"Michael Westi" <michaelwesti@NOSPAM.dk> said in news:g96vuk$k18$1
@newsbin.cybercity.dk:
> Har kig på sådan en fætter fra ca. 1999-2003 i en 1,6.
> Noget man skal være opmærksom på med denne model?
> Hvordan ligger det med service/reservedelspriser?
> Skal man evt. vælge en 2.0 i stedet for?
>
> Mvh Michael
>
>
Sakset fra et andet sted:
Jeg ville helt sikkert vælge Alfa hvis jeg var dig.
Det har jeg gjort flere gange i mit liv og jeg har aldrig fortrudt det.
Der er dog nogle ting man skal være obs på når man køber Alfa 156.
Dels skal man så vidt muligt købe årgangene efter 1999 hvorefter nogle
børnesygdomme blev udryddet.
Det siges at Alfa 156 hyppigere end andre biler får stenslag p.g.a.
karroseriformen. Jeg ved det ikke men jeg havde flere stenslag i min
tidligere Fiat. Måske er det rigtigt måske er det noget sludder men de
fleste har vel forsikring der dækker dette.
Man skal sikre sig at der er dokumenteret service og at tandremmen er
skiftet ved nogle intervaller der enten matcher serviceintervallerne
eller med en hyppigere forekomst. Nogle påstår hårdnakket at det skal ske
hyppigere end foreskrevet og her er min holdning at det er bedre at gå
både med livrem og seler.
Elektriske problemer som f.eks. knapper og pærer, sikringer og lignende
siges at være skrøbeligt på Alfa.
Min erfaring er at elektriske knapper, sikringer etc. har tendens til at
være skrøbeligt i alle italienske og franske biler.
Til gengæld er motorerne utrolig stærke og smidige i Alfa'en hvis man
overholder serviceforeskrifterne.
Mange siger at Alfa Romeo ruster. Det gjorde de også i 70'erne og en del
af 80'erne fordi fabrikken havde brugt stål fra skibsvrag. (siges det)
Det er fortid og sådan et dårligt rygte tager tid at ryste af sig.
Men rustproblemerne har intet på sig mere. Stål- og samlekvaliteten er på
højde med tyske biler i dag.
Nogle påstår at 156 specifikt lider af mug i bunden og nogle kommer med
billedekspempler på en bestemt Alfa som er totalt rustet væk i bunden.
Hvad skal man næsten sige til det?
Hvis nu bilen har haft et stenslag og ruden har været skiftet af en
amatør som ikke har vidst hvad han havde med at gøre så er der en chance
for at ruden er sat i med for lidt lim og at regnvand og vand fra
vaskehaller siver fra ruden ned til gulvet.
Hvis man ikke, som ejer, opdager det ved at konstatere at tæpperne har
tendens til at være våde, så er man da skødesløs med sin bil.
Jeg nævner lige præcis dette eksempel fordi der har været tilfælde af
præcis det her problem for ganske få 156 ejere i de europæiske Alfa Romeo
klubber.
Man skal også være opmærksom på at følge op på rustbehandlingen af bilen
med det rigtige produkt. Alfa 156 skal behandles med Mercasol(Dinitrol
beslægtet).
Behandles den med Pava så har man ligesom selv været ude om hvis den
ruster. I så fald ruster den mere end hvis den slet ikke havde været
behandlet fordi Pava og Mercasol bare ikke dur sammen.
Noget andet man skal være obs på er at man skal vælge sit værksted med
omhu og sikre sig at de har forstand på Alfa inden man overlader dem
bilen.
Det er en meget hyppig årsag til typiske fejl i en Alfa at værkstederne
ikke aner en tøddel om hvad de har med at gøre.
I den svenske Alfa Romeo Klub har de karaktergivning til de forskellige
værksteder klubmedlemmerne har fået erfaringer med.
Man skal tænke lidt på samme måde i DK og undgå dem med færrest
anbefalinger.
En af grundene til at fejlparadigmerne er omtalte for Alfa er at der
gennem diverse fora på internettet og i klubregi er en enorm viden og
opbakning, så man ret hurtigt kan få diagnosticeret sit problem med bilen
og dermed fremkommer der så et mønster for hvilke fejl der typisk
forekommer for de enkelte modeller.
Der er sandelig også det man kalder typsike fejl på andre biler, men det
bliver i lang mindre grad en kollektiv erkendelse fordi der savnes det
samme netværk, den samme vidensbank som ved Alfa Romeo.
Jeg kan iøvrigt anbefale at læse videre her:
http://forum.alfa156.net/
http://www.alfasmeden.dk/
http://www.alfaklub.dk/
Husk på efter at have læst ovenstående at der fremhæves de oplevelser på
minoriteten af Alfa'er for at give en forståelse af hvad man _kan_ komme
ud for ved en "mandagsmodel".
Langt de fleste lever i et problemfrit forhold.............med
Alfa'en......tenderende til et trekantdrama.
Man køber primært en Alfa fordi køreegenskaberne er bedre end alle de
andre. Fordi de har de mest engagerende køreoplevelser med karismatiske
motorer og en kabine man "tager på" fremfor at sætte sig ind i.
Alfaen bider sig fast i vejbelægningen i højhastighedssving og har en
lynhurtig reaktion på ratkorrektioner.
Samtidig er det jo verdens smukkeste hverdagsbil.
Intet andet bilmærke har historisk oplevet at så mange verdensdesignere
har ønsket at sætte sit fingeraftryk på en Alfa.
Touring, Pinifarina, Bertone, Ital Design, Zagato...og man kan blive ved.
Man siger (og har sagt dette de sidste 50 - 70 år og der har også været
eksempler på statistik over dette) at Alfa'er ikke
bliver involveret i ulykker nær så ofte som andre biler (set i
forhold til hvor mange der er af bilerne selvfølgelig).
Man begrunder dette med at i Alfa'en er chancen for at undgå ulykken
meget større end i andre biler.
Med andre ord er den aktive sikkerhed større end i andre bilere generelt.
Det synspunkt kan jeg tilslutte mig og jeg har gennem årene haft
oplevelser der bekræfter dette.
Jeg mener endog at aktiv sikkerhed er langt vigtigere end passiv
sikkerhed som der fokuseres alt for meget på i disse moderne tider.
Man skal ikke forvente et "platonisk forhold" til sin bil hvis man kører
Alfa
Der er følelser med i sådan et ejerskab.
Hvis du vælger en Alfa, så vil du hurtigt få det problem at du ikke har
tid nok.
Du vil ikke have tid til dine venner eller din familie, fordi den bedste
tur i Alfaen er den næste tur du kører.
Du finder snart ud af, at selv om den korteste distance mellem A og B er
en lige linie, så befinder du dig aldrig på denne linie fordi du liiiiige
skal forbi C, D, E & F og så skal du liiiige tjekke de snørklede småveje
ud i dit lokalområde for at planlægge næste weekends køretur.
Du skal have kørt en 156 for at forstå det.
Så snart du har kørt i en, så kan du ikke forklare det til en der ikke
har.
En Alfa har man simpelthen en affære med.