/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
retur af software
Fra : Peter T.


Dato : 04-09-08 09:20

Jeg har netop købt mit første spil i godt to år. :) Spillet er fuld af
fejl og i følge foraerne på spilproducentens hjemmeside er jeg så langt
fra den eneste. Producenten har forsøgt, at afhjælpe problemerne med et
enkelt patch, men det har bestemt ikke hjulpet noget.
Og her kunne jeg smide en lidet underholdende bil-analogi ind, men det
holder jeg mig fra. :) Men jeg mener, at jeg har købt og betalt for en
vare, der er så defekt, at det praktisk talt er ubrugeligt.

Jeg mindes ikke, at have oplevet noget lignende i de 13-14 år eg har
haft en pc og jeg synes selv jeg til tider er svært tolerant hvad angår
fejl i programmer.
Men i dette tilfælde er fejlene tilsyneladende ikke hardwarebaseret hvis
jeg skal bedømme det ud fra foraerne på spilproducentens hjemmeside, men
rent kodningsrelateret da de samme fejl går igen uanset hardwaresetup.
Så af nysgerrighed;

Hvor meget skal der til før man kan forlange at få pengene tilbage?

--
Peter T.

 
 
Thomas M (04-09-2008)
Kommentar
Fra : Thomas M


Dato : 04-09-08 09:39

Peter T. wrote:
> Jeg har netop købt mit første spil i godt to år. :) Spillet er fuld
> af fejl og i følge foraerne på spilproducentens hjemmeside er jeg så
> langt fra den eneste. Producenten har forsøgt, at afhjælpe
> problemerne med et enkelt patch, men det har bestemt ikke hjulpet
> noget.

Af ren nysgerrighed: Hvad er det for et spil? Så man kan undgå det

Jeg ville da ta' det retur til butikken, og fortælle det som det er - at det
simpelthen ikke virker, og evt. medbringe et print fra spillets officielle
forum, hvor der bliver gjort opmærksom på, at spillet er for fejlfyldt til
at virke, og at den udgivne patch ikke gør tingene bedre.

--
/ Thomas




Peter T. (04-09-2008)
Kommentar
Fra : Peter T.


Dato : 04-09-08 09:57

In article <48bf9eca$0$15880$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk>, its@secret
says...

> Af ren nysgerrighed: Hvad er det for et spil? Så man kan undgå det

Mass Effect. :) Jeg lavede en tråd om det i spil-gruppen.

--
Pete T.

Peter Knutsen (04-09-2008)
Kommentar
Fra : Peter Knutsen


Dato : 04-09-08 14:37

Peter T. wrote:
> In article <48bf9eca$0$15880$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk>, its@secret
> says...
>>Af ren nysgerrighed: Hvad er det for et spil? Så man kan undgå det
>
> Mass Effect. :) Jeg lavede en tråd om det i spil-gruppen.

Mange tak for advarslen! Jeg havde nemlig planer om at selv at købe
"Mass Effect" engang om et halvt eller et helt år, når det er faldet i pris.

(Bemærk også at mit gæt m.h.t spillets genre, andetsteds i denne tråd,
var korrekt.)

--
Peter Knutsen
sagatafl.org

alexbo (04-09-2008)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 04-09-08 11:46


"Peter T." skrev

>Men jeg mener, at jeg har købt og betalt for en vare, der er så defekt, at
>det praktisk talt er ubrugeligt.
>Hvor meget skal der til før man kan forlange at få pengene tilbage?

Man kan forlange stort set alting, men sælger kan vælge afhjælpning eller
omlevering, d.v.s. reparation eller at du får et nyt.

Det kan han så ikke blive ved med, men i første omgang har man ikke krav på
at få pengene tilbage.

mvh
Alex Christensen



Bertel Lund Hansen (04-09-2008)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 04-09-08 12:02

alexbo skrev:

> Man kan forlange stort set alting, men sælger kan vælge afhjælpning eller
> omlevering, d.v.s. reparation eller at du får et nyt.

Pedantisk rettelse:

Sælger kan vælge at tilbyde afhjælpning eller omlevering. Kunden
kan vælge mellem de to ting uanset hvilken af dem sælger tilbyder
(forudsat at omlevering ikke bliver for dyrt for sælger).

> Det kan han så ikke blive ved med, men i første omgang har man ikke krav på
> at få pengene tilbage.

Jo, faktisk. Det er kun hvis sælger stiller med ovennævnte
tilbud, at det krav falder væk.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      FIDUSO: http://fiduso.dk/

alexbo (04-09-2008)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 04-09-08 13:08


"Bertel Lund Hansen" <unospamo@lundhansen.dk> skrev

> Pedantisk rettelse:

Ja, der findes ingen enkel forklaring, vi har jo været rundt i hjørnerne i
anden anledning.

Egenligt ville jeg bare forklare at man ikke ubetinget har krav på at lade
handlen gå tilbage, uanset hvor mange og store fejl det købte har.

mvh
Alex Christensen



Peter T. (04-09-2008)
Kommentar
Fra : Peter T.


Dato : 04-09-08 12:04

alexbo udviste en rettidig omhu og skrev:

> Man kan forlange stort set alting, men sælger kan vælge afhjælpning
> eller omlevering, d.v.s. reparation eller at du får et nyt.
>
> Det kan han så ikke blive ved med, men i første omgang har man ikke
> krav på at få pengene tilbage.

Korrekt. Men i dette tilfælde er der næppe megen hjælp at hente hos
sælger. Og så er det en ny situation.

--
Peter T.

alexbo (04-09-2008)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 04-09-08 13:11


"Peter T." skrev

> Korrekt. Men i dette tilfælde er der næppe megen hjælp at hente hos
> sælger. Og så er det en ny situation.

Den er ikke opstået endnu.
Du spurgte om hvor meget der skal til for at få pengene tilbage, nærmest som
om det er manglens størrelse der afgør det,
men sådan fungerer det ikke.

Det er købelovens § 78 der regulerer det.
§ 78. Lider salgsgenstanden af en mangel, har køberen valget mellem
1) afhjælpning af mangelen,
2) levering af en anden genstand, der stemmer overens med aftalen
(omlevering),
3) et passende afslag i købesummen eller
4) ophævelse af købet, hvis mangelen ikke er uvæsentlig.

Stk. 2. Køberen kan ikke kræve omlevering eller afhjælpning, hvis
gennemførelse af den valgte beføjelse er umulig eller vil påføre sælgeren
uforholdsmæssige omkostninger. Der skal herved tages hensyn til
salgsgenstandens værdi uden mangler, mangelens betydning, og om anden
beføjelse kan gennemføres uden væsentlig ulempe for køberen.

Stk. 3. Tilbyder sælgeren afhjælpning eller omlevering, kan køberen ikke
kræve et passende afslag i købesummen eller ophævelse af købet.

Stk. 4. Sælgeren skal opfylde krav eller tilbud om afhjælpning eller
omlevering inden for rimelig tid, uden udgift og uden væsentlig ulempe for
køberen, jf. § 79. Sker dette ikke, kan køberen kræve et passende afslag i
købesummen, ophævelse af købet, omlevering eller, for så vidt dette kan ske
uden uforholdsmæssige omkostninger, lade mangelen afhjælpe for sælgerens
regning.

mvh
Alex Christensen



Peter Knutsen (04-09-2008)
Kommentar
Fra : Peter Knutsen


Dato : 04-09-08 14:39

alexbo wrote:
> "Peter T." skrev
>>Men jeg mener, at jeg har købt og betalt for en vare, der er så defekt, at
>>det praktisk talt er ubrugeligt.
>>Hvor meget skal der til før man kan forlange at få pengene tilbage?
>
> Man kan forlange stort set alting, men sælger kan vælge afhjælpning eller
> omlevering, d.v.s. reparation eller at du får et nyt.

Hvordan vil sælger afhjælpe at man har købt et spil som er dårligt
programmeret? Den dårlige programmering forekommer jo ikke isoleret på
den enkelte CD- eller DVD-skive som man har købt, men derimod på
samtlige skiver beregnet på den type computer eller konsol som man har.

Afhjælpning forekommer mig derfor fuldstændig umuligt.

> Det kan han så ikke blive ved med, men i første omgang har man ikke krav på
> at få pengene tilbage.

Hvad er alternativet til at få pengene tilbage? Det er jo ikke en fejl i
den fysiske produktion, altså en skive som er defekt, men derimod en
fejl i programmeringen som gør at defekten er på *alle* skiverne.

(Eller sagt på godt dansk: Producenten har forsøgt at springe over, hvor
gærdet er lavest.)

--
Peter Knutsen
sagatafl.org

alexbo (04-09-2008)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 04-09-08 16:30


"Peter Knutsen" skrev i

> Hvordan vil sælger afhjælpe at man har købt et spil som er dårligt
> programmeret?

Det synes jeg du skulle spørge sælger om, jeg forsøger at forklare hvad
købeloven siger om mangler.
Hvis sælger tilbyder afhjælpning kan man ikke forlange pengene tilbage.

Hvordan sælger vil reparere vaskemaskinen eller computerspillet tager
hverken jeg eller købeloven stilling til.

mvh
Alex Christensen



Per Christoffersen (04-09-2008)
Kommentar
Fra : Per Christoffersen


Dato : 04-09-08 17:15


"alexbo" <alexbo@email.dk> skrev i en meddelelse
news:48c00830$0$90265$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Peter Knutsen" skrev i
>
>> Hvordan vil sælger afhjælpe at man har købt et spil som er dårligt
>> programmeret?

> Hvordan sælger vil reparere vaskemaskinen eller computerspillet tager
> hverken jeg eller købeloven stilling til.

Købeloven tager stilling til, at det skal ske indenfor rimelig tid, og uden
udgift eller væsentlig ulempe for køber.
Den er unægtelig svær at løfte for en spil-sælger, hvis ikke
spil-producenten gør det for ham.

/Per



alexbo (04-09-2008)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 04-09-08 17:22


"Per Christoffersen" skrev

>> Hvordan sælger vil reparere

> Købeloven tager stilling til, at det skal ske indenfor rimelig tid,

Det er så heller ikke hvordan men hvornår.

mvh
Alex Christensen



Per Christoffersen (04-09-2008)
Kommentar
Fra : Per Christoffersen


Dato : 04-09-08 17:34


"alexbo" <alexbo@email.dk> skrev i en meddelelse
news:48c00b84$0$90273$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Per Christoffersen" skrev
>
>>> Hvordan sælger vil reparere
>
>> Købeloven tager stilling til, at det skal ske indenfor rimelig tid,
>
> Det er så heller ikke hvordan men hvornår.

Du er simpelthen også så skarp. Så præcist du lige kan påpege, at indenfor
rimelig tid hænger sammen med hvor lang tid sælger må bruge. Fantastisk.

Hvis du nu herigennem prøver at påpege, at købeloven ingen begrænsninger
giver for hvordan sælger kan afhjælpe, så er det faktisk ikke helt rigitgt.
Der står ganske vidst ikke noget præcist om, hvordan sælger skal rette
mangler i leveret stykke software eller et spil. Men hele §78, stk. 4:

Stk. 4. Sælgeren skal opfylde krav eller tilbud om afhjælpning eller
omlevering inden for rimelig tid, uden udgift og uden væsentlig ulempe for
køberen, jf. § 79. Sker dette ikke, kan køberen kræve et passende afslag i
købesummen, ophævelse af købet, omlevering eller, for så vidt dette kan ske
uden uforholdsmæssige omkostninger, lade mangelen afhjælpe for sælgerens
regning.



giver i praksis ret snævre begrænsninger for hvad sælger egentlig kan.



Og på den baggrund kan jeg godt forstå, at Peter undrer sig over, om det
overhovedet er en reel mulighed for sælger at tilbyde afhjælpning i den
givne situation. Medmindre han lige har en horde arbejdsvillige indiske
IT-ingeniører siddende klar, så kan opgaven meget nemt være umulig at løfte.

Og det er ikke i overensstemmelse med lovens intentioner om
forbrugerbeskyttelse at igangsætte en afhjælpning, hvis ikke der er en
rimelig grad af sandsynlighed for, at det kan lykkes.

Den sandsynlighed er kun tilstede, hvis spilproducenten i den givne
situation har en løsning klar.



Men teoretisk er der da en mulighed for at sælger lige har den omtalte horde
ingeniører siddende klar. Men det er meget teoretisk...



/Per



alexbo (04-09-2008)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 04-09-08 17:57


"Per Christoffersen" skrev

> Du er simpelthen også så skarp. Så præcist du lige kan påpege, at indenfor
> rimelig tid hænger sammen med hvor lang tid sælger må bruge. Fantastisk.

Ja jeg synes jeg måtte hjælpe dig ud at din vildfarelse.
På mit indlæg om "hvordan" svarer du "indenfor rimelig tid".

Det er muligt du bare skriver uden at overveje hvilke indlæg du svarer på,
men jeg opfatter alle indlæg der er direkte svar på mine som stilet til mig,
og i sammenhæng med mit indlæg, og ikke et tilfældet indlæg der bare er
dumpet ned under mit.

Jeg synes din citatteknik er forbedret, der er ikke så mange "den ene og den
anden skrev" måske din svarteknik skal have et lille eftersyn.

Jeg fandt så ikke ret megen jura i dit indlæg, mest noget med de tekniske
muligheder for at afhjælpe, indiske ingenører og lign., det gør såmænd
heller ikke så meget det skal ikke være jura det hele, men du plejer selv at
være ret opmærksom på andelen af jura i indlæggende.

mvh
Alex Christensen




Peter Knutsen (05-09-2008)
Kommentar
Fra : Peter Knutsen


Dato : 05-09-08 05:06

Per Christoffersen wrote:
[...]
> Og på den baggrund kan jeg godt forstå, at Peter undrer sig over, om det
> overhovedet er en reel mulighed for sælger at tilbyde afhjælpning i den
> givne situation. Medmindre han lige har en horde arbejdsvillige indiske
> IT-ingeniører siddende klar, så kan opgaven meget nemt være umulig at løfte.
>
> Og det er ikke i overensstemmelse med lovens intentioner om
> forbrugerbeskyttelse at igangsætte en afhjælpning, hvis ikke der er en
> rimelig grad af sandsynlighed for, at det kan lykkes.
>
> Den sandsynlighed er kun tilstede, hvis spilproducenten i den givne
> situation har en løsning klar.
[...]

Ja, man kan jo godt forestille sig at spiludgiveren rent faktisk har
udgivet en patch, som køberen bare ikke er opmærksom på.
Computerveteraner ved godt om fænomenet patches, som noget man skal
downloade, men i dag har alle jo fået computer i hjemmet, og mange ved
ikke sådan noget.

Er det sådan en situation, så er det da helt klart at sælger kan
"afhjælpe" problemet ved at udskrive URL til den nyeste patch og give
det til køber.

--
Peter Knutsen
sagatafl.org

Allan Olesen (04-09-2008)
Kommentar
Fra : Allan Olesen


Dato : 04-09-08 17:33

Peter Knutsen wrote:
> Hvordan vil sælger afhjælpe at man har købt et spil som er dårligt
> programmeret?

Han kan give dig en patch.

Altså forudsat, at en patch er lavet, og at spillet kører på en
platform, hvor patching er muligt.

--
Allan Olesen

Peter Knutsen (05-09-2008)
Kommentar
Fra : Peter Knutsen


Dato : 05-09-08 05:08

Allan Olesen wrote:
> Peter Knutsen wrote:
>> Hvordan vil sælger afhjælpe at man har købt et spil som er dårligt
>> programmeret?
>
> Han kan give dig en patch.
>
> Altså forudsat, at en patch er lavet, og at spillet kører på en
> platform, hvor patching er muligt.

Jaja. Men sagen er vel den at spillet "Mass Effect" stadig er befængt
med slemme bugs, selv efter at den nyeste patch er installeret.

Spørgsmålet er bare, hvorvidt køberen i så fald kan forlange pengene
tilbage, eller ej. Hvor uspilleligt må et spil være, før han har denne ret?

--
Peter Knutsen
sagatafl.org

Allan Olesen (05-09-2008)
Kommentar
Fra : Allan Olesen


Dato : 05-09-08 06:28

Peter Knutsen wrote:
> Jaja. Men sagen er vel den at spillet "Mass Effect" stadig er befængt
> med slemme bugs, selv efter at den nyeste patch er installeret.

Jeg svarede på et mere generelt spørgsmål.

> Spørgsmålet er bare, hvorvidt køberen i så fald kan forlange pengene
> tilbage, eller ej. Hvor uspilleligt må et spil være, før han har denne ret?

Der har jo desværre nok dannet sig en sædvane, hvor de fleste spil er
fejlfyldte.

Dermed kan der argumenteres for, at man ikke kan betragte enhver fejl
som en mangel, eftersom et vist omfang af fejl var forventeligt ved købet.

--
Allan Olesen

Peter Knutsen (05-09-2008)
Kommentar
Fra : Peter Knutsen


Dato : 05-09-08 08:04

Allan Olesen wrote:
> Peter Knutsen wrote:
[...]
>> Spørgsmålet er bare, hvorvidt køberen i så fald kan forlange pengene
>> tilbage, eller ej. Hvor uspilleligt må et spil være, før han har denne
>> ret?
>
> Der har jo desværre nok dannet sig en sædvane, hvor de fleste spil er
> fejlfyldte.

Også en sædvane med at man lancerer et ufuldstændigt testet spil, og så
satser på at køberne hjælper med at teste færdig.

> Dermed kan der argumenteres for, at man ikke kan betragte enhver fejl
> som en mangel, eftersom et vist omfang af fejl var forventeligt ved købet.

Hvad medå langt sigt? Har man som køber ret til at forlange sine penge
tilbage, hvis udgiver ikke i løbet af de første 18-24 måneder efter
udgivelsen har patchet spillet *rigtig* grundigt?

--
Peter Knutsen
sagatafl.org

Peter T. (05-09-2008)
Kommentar
Fra : Peter T.


Dato : 05-09-08 10:22

In article <48c0c352$0$56773$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk>,
usenet.2007.allan@spamcheck.dk says...

> Dermed kan der argumenteres for, at man ikke kan betragte enhver fejl
> som en mangel, eftersom et vist omfang af fejl var forventeligt ved købet.

Det er rigtigt. Men hvis fejl er så graverende, at man skal svinge en
kat over hovedet ved fuldmåne og lave voodoo for, at få det til at
virke, er det så noget, man skal kunne forvente?
Jeg har muligvis løst mit problem med programmet Mobility Modder, som
hekser lidt med driverne. Men de færreste ikke-hardwarekyndige pc-
brugere vil næppe kunne formå det samme. Så at bede disse brugere om,
at forvente mulige fejl er i mine øjne for meget forlangt og det kan
ikke være rimeligt.

--
Peter T.

Allan Soerensen (04-09-2008)
Kommentar
Fra : Allan Soerensen


Dato : 04-09-08 12:48

Når jeg ser din subject, skal du lige være opmærksom på forskellen på
"Returret" og "Reklamationsret".
Du har normalt ingen returret på software, heller ikke selv om det er købt
på nettet. Du har derimod 2 års reklamationsret når varen er fejlbehæftet.



Peter Knutsen (04-09-2008)
Kommentar
Fra : Peter Knutsen


Dato : 04-09-08 14:43

Allan Soerensen wrote:
> Når jeg ser din subject, skal du lige være opmærksom på forskellen på
> "Returret" og "Reklamationsret".
> Du har normalt ingen returret på software, heller ikke selv om det er købt
> på nettet. Du har derimod 2 års reklamationsret når varen er fejlbehæftet.

Stort set alle PC-spil har fejl, i det mindste små fejl, i version 1.00.

Den eneste undtagelse jeg kan komme i tanker om er Blizzards spil, som
selv helt tilbage i midten af 1990'erne (Warcraft II) var imponerende
stabile. Jo, der kommer patches til Blizzards spil, men sjældent
(aldrig?) for at rette kritiske fejl.

Nå, men bortset fra Blizzard så er praksis at man først udgiver et spil,
og så retter man fejlene *efter* udgivelsen (de første måneder efter
udgivelsen kan betragtes som en bredspektret offentlig test), ved at
lægge gratis "patches" til download sådan at køberne kan få rettet op på
tingene.

Hvad har juraen at sige om dette? (Herunder tidlige køberes absolut
berettigede og grundet-i-lang-tradition forventning om at der *vil*
komme en patch.)

--
Peter Knutsen
sagatafl.org

Allan Soerensen (04-09-2008)
Kommentar
Fra : Allan Soerensen


Dato : 04-09-08 14:53

"Peter Knutsen" <peter@sagatafl.invalid> skrev i en meddelelse
news:48bfe5f8$0$90272$14726298@news.sunsite.dk...
> Allan Soerensen wrote:
>> Når jeg ser din subject, skal du lige være opmærksom på forskellen på
>> "Returret" og "Reklamationsret".
>> Du har normalt ingen returret på software, heller ikke selv om det er
>> købt på nettet. Du har derimod 2 års reklamationsret når varen er
>> fejlbehæftet.
>
> Stort set alle PC-spil har fejl, i det mindste små fejl, i version 1.00.

Enig, der er fejl i alt software, så det er i sig selv ikke nødvendigvis en
"mangel" ved varen. Fejlen kan dog være så stor alvorlig at der er tale om
en "mangel" i købelovens forstand, f.eks. hvis vitale dele ikke virker.



Peter Knutsen (04-09-2008)
Kommentar
Fra : Peter Knutsen


Dato : 04-09-08 14:36

Peter T. wrote:
[...]
> Hvor meget skal der til før man kan forlange at få pengene tilbage?

Hvad hedder spillet?

Og mere relevant, hvilken genre er det i?

De såkaldte "rollespil" til computere er konsekvent fyldt med fejl når
man køber dem som nyudgivne. Det gælder f.eks. Fallout og Fallout 2, og
Daggerfall og Morrowind. Folk der spiller spil i den genre må derfor
forventes at vide at de køber et produkt der endnu ikke er færdigt, men
som altså vil blive færdiggjort i løbet af de 12-18 måneder der forløber
*efter* udgivelsen.

(Det kan selvfølgelig ske, at udviklerne holder op med at patche på
spillet selv om der stadig er mange fejl der ikke er blevet rettet. Hvad
siger juraen til det?)

--
Peter Knutsen
sagatafl.org

Peter T. (04-09-2008)
Kommentar
Fra : Peter T.


Dato : 04-09-08 15:57

Peter Knutsen udviste en rettidig omhu og skrev:

>> Hvor meget skal der til før man kan forlange at få pengene tilbage?
>
> Hvad hedder spillet?

Læs mit svar andetsteds i tråden.

> Folk der spiller spil i den genre må derfor
> forventes at vide at de køber et produkt der endnu ikke er færdigt, men
> som altså vil blive færdiggjort i løbet af de 12-18 måneder der forløber
> *efter* udgivelsen.

Jeg kender skam så rigeligt til rpg-genren (du burde genkende mig fra
alt.games.warcraft). Men jeg accepterer ikke stiltiende 1-3 crashes i
timen, hvoraf enkelte crashes direkte låser pcen, så jeg må hive stikket
ud. Så er spillet slet ikke i nærheden af at være udgivelsesmodent.

--
Peter T.

Peter Knutsen (05-09-2008)
Kommentar
Fra : Peter Knutsen


Dato : 05-09-08 05:09

Peter T. wrote:
> Peter Knutsen udviste en rettidig omhu og skrev:
>>Folk der spiller spil i den genre må derfor
>>forventes at vide at de køber et produkt der endnu ikke er færdigt, men
>>som altså vil blive færdiggjort i løbet af de 12-18 måneder der forløber
>>*efter* udgivelsen.
>
> Jeg kender skam så rigeligt til rpg-genren (du burde genkende mig fra
> alt.games.warcraft). Men jeg accepterer ikke stiltiende 1-3 crashes i

Nu du siger det, så kan jeg godt kende dig. Navnet "Peter T." er dog
forholdsvis anonymt, så jeg lagde ikke oprindeligt mærke til det.

> timen, hvoraf enkelte crashes direkte låser pcen, så jeg må hive stikket
> ud. Så er spillet slet ikke i nærheden af at være udgivelsesmodent.

Jeg er helt enig i at 3 crashes i timen, hvoraf mange i eklatant grad
låser PC'en, er for meget. 1 crash i timen er også stygt.

Ellers ærgeligt, for jeg har hørt så ekstremt mange gode ting om "Mass
Effect".

--
Peter Knutsen
sagatafl.org

Claus E. Petersen (04-09-2008)
Kommentar
Fra : Claus E. Petersen


Dato : 04-09-08 16:37

>
> Hvor meget skal der til før man kan forlange at få pengene tilbage?
>

Hvis spillet ikke lever op til aftalen mellem dig og forhandleren.
F.eks. at der på bagsiden af pakken står "2000 fæle orker på niveau 8"
og det du har installeret er "Barbies Virtuelle Klædeskab 2" (og der
ikke dukker en eneste ork op), eller at der ikke er oplyst at den
version af "Zombie iPod Zoccer IV til PC" du har købt rent faktisk kun
kan afspilles på en PC *hvis* du har en iPod *og* et særligt kabel *og*
et års-abonnement på iPod Weekly.

Der er sikkert andre eksempler...

- cep


J (05-09-2008)
Kommentar
Fra : J


Dato : 05-09-08 00:59


"Peter T." <pinoc10@hotmail.GEBIScom> skrev i en meddelelse
news:MPG.2329b87394afd02e989694@news.sunsite.dk...
Jeg har netop købt mit første spil i godt to år. :) Spillet er fuld af
fejl og i følge foraerne på spilproducentens hjemmeside er jeg så langt
fra den eneste. Producenten har forsøgt, at afhjælpe problemerne med et
enkelt patch, men det har bestemt ikke hjulpet noget.
Og her kunne jeg smide en lidet underholdende bil-analogi ind, men det
holder jeg mig fra. :) Men jeg mener, at jeg har købt og betalt for en
vare, der er så defekt, at det praktisk talt er ubrugeligt.

Jeg mindes ikke, at have oplevet noget lignende i de 13-14 år eg har
haft en pc og jeg synes selv jeg til tider er svært tolerant hvad angår
fejl i programmer.
Men i dette tilfælde er fejlene tilsyneladende ikke hardwarebaseret hvis
jeg skal bedømme det ud fra foraerne på spilproducentens hjemmeside, men
rent kodningsrelateret da de samme fejl går igen uanset hardwaresetup.
Så af nysgerrighed;

Hvor meget skal der til før man kan forlange at få pengene tilbage?


De fleste licensaftaler indeholder denne (eller nogenlunde tilsvarnde tekst:

....ER FEJLFRI, ELLER KAN FUNGERE UDEN AFBRYDELSE, ELLER AT FEJL KAN RETTES
ELLER VIL BLIVE RETTET. XXX OG DETS RESPEKTIVE LICENSGIVERE FRASKRIVER SIG
SPECIELT ALLE UNDERFORSTÅEDE GARANTIER FOR EGNETHED SOM HANDELSVARE,
TILFREDSSTILLENDE KVALITET OG/ELLER EGNETHED TIL ET BESTEMT FORMÅL.



Peter T. (05-09-2008)
Kommentar
Fra : Peter T.


Dato : 05-09-08 10:06

In article <48c07710$0$56774$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk>, j@nospam.zz
says...

> De fleste licensaftaler indeholder denne (eller nogenlunde tilsvarnde tekst:
>
> ...ER FEJLFRI, ELLER KAN FUNGERE UDEN AFBRYDELSE, ELLER AT FEJL KAN RETTES
> ELLER VIL BLIVE RETTET. XXX OG DETS RESPEKTIVE LICENSGIVERE FRASKRIVER SIG
> SPECIELT ALLE UNDERFORSTÅEDE GARANTIER FOR EGNETHED SOM HANDELSVARE,
> TILFREDSSTILLENDE KVALITET OG/ELLER EGNETHED TIL ET BESTEMT FORMÅL.

Hvad hjælper det når pakken skal åbnes for at kunne læse ovenstående? :)

--
Peter T.

J (05-09-2008)
Kommentar
Fra : J


Dato : 05-09-08 10:59


"Peter T." <pinoc10@hotmail.GEBIScom> skrev i en meddelelse
news:MPG.232b14d9f83914fc989696@news.sunsite.dk...
In article <48c07710$0$56774$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk>, j@nospam.zz
says...

> De fleste licensaftaler indeholder denne (eller nogenlunde tilsvarnde
> tekst:
>
> ...ER FEJLFRI, ELLER KAN FUNGERE UDEN AFBRYDELSE, ELLER AT FEJL KAN RETTES
> ELLER VIL BLIVE RETTET. XXX OG DETS RESPEKTIVE LICENSGIVERE FRASKRIVER SIG
> SPECIELT ALLE UNDERFORSTÅEDE GARANTIER FOR EGNETHED SOM HANDELSVARE,
> TILFREDSSTILLENDE KVALITET OG/ELLER EGNETHED TIL ET BESTEMT FORMÅL.

Hvad hjælper det når pakken skal åbnes for at kunne læse ovenstående? :)

--
Peter T.

Intet. Min tekst var for at vise det groteske. Tænk, hvis man anvendte det
samme ved et automobil...



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408926
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste