/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
1 kg hummerhaler - hvad skal jeg bruge dem~
Fra : Henriette Døssing


Dato : 12-07-08 10:53

Jeg har et kilo hummerhaler i fryseren og har søgt på nettet efter
opskrifter, men ikke lige fundet det helt rigtige.

Suppe er "dømt ude", og jeg er lidt træt af at grille men ellers tager
jeg med glæde imod forslag.

På forhånd tak for hjælpen,
Henriette Døssing

 
 
fix (12-07-2008)
Kommentar
Fra : fix


Dato : 12-07-08 11:50

Henriette Døssing wrote:
> Jeg har et kilo hummerhaler i fryseren og har søgt på nettet efter
> opskrifter, men ikke lige fundet det helt rigtige.
>
> Suppe er "dømt ude", og jeg er lidt træt af at grille men ellers tager
> jeg med glæde imod forslag.
>
> På forhånd tak for hjælpen,
> Henriette Døssing
kog dem, i lidt hvidvin og vand, og spis dem i festligt lag med
chiabatabød, saltet(syde) smør, hjemmelavet mayonaise og drik et par flasker
hvidvin mere.
koge-vand/suppen koger du ind til en god fond, som du smider i fryseren til
passende lejlighed, hor du evt. får list til lidt suppe!

finn



Jan Boegh (12-07-2008)
Kommentar
Fra : Jan Boegh


Dato : 12-07-08 14:10

Henriette Døssing wrote:
> Jeg har et kilo hummerhaler i fryseren og har søgt på nettet efter
> opskrifter, men ikke lige fundet det helt rigtige.
>
> Suppe er "dømt ude", og jeg er lidt træt af at grille men ellers tager
> jeg med glæde imod forslag.

Fra en fjern fortid lavede jeg et indlæg i denne gruppe med flg. indhold:

Her er så min favorit-hummerhale-opskrift:
Til en 300-500 g hummerhaler (der er hvad vi i Nordjylland kalder "røvede"):
Kog hummerne i denne lage:
2-3 l vand, 1-2 dl eddike, 2-3 laurbærblade og 8-10 peberkorn.
Smid halerne i det kogende vand og kog dem et minuts tid. Lad dem trække et
par minutter i vandet og pil så halerne.

Lav en marinade af flg.:


1/2 dl god olivenolie
saften af en 1/2 citron
2 spiseskefulde hakkede kapers
2 spiseskefulde af saften fra kaperserne
2 spiseskefulde hakkede basilikumblade
1 knust fed hvidløg (eller 2)
smag til med salt og peber


Lad de afkølede kogte hummerhaler ligge i marinaden mindst 2 timer - helst
5-6 t.


Serveres med ristet brød, et par tomatbåde og lidt salat.


Hertil er en lidt fed hvid bourgogne (Montagny, Merseault) eller anden
relativ solid hvidvin.

I øvrigt er der i et andet indlæg noget om at bruge kogevand til suppe.

Skallerne fra jomfruhummer - også de kogte - indeholder en utolig masse
smag, der kan nyttiggøres til brug for suppe/bisque.

Skaller fra 1/2 til 1/1 kg jomfruhummer:Jeg plejer at hakke skallerne lidt i
stykker med min køkkenkniv, svitse dem i noget brændvarm olie, hælde et par
hakkede fed hvidløg på det sidste minut, en halv dl. cognac over, som
brændes af. Derefter et par glas hvidvin og en sjat vand (i alt ca. 1/2 l)
i. Så hiver jeg det hele i blender/foofprocessor og tilbage i gryden for at
koge stille i en halv snes minutter. Sig i et dørslag eller gennem et klæde.
Det man herefter har, er i sig selv ikke brugeligt, men sammen med en fond
(fiske/kylinge) en vidunderlig skalddyrssuppe (og så skal der selvfølgeligt
nogle grøntsager mm. til). Jeg smide som regel mit afkog i en plastpose der
er ret stor og så i fryseren, så de fryses ind som en plade, der er let at
knække af, når det skal bruges. Det er helt fremragende som tilskud til en
sovs.

vh

jan


--
Fotoamatør af Guds (u)nåde. | A: Der er altså også et liv uden for nettet!
PS: Knipserier kan findes på | B: Såååeh - har du et link?
Panorama fra Grenen i kuling:
http://jan.boegh.net/Album/Danmark/Nordenfjords/Skagen/slides/Grenen.html




Kasper Bergholt (12-07-2008)
Kommentar
Fra : Kasper Bergholt


Dato : 12-07-08 17:19

On Sat, 12 Jul 2008 11:53:05 +0200, Henriette Døssing
<tmp@FJERNDETTEdoessing.dk> wrote:

>Jeg har et kilo hummerhaler i fryseren og har søgt på nettet efter
>opskrifter, men ikke lige fundet det helt rigtige.
>
>Suppe er "dømt ude", og jeg er lidt træt af at grille men ellers tager
>jeg med glæde imod forslag.

Fem skud fra hoften:

1) en simpel salat, hvor hummerhalerne steges/grilles kort i smør --
vendes med spæde spinatblade -- og der gives en god, hjemmerørt
mayonnaise til -- evt. tomatiseret.

2) ovnbagt fisk -- fx sandart -- med kogte/stegte hummerhaler og en
let hummerbisque (selv om du frabeder dig supper) pisket op med kold
økologisk fløde. Lov mig i hvert fald, at du ikke smider skallerne
bort uden at bruge dem til noget fornuftigt.

Idéer til hummerbisque / jomfruhummerbisque / skaldyrsbisque:

http://www.bergholt.net/hummerbisque_med_glacerede_kammuslinger_og_hummerkoed.html
http://www.bergholt.net/jomfruhummerbisque_med_jomfruhummerhaler_og_havtaskefilet.html

3) bagte hummerhaler med god ufiltreret olivenolie, citronsaft,
groftkværnet god peber, fx Kerala, og surdejsbrød med en sej krumme

4) hummerhaler (ex skal) skivet tyndt serveret sammen med råmarinerede
kammuslinger & gulerod syltet i dessertvin af en art (fx tysk/østrigsk
auslese/beerenauslese) -- glace kogt på dessertvinen + saften fra
hummer+kammuslingerne

5) hummerhaler i fiskeaspic (på fiske/skaldyrssuppe) med grønne
asparges + creme på rygeost (uden kommen), citron og olivenolie


---
Mvh.

Kasper Bergholt
http://www.bergholt.net (Bergholts opskrifte & forslag til vine, der
matcherr)




kim rasmussen (12-07-2008)
Kommentar
Fra : kim rasmussen


Dato : 12-07-08 21:04

Hej ,prøv dette ,det er lækkert


400 gram pillede hummerhaler
150 gram gorgonzola
Olivenolie
Salt og peber
brød til croutoner


Hæld lidt olivenolie på panden og steg halerne i et minut,kom
dem op i et ildfast fad ,
skær gorgonzolaen i terninger og fordel dem over halerne .

Varm det hele i ovnen på 180 grader i et par minutter til osten
er smeltet ,

Server på varme tallerkner og drys finthakket persille over og
server varme croutoner,
der er stegt i lidt olie og 1 fed hvidløg og en god tør kølig
hvidvin eller rose.

mvh mcloud



Ralph Køster (12-07-2008)
Kommentar
Fra : Ralph Køster


Dato : 12-07-08 21:17

Ned i en frysebox.
På med en adresseseddel (med min adresse)
Ned på postkontoret og dine problemer er løst

Ralph.



Henriette Døssing (13-07-2008)
Kommentar
Fra : Henriette Døssing


Dato : 13-07-08 08:03

Tak til alle jer, som kom med gode bud på, hvad jeg skal bruge
hummerhalerne (der vist retteligt er jomfruhummerhaler) til.

I første omgang bliver det Kaspers bud på en salat med stegte
hummerhaler (og jeg skal nok bruge skallerne fornuftigt) og Kims
opskrift på hummerhaler med gorgonzala, som skal afprøves.

Så desværre Ralph - der bliver ingen post til dig i denne omgang

Sommerhilsen,
Henriette Døssing

Bjarne K. (13-07-2008)
Kommentar
Fra : Bjarne K.


Dato : 13-07-08 03:18


"Henriette Døssing" <tmp@FJERNDETTEdoessing.dk> wrote in message
news:48787f01$0$15897$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Jeg har et kilo hummerhaler i fryseren og har søgt på nettet efter
> opskrifter, men ikke lige fundet det helt rigtige.
>
> Suppe er "dømt ude", og jeg er lidt træt af at grille men ellers tager jeg
> med glæde imod forslag.
>
> På forhånd tak for hjælpen,
> Henriette Døssing

Hvis det er hummerhaler, kan så vidt jeg ved veje op til et halvt kilo
stykket, men hvis det er jumfruhummer haler, så prøv at se Spise med Price:
Program 4.


http://www.dr.dk/DR2/Spise+med+Price/


--

Med venlig hilsen

Bjarne K.


edelvang@gmail.com (14-07-2008)
Kommentar
Fra : edelvang@gmail.com


Dato : 14-07-08 01:49

On 13 Jul., 09:02, Henriette Døssing <t...@FJERNDETTEdoessing.dk>
wrote:

> I første omgang bliver det Kaspers bud på en salat med stegte
> hummerhaler (og jeg skal nok bruge skallerne fornuftigt) og Kims
> opskrift på hummerhaler med gorgonzala, som skal afprøves.

Helt ærligt: Gorgonzola på hummerhaler? Det er da mord! Det kan jeg
vel ikke være den eneste, der mener?

Mvh
Kevin Borbye Edelvang

Ebbe Kristensen (14-07-2008)
Kommentar
Fra : Ebbe Kristensen


Dato : 14-07-08 11:52

edelvang@gmail.com wrote:

> Helt ærligt: Gorgonzola på hummerhaler? Det er da mord! Det kan jeg
> vel ikke være den eneste, der mener?

Hvis det er en dolce kan det vel gå - men hvis det er sådan en rigtig
gummebanker er jeg godt nok enig med dig

Ebbe



Max (14-07-2008)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 14-07-08 12:02

Hej Kevin

> Helt ærligt: Gorgonzola på hummerhaler? Det er da mord! Det kan jeg
> vel ikke være den eneste, der mener?

Jeg vil give dig ret, hummerhaler smager i forvejen ikke af ret meget
og tåler slet ikke det stærke selvskab. De skal ikke have andet selskab
end sig selv og lidt salt, måsek en smule citron og så er det godt.

--
Mvh Max


edelvang@gmail.com (14-07-2008)
Kommentar
Fra : edelvang@gmail.com


Dato : 14-07-08 05:31

On 14 Jul., 13:01, "Max" <Max_J...@post9.tele.dk.invalid> wrote:

> Jeg vil give dig ret, hummerhaler smager i forvejen ikke af ret meget
> og tåler slet ikke det stærke selvskab. De skal ikke have andet selskab
> end sig selv og lidt salt, måsek en smule citron og så er det godt.

Og mayonnaise :) uhm.

Mvh
Kevin Borbye Edelvang

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177500
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408509
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste