> Øh.. Det var vidst dig, der opfandt hullet - ikke mig. Min bemærkning
> omkring grundvandspejlets højde i forhold til
> påfyldningsstuds/udluftningsstuds var ment som en spøg.
Okay, sådan opfattede jeg det ikke (der manglede en smiley i så fald
Jeg har heller ikke "opfundet" et hul, men gjort opmærksom på der er en
risiko for et.
> En alm. tank (mindre end 10.000 l ) ligger ikke mere end 1 m. under terræn
> i forhol til overkant af tank.
Enig, og det gælder i øvrigt også langt større tanke.
> Hvis grundvandspejlet står så højt, at det kan løbe ind i tanken, via
> disse rør, var tanken blevet presset op af jorden, af grundvandet for
> lange siden.
Det er da ikke givet! De fleste tankproducenter kræver først forankring hvis
jorddækket er mindre end 1 meter. Noget andet er også at selvom grundvandet
stod helt op til terræn, kommer det ikke nødvendigvis ned i tanken, hvis
rørføringen/studse/koblinger er tæt. (og udluftningen skulle da gerne være
over terræn
> Inden vi begynder at tale om forurening, er vi enige om, at der skal være
> et hul i tanken.
> Dette hul kan enten opstå indefra eller udefra.
Det er vi sjovt nok også enige om
> Indefra:
> Korrosion finder kun sted så længe der er ilt i vandet, når ilten er
> opbrugt standser korrosionen.
> I produktet i bundzonen olie/olieslam/etc. er der ingen vand og dermed
> ingen ilt, og dermed ingen korrosion.
Der netop stor risiko for vand i bundzonen. Vægtfylden på olie er mindre end
vand, og derfor synker vandet til bunds. Ingen af os to kan afgøre om der er
opstået korrosion, men teoretisk kan der sagtens være det.
> Altså en indvendig korrosionskade vil være begrænset til en atmofærisk
> korrosion, som er forsvinde lille, og der kan ses bort fra denne.
Det er heller ikke hele billedet. Hvis der for eksempel har stået en
pejlestok i et pejlerør, som har rørt bunden af tanken, så ses der i nogle
tilfælde allerede begyndende korrosion hvor pejlestokken har stået efter
ganske kort tid, men det afhænger af tankens indvendige belægning, hvis en
sådan findes.
> Udvendig:
> Alle jorddækket tanken er korrosionsbeskyttet via en overfladebehandling
> (jf. tankbekendtgørelsen)
Ja, efter den _gældende_ olietankbekendtgørelse! (BEK 724)
Men den bekendtgørelse har ikke altid set sådan ud, og tanke fra før 1.
april 1970 var der eksempelvis ikke de samme krav til. (og det er bare et af
flere eksempler)
Vi kender ikke alderen på tanken,og kan derfor ikke konkludere noget om
tankens opbygning, eller indvendige og udvendige belægninger. Der kan med
andre ord være tale om en tank uden nogen som helst beskyttelse, hverken
indvendigt eller udvendigt!
> endvidere siger gældende regler, at en jordækket tank skal skiftes efter
> 20 års, altså er der en garanti på min 20 år for gennemtæring.
Det er i hvert fald helt forkert! Ikke en eneste tankfabrikant har
nogensinde givet 20 års garanti for noget som helst.
Olietankbekendtgørelsens mål med at forlange udskiftning efter 20 år er at
mindske risikoen for forureninger fra gamle tærede tanke, men det er bestemt
ingen garanti, blot en øget sikkerhed.
Faktisk bliver der i gennemsnit registreret en forurening fra en privat
villatank hver anden dag!
> Grundvandspejlet varierer med årstiden, og derfor kan grundvandspejlet stå
> forskellig steder på tanken. Du har ganske ret i, at risko elementet for
> en forøget koorsion ligger i overgangszonen mellem fugtig jord og ikke
> fugtig jord.
> Denne zonen flytter sig meget langsomt op og ned at tanksiden således, at
> vandet først skal nedbryde tankens korrsionsbeskyttelse, herefter skal der
> være så meget ilt i grundvandet (der er bundet i den omgiven jord/sand) at
> korrosionen kan begynde. Herefter har vi samme proces som ovenstående. Det
> iltfattige vand bliver meget langssomt udskiftet med iltholdigt vand,
> samtidig med at zonen flytter sig op og ned af tanken. På denne baggrund
> vil jeg anses, at korrosionshasigheden er så lille, at der kan ses bort
> fra den.
Du kan ikke se bort fra det faktum (selv om det ville være rart for alle!),
at tanke alligevel korroderer, uanset hvor småt du vil gøre problemet til.
Det er heller ikke for sjov at der er brugt millioner af kroner på at
beskytte tanke og rør med anoder, for at undgå det fænomen du anser som
noget vi kan se bort fra.
(at effektiviteten så er diskutabel er en anden sag)
> Nu ved vi ikke hvor lang tid tanken har ligget i jorden, men uanset om
> den har ligge i 10, 20 eller 50 år, så mener jeg stadigvæk at den væske
> der står i bunden af tanken viser, at tanken ikke har korrosionsskader,
> der har medført gennemtæring.
Vi bliver nok ikke enige
Du KAN have ret i der ikke er et hul (eller at der er tale om rent
vand)...men hvis du ikke har, og der ikke bliver gjort mere ved sagen på
baggrund af skriblerier i en nyhedsgruppe, så er det godt nok bad luck for
ejeren!
Jeg håber da ikke mine bange anelser viser sig at være korrekte, men
muligheden foreligger bestemt, og så synes jeg god rådgivning er at
fremlægge flest mulige scenarier, og i særdeleshed de grimme!
Uanset, så er min pointe at JEG ville gøre alt hvad der stod i min magt for
at finde ud af hvem der havde ansvaret for sløjfningen, hvem der har oplyst
sandt og falskt, hvem der er forsikret eller ej, og i sidste ende om der er
forurenet eller ej. Hvis grundejer på et senere tidspunkt selv står og vil
sælge en grund, der efter salget viser sig at være forurenet, så er fanden
løs, og det kan blive DYRT hvis man ikke er forsikret!
Mvh.
Mureren