/ Forside / Interesser / Fritid / Biler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
Min franske flirt (laaaaang, så er i advar~
Fra : Klaus D. Mikkelsen


Dato : 03-10-08 21:46

Min franske flirt ("Råno Møgan Cenik")

Da min firmaslæde (Touran'en) for nyligt blev torpederet at 1410 gram
jernklods fra en lastbilkran måtte den indlægges i 1½ uge for at få ny
forrude, lappet bulen i taget og blive gjort ren. I dette tidsrum havde
jeg en anden bil at køre i, det var en 2007 Renault Megane Scenic 1,6
benzin. Jeg vil berette lidt om mine oplevelser med den.

I første ombæring blev jeg mødt med en vis skepsis af mine kolleger -
specielt en der er VW fanatiker og selv har en Passat: "Sådan en kan man
da ikke køre i , den kører da som lort". Jeg spurgte manden om han havde
prøvet en sådan bil, det havde han ikke og jeg fortalte ham at jeg ikke
helt kunne forstå at han så kunne udtale sig sådan om bilen.....men
hvad, han er nok bare "skadet".

Jeg havde valget mellem den pågældende Renault og en Ford Focus C-max,
men da jeg i forvejen havde kørt en sådan i 3 måneder, fandt jeg det
mere udfordrende at lave en (mere eller mindre) grundig afprøvning af en
Scenic.

I første ombæring skulle jeg lige vennne mig til at _alt_ er placeret
anderledes i sådan et køretøj. Det flotte instrumentpanel skulle nødigt
ødelægges af knapper så ratstammen er godt og vel overbefolket og de
resterende knapper er placeret helt nede foran venstre knæ (til
tågeygter og regulering af lyset i instrumentet) og er kropumulige at
finde. Speedometeret er i midten af bilen og resten af der store display
strækker sig ud til venstre over mod rattet.

Radioen betjenes enten direkte på radioen selv eller via knapper på
rattet. Det sidste er at foretrække, da knapperne på radioen ikke
ligefrem er lette at finde rundt i, med deres meget lille udførelse og
meget lidt logiske placering. Til gengæld tager det ca. 10 sekunder at
skifte fra radio til CD på det "smarte drejehjul" inden skiven er kommet
i gang og lyden igen flyder ud via de ellers fine højttalere. "Skrue op
og ned" er med 2 trykknapper på siden af ratstammen, lige over det
"smarte drejehjul", jeg ved ikke, hvor mange gange at jeg fik skiftet
til mellembølge radiomodtagelse når jeg ville skrue op...

Det store display i indten af bilen viser ud over hastighed også radioen
modtagerfrekvens og har en del til multifunktionsdisplay, der kan vise
forbrug, kørt distance osv (som jeg er vant til fra min VW), samt ikke
mindst hastigheden sat på fartpiloten. Desværre har fartpiloten
"førsteret", så uanset hvilken visning man har valgt (jeg har som regel
km/l vist) slår den over på fartpilot, hvis fartpiloten aktiveres.
Fartpiloten er et kapitel for sig selv, den vender vi tilbage til. Der
kan også vises hvor mange km der er brændstof tilbage i tanken til. Den
virker fint ned til 80 km, derunder går den i "streger" (---).

Rattet er fint og med hele 4 knapper til betjening af fartpiloten (den
har så også lige en drejeomskiter på venstre side af ratstammen). I
Touran'en klares det med 2 knapper, men det giver vel ikke symmetri i et
rat?

Føresædet er smalt i forhold til det jeg er vant til at bruge og det
føles kortere i sædet. Desuden kan stolen ikke køres langt nok tilbage
til at jeg sidder ordentligt, så der er plads til fødderne (til trods
for at jeg kun bruger en størrelse 42). Det er dog til at leve med. Men
fra mine VW biler er jeg vant til et sæde med trinløs justering af
ryglænet med et stort drejehåndtag. På min Renaulten er det et håndtag
man trækker i og "vupti" så er der ellers frit ryglæn, første gang var
jeg ved at ligge omme på bagsædet..... Nakkestøtten kan heller ikke
justeres, så den er placeret 10 mm bag mit hoved, hvilket jeg er vant
til at have fra begge mine biler.

Bagsædet er meget praktisk udført med at man kan flytte de enkelte sæder
frem og tilbage (ikke hele rækken på 1 gang som i mine forældres Demio).
Det gjorde jeg nytte af, da jeg havde en masse kasser jeg skulle have
med, sådan rent arejdsmæssigt. Jeg havde på et tidepunkt svigermor med i
bilen og hun kunne ikke få nakkestøtten op i rette højde. Jeg sagde at
hun blot skulle tage ved, men da jeg selv kom derom kunne jeg godt mærke
at den bare sidder for langt nende, når den er i bund og er ret umulig
at trække op i rette position. Jeg har tidligere fået fortalt om det
smarte ved en Scenics flade bund. Jo den er flad, der er ingen
"kardantunnel", men til gengæld er bunden i bagenden af bilen så højt
oppe at jeg ikke kan "sidde bag mig selv", da jeg ikke kan stikke
fødderne langt nok ned og frem under forsædet. Ved bagsædet er der også
2 kopholdere - eller rettere bag bagsædet helt ude ved sidehylden til
bagagerumsafdækningen. Disse kopholdere må være til folk i en 3.
sæderække, da de er k(r)op umulige at nå fra bagsæderne.

Regnsensor var noget nyt for mig, det virkede ret fint i næsten alle
tilfælde og er ren luksus - omend jeg ikke savner det nu jeg har fået
Touranen tilbage.

Undervognens opsæning på Scenic er noget blødere end jeg er vant til.
Småhuller i vejen sløres, til gengæld er den også noget mere levende og
har svært ved at holde kursen ligeud i forhold til mine VW biler. Jeg må
nok indrømme at jeg foretrækker evnen til at køreligeud også i
blæsevejer frem for den blødere undervogn - men det er en smagssag.

Interiør i kabenine så rimeligt pænt ud. Min kone mente at der var meget
rummeligt, på grund af den meget store forrude, det lavtliggende og
skrånende instrumentpanel og ikke mindst højt til loftet. En højde jeg
dog gerne så udnyttet til at man kunne hæve stolen noget mere og komme
længere væk fra pedalerne.. Det er meget modsat Golfen, hvor der er et
massivt instrumentpanel med et stort hanskerum i passagersiden og en lav
taglinje.

Motormæssigt er 1,6 benzin med 110 HK og "voldsomme" 150nM ved 4250
omdrejninger alt alt for lidt til sådan en bil. Skal den bare nogenlude
kvikt afsted skal den virkeligt have omdrejninger. Overhalninger er fra
6. ned i 4. eller 3. gear, hvis det er på landevej. Her er Touran med
140 turbodieselheste og automatgear noget _helt_ andet. til trods for at
den normalt læsset vejer 1900 kg. Men dette problem er i følge andre
løst ved at vælge en ef Renaults fine dieselmotorer, desværre var det
ike ken sådan der var til rådighed Gearkassen er lidt svær for mig
at greje, da den ikke er stiv og kontant som en en VW, det er lidt mere
"gæt et gear" og jeg kunne selv efter 1½ uges kørsel stadigvæk skifte
fra 5. mod 6. og ramme ned i 4.

Fartpiloten er en historie for sig selv. Som skrevet før er den meget
"bestemmende" over multifunktionsdisplayet. Det er vel fint nok, men den
tager faktisk meget opmærksomhed på den måde. Hastigheden reguleret i
trin af 2 km/t af gangen - altså lige med undtagelse af 102 km/t, det
kan man ikke sætte den til, den springer 98, 100, 104, 106, 108 osv.
Okay, så må den stå til noget andet. Kører man så mere end 4 km/t
hurtigere end det fartpiloten er sat til, blinker tallet i displayet.
Kører man så 90 km/t og piloten er sat til 110 og det er på vej op af
bakke man trykker "resume", så giver den gas til over 114 km/t, blinker
i displayet og taber så fat for lige at redde den ved 110. I min Golf
kan fartpiloten være lidt "hård" (når man har kørt ned af bakke og
rammer en stigning igen kan man mærke, når den træder til igen), men
slet ikke på samme vis som i Scenicen. I Touranen er det helt anderledes
og flydende, der mærker man overhovedet ikke, hvornår man når
setpunktet.

Et andet punkt jeg harvde hørt store reoser for med ehnsyn til Scenicen
er aflæggeplads. Men her faldt den godt nok fuldstændigt igennem i
forhold til min Touran. Touranen har 2 skuffer under hvert sæde,
dørlommer i hver side et stort "hul" under armlænet i midten, handskerum
med køl og et rum med "klap" i oversiden af instrumentpnelet. Hertil
kommer 2½ rum i loftet. Scenicen har skuffe under sæde, dørlommer,
handskerum og et meget fladt rum mellem sæderne. Foran det flade rum
(helt nede ved gulvet) er der 2 "kopholdere", der kun er til flade
kopper. En ½ liters flaske kan stå der, men drejer man i sving vælter
den ned på gulvet og ruller rundt der. Jeg savnede klart mere
aflæggeplads, da jeg sådan set har fyldt alle dem i Touranen, specielt
de 2½ rum i loftet og det i midten af instrumentpanelet var stor
mangelvare.

Alt i alt er en Scenic en fin bil at køre i - omend den jeg havde at
køre i var groft undermotoriseret. Dog tror jeg ikke at det bliver sådan
en bil jeg vælger næste gang.




Klaus
--
Modelbane Europas hjemmeside: http://www.modelbaneeuropa.hadsten.dk
Modeltog, internet, gratis spambekæmpelse, elektronik og andet:
http://home6.inet.tele.dk/moppe

 
 
Lars (04-10-2008)
Kommentar
Fra : Lars


Dato : 04-10-08 09:08

On Fri, 03 Oct 2008 22:46:00 +0200, "Klaus D. Mikkelsen"
<er.du.saa.klog@du.kan.finde.den> wrote:

>Min franske flirt ("Råno Møgan Cenik")

<zip-zip-zip>

Cool - super lækkert med en real-life anmeldelse!


** Lars

A.Kaup (04-10-2008)
Kommentar
Fra : A.Kaup


Dato : 04-10-08 02:27

> I første ombæring blev jeg mødt med en vis skepsis af mine kolleger -
> specielt en der er VW fanatiker

Hehe - og jeg som gik og troede du stod bag http://vwfanatic.dk/


Klaus D. Mikkelsen (04-10-2008)
Kommentar
Fra : Klaus D. Mikkelsen


Dato : 04-10-08 19:52

"A.Kaup" skriver:
>
> Hehe - og jeg som gik og troede du stod bag http://vwfanatic.dk/

Nej, det er Claus der er bag den....


Klaus
--
Modelbane Europas hjemmeside: http://www.modelbaneeuropa.hadsten.dk
Modeltog, internet, gratis spambekæmpelse, elektronik og andet:
http://home6.inet.tele.dk/moppe

A.Kaup (06-10-2008)
Kommentar
Fra : A.Kaup


Dato : 06-10-08 09:36


> > Hehe - og jeg som gik og troede du stod baghttp://vwfanatic.dk/
>
> Nej, det er Claus der er bag den....


Aha - finten med K og C...
Synes ellers nok jeg har læst et indlæg eller 2, hvor jeg havde dig
mistænkt for at være VW-fanatic - men man er vel bare glad for sin
bil
Akaup

Klaus D. Mikkelsen (06-10-2008)
Kommentar
Fra : Klaus D. Mikkelsen


Dato : 06-10-08 17:11

"A.Kaup" skriver:
>
> Synes ellers nok jeg har læst et indlæg eller 2, hvor jeg havde dig
> mistænkt for at være VW-fanatic - men man er vel bare glad for sin
> bil

Jeps....men aldrig fanatisk.


Klaus
--
Modelbane Europas hjemmeside: http://www.modelbaneeuropa.hadsten.dk
Modeltog, internet, gratis spambekæmpelse, elektronik og andet:
http://home6.inet.tele.dk/moppe

Christian B. Andrese~ (07-10-2008)
Kommentar
Fra : Christian B. Andrese~


Dato : 07-10-08 00:32

On Oct 3, 10:46 pm, "Klaus D. Mikkelsen"
<er.du.saa.k...@du.kan.finde.den> wrote:
> Alt i alt er en Scenic en fin bil at k re i - omend den jeg havde at
> k re i var groft undermotoriseret. Dog tror jeg ikke at det bliver s dan
> en bil jeg v lger n ste gang.

Flot gennemført anmeldelse


--
Christian......http://www.yee-haw.dk
Hold afstand....
Så kan det være vi andre ikke skal holde i kø i evigheder.

KASO (07-10-2008)
Kommentar
Fra : KASO


Dato : 07-10-08 18:32

Et par kommentarer fra en "tester", der har brugt 3 år/+70.000km til testen.


Mit eksemplar var dog en Grand Scénic 1.9dCi Expression

"Klaus D. Mikkelsen" <er.du.saa.klog@du.kan.finde.den> skrev i meddelelsen
news:48E68488.B14247E2@du.kan.finde.den...
> Min franske flirt ("Råno Møgan Cenik")
>
> Da min firmaslæde (Touran'en) for nyligt blev torpederet at 1410 gram
> jernklods fra en lastbilkran måtte den indlægges i 1½ uge for at få ny
> forrude, lappet bulen i taget og blive gjort ren. I dette tidsrum havde
> jeg en anden bil at køre i, det var en 2007 Renault Megane Scenic 1,6
> benzin. Jeg vil berette lidt om mine oplevelser med den.
>
> I første ombæring blev jeg mødt med en vis skepsis af mine kolleger -
> specielt en der er VW fanatiker og selv har en Passat: "Sådan en kan man
> da ikke køre i , den kører da som lort". Jeg spurgte manden om han havde
> prøvet en sådan bil, det havde han ikke og jeg fortalte ham at jeg ikke
> helt kunne forstå at han så kunne udtale sig sådan om bilen.....men
> hvad, han er nok bare "skadet".
>
> Jeg havde valget mellem den pågældende Renault og en Ford Focus C-max,
> men da jeg i forvejen havde kørt en sådan i 3 måneder, fandt jeg det
> mere udfordrende at lave en (mere eller mindre) grundig afprøvning af en
> Scenic.
>
> I første ombæring skulle jeg lige vennne mig til at _alt_ er placeret
> anderledes i sådan et køretøj. Det flotte instrumentpanel skulle nødigt
> ødelægges af knapper så ratstammen er godt og vel overbefolket og de
> resterende knapper er placeret helt nede foran venstre knæ (til
> tågeygter og regulering af lyset i instrumentet) og er kropumulige at
> finde. Speedometeret er i midten af bilen og resten af der store display
> strækker sig ud til venstre over mod rattet.

Jeps - det kræver lidt tilvænning - men det er vældigt praktisk, når først
man har vænnet sig til det.

Jeg savner ihvertfald ratbetjeningen er "alt" nu, hvor jeg ikke har det
mere....

>
> Radioen betjenes enten direkte på radioen selv eller via knapper på
> rattet. Det sidste er at foretrække, da knapperne på radioen ikke
> ligefrem er lette at finde rundt i, med deres meget lille udførelse og
> meget lidt logiske placering. Til gengæld tager det ca. 10 sekunder at
> skifte fra radio til CD på det "smarte drejehjul" inden skiven er kommet
> i gang og lyden igen flyder ud via de ellers fine højttalere. "Skrue op
> og ned" er med 2 trykknapper på siden af ratstammen, lige over det
> "smarte drejehjul", jeg ved ikke, hvor mange gange at jeg fik skiftet
> til mellembølge radiomodtagelse når jeg ville skrue op...

Tilvænning....


>
> Det store display i indten af bilen viser ud over hastighed også radioen
> modtagerfrekvens og har en del til multifunktionsdisplay, der kan vise
> forbrug, kørt distance osv (som jeg er vant til fra min VW), samt ikke
> mindst hastigheden sat på fartpiloten. Desværre har fartpiloten
> "førsteret", så uanset hvilken visning man har valgt (jeg har som regel
> km/l vist) slår den over på fartpilot, hvis fartpiloten aktiveres.
> Fartpiloten er et kapitel for sig selv, den vender vi tilbage til. Der
> kan også vises hvor mange km der er brændstof tilbage i tanken til. Den
> virker fint ned til 80 km, derunder går den i "streger" (---).
>
> Rattet er fint og med hele 4 knapper til betjening af fartpiloten (den
> har så også lige en drejeomskiter på venstre side af ratstammen). I
> Touran'en klares det med 2 knapper, men det giver vel ikke symmetri i et
> rat?

Men har Touran'en også fartbegrænser, der kan sættes til en makshastighed,
der ikke må overskrides, med mindre man træder speederen langt ned? Det er
formålet med drejeomskifteren i siden - at skifte til denne funktion. Min
nuværende bil har det siddende i en stilk - jeg synes, at knapperne var
nemmere, men som jeg selv skrev ovenfor: Det er nok bare et spørgsmål om
tilvænning.

>
> Føresædet er smalt i forhold til det jeg er vant til at bruge og det
> føles kortere i sædet. Desuden kan stolen ikke køres langt nok tilbage
> til at jeg sidder ordentligt, så der er plads til fødderne (til trods
> for at jeg kun bruger en størrelse 42).

Det undrer mig!? Jeg havde fint plads til mine str. 43 - hvilket har været
et problem i visse Citroën-modeller.

> Det er dog til at leve med. Men
> fra mine VW biler er jeg vant til et sæde med trinløs justering af
> ryglænet med et stort drejehåndtag. På min Renaulten er det et håndtag
> man trækker i og "vupti" så er der ellers frit ryglæn, første gang var
> jeg ved at ligge omme på bagsædet..... Nakkestøtten kan heller ikke
> justeres, så den er placeret 10 mm bag mit hoved, hvilket jeg er vant
> til at have fra begge mine biler.

Øhh - havde du ikke en nakkestøtte, der kunne vippes frem? Det var der da i
min?!?

>
> Bagsædet er meget praktisk udført med at man kan flytte de enkelte sæder
> frem og tilbage (ikke hele rækken på 1 gang som i mine forældres Demio).
> Det gjorde jeg nytte af, da jeg havde en masse kasser jeg skulle have
> med, sådan rent arejdsmæssigt. Jeg havde på et tidepunkt svigermor med i
> bilen og hun kunne ikke få nakkestøtten op i rette højde. Jeg sagde at
> hun blot skulle tage ved, men da jeg selv kom derom kunne jeg godt mærke
> at den bare sidder for langt nende, når den er i bund og er ret umulig
> at trække op i rette position.

Øhh - det må være en lokal fejl - det gik ret nemt på min!?!?

> Jeg har tidligere fået fortalt om det
> smarte ved en Scenics flade bund. Jo den er flad, der er ingen
> "kardantunnel", men til gengæld er bunden i bagenden af bilen så højt
> oppe at jeg ikke kan "sidde bag mig selv", da jeg ikke kan stikke
> fødderne langt nok ned og frem under forsædet. Ved bagsædet er der også
> 2 kopholdere - eller rettere bag bagsædet helt ude ved sidehylden til
> bagagerumsafdækningen. Disse kopholdere må være til folk i en 3.
> sæderække, da de er k(r)op umulige at nå fra bagsæderne.

Var det den korte eller den lange version, du kørte i?

Min var den lange - og her var masser af plads på bagsædet - og kopholdere i
bordene på bagsiden af ryglænene.

>
> Regnsensor var noget nyt for mig, det virkede ret fint i næsten alle
> tilfælde og er ren luksus - omend jeg ikke savner det nu jeg har fået
> Touranen tilbage.
>
> Undervognens opsæning på Scenic er noget blødere end jeg er vant til.
> Småhuller i vejen sløres, til gengæld er den også noget mere levende og
> har svært ved at holde kursen ligeud i forhold til mine VW biler. Jeg må
> nok indrømme at jeg foretrækker evnen til at køreligeud også i
> blæsevejer frem for den blødere undervogn - men det er en smagssag.

Det lyder som den korte version?

Jeg kunne slippe rattet ved 180km/t og bilen fortsatte snorlige fremad. Den
var helt ufølsom overfor sidevind. Men som sagt: Det var versionen med den
lange akselafstand - det siges, at der er en del forskel.....

>
> Interiør i kabenine så rimeligt pænt ud. Min kone mente at der var meget
> rummeligt, på grund af den meget store forrude, det lavtliggende og
> skrånende instrumentpanel og ikke mindst højt til loftet. En højde jeg
> dog gerne så udnyttet til at man kunne hæve stolen noget mere og komme
> længere væk fra pedalerne.. Det er meget modsat Golfen, hvor der er et
> massivt instrumentpanel med et stort hanskerum i passagersiden og en lav
> taglinje.
>
> Motormæssigt er 1,6 benzin med 110 HK og "voldsomme" 150nM ved 4250
> omdrejninger alt alt for lidt til sådan en bil. Skal den bare nogenlude
> kvikt afsted skal den virkeligt have omdrejninger. Overhalninger er fra
> 6. ned i 4. eller 3. gear, hvis det er på landevej. Her er Touran med
> 140 turbodieselheste og automatgear noget _helt_ andet. til trods for at
> den normalt læsset vejer 1900 kg. Men dette problem er i følge andre
> løst ved at vælge en ef Renaults fine dieselmotorer, desværre var det
> ike ken sådan der var til rådighed Gearkassen er lidt svær for mig
> at greje, da den ikke er stiv og kontant som en en VW, det er lidt mere
> "gæt et gear" og jeg kunne selv efter 1½ uges kørsel stadigvæk skifte
> fra 5. mod 6. og ramme ned i 4.

Hmm - jeg havde som nævnt 1.9dCi - den havde rigeligt med kræfter, men jeg
kan rigeligt forestille mig, at 1.6 benzin måtte have sine problemer med den
relativt tunge bil. Samtidig havde jeg en 6-trins gearkasse fra Nissan - dén
manglede intet i præcision. Benzinvarianten (med en lavere gearing) er
muligvis Renaults egen - jeg kender den ikke.

>
> Fartpiloten er en historie for sig selv. Som skrevet før er den meget
> "bestemmende" over multifunktionsdisplayet. Det er vel fint nok, men den
> tager faktisk meget opmærksomhed på den måde. Hastigheden reguleret i
> trin af 2 km/t af gangen - altså lige med undtagelse af 102 km/t, det

Dét har jeg så ikke afprøvet - den virkede dog fint til de hastigheder, jeg
valgte. Det hændte dog, at den - uvist af hvilken årsag - konsekvent kørte 2
km/t over dét, jeg havde sat den til. Først når motoren havde været stoppet,
fungerede den korrekt igen. Man kunne jo så bare stille fartpiloten 2 km/t
ned - men det virkede lidt absurd

> kan man ikke sætte den til, den springer 98, 100, 104, 106, 108 osv.
> Okay, så må den stå til noget andet. Kører man så mere end 4 km/t
> hurtigere end det fartpiloten er sat til, blinker tallet i displayet.
> Kører man så 90 km/t og piloten er sat til 110 og det er på vej op af
> bakke man trykker "resume", så giver den gas til over 114 km/t, blinker
> i displayet og taber så fat for lige at redde den ved 110. I min Golf
> kan fartpiloten være lidt "hård" (når man har kørt ned af bakke og
> rammer en stigning igen kan man mærke, når den træder til igen), men
> slet ikke på samme vis som i Scenicen. I Touranen er det helt anderledes
> og flydende, der mærker man overhovedet ikke, hvornår man når
> setpunktet.

Det er muligvis et resultat af en undermotorisering. Dog er princippet med
at køre den lidt for højt op for så at slække på speederen til den korrekte
fart er nået det samme.

>
> Et andet punkt jeg harvde hørt store reoser for med ehnsyn til Scenicen
> er aflæggeplads. Men her faldt den godt nok fuldstændigt igennem i
> forhold til min Touran. Touranen har 2 skuffer under hvert sæde,
> dørlommer i hver side et stort "hul" under armlænet i midten, handskerum
> med køl og et rum med "klap" i oversiden af instrumentpnelet. Hertil
> kommer 2½ rum i loftet. Scenicen har skuffe under sæde, dørlommer,
> handskerum og et meget fladt rum mellem sæderne. Foran det flade rum
> (helt nede ved gulvet) er der 2 "kopholdere", der kun er til flade
> kopper. En ½ liters flaske kan stå der, men drejer man i sving vælter
> den ned på gulvet og ruller rundt der. Jeg savnede klart mere
> aflæggeplads, da jeg sådan set har fyldt alle dem i Touranen, specielt
> de 2½ rum i loftet og det i midten af instrumentpanelet var stor
> mangelvare.

Det afhænger meget af udstyrsniveau. Min havde en stor midterkonsol med
armlæn og kopholdere + 2 rum - et meget stort (11 liter svjh.) med
jalousilåge og et mindre. Det store rum havde el-stik og lys. Konsollen
kunne forskydes frem og tilbage. Handskerum (17 liter) er også med køling,
der er 4 store rum i gulvet, et lille opbevaringsrum til venstre for rattet,
store dørlommer, skuffer under forsæder m.m.

>
> Alt i alt er en Scenic en fin bil at køre i - omend den jeg havde at
> køre i var groft undermotoriseret. Dog tror jeg ikke at det bliver sådan
> en bil jeg vælger næste gang.
>

Det gjorde jeg så heller ikke - men det var fordi jeg ønskede en anden
biltype


Klaus D. Mikkelsen (07-10-2008)
Kommentar
Fra : Klaus D. Mikkelsen


Dato : 07-10-08 20:20

KASO skriver:
>
> Jeps - det kræver lidt tilvænning - men det er vældigt praktisk, når først
> man har vænnet sig til det.

Nej, tågelygter og regulering af lys i display (hvilket er nødvendigt at
gøre) er placeret krop umuligt.

> Jeg savner ihvertfald ratbetjeningen er "alt" nu, hvor jeg ikke har det
> mere....

Sjovt, jeg savner den slet ikke mere. Min kollega der har
"ratfjernbetjening" i sin Touran er også vældigt glad for det.

> Tilvænning....

Måske, jeg har det bedre med en god drejekanp tæt på rattet.

> Men har Touran'en også fartbegrænser, der kan sættes til en makshastighed,
> der ikke må overskrides, med mindre man træder speederen langt ned?

Nej, kun en fartalarm

> Det er
> formålet med drejeomskifteren i siden - at skifte til denne funktion. Min
> nuværende bil har det siddende i en stilk - jeg synes, at knapperne var
> nemmere, men som jeg selv skrev ovenfor: Det er nok bare et spørgsmål om
> tilvænning.

Jeg har også kørt Passat, hvor fartpilot og alarm er en stilk for sig
selv. Det er pisse irreterende, når man nu i både Golf og Touran kan
klare det med knapper i de eksisterende stilke. Jeg ved ike hvor mange
gange jeg fik "pæret" til stilken i Passaten - sådan en skal jeg heller
ikke have!

> Det undrer mig!? Jeg havde fint plads til mine str. 43 - hvilket har været
> et problem i visse Citroën-modeller.

Længden af benene har nok noget at sige der.

> Øhh - havde du ikke en nakkestøtte, der kunne vippes frem? Det var der da i
> min?!?

Nope.

> Øhh - det må være en lokal fejl - det gik ret nemt på min!?!?

Den er umulig at nå når man sidder på sædet.

> Var det den korte eller den lange version, du kørte i?

Kort - jeg skrev jo Scenic og ikke Grand Scenic

> Min var den lange - og her var masser af plads på bagsædet - og kopholdere i
> bordene på bagsiden af ryglænene.

Og der var selvfølgelig også kopholder i "bordene", men kun når bordene
var slået ned.

> Det lyder som den korte version?

Jeps

> Jeg kunne slippe rattet ved 180km/t og bilen fortsatte snorlige fremad. Den
> var helt ufølsom overfor sidevind. Men som sagt: Det var versionen med den
> lange akselafstand - det siges, at der er en del forskel.....

Pas, jeg har ikke prøvet den lange.

> Dét har jeg så ikke afprøvet - den virkede dog fint til de hastigheder, jeg
> valgte. Det hændte dog, at den - uvist af hvilken årsag - konsekvent kørte 2
> km/t over dét, jeg havde sat den til. Først når motoren havde været stoppet,
> fungerede den korrekt igen. Man kunne jo så bare stille fartpiloten 2 km/t
> ned - men det virkede lidt absurd

Fransk charme

> Det er muligvis et resultat af en undermotorisering. Dog er princippet med
> at køre den lidt for højt op for så at slække på speederen til den korrekte
> fart er nået det samme.

Og blinkeriet i displayet ?

> Det afhænger meget af udstyrsniveau. Min havde en stor midterkonsol med
> armlæn og kopholdere + 2 rum - et meget stort (11 liter svjh.) med
> jalousilåge og et mindre. Det store rum havde el-stik og lys. Konsollen
> kunne forskydes frem og tilbage. Handskerum (17 liter) er også med køling,
> der er 4 store rum i gulvet, et lille opbevaringsrum til venstre for rattet,
> store dørlommer, skuffer under forsæder m.m.

Som du kan se manglede det meste i den jeg havde....

> Det gjorde jeg så heller ikke - men det var fordi jeg ønskede en anden
> biltype

Jeg tror nu bare at jeg nupper en Golf VI når den kommer......


Klaus
--
Modelbane Europas hjemmeside: http://www.modelbaneeuropa.hadsten.dk
Modeltog, internet, gratis spambekæmpelse, elektronik og andet:
http://home6.inet.tele.dk/moppe

KASO (08-10-2008)
Kommentar
Fra : KASO


Dato : 08-10-08 06:28


"Klaus D. Mikkelsen" <er.du.saa.klog@du.kan.finde.den> skrev i meddelelsen
news:48EBB64D.18C1C677@du.kan.finde.den...
> KASO skriver:
>>
>> Jeps - det kræver lidt tilvænning - men det er vældigt praktisk, når
>> først
>> man har vænnet sig til det.
>
> Nej, tågelygter og regulering af lys i display (hvilket er nødvendigt at
> gøre) er placeret krop umuligt.
>

Regulering af lys - jep - den sidder tåbeligt. Tågelygter - hmm - jeg brugte
dem så sjældent, at jeg faktisk ikke kan huske placeringen.....

>> Jeg savner ihvertfald ratbetjeningen er "alt" nu, hvor jeg ikke har det
>> mere....
>
> Sjovt, jeg savner den slet ikke mere. Min kollega der har
> "ratfjernbetjening" i sin Touran er også vældigt glad for det.
>
>> Tilvænning....
>
> Måske, jeg har det bedre med en god drejekanp tæt på rattet.
>
>> Men har Touran'en også fartbegrænser, der kan sættes til en
>> makshastighed,
>> der ikke må overskrides, med mindre man træder speederen langt ned?
>
> Nej, kun en fartalarm
>
>> Det er
>> formålet med drejeomskifteren i siden - at skifte til denne funktion. Min
>> nuværende bil har det siddende i en stilk - jeg synes, at knapperne var
>> nemmere, men som jeg selv skrev ovenfor: Det er nok bare et spørgsmål om
>> tilvænning.
>
> Jeg har også kørt Passat, hvor fartpilot og alarm er en stilk for sig
> selv. Det er pisse irreterende, når man nu i både Golf og Touran kan
> klare det med knapper i de eksisterende stilke. Jeg ved ike hvor mange
> gange jeg fik "pæret" til stilken i Passaten - sådan en skal jeg heller
> ikke have!

Nope - jeg er heller ikke begejstret - men det er åbenbart sådan MB
foretrækker det...

>
>> Det undrer mig!? Jeg havde fint plads til mine str. 43 - hvilket har
>> været
>> et problem i visse Citroën-modeller.
>
> Længden af benene har nok noget at sige der.

Jeps - mine er lange nok til at nå jorden

(Totalhøjden er 182cm)

>
>> Øhh - havde du ikke en nakkestøtte, der kunne vippes frem? Det var der da
>> i
>> min?!?
>
> Nope.

Hmm - muligvis en billigere udstyrsversion...

>
>> Øhh - det må være en lokal fejl - det gik ret nemt på min!?!?
>
> Den er umulig at nå når man sidder på sædet.

Nå-sådan! Det er fordi den - når den er helt ned - blot er "parkeret" for at
give bedre udsyn bagud. Den skal hives op til første "rigtige" hak før man
sætter sig.

>
>> Var det den korte eller den lange version, du kørte i?
>
> Kort - jeg skrev jo Scenic og ikke Grand Scenic

Det gjorde du jo også

>
>> Min var den lange - og her var masser af plads på bagsædet - og
>> kopholdere i
>> bordene på bagsiden af ryglænene.
>
> Og der var selvfølgelig også kopholder i "bordene", men kun når bordene
> var slået ned.

Teknisk set: Slået op

>
>> Det lyder som den korte version?
>
> Jeps
>
>> Jeg kunne slippe rattet ved 180km/t og bilen fortsatte snorlige fremad.
>> Den
>> var helt ufølsom overfor sidevind. Men som sagt: Det var versionen med
>> den
>> lange akselafstand - det siges, at der er en del forskel.....
>
> Pas, jeg har ikke prøvet den lange.

Jeg kom også til at tænke på, at dækmonteringen kan gøre en forskel.
Scénic/Grand Scénic findes med 15-17" fælge. Jeg kørte med 205/60-16 - den
lille motorversion har måske kørt med 15"?

>
>> Dét har jeg så ikke afprøvet - den virkede dog fint til de hastigheder,
>> jeg
>> valgte. Det hændte dog, at den - uvist af hvilken årsag - konsekvent
>> kørte 2
>> km/t over dét, jeg havde sat den til. Først når motoren havde været
>> stoppet,
>> fungerede den korrekt igen. Man kunne jo så bare stille fartpiloten 2
>> km/t
>> ned - men det virkede lidt absurd
>
> Fransk charme

Jeps - eller også er der skjult en Windows i elektronikken

>
>> Det er muligvis et resultat af en undermotorisering. Dog er princippet
>> med
>> at køre den lidt for højt op for så at slække på speederen til den
>> korrekte
>> fart er nået det samme.
>
> Og blinkeriet i displayet ?

Min blinkede kun, hvis jeg selv kørte den over dét, den var indstillet til.
Den kørte aldrig selv så meget over, at den blinkede. Jeg tror, at det
skyldtes den lille motor, som den "tæskede" for at få op i fart - og den så
"røg for langt". Den kraftigere motor var nok nemmere at kontrollere på den
måde? Bare et gæt ...

>
>> Det afhænger meget af udstyrsniveau. Min havde en stor midterkonsol med
>> armlæn og kopholdere + 2 rum - et meget stort (11 liter svjh.) med
>> jalousilåge og et mindre. Det store rum havde el-stik og lys. Konsollen
>> kunne forskydes frem og tilbage. Handskerum (17 liter) er også med
>> køling,
>> der er 4 store rum i gulvet, et lille opbevaringsrum til venstre for
>> rattet,
>> store dørlommer, skuffer under forsæder m.m.
>
> Som du kan se manglede det meste i den jeg havde....

Du vandt åbenbart en "model skrab"

>
>> Det gjorde jeg så heller ikke - men det var fordi jeg ønskede en anden
>> biltype
>
> Jeg tror nu bare at jeg nupper en Golf VI når den kommer......

Det var så i modsatte retning ifht. mit valg
(Jeg har købt en MB Viano Marco Polo 2.2CDI )


Klaus D. Mikkelsen (08-10-2008)
Kommentar
Fra : Klaus D. Mikkelsen


Dato : 08-10-08 06:56

KASO skriver:
>
> Regulering af lys - jep - den sidder tåbeligt. Tågelygter - hmm - jeg brugte
> dem så sjældent, at jeg faktisk ikke kan huske placeringen.....

I netop de 1½ uge var der et par dage med _tæt_ tåge, så jeg havde brug
for dem

> Jeps - mine er lange nok til at nå jorden
>
> (Totalhøjden er 182cm)

Cirkal det samme her, men jeg må være "omvendt gorilla" med lange ben og
korte arme. Jeg har oftest problemer mmed at få plads til mine ben. I
Touran'en kan jeg (afhængigt at højde og ryglænet) stadig nå pedalerne
forsvarligt med sædet helt tilbage i skinnerne.

Det kan jeg så ikke i Golfen, der kan jeg ikek tæde koblingen i bud, når
sædet er helt bagude.

> Nå-sådan! Det er fordi den - når den er helt ned - blot er "parkeret" for at
> give bedre udsyn bagud. Den skal hives op til første "rigtige" hak før man
> sætter sig.

Og det siger du først nu ?

> Teknisk set: Slået op

Okay, okay, det er nu 3-4 uger siden at jeg afleverede den.

> Jeg kom også til at tænke på, at dækmonteringen kan gøre en forskel.
> Scénic/Grand Scénic findes med 15-17" fælge. Jeg kørte med 205/60-16 - den
> lille motorversion har måske kørt med 15"?

Pas.

> Du vandt åbenbart en "model skrab"

Tabte ?

> Det var så i modsatte retning ifht. mit valg
> (Jeg har købt en MB Viano Marco Polo 2.2CDI )

Tak, jeg hr kørt en del Mercedes, jeg foretrækker andre dyder (men
savner oliefyret).

Klaus
--
Modelbane Europas hjemmeside: http://www.modelbaneeuropa.hadsten.dk
Modeltog, internet, gratis spambekæmpelse, elektronik og andet:
http://home6.inet.tele.dk/moppe

KASO (09-10-2008)
Kommentar
Fra : KASO


Dato : 09-10-08 06:14


>
>> Jeg kom også til at tænke på, at dækmonteringen kan gøre en forskel.
>> Scénic/Grand Scénic findes med 15-17" fælge. Jeg kørte med 205/60-16 -
>> den
>> lille motorversion har måske kørt med 15"?
>
> Pas.
>

Jeg holdt faktisk ved siden af en udlejnings Scenic igår - den kort
version - med 15" fælge!

>> Du vandt åbenbart en "model skrab"
>
> Tabte ?

Nok nærmere

>
>> Det var så i modsatte retning ifht. mit valg
>> (Jeg har købt en MB Viano Marco Polo 2.2CDI )
>
> Tak, jeg hr kørt en del Mercedes, jeg foretrækker andre dyder (men
> savner oliefyret).

Tjah - jeg havde ikke så mange valgmuligheder, når jeg gerne ville have en
"let" autocamper, der også kunne bruges som dagligdagsbil. Der findes 2: MB
og VW California (indretningen er i begge tilfælde fra Westfalia og stort
set identisk). Der er bare meget få T5 omløb - og iflg. tests har de
dårligere køreegenskaber og bremser end MB'en - og så er de som regel dyre.
Til gengæld skulle de være mere komfortable.


Lars (08-10-2008)
Kommentar
Fra : Lars


Dato : 08-10-08 18:46

On Tue, 07 Oct 2008 21:19:41 +0200, "Klaus D. Mikkelsen"
<er.du.saa.klog@du.kan.finde.den> wrote:

>> Jeps - det kræver lidt tilvænning - men det er vældigt praktisk, når først
>> man har vænnet sig til det.
>Nej, tågelygter og regulering af lys i display (hvilket er nødvendigt at
>gøre) er placeret krop umuligt.

I vores Pug207 er betjeningen til tågelyset placeret i et lille knap i
venstre arm (der hvor blinkeren og fjernlyset er) som man ruller frem
eller tilbage - det er smart og lige ved hånden.

I min Octavia var det noget med at række frem og trække i knappen til
lyset og i den BMW 330i jeg har nu er det to knapper ved siden af en
tilsvarende placeret drejeknap til lyset - placeret "foran" rattet til
venstre. Eneste fordel ved sidste er, at man kan tænde dem individuelt
hvor Skoda + Pug 207 kræver at man tænder tågeforlygterne får dem bag
tændes.

Jeg syntes meget at den franske model hvor lys+tågelys sidder i samme
arm hvor du betjener fjernlyset er at foretrække.


** Lars

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408935
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste