Ralph Køster skrev:
> Du skal nok hellere spørge om hvor vidt du får noget ud af det.
> Han kan jo påstå at i smed det ud mens i boede sammen.
>
> Det er ikke en sikker sag du har der. Selv om du har kvitteringer.
Jeg er desværre ikke uenig. Medmindre at spørger har kontakt med køberne
eller på anden måde kan påvise begivenhedsforløbet, vil det formentlig
ende med påstand mod påstand. Men man kan jo altid forsøge... om ikke
andet kunne det jo måske give manden et hint om, at den slags bare ikke
er i orden...
Hvis bevisbyrden kan løftes, vil der formetlig ikke blive tale om en
tyverisigtelse - situationen må nærmere sidestilles med underslæb, jf.
STRFL §278.
Den store forskel på tyveri og underslæb er, at forurettede ved
underslæb selv har givet gerningsmanden rådighed over genstanden -
gerningsmanden har så bare ikke forstået, at rådighed ikke er det samme
som ejerskab, og selve det objektive gerningsmoment i underslæb er at
gerningsmanden begynder at behandle tingen som sin egen (og dermed
blandt andet mener, at han kan tillade sig at sælge den).
Da der er tale en samlivssituation må det i forlængelse heraf som
udgangspunkt antages, at den samlevende har haft en brugsret til
genstandene - derfor min påstand om underslæb og ikke tyveri.
Den praktiske forskel er dog til at overse, da strafferammen for begge
forbrydelser er den samme (spændende fra bøde og op til 1½ års fængsel)
efter STRFL §285 og §287.
--
Venlig hilsen
Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk