/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Rosenkål
Fra : rt


Dato : 28-10-08 18:15

Vi har fået nogle rosenkål.

Egentlig bryder jeg mig ikke vildt meget om rosenkål men har
besluttet, at jeg vil give dem en chance til :)

Jeg mangler bare en ide til en spændende, lækker og nem ret med
rosenkål. Nogle tip?

--
De bedste hilsner,

/rt

 
 
Klaus Alexander Seis~ (28-10-2008)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 28-10-08 18:22

rt skrev:

> Jeg mangler bare en ide til en spændende, lækker og nem
> ret med rosenkål. Nogle tip?

Den eneste måde jeg kan spise rosenkål på, er revne rå rosenkål
i salater. Kogte eller stegte rosenkål er bare ikke mig...

Mvh,

--
Klaus Alexander Seistrup
http://klaus.seistrup.dk/

Tove Krieger (28-10-2008)
Kommentar
Fra : Tove Krieger


Dato : 28-10-08 18:29

In news:Xns9B45B992B45ECrt@130.225.247.90,
rt <trusellruneFJERN@hotmail.com> typed:
> Vi har fået nogle rosenkål.
>
> Egentlig bryder jeg mig ikke vildt meget om rosenkål men har
> besluttet, at jeg vil give dem en chance til :)
>
> Jeg mangler bare en ide til en spændende, lækker og nem ret med
> rosenkål. Nogle tip?



Stuvede rosenkål og frikadeller - Mums.

--
Venlig hilsen Tove
Beware of people who dislike cats


Hauge (28-10-2008)
Kommentar
Fra : Hauge


Dato : 28-10-08 18:45

Tove Krieger wrote:
> Stuvede rosenkål og frikadeller - Mums.

Åh hold da op, jeg blev helt sulten

Det smager suverent..

Det skal der på bordet her i huset i morgen, i dag er for sent.

Mvh Hauge



Tove Krieger (28-10-2008)
Kommentar
Fra : Tove Krieger


Dato : 28-10-08 20:05

In news:49074fb0$0$15876$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk,
Hauge <hauge@CUTsmart-tech.dk> typed:
> Tove Krieger wrote:
>> Stuvede rosenkål og frikadeller - Mums.
>
> Åh hold da op, jeg blev helt sulten
>
> Det smager suverent..
>
> Det skal der på bordet her i huset i morgen, i dag er for sent.
>
> Mvh Hauge

Jamen så velbekomme Hauge. Hvad tid skal vi komme ?

--
Venlig hilsen Tove
Beware of people who dislike cats


Hauge (28-10-2008)
Kommentar
Fra : Hauge


Dato : 28-10-08 20:09

Tove Krieger wrote:
> Jamen så velbekomme Hauge.

Tark

> Hvad tid skal vi komme ?

Lige omkring kvart og halv ;)

Mvh Hauge



Hauge (28-10-2008)
Kommentar
Fra : Hauge


Dato : 28-10-08 20:11

Hej igen
Hauge wrote:
> Lige omkring kvart og halv ;)

Det "og" skulle have været et "over", en eller anden dag lærer jeg vel at
læse hvad jeg skriver, fremfor at læse det jeg tror jeg vil skrive

Mvh Hauge



Max (28-10-2008)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 28-10-08 20:16

Hej Hauge

> Det "og" skulle have været et "over", en eller anden dag lærer jeg
> vel at læse hvad jeg skriver, fremfor at læse det jeg tror jeg vil
> skrive

Folk kan da bare forstå hvad du skriver istedet for at læse hvad
du skriver :)

--
Mvh Max


Tove Krieger (28-10-2008)
Kommentar
Fra : Tove Krieger


Dato : 28-10-08 20:17

In news:490763c0$0$15887$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk,
Hauge <hauge@CUTsmart-tech.dk> typed:
> Hej igen
> Hauge wrote:
>> Lige omkring kvart og halv ;)
>
> Det "og" skulle have været et "over", en eller anden dag lærer jeg
> vel at læse hvad jeg skriver, fremfor at læse det jeg tror jeg vil
> skrive
> Mvh Hauge


Er forstået. LOL

Det er nogenlunde samme tidsangivelse min søn gav, da han lige havde lært
klokken. 11.35 blev til ti minutter i et kvarter i tolv, hvor svært kan det
være ?

--
Venlig hilsen Tove
Beware of people who dislike cats


Kent Oldhøj (28-10-2008)
Kommentar
Fra : Kent Oldhøj


Dato : 28-10-08 20:28

"Hauge" <hauge@CUTsmart-tech.dk> wrote in news:49076372$0$15878
$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk:

>> Hvad tid skal vi komme ?
> Lige omkring kvart og halv ;)

Er det et sted mellem 17:30 og halv seks?

--
Linux is like a Teepee: No Gates, no Windows, Apache inside.

Torben Madsen (28-10-2008)
Kommentar
Fra : Torben Madsen


Dato : 28-10-08 18:39

Hej RT.



Rosenkål med fløde og peberrod.



Jeg har fundet på en opskrift med rosenkål, som selv folk med had til
rosenkål har givet sig over for.



Indehold:

500 g rosenkål

1 hakket løg

50-80 g revet peberrod

2,5 dl piskefløde

salt

peber



Halver rosenkål og bland øvrige indhold i en skål som kan tåle at komme i
ovnen, kom et tæt låg på evt. folio.

Bag ved 150 grader i 1,5 time.

mvh
Torben Madsen


"rt" <trusellruneFJERN@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:Xns9B45B992B45ECrt@130.225.247.90...
> Vi har fået nogle rosenkål.
>
> Egentlig bryder jeg mig ikke vildt meget om rosenkål men har
> besluttet, at jeg vil give dem en chance til :)
>
> Jeg mangler bare en ide til en spændende, lækker og nem ret med
> rosenkål. Nogle tip?
>
> --
> De bedste hilsner,
>
> /rt



Steen Jakobsen (28-10-2008)
Kommentar
Fra : Steen Jakobsen


Dato : 28-10-08 19:01


"rt" <trusellruneFJERN@hotmail.com> skrev i meddelelsen
news:Xns9B45B992B45ECrt@130.225.247.90...
> Vi har fået nogle rosenkål.
>
> Egentlig bryder jeg mig ikke vildt meget om rosenkål men har
> besluttet, at jeg vil give dem en chance til :)
>
> Jeg mangler bare en ide til en spændende, lækker og nem ret med
> rosenkål. Nogle tip?

Rosenkål er en gudespise!
Kogt med smør på, stuvet, eller som rosenkålssuppe.
De skal dog være danske og ikke hollandske for de sidste smager ad h til og
det samme gør dybfrosne.

Steen.


Max (28-10-2008)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 28-10-08 19:20

Hej rt

> Egentlig bryder jeg mig ikke vildt meget om rosenkål men har
> besluttet, at jeg vil give dem en chance til :)

Jeg hadede virkelig rosenkål de første 50 år af mit liv, men
nu elsker jeg dem. Bare kogte sammen med kartofler, stuvede
of stegt sammen med andre grønsager er bare nogle af
de måder de kan spises på.


--
Mvh Max


Kent Oldhøj (28-10-2008)
Kommentar
Fra : Kent Oldhøj


Dato : 28-10-08 20:33

rt <trusellruneFJERN@hotmail.com> wrote in news:Xns9B45B992B45ECrt@
130.225.247.90:

> Jeg mangler bare en ide til en spændende, lækker og nem ret med
> rosenkål. Nogle tip?

Skær dem i kvarte og rist dem i smør på en pande. Pas på de ikke får for
meget, så trækker du bitterstofferne frem. Servér med friskhøvlet parmesan.

Man kan også riste f.eks. mandler sammen med rosenkålen.

--
Linux is like a Teepee: No Gates, no Windows, Apache inside.

Hauge (28-10-2008)
Kommentar
Fra : Hauge


Dato : 28-10-08 20:37

Kent Oldhøj wrote:
> Man kan også riste f.eks. mandler sammen med rosenkålen.

Hele eller strimlede?

Mvh Hauge



Kent Oldhøj (28-10-2008)
Kommentar
Fra : Kent Oldhøj


Dato : 28-10-08 20:41

"Hauge" <hauge@CUTsmart-tech.dk> wrote in news:490769cd$0$15881
$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk:

>> Man kan også riste f.eks. mandler sammen med rosenkålen.
> Hele eller strimlede?

Jeg foretrækker hele, men splitter er sikkert udemærket.

--
Linux is like a Teepee: No Gates, no Windows, Apache inside.

Hauge (28-10-2008)
Kommentar
Fra : Hauge


Dato : 28-10-08 20:43

Hej
Kent Oldhøj wrote:
> Jeg foretrækker hele, men splitter er sikkert udemærket.

Det var nu fordi jeg aldrig har brugt mandler til madlavning, derfor mit
spørgsmål..

Men jeg tror jeg vil prøve. Takker.

Mvh Hauge



Emil (28-10-2008)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 28-10-08 21:15

rt wrote:

>Vi har fået nogle rosenkål.

Hvis de er store, og endnu ikke har nydt lidt frost, smager de bitre,
og skal pakkes godt ind i en krydret ret. Ihvertifald hvis der er tale
om unge mennesker, som stadig har smagsløgene intakte.


>Egentlig bryder jeg mig ikke vildt meget om rosenkål men har
>besluttet, at jeg vil give dem en chance til :)

Forståeligt, hvis du har smagt de store hollandske, for her står jeg
også af.

De mest velsmagende rosenkål er de helt små, som har fået en frostnat
eller to på stokken før høste. Da jeg var barn, spiste vi dem direkte
fra planten, da de så var søde og krydrede.
De små sorter er efterhånden vanskelige at opdrive, da de giver mindre
udbytte.
Der findes mange sorter; men man kan sjældent købe frostvarer eller
friske, som er deklareret med sortsnavn. Så gå efter de mindste.


>Jeg mangler bare en ide til en spændende, lækker og nem ret med
>rosenkål. Nogle tip?

Først og fremmest skal de helt friske rosenkål overnatte i fryseren,
da det tager noget af det bitre, så de bliver spiselige.

Det skal altså være nemt. Så køber du en pose frossen hønsekødssuppe
som bringes i kog. De optøede (og halverede, hvis store) rosenkål
kommes i, og simrer med i ca. 5 - 7 min. hvorefter der slukkes for
varmen.
Rør 2 - 4 æggeblommer med lidt (0,5 dl.) fløde og legér suppen hermed
- må herefter ikke koge! Suppen bliver tyk, cremet og yderst
velsmagende. Servér med lidt godt brød.

Selv børnene vil elske det - Det gjorde alle os børn, lige fra vi var
små.

En helt anden ting er som fyld i en æggekage. her kan der iblandes
andre grøntsager og ærter, som kan erstatte noget af den manglende
sødme i de store rosenkål.

Som tilbehør gives de store rosenkål en fin smag og sødme, hvis de
koges i hvidtøl (5 - 6 min.).

Du kan også udnytte smagen (bitter) som krydderi i en grøntsagsmos.
Her skal rosenkålene dog koges lidt møre (10 - 12 min.) og moses med
en gaffel, før den irøres mosen.

O.s.v - God fornøjelse


m.v.h. Emil

Erling Hansen (28-10-2008)
Kommentar
Fra : Erling Hansen


Dato : 28-10-08 22:35

Emil <emilsen@nowhere.invalid> wrote:

> rt wrote:
>
> >Vi har fået nogle rosenkål.
>
> Hvis de er store, og endnu ikke har nydt lidt frost, smager de bitre,
> og skal pakkes godt ind i en krydret ret. Ihvertifald hvis der er tale
> om unge mennesker, som stadig har smagsløgene intakte.
>
>
> >Egentlig bryder jeg mig ikke vildt meget om rosenkål men har
> >besluttet, at jeg vil give dem en chance til :)
>
> Forståeligt, hvis du har smagt de store hollandske, for her står jeg
> også af.
>
> De mest velsmagende rosenkål er de helt små, som har fået en frostnat
> eller to på stokken før høste. Da jeg var barn, spiste vi dem direkte
> fra planten, da de så var søde og krydrede.
> De små sorter er efterhånden vanskelige at opdrive, da de giver mindre
> udbytte.
> Der findes mange sorter; men man kan sjældent købe frostvarer eller
> friske, som er deklareret med sortsnavn. Så gå efter de mindste.
>
>
> >Jeg mangler bare en ide til en spændende, lækker og nem ret med
> >rosenkål. Nogle tip?
>
> Først og fremmest skal de helt friske rosenkål overnatte i fryseren,
> da det tager noget af det bitre, så de bliver spiselige.
>
> Det skal altså være nemt. Så køber du en pose frossen hønsekødssuppe
> som bringes i kog. De optøede (og halverede, hvis store) rosenkål
> kommes i, og simrer med i ca. 5 - 7 min. hvorefter der slukkes for
> varmen.
> Rør 2 - 4 æggeblommer med lidt (0,5 dl.) fløde og legér suppen hermed
> - må herefter ikke koge! Suppen bliver tyk, cremet og yderst
> velsmagende. Servér med lidt godt brød.
>
> Selv børnene vil elske det - Det gjorde alle os børn, lige fra vi var
> små.
>
> En helt anden ting er som fyld i en æggekage. her kan der iblandes
> andre grøntsager og ærter, som kan erstatte noget af den manglende
> sødme i de store rosenkål.
>
> Som tilbehør gives de store rosenkål en fin smag og sødme, hvis de
> koges i hvidtøl (5 - 6 min.).
>
> Du kan også udnytte smagen (bitter) som krydderi i en grøntsagsmos.
> Her skal rosenkålene dog koges lidt møre (10 - 12 min.) og moses med
> en gaffel, før den irøres mosen.
>
> O.s.v - God fornøjelse
>
>
> m.v.h. Emil

I forgårs serverede vores datter ovnbagte rosenkål til et par harer. De
smagte himmelsk. Sprøde udenpå og bløde og velsmagende indeni.
Det skal lige siges at de blev hevet af stokken 5 minutter før de gik i
ovnen.
mvh
erling

Emil (29-10-2008)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 29-10-08 00:47

(Erling Hansen) wrote:


>I forgårs serverede vores datter ovnbagte rosenkål til et par harer. De
>smagte himmelsk. Sprøde udenpå og bløde og velsmagende indeni.

Ja, harer skal behandles korrekt, da de ellers kan blive en tør
oplevelse. Det vigtigste er, at de får lov til at hænge i 4 -8 dage,
afhængigt af temperaturen (3 - 8 grader), herefter slagtning,
gourmetsaltning og spækning + en dag eller to på køl.

Så er der jo også tid til kogning af fond af indmaden + div.
rodfrugter og lidt krydderurter (timian + rosmarin).


>Det skal lige siges at de blev hevet af stokken 5 minutter før de gik i
>ovnen.

Det må være rosenkålen. Her savnes oplysninger om hvor store de var,
for sorten er som regel en hemmelighed for forbrugeren. Gælder også
for planter fra mange planteskoler.

Hvis rosenkålen ikke har fået frost, kan man i stedet fjerne de
yderste mørkegrønne blade, da det er der, de fleste bitterstoffer
befinder sig. Men det kan jo halvere udbyttet, og fordoble velsmagen.
Så lidt frost giver størst udbytte og velsmag.

Skal rosenkålen ved ovnbagning være sprøde udenpå, kan de olieres en
smule. Kommen er et fint krydderi her, og man skal ikke være bange for
en alt for kraftig smag, idet de fleste smagsstoffer fordamper i
varmen.


m.v.h. Emil

jos (29-10-2008)
Kommentar
Fra : jos


Dato : 29-10-08 22:16

Emil wrote:
> (Erling Hansen) wrote:
>
>
>> I forgårs serverede vores datter ovnbagte rosenkål til et par harer.

ja rosenkål ER mad for harer!

-- sorry

finn



Emil (30-10-2008)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 30-10-08 00:03

"jos" wrote:

>> (Erling Hansen) wrote:
>>> I forgårs serverede vores datter ovnbagte rosenkål til et par harer.
>
>ja rosenkål ER mad for harer!

Har, har, har, hare, hi, hi!
Godt set.


m.v.h. Emil

Ralph (28-10-2008)
Kommentar
Fra : Ralph


Dato : 28-10-08 22:48

"Emil" <emilsen@nowhere.invalid> skrev i en meddelelse
news:igpeg4htgj5fp3erk2ncu7kq8kql5nuv9f@4ax.com...
> Hvis de er store, og endnu ikke har nydt lidt frost, smager de bitre,
> og skal pakkes godt ind i en krydret ret. Ihvertifald hvis der er tale
> om unge mennesker, som stadig har smagsløgene intakte.

Hvis nu jeg siger stegt lever, løg, rosenkål, stegt på samme pande med løg
først, siden lever, og tilsidst letkogte rosenkål, hertil en kartoffelmos
med lidt andre rodfrugter, eller kartofler, pastinak og selleri i ovn i
noget timianolie, hvad mangler jeg så? Det er et ærligt spørgsmål, jeg
MANGLER gode ideer til "prikken over i'et"



> Du kan også udnytte smagen (bitter) som krydderi i en grøntsagsmos.
> Her skal rosenkålene dog koges lidt møre (10 - 12 min.) og moses med
> en gaffel, før den irøres mosen.

Hvorfor ikke bare koge dem sammen med de andre grøntsager, skal de være
"grovere" most, eller...

--
Ralph



Ebbe Kristensen (29-10-2008)
Kommentar
Fra : Ebbe Kristensen


Dato : 29-10-08 10:26

Ralph wrote:

> Hvis nu jeg siger stegt lever, løg, rosenkål, stegt på samme pande med løg
> først, siden lever, og tilsidst letkogte rosenkål, hertil en kartoffelmos
> med lidt andre rodfrugter, eller kartofler, pastinak og selleri i ovn i
> noget timianolie, hvad mangler jeg så? Det er et ærligt spørgsmål, jeg
> MANGLER gode ideer til "prikken over i'et"

Noget syrligt. Du har de fire andre smage:

Sødt fra løg, rosenkål, psatinak og selleri og til dels fra leveren.
Bittert fra rosenkål
Umami fra leveren
Salt putter du vel osse i?

Prøv at stænke leveren med f.eks. hindbæreddike mens du steger den.

Ebbe

Emil (30-10-2008)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 30-10-08 04:32

Ebbe Kristensen wrote:

>Ralph wrote:
>> MANGLER gode ideer til "prikken over i'et"


>Noget syrligt. Du har de fire andre smage:
>
>Sødt fra løg, rosenkål, psatinak og selleri og til dels fra leveren.
>Bittert fra rosenkål
>Umami fra leveren
>Salt putter du vel osse i?
>
>Prøv at stænke leveren med f.eks. hindbæreddike mens du steger den.


Den måde at tænke smag ind i en servering, er vejen frem.
Og det virker faktisk ganske fortræffeligt.

Godt gået!


m.v.h. Emil

Emil (30-10-2008)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 30-10-08 01:43

"Ralph" wrote:

>Hvis nu jeg siger stegt lever, løg, rosenkål, stegt på samme pande med løg
>først, siden lever, og tilsidst letkogte rosenkål, hertil en kartoffelmos
>med lidt andre rodfrugter, eller kartofler, pastinak og selleri i ovn i
>noget timianolie, hvad mangler jeg så? Det er et ærligt spørgsmål, jeg
>MANGLER gode ideer til "prikken over i'et"

Her vil jeg vælge helstegt kalvelever, stegt som oksemørbrad. Vælger
du skiver, skal disse være _mindst_ 2 cm tykke, så de kan brunes
hurtigt, uden at de bliver som sålelæder.
Leveren kan pensles med rosenpaprika, udrørt i lidt olie. Men det skal
være efter bruningen, da paprika ellers udvikler en ubehagelig smag.

Du nævner ikke noget om sovs, som ellers kan være en redningsplanke
for at tilføre de sidste smagsnuancer. En tilsmagning med gastrik vil
passe her. Gastrik er karamelliseret sukker opløst i en god
frugteddike og inddampet til letflydende sirup.

En anden mulighed er rigeligt med stegte løg som pynt til leveren. Her
skal løgene dampes i en smule (1 - 2 spiseskefulde) eddike og drysses
med lidt salt og sukker - altsammen på panden.


>> Du kan også udnytte smagen (bitter) som krydderi i en grøntsagsmos.
>> Her skal rosenkålene dog koges lidt møre (10 - 12 min.) og moses med
>> en gaffel, før den irøres mosen.
>
>Hvorfor ikke bare koge dem sammen med de andre grøntsager, skal de være
>"grovere" most, eller...

Først og fremmest fordi rosenkålende vil miste deres karakteristiske
smag af sødme og skarphed ved lang kogetid.
Der mistes hovedsageligt noget af skarpheden, og det kan man så
kompensere for med lidt chili eller peberrod.
Omvendt kan man udnytte fænomenet, hvis kålsmagen kan være et problem
for nogen.

Normalt anses 8 min. for max. kogetid; men da de her skal indgå i en
mos, skal de koges lidt længere for at blive møre nok.
Ang. grovheden af de mosede rosenkål, kan man gøre, som man nu finder
den bedst.
Personligt kunne jeg finde på at blende blancerede rosenkål med en
smule suppe, og så blande det i den varme mos, for optimal smag.


m.v.h. Emil

rt (04-11-2008)
Kommentar
Fra : rt


Dato : 04-11-08 10:43

Tak for alle de gode forslag!



--
De bedste hilsner,

/rt

marlene (04-11-2008)
Kommentar
Fra : marlene


Dato : 04-11-08 21:42


"rt" <trusellruneFJERN@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:Xns9B4C6CFF5C384rt@130.225.247.90...
> Tak for alle de gode forsla
>
> --
> De bedste hilsner,
>
> /rt

du er nødt til at prøve denne,
min er mand er ægte kålhader, men har dette med som madpakke.

800g. rosenkål snittet,
10 soltørret tomater snittet fint,
1stor håndfuld solsikkekerner - kan ristes først.

blandes med 1 dl. olivenolie + 3-4 skefulde citronsaft
smagt til med salt og peber.

svært at forestille sig, men det dufter og smager super godt



rt (05-11-2008)
Kommentar
Fra : rt


Dato : 05-11-08 13:54

"marlene" <rin@nyk.dk> wrote in news:8f2bf$4910b3ad$55dacf72$15899
@news.galnet.dk:

>
> "rt" <trusellruneFJERN@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:Xns9B4C6CFF5C384rt@130.225.247.90...
>> Tak for alle de gode forsla
>>
>> --
>> De bedste hilsner,
>>
>> /rt
>
> du er nødt til at prøve denne,
> min er mand er ægte kålhader, men har dette med som madpakke.
>
> 800g. rosenkål snittet,
> 10 soltørret tomater snittet fint,
> 1stor håndfuld solsikkekerner - kan ristes først.
>
> blandes med 1 dl. olivenolie + 3-4 skefulde citronsaft
> smagt til med salt og peber.
>
> svært at forestille sig, men det dufter og smager super godt

Det lyder interessant!

Tak for forslag.


--
De bedste hilsner,

/rt

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177468
Tips : 31964
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408287
Brugere : 218881

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste