/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Kan grønne tomater erstatte tomatillos i s~
Fra : Heidi


Dato : 17-07-08 14:37

Jeg ville rigtige gerne lave en salsa verde til den mexicansk
inspirerede menu jeg planlægger til gæster i næste uge, og diverse
opskrifter jeg har fundet på nettet indeholder tomatillos.
Jeg har spurgt Bilka om de kan skaffe dem hjem (jeg mener nemlig at de
tidligere har haft dem som specialtilbud), men det kunne de ikke, og
henviste mig til de etniske købmænd i byen, så dem vil jeg prøve.
Men hvis ikke det lykkes mig at få fat i dem, kan man så bruge grønne
tomater i stedet? Så har jeg nemlig fået lov at gå på rov i naboens
drivhus

Hvis jeg bruger grønne tomater i stedet, skal de så behandles på en
speciel måde for at man ikke risikerer at blive dårlig af dem? Synes kun
jeg kan finde opskrifter hvor de er syltet - så måske skal de minimum
koges for at kunne bruges?

Og hvis nogen så lige ligger inde med den mest suveræne opskrift på
salsa verde (afprøvet!), så kom frisk med den

--
Heidi


 
 
Bjarne K. (17-07-2008)
Kommentar
Fra : Bjarne K.


Dato : 17-07-08 17:38


"Heidi" <xNOSPAMx@fjomp.com> wrote in message
news:487f4ae6$0$90262$14726298@news.sunsite.dk...
> Jeg ville rigtige gerne lave en salsa verde til den mexicansk inspirerede
> menu jeg planlægger til gæster i næste uge, og diverse opskrifter jeg har
> fundet på nettet indeholder tomatillos.
> Jeg har spurgt Bilka om de kan skaffe dem hjem (jeg mener nemlig at de
> tidligere har haft dem som specialtilbud), men det kunne de ikke, og
> henviste mig til de etniske købmænd i byen, så dem vil jeg prøve.
> Men hvis ikke det lykkes mig at få fat i dem, kan man så bruge grønne
> tomater i stedet? Så har jeg nemlig fået lov at gå på rov i naboens
> drivhus
>
> Hvis jeg bruger grønne tomater i stedet, skal de så behandles på en
> speciel måde for at man ikke risikerer at blive dårlig af dem? Synes kun
> jeg kan finde opskrifter hvor de er syltet - så måske skal de minimum
> koges for at kunne bruges?
>
> Og hvis nogen så lige ligger inde med den mest suveræne opskrift på salsa
> verde (afprøvet!), så kom frisk med den
>
> --
> Heidi

Tjaej. Tomatillos er mere i familie med de der pyntekirsebær (Dem der er i
en lille klokke, når man får dessert ved Onkel Børges 60års, og som jeg ikke
kan huske navnet på)

Afprøvet Salsa Verde kan jeg desværre ikke hjælpe med, men hvis du skal
bruge en Salsa Rojo, er jeg klar ved tasterne.

--

Med venlig hilsen

Bjarne K.


Heidi (17-07-2008)
Kommentar
Fra : Heidi


Dato : 17-07-08 21:15

Bjarne K. wrote:
>
> Tjaej. Tomatillos er mere i familie med de der pyntekirsebær (Dem der
> er i en lille klokke, når man får dessert ved Onkel Børges 60års, og
> som jeg ikke kan huske navnet på)

Du mener ananaskirsebær?

> Afprøvet Salsa Verde kan jeg desværre ikke hjælpe med, men hvis du
> skal bruge en Salsa Rojo, er jeg klar ved tasterne.

Hit med den - har allerede en god opskrift selv på en kogt version, men
kan sagtens bruge mere til inspiration! (Skal også lave en rød version i
næste uge og det må gerne være en "rå", evt. hvor kun tomaterne lige
blancheres, som skal bruges til både chips-dip og til at hælde på ris).

--
Heidi


Bjarne K. (17-07-2008)
Kommentar
Fra : Bjarne K.


Dato : 17-07-08 21:57


"Heidi" <xNOSPAMx@fjomp.com> wrote in message
news:487fa84a$1$90265$14726298@news.sunsite.dk...
>
> Hit med den - har allerede en god opskrift selv på en kogt version, men
> kan sagtens bruge mere til inspiration! (Skal også lave en rød version i
> næste uge og det må gerne være en "rå", evt. hvor kun tomaterne lige
> blancheres, som skal bruges til både chips-dip og til at hælde på ris).
>

Pebre, en Chilensk salsa, som slår alt hvad jeg ellers har prøvet af Salsas.
Jeg har ingen fast opskrift, men googlet den der ligner min mest.

2 store tomater
1 mellem løg (hakket)
2 hakkede grønne chili
5 spiseskeer hakket frisk koriander
5 fed hakket hvidløg
Salt
Peber
Olie
Citronsaft

Mine anbefalinger:

Mere tomat, mindre løg
De grønne chilier man normalt kan købe i f.eks Alta og Kvickly smager som
grøn peber, så køb istedet enten Jalapeños (kan fåes i Bilka) eller endnu
bedre brug en halv Habanero. (Skal måske lige afprøves først, inden i
lokker det i moster Magda) Jeg bruger selv meget mere Chili
Jeg hader koriander, så jeg bruger altid frisk persille istedet.
Limesaft istedet for citronsaft.
1 fed hvidløg. Plejer at elske hvidløg, men her synes jeg 5 fed er
malplaceret.

Smager super på ristet/friskt brød. I Chile spiser man det dog til stort set
alt.

--

Med venlig hilsen

Bjarne K.








Bjarne K. (17-07-2008)
Kommentar
Fra : Bjarne K.


Dato : 17-07-08 22:41


"Bjarne K." <not@nej.ni> wrote in message
news:487fb21d$0$56794$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> 2 store tomater

De skal selvfølgelig skæres i fine tern.


Jens Bruun (17-07-2008)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 17-07-08 19:20

"Heidi" <xNOSPAMx@fjomp.com> skrev i en meddelelse
news:487f4ae6$0$90262$14726298@news.sunsite.dk

> Hvis jeg bruger grønne tomater i stedet, skal de så behandles på en
> speciel måde for at man ikke risikerer at blive dårlig af dem?

Nejda. Hvad giver dig dog dén idé?

> Synes
> kun jeg kan finde opskrifter hvor de er syltet - så måske skal de
> minimum koges for at kunne bruges?

Nej. De smager bare ikke af særligt meget, hvis de ikke er syltet. Men
syltede, grønne tomater er søde - og egner sig næppe som erstatning for
tomatillos.

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.



Heidi (17-07-2008)
Kommentar
Fra : Heidi


Dato : 17-07-08 21:13

Jens Bruun wrote:
> "Heidi" <xNOSPAMx@fjomp.com> skrev i en meddelelse
>
>> Hvis jeg bruger grønne tomater i stedet, skal de så behandles på en
>> speciel måde for at man ikke risikerer at blive dårlig af dem?
>
> Nejda. Hvad giver dig dog dén idé?

Feks. det at jeg ikke finder nogen opskrifter hvor de bruges rå, plus at
jeg har læst noget om at de indeholder tomatin, som skulle være i
familie med det giftige i grønne kartofler - og at Tyskland vist helt
har forbudt brug af grønne tomater, men er dog i tvivl om det kun var
som syltet, eller om det var i det hele taget - og nu kan jeg ikke lige
finde linket igen...

>> Synes
>> kun jeg kan finde opskrifter hvor de er syltet - så måske skal de
>> minimum koges for at kunne bruges?
>
> Nej. De smager bare ikke af særligt meget, hvis de ikke er syltet. Men
> syltede, grønne tomater er søde - og egner sig næppe som erstatning
> for tomatillos.

Hmm nå, øv. Så må jeg sætte min lid til tyrker-biksen...

--
Heidi


Emil (21-07-2008)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 21-07-08 10:38

"Heidi" wrote:

>Feks. det at jeg ikke finder nogen opskrifter hvor de bruges rå, plus at
>jeg har læst noget om at de indeholder tomatin, som skulle være i
>familie med det giftige i grønne kartofler - og at Tyskland vist helt
>har forbudt brug af grønne tomater, men er dog i tvivl om det kun var
>som syltet, eller om det var i det hele taget - og nu kan jeg ikke lige
>finde linket igen...

Det kan have været dette:
<http://www.nordicplate.net/nordicplate-da/dishes/pizzacola/sw/hygiene/groennetomater>

Citat fra siden:
Grønne tomater indeholder mellem 50 og 300 mg tomatin pr. kg, og det
er nok til, at de tyske sundhedsmyndigheder advarer folk imod at spise
grønne tomater. Ifølge dem er 25 mg nok til at give en forgiftning og
400 mg er en dødelig dosis. I Danmark advarer vi ikke imod at spise
grønne tomater.
Citat slut.


Da jeg selv sylter grønne tomater, har jeg tidligere undersøgt lidt
omkring tomatin; men jeg fandt ikke noget særligt, ud over at flere
har spist rigtigt mange grønne tomater, uden at få ubehag derved.
Det menes at nogle kan være overfølsomme for tomatin.

Jeg selv bruger først tomaterne, når de er blevet lysegrønne. Så er
der ikke ret meget tomatin i dem, og selve tomatsmagen er begyndt at
dukke op.
Ved syltningen vinder de meget i velsmag, hvis de får lov til at stå
nogle timer ved omkring 90 grader. Men det gælder jo for de fleste
retter, hvori der indgår tomater.


m.v.h. Emil

Heidi (21-07-2008)
Kommentar
Fra : Heidi


Dato : 21-07-08 16:50

Emil wrote:
>
> Det kan have været dette:
> <http://www.nordicplate.net/nordicplate-da/dishes/pizzacola/sw/hygiene/groennetomater>

Det ligner det jeg læste, ja.

Det lykkedes mig i øvrigt ikke at få fat i tomatillos i dag, så jeg gik
på rov i naboens drivhus og har nu lavet en portion salsa verde med
grønne tomater. Og det smager rigtig godt, selvom jeg jo ikke kan
sammenligne med smagen af tomatillos!

Så efter ca. 5 timer i køkkenet begynder den mexicanske menu at tage
form
--
Heidi


Emil (21-07-2008)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 21-07-08 21:31

"Heidi" wrote:

>Det lykkedes mig i øvrigt ikke at få fat i tomatillos i dag,

Så er der et billede her, så du kan kenkende dem, hvis du møder dem.
Normalt er diameteren omkring 2,5 cm.:
<http://www.bh-froe.com/ZC/index.php?main_page=product_info&products_id=158>
Som Bjarne K skrev, er de indpakket som pyntekirsebær.

Lidt flere fakta:
<http://www.pfaf.org/database/plants.php?Physalis+ixocarpa>


>Så efter ca. 5 timer i køkkenet begynder den mexicanske menu at tage
>form

Det ligner hårdt arbejde.
Men det var sikkert god råhygge, mens sommerregnbygerne lavede de
perfekte kulisser til formålet.


m.v.h. Emil

Inger D. (18-07-2008)
Kommentar
Fra : Inger D.


Dato : 18-07-08 10:36


> Hvis jeg bruger grønne tomater i stedet, skal de så behandles på en
> speciel måde for at man ikke risikerer at blive dårlig af dem? Synes kun
> jeg kan finde opskrifter hvor de er syltet - så måske skal de minimum
> koges for at kunne bruges?

Fra Den store Vegetariske Kogebog har jeg en opskrift på skivede grønne
tomater, der dyppes i dej og steges et minut på hver side på panden. Denne
stegetid kan vel ikke garantere, at de er gennemstegte, og der står ingen
advarsler i opskriften, om at de skal være helt gennemstegte. Det havde der
vel gjort, hvis de ligefrem var giftige rå.

Inger D.



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408925
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste