finder ud af, hvor meget
> energi der går til behandling af mælken

Ved du hvor meget energi der går til køling af mælken under transport og
opbevaring?

--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/

---

"Erik Olsen" <erik.olsen@ishoejby.dk> skrev i meddelelsen
news:490d7931$0$90263$14726298@news.sunsite.dk...
>
> Ved du hvor meget energi der går til køling af mælken under transport og
> opbevaring?
>

Der går nok en pokkers masse energi til det...i hvert fald til opbevaring. I
Arla´s friskvareterminal i Slagelse er der 5 grader året rundt, og det i
kæmpe lagerhaller med 6-8 meter til loftet. Men samtidig tror jeg der er
tænkt en del over dette forbrug, man kølede ikke hele bygningen ned hvis det
ikke var lønsomt.

Mvh
Linde

---

Hej Linde

> Der er en del selvmodsigelse i hele ideen, synes jeg. Og unaturligt,
> hvilket jeg tror de fleste vil mene om en mælk, der ikke behøver køl
> for at være drikkelig(jeg skrev ikke frisk her. Tja, miljøet, det

Det unaturlige må vel være kold mælk, lunken mælk er vel det naturlige
og forøvrigt det der smager bedst.

--
Mvh Max

---

On 31 Okt., 11:18, "Max" <max_j...@post9.tele.dk.invalid> wrote:
> Hej
>
> > Håber på der stadig er nogle der har mod på at vride hjernen for
> > løsningsforslag -
>
> Findes der ikke en løsning der gør at mælken ikke fordærver ?
>
> --
> Mvh Max

Ikke mig bekendt!!! Så skal vi over i langtidsholdbar mælk, som det
man ser mange steder i udlandet. Dette betyder dog, at man mister
smagen af frisk mælk - som jeg personligt tror at en stor del af den
danske befolkning vægter højt når de køber mælk.
Det vi leder efter er heller ikke så meget at få mælken til at holde
sig længere. En sådan løsning har Arla allerede opfundet og sælger pt.
denne med stor succes bl.a. på det engelske marked. Grundet til at det
ikke er det vi leder efter er, at en længere levetid for mælken ikke
afhjælper problemet med sur mælk - det forlænger bare tiden før den
bliver sur.

Mvh. Rune

---

Hej

> man ser mange steder i udlandet. Dette betyder dog, at man mister
> smagen af frisk mælk - som jeg personligt tror at en stor del af den
> danske befolkning vægter højt når de køber mælk.

Hvis danskerne vil have frisk mælk, ja så eksistere problemet jo
ikke med sur mælk :)

--
Mvh Max

---

"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i meddelelsen
news:490b14a9$0$15896$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Hej
>
>> man ser mange steder i udlandet. Dette betyder dog, at man mister
>> smagen af frisk mælk - som jeg personligt tror at en stor del af den
>> danske befolkning vægter højt når de køber mælk.
>
> Hvis danskerne vil have frisk mælk, ja så eksistere problemet jo
> ikke med sur mælk :)

Vi skal være glade for at vi kan købe frisk mælk til en billig pris. Der er
mange steder i verden hvor kun de rige har mulighed for den luxus.

Steen.

---

"Steen Jakobsen" <ingen@post.dk> wrote in
news:490b2b9b$0$56780$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk:

> Vi skal være glade for at vi kan købe frisk mælk til en billig pris.
> Der er mange steder i verden hvor kun de rige har mulighed for den
> luxus.

Sådan er det da osse i Danmark. At "rig" på vores breddegrader så er mere
normalt end andre steder, ændrer ikke på at de fattige ikke har de samme
muligheder. Men vi bliver offtopic nu.

--
Linux is like a Teepee: No Gates, no Windows, Apache inside.

---

haxboel@gmail.com skrev bl.a.:

> - Hvordan identificerer du sur mælk?
>
> - Hvad han gøres for at undgå at drikke sur mælk?
>
> - Hvordan kan ubehagelige oplevelser med sur mælk mindskes?
>
> På forhånd tak
>
> Hans Christian, Julius, Morten, Rune og Hans Peter

Jeg ved et ikke.
Køber jævnligt en hel liter Thise-jersey-mini-mælk.
Mest til at hælde i kaffen, og mest for at skåne
spiserøret.

Når den er blevet sur, kan jeg ikke lugte det, men
opdager det, når jeg har drukket de første 2/3-dele
af kruset med kaffe. Så er resten en ulækker,
sammenhængende masse, som har en konsistens
der nærmest minder om skumgummi.

Problemet ville (næsten) være løst, hvis jeg kunne
købe en halv liter mælk ad gangen.

Som en klog, gammel kollega en gang sagde, er
mælk ikke beregnet til mennesker, men til kalve :·)

Gid man kunne købe ½ liter god mælk ad gangen.

--
Herluf ·

---

On 31 Okt., 21:31, "Kent Oldhøj" <old...@gmail.com> wrote:
> "Max" <Max_J...@post9.tele.dk.invalid> wrote in news:490b63be$0$15886
> $edfad...@dtext01.news.tele.dk:
>
> > Hej Kent
>
> >> Hvis producenterne/detailleddet vil gøre noget for at forbedre mælkens
> >> holdbarhed, så bør fokus måske rettes på kølekæden. Altså varens
> > Burde man ikke kunne lave en måde at få det til at holde sig uden
> > at man behøvede en kølekæde ?
>
> Det findes skam. Men UHT mælk smager markant anderledes og falder generelt
> ikke i danskernes smag. Frisk mælk skal opbevares på køl, og hvis
> holdbarheden skal forlænges - gerne så konstant temperatur som muligt..
>
> --
> Linux is like a Teepee: No Gates, no Windows, Apache inside.

Tak for jeres rigtig gode indlæg.

Jeg er da helt enig i at jeg ville foretrække at mælken bare ikke blev
sur, fremfor en løsning der fortalte mig om det var sur eller ej. Som
jeg har argumenteret for tidligere findes der kun i dag løsninger der
kan forlænge den "friske" mælks levetid FØR DEN BLIVER SUR - hvis man
kunne finde en løsning så den ikke blev det ville det uden tvivl være
at foretrække - den er bare ikke opfundet endnu så vidt jeg ved (?)
Dette er grunden til at jeg ser en løsning, der kan teste om den er
sur eller ej, som "den eneste løsning" - til dette synes jeg det
elektroniske køleskab var et nyt og godt forslag.

Mvh. Rune

---

Hej,

Tak for alle jeres indlæg. Det har været til stor gavn for os.

Vi er nu nået til den endelige fase af eksperimentet som indebærer et
sidste spørgsmål til jer.

Vi har indsamlet en masse idéer som vi gerne vil have at i giver os
jeres feedback på, så vi kan se hvilke nogen der i realiteten er de
bedste.

Nedenfor ses de 5 kategorier som repræsenterer de indsamlede idéer. I
skal give hver kategori en karakter fra 1-6 (6 = bedst , 1 = dårligst)
(den samme karakter må godt gives flere gange).

Vi ser frem til at se jeres besvarelser.
på forhånd tak.



Ide Kategorier

1. Funktionelle tiltag – brugerens metoder for at undgå problemet
Eksempel:
Brugeren kan eksempelvis selv benytte sig af remedier der kan hjælpe
med at oplyse dem om mælken er drikkelig. Evt. PH strips eller et
køkken redskab specielt designet til at måle mælkens friskhed


2. Teknologiske forbedringer – Emballage - producentens metoder for at
forebygge problemet
Eksempel:
Mælkens friskhed vil blive forlænget gennem brug af et mere effektivt
materiale. Evt. bedre isolering så mælken ikke udsættes for temperatur
udsving samt lys.


3. Teknologiske forbedringer – Indikatorer - producentens metoder for
at forebygge problemet

Eksempel:
Emballagen vil være udstyret med en indikator der måler mælkens
friskhed eller om mælken har været opbevaret ved for høj temperatur


4. Midler der kan hjælpe/informere brugeren om metoder for at undgå
problemet
Eksempel:
Der kan findes information om opbevaring af mælken på kartonen eller
et den kunne være udstyret med et skrabefelt så man let kunne notere
hvornår den er blevet åbnet.


5. Alternative produkter
Eksempel:
Substituerende produkter der kan erstatte mælk samt løse
problemstillingen med holdbarheden.

---

haxboel@gmail.com writes:

> 1. Funktionelle tiltag . brugerens metoder for at undgå problemet
> Eksempel:
> Brugeren kan eksempelvis selv benytte sig af remedier der kan hjælpe
> med at oplyse dem om mælken er drikkelig. Evt. PH strips eller et
> køkken redskab specielt designet til at måle mælkens friskhed

1

>
> 2. Teknologiske forbedringer . Emballage - producentens metoder for at
> forebygge problemet
> Eksempel:
> Mælkens friskhed vil blive forlænget gennem brug af et mere effektivt
> materiale. Evt. bedre isolering så mælken ikke udsættes for temperatur
> udsving samt lys.

5 - afhængigt af prisen og andre faktorer.

> 3. Teknologiske forbedringer . Indikatorer - producentens metoder for
> at forebygge problemet
>
> Eksempel:
> Emballagen vil være udstyret med en indikator der måler mælkens
> friskhed eller om mælken har været opbevaret ved for høj temperatur

4 - afhængigt af prisen og andre faktorer.

>
> 4. Midler der kan hjælpe/informere brugeren om metoder for at undgå
> problemet
> Eksempel:
> Der kan findes information om opbevaring af mælken på kartonen eller
> et den kunne være udstyret med et skrabefelt så man let kunne notere
> hvornår den er blevet åbnet.

1-5 - Et skrabefelt kunne være en god ide. Information om opbevaring
er jo allerede på kartonen.

> 5. Alternative produkter
> Eksempel:
> Substituerende produkter der kan erstatte mælk samt løse
> problemstillingen med holdbarheden.

? - Er der noget der kan erstatte ALLE egenskaber ved mælk bortset fra
en længere holdbarhed?

Og I har endnu ikke haft noget på jeres studie om brugerundersøgelser
og hvordan man mest hensigtsmæssigt tilrettelægger den slags?

Mvh Trine

--
Hyggelig B'n'B i Nordjylland - plads til fire personer, hunde velkomne
Stor brugskunstforretning med fuldt sortiment i de søde Gjøltrolde

http://www.triane.dk - I Biersted, nord for Aalborg

---

> 3. Teknologiske forbedringer – Indikatorer - producentens metoder for
> at forebygge problemet
>
> Eksempel:
> Emballagen vil være udstyret med en indikator der måler mælkens
> friskhed eller om mælken har været opbevaret ved for høj temperatur
>

Generelt mener jeg der kan bruges alt for mange hormoner på et ubetydeligt
problem.
Imidlertid vil jeg tro at der her er en mulighed for succes, idet jeg tror
det kunne gøres meget billigt med et"maxtermometer" (varmefølsomme
krystaller!) indbygget i karton'en, som skifter til en advarsel når mælken
bliver udsat for mere end eks. 10 grader i eks. 10 min.

Det ville sikre at jeg ikke får en mælk som har været udsat for
uproffesionel behandling mellem mejeri og mit net. Hjemme er det kun et
problem hvis ungerne undtagelsesvis ikke har sat kartonen tilbage i
køleskabet.

finn