Hej
Jeg har her til morgen betragtet dunede små gråspurve på en kort
flyvetur fra deres rede oppe under vores tag, hvor der mangler en sten
øverst oppe. Da vi så, at deres forældre igen i år havde bygget bo
deroppe, som de også gjorde det sidste år, besluttede vi, at nu skulle
der lukkes, men at vi dog ville vente, til kuldet fløj fra reden. Det
er altså ved at ske nu. Spørgsmålet er, om det kan tænkes, at
forældrene genbruger reden med det samme, eller om vi roligt kan
fjerne den nu og lukke af? Og for at blive ved emnet, hvordan med
redekasser. Hvornår ved vi, at familien har forladt kassen, og
genbruger musvitterne samme rede, eller skal vi op og tømme den, før
der er chance for, at de vil benytte den igen? Vi sætter stor pris på
mejserne for deres hjælp til at reducere myggebestanden i haven, så vi
vil jo gerne have dem igen.
Vh
|