On Tue, 29 Jul 2008 21:49:58 +0200, "B. Jensen"
<bodegaardnospam@mail.dk> wrote:
>Kan jeg tage frø fra mine flotte spanske margueritter, som kan såes næste,
>år eller skal man bruge stiklingeformering.
>Hvordan gør man lige det.
Spanske margueritter er stiklingeformerede. Dog smider de ofte frø som
spirer året efter hvis de får fred på stedet. Jeg har aldrig ladet en
frøplante blive stor nok til at se hvilken blomst den får, men jeg har
en ide om at de krydser med hinanden, så du ikke kan være sikker på at
få planter magen til den du høster frøene fra.
Stiklingeformering: Klip nogle topskud af, ca. 5 cm lange, helst nogle
uden blomsterknopper. Fjern de nederste blade og stik dem i noget så- og
priklemuld eller lign. En hvid plastpose over som holder tæt. Faktisk
lige som med sommerfuglebuskene andet steds i gruppen tidligere i dag.
Stiklingerne slår rod hurtigst hvis de har undervarme.
Kunsten med de spanske margueritter er nok mest at få taget stiklingerne
relativt sent på året, så man kan overvintre nogle noget mindre planter
indendøre vinteren over.
--
Mads Lie Jensen - mads@gartneriet.dk - ICQ #25478403
Gartneriet -
http://www.gartneriet.dk/