|
| Fra uran til barium med Hahn og Meitner? Fra : Bo Warming |
Dato : 10-10-08 04:10 |
|
Fra uran til barium med Hahn og Meitner?
Viasat-History programmet "En splittet verden" analyserer på hvordan
fysikeren Lise Meitner og hendes chef Otto Hahn gav verden ideen til den
første kerneproces og abombe, hvor Uran 235 nedbrydes til bl.a. barium.
Min diskussionspartner Geoffrey Cain og jeg ville gerne forstå hvor enkelt
denne forskningproces kan beskrives. Er det korrekt at kemikeren Hahn fik
ideen at bombardere uranisotopen med neutroner og man ved kemisk analyse
fandt Barium i resterne og derefter var det ingeniørarbejde at stikke
brændselsstave ned i hinanden så bombemængder kunne optimeres og reaktor
designes?
Hvordan fik man ideen til at benytte netop denne uranisotop?
Målte man massetab eller energiudvikling og fik det til at passe med
Einsteins Emc2-formel?
Var plutonium et restprodukt som viste sig egnet til den anden abombe?
| |
Per A. Hansen (12-10-2008)
| Kommentar Fra : Per A. Hansen |
Dato : 12-10-08 10:00 |
|
"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i en meddelelse
news:48eee37b$0$11330$6c36adad@news.usenetserver.com...
> Fra uran til barium med Hahn og Meitner?
> Viasat-History programmet "En splittet verden" analyserer på hvordan
> fysikeren Lise Meitner og hendes chef Otto Hahn gav verden ideen til den
> første kerneproces og abombe, hvor Uran 235 nedbrydes til bl.a. barium.
> Min diskussionspartner Geoffrey Cain og jeg ville gerne forstå hvor enkelt
> denne forskningproces kan beskrives. Er det korrekt at kemikeren Hahn fik
> ideen at bombardere uranisotopen med neutroner og man ved kemisk analyse
> fandt Barium i resterne og derefter var det ingeniørarbejde at stikke
> brændselsstave ned i hinanden så bombemængder kunne optimeres og reaktor
> designes?
Du stiller en række spørgsmål i samme sætning - til dels ledende spørgsmål.
Man fandt barium som du nævner, men mente det stammede fra forurening af
prøverne.
Det var Lise Meitner, der på et senere tidspunkt kombinerede det til en
formodning om,
at uranet var spaltet i to stykker.
Man brugte sikkert uran fordi det var lettilgængeligt, og det ikke var
særlig
radioaktivt.
Man havde ingen som helst ide om, hvad man kunne bruge denne opdagelse til,
slet ikke Otto Hahn.
Det var først da man regnede på massetabet ved brudstykkerne, at man kunne
beregne, hvor megen energi, der blev udløst.
Massetabet var en simpel beregning, da man kendte tallene for de enkelte
isotopers
masser - eller kunne måle dem med massespektometer.
> Var plutonium et restprodukt som viste sig egnet til den anden abombe?
Nej - plutonium var et kunstigt fremstillet stof, der blev fremstillet ved
neutronindfangning af
U-238. I en atomreaktor stammer omkring 1/3 af energiproduktionen fra
spaltning af
plutonium, der produceres under driften.
Neutronindfangning i en U-235 fremkalder spaltning af atomet, hvilket kan
beregnes ved en
ret simpel energibetragtning. Derfor var man sikker på, at der ikke skete en
kædereaktion, når man
benyttede natururan.
For at spalte U-238 skal der tilføres mere energi, end neutronen tilfører
ved indfangningen, derfor
sker der ingen spaltning, men en opdannelse til en plutoniumisotop Pu-239,
der er fissil af
samme årager som U-235. Pu-240 spalter spontant, idet den indre energi i
kernen er for stor.
--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen
| |
Bo Warming (13-10-2008)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 13-10-08 19:34 |
|
"Per A. Hansen" <xperhansen@energimail.dk> skrev i en meddelelse
news:48f1bf05$2$90267$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i en meddelelse
> news:48eee37b$0$11330$6c36adad@news.usenetserver.com...
>> Fra uran til barium med Hahn og Meitner?
>> Viasat-History programmet "En splittet verden" analyserer på hvordan
>> fysikeren Lise Meitner og hendes chef Otto Hahn gav verden ideen til den
>> første kerneproces og abombe, hvor Uran 235 nedbrydes til bl.a. barium.
>> Min diskussionspartner Geoffrey Cain og jeg ville gerne forstå hvor
>> enkelt denne forskningproces kan beskrives. Er det korrekt at kemikeren
>> Hahn fik ideen at bombardere uranisotopen med neutroner og man ved kemisk
>> analyse fandt Barium i resterne og derefter var det ingeniørarbejde at
>> stikke brændselsstave ned i hinanden så bombemængder kunne optimeres og
>> reaktor designes?
>
> Du stiller en række spørgsmål i samme sætning - til dels ledende
> spørgsmål.
> Man fandt barium som du nævner, men mente det stammede fra forurening af
> prøverne.
> Det var Lise Meitner, der på et senere tidspunkt kombinerede det til en
> formodning om,
> at uranet var spaltet i to stykker.
> Man brugte sikkert uran fordi det var lettilgængeligt, og det ikke var
> særlig
> radioaktivt.
> Man havde ingen som helst ide om, hvad man kunne bruge denne opdagelse
> til,
> slet ikke Otto Hahn.
Men den afgørende ide - design af forsøget - var Hahns. Og han var ikke
antisemit og rapporterede præcist og ukritisabelt om forsøget i
internationalt tidsskrift, selvom styret hindrede at Meitner blev nævnt som
værende hans underordnede
> Det var først da man regnede på massetabet ved brudstykkerne, at man kunne
> beregne, hvor megen energi, der blev udløst.
At Einstein ligningen passede var vel endnu en ret usikker viden?
> Massetabet var en simpel beregning, da man kendte tallene for de enkelte
> isotopers
> masser - eller kunne måle dem med massespektometer.
Det er sjældent at al uran fissionerer, så en vejning før og efter kan ikke
have skaffet viden om differens i masser.
Var massespekter-analyse opfundet dengang?
Havde nogen egentlig brug for at vide hvormeget energi der dannedes pr gram
uran?
At det var overvældende meget energi havde de tidligste forskere på feltet
(Becquerel og Curie - og Edison var med i sagen og debatten om nyttigørelse,
hvor Einsteinformlen ikke indgik) forudsagt og derfor konstrueredes en bombe
ret empirisk og var den ikke stærk nok til at vælte hele Hiroshima, havde
den alligevel imponeret ved stråleskader og anden tortureffekt der gjorde
indtryk på verden.
Rutherford og Geiger havde bekræftet de tidlige forudsigelser, og
sprængkraft havde man næppe sikker ide om før, bomben var faldet.
Det er uforudsigeligt, hvor meget af en uranmasse, der fissionerer - det
gælder ikke kun brændselsstave i reaktorer., har jeg ladet mig fortælle.
| |
Bo Warming (13-10-2008)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 13-10-08 19:59 |
|
"Bo Warming" <warmingbo@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:4JydnRyuqpcLCW7VnZ2dneKdnZydnZ2d@giganews.com...
> "Per A. Hansen" <xperhansen@energimail.dk> skrev i en meddelelse
> news:48f1bf05$2$90267$14726298@news.sunsite.dk...
>>
>> "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i en meddelelse
>> news:48eee37b$0$11330$6c36adad@news.usenetserver.com...
>>> Fra uran til barium med Hahn og Meitner?
>>> Viasat-History programmet "En splittet verden" analyserer på hvordan
>>> fysikeren Lise Meitner og hendes chef Otto Hahn gav verden ideen til den
>>> første kerneproces og abombe, hvor Uran 235 nedbrydes til bl.a. barium.
>>> Min diskussionspartner Geoffrey Cain og jeg ville gerne forstå hvor
>>> enkelt denne forskningproces kan beskrives. Er det korrekt at kemikeren
>>> Hahn fik ideen at bombardere uranisotopen med neutroner og man ved
>>> kemisk analyse fandt Barium i resterne og derefter var det
>>> ingeniørarbejde at stikke brændselsstave ned i hinanden så bombemængder
>>> kunne optimeres og reaktor designes?
>>
>> Du stiller en række spørgsmål i samme sætning - til dels ledende
>> spørgsmål.
>> Man fandt barium som du nævner, men mente det stammede fra forurening af
>> prøverne.
>> Det var Lise Meitner, der på et senere tidspunkt kombinerede det til en
>> formodning om,
>> at uranet var spaltet i to stykker.
>> Man brugte sikkert uran fordi det var lettilgængeligt, og det ikke var
>> særlig
>> radioaktivt.
>> Man havde ingen som helst ide om, hvad man kunne bruge denne opdagelse
>> til,
>> slet ikke Otto Hahn.
>
> Men den afgørende ide - design af forsøget - var Hahns. Og han var ikke
> antisemit og rapporterede præcist og ukritisabelt om forsøget i
> internationalt tidsskrift, selvom styret hindrede at Meitner blev nævnt
> som værende hans underordnede
>
>> Det var først da man regnede på massetabet ved brudstykkerne, at man
>> kunne
>> beregne, hvor megen energi, der blev udløst.
>
>
> At Einstein ligningen passede var vel endnu en ret usikker viden?
>
>> Massetabet var en simpel beregning, da man kendte tallene for de enkelte
>> isotopers
>> masser - eller kunne måle dem med massespektometer.
>
> Det er sjældent at al uran fissionerer, så en vejning før og efter kan
> ikke have skaffet viden om differens i masser.
>
> Var massespekter-analyse opfundet dengang?
>
> Havde nogen egentlig brug for at vide hvormeget energi der dannedes pr
> gram uran?
>
> At det var overvældende meget energi havde de tidligste forskere på
> feltet (Becquerel og Curie - og Edison var med i sagen og debatten om
> nyttigørelse, hvor Einsteinformlen ikke indgik) forudsagt og derfor
> konstrueredes en bombe ret empirisk og var den ikke stærk nok til at vælte
> hele Hiroshima, havde den alligevel imponeret ved stråleskader og anden
> tortureffekt der gjorde indtryk på verden.
>
> Rutherford og Geiger havde bekræftet de tidlige forudsigelser, og
> sprængkraft havde man næppe sikker ide om før, bomben var faldet.
>
> Det er uforudsigeligt, hvor meget af en uranmasse, der fissionerer - det
> gælder ikke kun brændselsstave i reaktorer., har jeg ladet mig fortælle.
At Edison var helt på det rene med at akraft kunne blive en stor ting, er
imponerende fordi Edison døde allerede i 1931 !
Otto Hahn's berømte publikation der gjorde abombemulighed indlysende komv
vist i 1938 - og var alligevel ikke krigehemmeligholdt, så nazierne var
idealistiske videnskabsdmænd uden patentbeskyttelses-smålighed
Han troede næppe på matematiker-filosoffen Einstein og dennes masse-energi
proportionalitet, men tyskerne forstod alligevel fissions-miraklerne længe
diskuterede praktiske konsekvenser helt til bunds
Hvad er det nærmeste Einstein kom ved at udføre forsøg med uran? Eller
inddrage andres praktiske forsøg i sine meget teoretisk-maatematiske
artikler? Hvordan mon Time Magazine fik den ide at sætte ham i forbindelse
med bomben, da den var faldet ? Blot fordi han engang som sendebud for
Fermi og Szilard havde advaret en præsident om, at måske tyskernes militær
ville vise interesse for denne fysik (hvad de næsten ikke gjorde)?
Tyskerne vidste at Fermi og Leo Szilard sad parat i USA til at omsætte
Hahn-fundene til en bombe, så det er imponerende at de offentliggjorde helt
åbent og internationalt - måske de snobbede for Nobelpriser - som vi idag
dog ser er latterlige
En økonom har fået pris for at ævle om urbanisering hvorom kun kan siges
godtkøbssnak - byens lys trækker liderlige mænd til sig og golddigger-piger.
Men Kruger er markedsmodstander og så elsker socialisterne ham
| |
Leif Frandsen (13-10-2008)
| Kommentar Fra : Leif Frandsen |
Dato : 13-10-08 20:13 |
| | |
Bo Warming (13-10-2008)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 13-10-08 20:35 |
|
"Leif Frandsen" <frandsen@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns9B36D7D5CB14BLeif@62.243.74.163...
> http://imageload.dk/files/cc8fc7b1c9b3fd8276dd5b720a351c1d.gif
Når folk svarer en saglig tråd med et LINK UDEN KOMMENTAR I EGNE ORD
er det altid en falliterklæring om manglende evne til at forstå tråden og
knytte en debat eller mening til på saglig vis. At gide åbne linket er
forudsigeligt tidsspilde og få gør det, fornemmer jeg.
Igen havde jeg ret i denne mstænksomhed
Esajas er politisk saglig med snak oml løver og lam der græsser side om
side - men at giraffer tygger fra side til side - kan nogen se relevansen?
| |
mr (15-10-2008)
| Kommentar Fra : mr |
Dato : 15-10-08 06:49 |
|
"Bo Warming" <warmingbo@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:beqdnY6G-8l9P27VnZ2dnUVZ8rCdnZ2d@giganews.com...
> "Leif Frandsen" <frandsen@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
> news:Xns9B36D7D5CB14BLeif@62.243.74.163...
>> http://imageload.dk/files/cc8fc7b1c9b3fd8276dd5b720a351c1d.gif
>
> Når folk svarer en saglig tråd med et LINK UDEN KOMMENTAR I EGNE ORD
>
> er det altid en falliterklæring om manglende evne til at forstå tråden og
> knytte en debat eller mening til på saglig vis. At gide åbne linket er
> forudsigeligt tidsspilde og få gør det, fornemmer jeg.
>
sagt af Bo, som ikke gider debattere egne selvmodsigede og tåbelige
postulater
| |
Bo Warming (15-10-2008)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 15-10-08 08:18 |
|
"mr" <mail@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:48f583b1$0$56775$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> "Bo Warming" <warmingbo@gmail.com> skrev i en meddelelse
> news:beqdnY6G-8l9P27VnZ2dnUVZ8rCdnZ2d@giganews.com...
>> "Leif Frandsen" <frandsen@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
>> news:Xns9B36D7D5CB14BLeif@62.243.74.163...
>>> http://imageload.dk/files/cc8fc7b1c9b3fd8276dd5b720a351c1d.gif
>>
>> Når folk svarer en saglig tråd med et LINK UDEN KOMMENTAR I EGNE ORD
>>
>> er det altid en falliterklæring om manglende evne til at forstå tråden og
>> knytte en debat eller mening til på saglig vis. At gide åbne linket er
>> forudsigeligt tidsspilde og få gør det, fornemmer jeg.
>>
> sagt af Bo, som ikke gider debattere egne selvmodsigede og tåbelige
> postulater
Giv et eksempel på at jeg ikke gider debattere
Jeg ELSKER når folk mener at have pinpointed selvmodsigelse i noget jeg har
skrevet og der kommer bold-ej-mand debat ud af det
| |
|
|