Hej Jørgen
JMN wrote:
> Er slet ikke bekendt med Mac, men nu har datteren fået en da hun skal
> bruge den i gymnasiet.
> Hun spørger så ind til virusprogram, hvilket jeg har undersøgt lidt.
>
> Lige nu peger min undersøgelse derhen at der mere eller mindre ikke
> findes vira rettet mod Mac.
> Det vælter heller ikke i programmer i mod det. En Mac har åbenbart ikke
> en registreringsdatabase
> som en alm. pc kørende på windows.
>
> Er det korrekt opfattet og hvis ikke, hvilket program vil i så anbefale?
Det er ikke helt forkert opfattet. Der findes ingen rigtige virus eller
orm til Mac OS X. Og jeg går ud fra, hun har fået en MacBook eller
MacBook Pro, så der vil heller ikke blive problemer med de i alt siger
og skriver 17 forskellige vira, der findes til klassisk Mac Os.
Der findes flere programmer, som kan bruges, da det godt kan være en god
idé at have et antivirusprogram. Det eneste, man nemlig kan komme til på
OS X, er at få en PC virus, som man kan være uheldig at videresende.
Plus, at der er flere både skoler og andre offentlige netværk, der
kræver, at brugere har et antivirusprogram for at kunne koble sig på
netværket.
Jeg lister dem efter kvalitet
1, Avast! antivirus 2.74, (kommercielt købeprogram
antivirus & anti-malware software
http://www.versiontracker.com/dyn/moreinfo/macosx/33927
Avast! har den fordel, at den findes til både Mac og Windows, så hvis
hun kommer til at køre dual-boot med både OS x og Windows XP/Vista, er
hun 100% beskyttet uanset platform. Der er rabat ved køb af begge, og
der er rabat for studerende.
2, ClamXav 1.1.1 (gratis program)
graphical interface (GUI) for ClamAV virus checker
http://www.versiontracker.com/dyn/moreinfo/macosx/24449
Rigtig godt program, men der er stadig et problem med den danske
lokalisering, som nogle gange medfører, at den går i loop og ikke kommer
ud af stedet. Det kan afhjælpes ved at højreklikke på selve
programikonet og vælge 'Vis indhold af pakke', åbn mappen 'content', åbn
mappen Resources' og slet 'Danish.lproj' ved at trække mappen i
papirkurven. Og ved samme lejlighed kan man også godt slette de andre
.lproj mapper med undtagelse af 'English.lproj'. Luk alle mapper igen.
Tøm papirkurven, - så er ClamXAV blevet 'slankere' - og klart hurtigere.
3, Symantec Norton AntiVirus 11.0 (kommerciel købeprogram)
virus protection
http://www.versiontracker.com/dyn/moreinfo/macosx/4349
God og solid og meget sikker antivirusprogram, men den er blevet for
dyr. Der gives ikke rabatter for køb af NAV til både Mac og win. Der
gives ikke uddannelsesrabat. Lad være med at købe den store Norton
Internet Security, - den sløver maskinen ned, da den indbyggede firewall
er meget dårlig på Mac.
4, Intego VirusBarrier X5 10.5.3 (kommerciel købeprogram)
antivirus solution
http://www.versiontracker.com/dyn/moreinfo/macosx/16289
Rigtig godt program, men bøvlet at sætte op og bruge og lidt dyrt i indkøb.
Fælles for alle 4 er, at de automatisk scanner alle inboxes i samtlige
kendte emailprogrammer til Mac. Og Avast! og NAV scanner automatisk også
shared folders, hvis en disk er partitioneret, eller der er tilkoblet en
ekstern disk.
mvh. Erik Richard
--
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Rgds. Grüße, Mvh. Erik Richard Sørensen, Member of ADC
<mac-man_NOSP@M_stofanet.dk> <
http://www.nisus.com>
NisusWriter - The Future In Multilingual Textprocessing
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~