Rasmus skrev:
> En bruger mener nu at, ydringsfriheden er krænket.
Der tager han så helt fejl - jeg er enig i de øvrige svar, men uddyber
dem lige lidt.
Ytringsfriheden sikrer, at STATEN ikke kan indføre censur eller forbyde
enkeltpersoner eller grupperinger at udtrykke deres opfattelse. Der er
så nogle enkelte undtagelser (injurier, tavshedspligt o.lign.), men
generelt har enhver ret til at sige, tænke og udtrykke hvad man vil.
Desværre tror mange mennekser, at ytringsfriheden også giver dem ret til
at udtrykke sig HVOR de vil - men det er ikke tilfældet.
Man kan ikke ved at påberåbe sig ytringsfriheden tiltvinge sig plads til
sit budskab i lokalavisen, på tv, på diverse privatejede internetforums
osv.
Alle medier har en redaktion, og det står redaktionen frit for, hvad de
vil bringe i deres medie.
Summa summarum: Ytringsfriheden giver dig ret til at udtrykke dig - men
den giver dig IKKE et krav på at andre skal HØRE på dig eller lægge
spalteplads til dine meninger.
Derfor: opret en blog på Ekstrabladets hjemmeside, brug nyhedsgruppen
bregenet på emnet til at diskutere i, eller opret din helt egen
hjemmeside - så er du selv "redaktør" og bestemmer selv, hvad der skal
udtrykkes af meninger...
--
Venlig hilsen
Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk